En målrettet og længerevarende efterforskning kulminerede onsdag den 3. december, da Sydøstjyllands Politi slog til mod flere adresser i Grindsted-området. Fem mænd på 16, 22, 33, 40 og 50 år blev anholdt i en koordineret indsats, og de er nu sigtet for i forskelligt omfang at have haft en rolle i omfattende handel med euforiserende stoffer.
Ifølge Sydøstjyllands Politi blev anholdelserne foretaget i Grindsted og omegn, hvor betjente samtidig gennemførte ransagninger på flere adresser som led i aktionen. Efterforskningen har stået på i længere tid og været rettet specifikt mod de personer, som nu er tilbageholdt.
Tre af de anholdte forventes torsdag klokken 09.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Anklagemyndigheden oplyser, at man vil anmode om dørlukning, hvilket typisk sker i sager, hvor hensynet til efterforskningen vejer tungt.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer, men meddeler, at efterforskningen fortsætter.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressemeddelelse onsdag.
Den 47-årige person, som Sydøstjyllands Politi tirsdag efterlyste, er fundet død. Det oplyser politiet onsdag eftermiddag i en kort meddelelse på X.
Fundet er gjort i et område nord for Christiansfeld, og de nærmeste pårørende er underrettet. Politiet skriver:
»Den 47-årige kvinde, som Sydøstjyllands Politi tirsdag udsendte en efterlysning om, er fundet død i et område nord for Christiansfeld. De pårørende er underrettet. Sydøstjyllands Politi takker alle, der har delt efterlysningen og som har hjulpet med at lede efter kvinden.«
Eftersøgningen har stået på siden mandag, hvor personens bil blev fundet ved Taps. Politiet bad tidligere onsdag offentligheden om hjælp, og sagen har fået stor opmærksomhed på sociale medier. Sydøstjyllands Politi afslutter med en tak til alle, der deltog i eftersøgningen og delte efterlysningen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X onsdag eftermiddag
Efter uger med forhandlinger, spændinger og et byråd præget af historisk mistillid er konstitueringen i Middelfart nu endelig faldet på plads. Og ifølge Lasse Schmücker fra Enhedslisten er resultatet netop det, vælgerne blev lovet: en bred, inkluderende aftale, der bryder med gamle mønstre og åbner dørene til de centrale politiske rum.
»Vi har brugt meget tid på at lave en bred konstituering, og det er jo det, vi sagde til valget, at vi ville gøre. Vi har gjort noget andet, og derfor har det også taget noget længere tid,« siger han.
»Der lå en masse nag bagved, som vi også syntes, at vi skulle forholde os til. Men jeg synes faktisk, at det ender godt,« siger Schmücker.
Historisk bred aftale: Alle partier får plads ved bordet
Mest opsigtsvækkende i konstitueringen er beslutningen om at åbne økonomiudvalget, så samtlige partier får sæde – en konstruktion, man normalt kun ser i kommuner med markante samarbejdsudfordringer eller politisk nyorientering.
»Vi har åbnet op for økonomiudvalget, så alle sidder til stede. Jeg ved godt, at SF stiller sig kritisk og er bange for, at det skal blive en diskussionsklub. Men jeg mener, at det er igennem dialog og diskussioner, de bedste beslutninger bliver truffet. Det er en del af lokaldemokratiet,« siger Schmücker.
Han understreger, at denne åbning ikke blot er symbolsk, men konkret afhjælper et kendt problem:
»Der er ikke nogen, der bliver efterladt på perronen. Det er jo også det, der skaber utilfredshed rundt omkring i partierne, hvis man ikke er med i at træffe beslutninger.«
Samtidig har aftalen resulteret i en usædvanligt bred fordeling af formandsposterne – noget, der ifølge Schmücker ikke er set i Middelfart i mange, mange år.
»Det er første gang i rigtig lang tid, at så mange forskellige partier har fået så mange forskellige formandsposter. Og det er noget, vi lovede under valgkampen – og det har vi overholdt.«
Enhedslisten får klima- og naturpolitikkens kerneområde
Enhedslisten lander Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget, en konstruktion Schmücker betegner som både ambitiøs og strategisk vigtig.
»Ja, jeg er meget tilfreds med udvalget. Det er jo en af Enhedslistens mærkesager, det her med natur og grøn omstilling. Så det glæder vi os rigtig meget til at arbejde med.«
Men han lægger ikke skjul på, at opgaven bliver kompleks.
»Vi står med nogle udfordringer. Vi skal se på Den Grønne Trepart og ændring af jordområder, og det bliver enormt konfliktfyldt. Det er vi helt bevidste om.«
Da Lasse spørges, om arbejdet bliver »lige ud ad landevejen«, svarer han uden tøven:
»Nej, det gør det ikke. Men jeg går ind i det med oprejst pande. Vi vil forsøge at involvere alle i udvalget, så vi sammen kan få diskuteret tingene ordentligt.«
Inspiration udefra – og nødvendige kompromiser
Schmücker peger på, at Middelfart måske må hente inspiration fra kommuner, der er længere fremme i den grønne omstilling:
»Vi skal nok ud og kigge på andre kommuner, der er længere fremme end os. Assens for eksempel – de har haft fokus på anskaffelse af jord i henhold til Den Grønne Trepart uden samme grad af konflikter.«
At lære af andre er nødvendigt, siger han, men tilføjer, at Middelfarts lokale virkelighed vil kræve sine egne kompromiser og processer.
Et opgør med fortiden: »Ikke kønt, men nødvendigt«
Når Schmücker ser tilbage på den borgmesterskiftet – og på den proces, der nu er afsluttet – nævner han en episode, der for ham opsummerer situationen.
»Jeg stod nede ved køledisken, og der var en ældre herre, der stillede sig ved siden af mig. Han kiggede ikke på mig, men han sagde noget meget rammende: ‘Ikke kønt. Men nødvendigt.’ Og så gik han.«
Schmücker smiler lidt, før han fortsætter:
»Jeg tænkte: Ja. Det var rene ord for pengene. Det var ikke kønt. Men det var nødvendigt.«
For ham beskriver det præcist, hvad den brede konstituering krævede efter flere år, hvor byrådet har været præget af konflikter.
»Det er sådan, jeg ser på det. Ikke kønt, men nødvendigt.«
En ny politisk kultur i Middelfart – eller blot en våbenhvile?
Konstitueringen markerer et muligt nybrud i Middelfarts politiske kultur. Når alle partier inviteres ind i økonomiudvalget, og formandsposter fordeles bredt, kan det enten blive fundamentet for mere stabile, åbne beslutningsprocesser – eller en midlertidig fredsaftale i et byråd, der fortsat bærer på gamle traumer.
Hvis den brede model fungerer, kan den styrke tilliden til det lokale demokrati, mindske politiske fløjkrige og skabe bærende løsninger på klima-, natur- og økonomiområdet. Hvis ikke, kan Middelfart stå foran endnu en cyklus af konflikter og blokeringer.
Men for nu er signalet klart: Et splittet byråd forsøger at starte på ny. Og for Lasse Schmücker handler det om én ting – at gå ind i arbejdet med blik for opgaven, uanset hvor svær den bliver.
Sydøstjyllands Politi giver onsdag formiddag en opdatering på flere sager i politikredsen, og politikommissær Nicolai Husfeldt fortæller, at eftersøgningen af den forsvundne 47-årige person. Oplysninger ændret i opslaget, da personen er fundet død.
Politiet fortæller samtidig om to sager fra Fredericia, hvor bilister er sigtet for narkokørsel. Den første sag fandt sted tirsdag klokken 15.07 på Egeskovvej i Fredericia, hvor en 40-årig mand blev sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev anholdt, og politiet afventer nu resultatet af den blodprøve, der skal afgøre påvirkningsgraden.
I den anden sag natten til onsdag klokken 00.50 blev en 33-årig mand fra Fredericia standset på Snaremosevej i Erritsø. Også han er sigtet for at køre under påvirkning af stoffer, og myndighederne afventer ligeledes blodprøveresultatet her.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag formiddag klokken 09.00.
SUNDHED. Region Syddanmark minder nu ældre og sårbare om, at der stadig er mulighed for at få både influenza- og COVID-19-vaccination gratis frem til den 20. december. Det sker i kølvandet på Sundhedsstyrelsens advarsel om en vinter med en markant hårdere influenzasæson end normalt.
Siden 1. oktober er der allerede givet over en halv million vaccinationer i regionen, og tilslutningen betegnes som fornuftig. Alligevel opfordrer regionen nu særligt borgere over 65 år samt personer i øget risiko til at sikre sig beskyttelse, mens der fortsat er god adgang til vaccinerne.
Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger »Det ser ud til, at smitten med influenza kan blive mere udbredt i år. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og kronisk syge tager imod tilbuddet om vaccination, så de kan komme godt igennem vinteren uden at blive ramt af en alvorlig influenza. Den anbefaling bakker vi op om. I Region Syddanmark kan man blive vaccineret både på regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service. På vores 11 regionale vaccinationscentre kan man nemt og hurtigt møde op uden tidsbestilling.«
Regionen minder samtidig om, at man bør tjekke Danmarkskortet på www.rsyd.dk/danmarkskortet, før man møder op til en drop-in-vaccination. Her fremgår både adresser og aktuelle åbningstider for de 11 centre. Drop-in lukker som udgangspunkt 30 minutter før centeret lukker, så der er tid til observation efter vaccinationen.
Hvis man vælger at møde op til drop-in, selvom man allerede har booket tid, slettes bookingen automatisk i systemet.
Borgere, der i stedet ønsker at blive vaccineret hos Danske Lægers Vaccinationsservice, skal fortsat bestille tid via www.vacciner.dk.
POLITIK. Regeringen fremlægger nu en omfattende ny handlingsplan, der skal styrke kampen mod antisemitisme i Danmark frem til 2030. Planen indeholder 17 initiativer og ligger oven på en periode, hvor antisemitismen ifølge myndighederne er steget markant – både i Danmark og internationalt.
Baggrunden er blandt andet Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza. Ifølge den seneste kortlægning fra Det Jødiske Samfund har perioden været præget af mobning, chikane, vold og dødstrusler mod danske jøder. Samtidig har politiet i Danmark og udlandet registreret flere sager, hvor personer er sigtet for at planlægge angreb mod jødiske og israelske mål.
Regeringen vil fortsætte og udvide indsatsen, når den nuværende handlingsplan udløber ved årsskiftet. Den nye plan dækker perioden 2026-2029 og rummer tiltag for i alt 120 millioner kroner. Blandt de nye initiativer er udpegningen af en antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelserne samt støtte til en ny forening, der skal arbejde mod antisemitiske hadforbrydelser. Derudover afsættes der ekstra midler til sikkerheden ved jødiske institutioner og til forskning i antisemitisme.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jøder i Danmark skal hverken føle sig forfulgt, chikaneret eller modtage dødstrusler. Danske jøder er en del af vores fælles kultur, historie og sjæl, og vi har som samfund et ansvar for at slå ring om vores jødiske medborgere, når antisemitismen stikker sit grimme ansigt frem.«
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver de demokratiske værdier der er på spil »Antisemitisme er ikke blot et angreb på jøder, men også et angreb på de værdier, vores samfund bygger på. Danmark har altid stået vagt om frihed, tolerance og demokrati.«
Kirkeminister Morten Dahlin understreger vigtigheden af at handle »Den stigende antisemitisme kræver, at vi som samfund sætter hårdt ind, så danske jøder kan leve frie og trygge liv i Danmark.«
Også Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på behovet for mere viden blandt unge »Racisme hører ikke hjemme i Danmark, det gælder også racisme mod jøder. Derfor etablerer vi en antisemitismekoordinator i Børne- og Undervisningsministeriet.«
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek siger »Det er uacceptabelt, at danske jøder udsættes for diskrimination og antisemitisme. Det gælder både i samfundet generelt, og hvis det sker på arbejdspladsen.«
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund lægger vægt på forskningens rolle »Et af vores stærkeste våben mod fordomme og had er viden og oplysning. Derfor styrker vi forskningen i antisemitisme.«
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger »Vi skal ikke acceptere, at jøder lægges for had. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat afsætter midler til at bekæmpe antisemitisme i Danmark.«
Ifølge Det Jødiske Samfunds årlige rapporter udvikler problemet sig hurtigt. Hvor der i 2022 blev registreret ni antisemitiske hændelser, blev der registreret 121 i 2023 og hele 207 i 2024. Rigspolitiet har derudover registreret 526 anmeldelser om hadforbrydelser med relation til jødedom i perioden fra oktober 2023 til november 2025.
Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund og flere ministerier og skal ifølge regeringen sikre en bred, samlet og målrettet indsats i de kommende år.
KRIMI. Tilliden til politiet ligger fortsat på et solidt niveau blandt danskerne. Det viser Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2024, hvor 86 procent af borgerne på landsplan svarer, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis behovet opstår. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2024 og omfatter for første gang også Grønland og Færøerne.
I de særligt udsatte boligområder er tilliden en smule lavere. Her svarer 83 procent, at de har tillid til politiet, hvilket ligger på samme niveau som året før. Undersøgelsen viser også, at borgernes tillid varierer afhængigt af kriminalitetstype. 82 procent har tillid til politiet i forbindelse med fysisk vold eller trusler, mens tallet falder til 56 procent, når det gælder kriminalitet på internettet.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Vi har i Danmark et enormt dygtigt og professionelt politi, der hver dag leverer et kæmpe stykke arbejde – både på gaden og i efterforskningen af alvorlig og kompleks kriminalitet. Jeg er derfor glad for, at næsten ni ud af ti danskere på landsplan udtrykker, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem.«
Ministeren understreger samtidig behovet for, at politiet udvikler sig i takt med kriminaliteten »Vi skal fortsætte med at udvikle kompetencerne i vores politistyrke, så den følger med den teknologiske og digitale udvikling, der skaber ændringer i kriminalitetsbilledet.«
Trygheden blandt danskerne ligger generelt højt. 88 procent føler sig trygge i deres nabolag, men også her er tallene lavere i de særligt udsatte boligområder, hvor 70 procent angiver, at de føler sig trygge. Undersøgelsen viser desuden, at trygheden afhænger af omgivelserne. 19 procent føler sig utrygge på stier, stationer og stoppesteder, mens 41 procent oplever utryghed i baggårde, gyder og tunneller.
Peter Hummelgaard siger »Alle borgere skal trygt kunne færdes på gaden, tage cyklen gennem stisystemet eller vente på perronen en sen aften. Derfor er det også bekymrende, at der er boligområder, hvor trygheden er markant lavere end i resten af landet.«
Han peger på, at regeringens tryghedspakke allerede er sat i gang med flere tryghedsvagter på togstrækninger og stationer samt en pulje til kommuner, der ønsker at opsætte kameraovervågning.
For første gang indgår Grønland og Færøerne i undersøgelsen, og resultaterne viser høj tillid og tryghed også dér. I Grønland føler 83 procent sig trygge i deres nabolag, og 88 procent har tillid til, at politiet vil hjælpe dem. På Færøerne er tallene endnu højere. Her svarer 93 procent, at de føler sig trygge – og lige så mange har tillid til politiet.
Da det er første år, undersøgelsen omfatter de to områder, findes der endnu ingen sammenlignelige tal fra tidligere år.
Der er noget stille og beslutsomt over Mette Feldthaus. Hun er 19 år og læser EUX Velfærd på Sosu FVH, men alder og titel bærer hun ikke foran sig som et skilt. Hun træder snarere ind i rummet med den ro, man normalt forbinder med mennesker, der har lært noget vigtigt tidligt i livet. Måske fordi hendes hverdag allerede handler om det dyrebareste, vi har mellem os tiden, nærværet og relationerne.
»Jeg har været i både plejehjems- og hjemmeplejepraktik,« fortæller hun, mens decemberlyset lægger sig som et tyndt lag glas over skolens vinduer. »Og nu skal jeg snart ud i psykiatrien. Jeg glæder mig faktisk helt vildt.« Men det er hjemmeplejen, hun vender tilbage til, når hun skal forklare, hvad der egentlig gør indtryk.
»Når man har været der et stykke tid, så bygger man relationer. Det der med at komme ind til en borger og høre fru Hansen sige, at det er godt, man kommer… så mærker man, at man betyder noget. Man gør en forskel.«
Den slags sætninger bliver nok sagt tusindvis af steder i landet, men når de kommer fra en 19-årig, der allerede har stået i hjem, hvor stilheden er højere end fjernsynet og minderne ligger som kulde i hjørnerne, får de en særlig tyngde. Mette taler om december som en tid, der deler sig.
»Der er dem, der glæder sig til børnebørn og oldebørn kommer på besøg,« siger hun. »Og dem, for hvem det er første jul uden deres mand eller kone. Jeg tror, det bliver meget forskelligt at opleve.« For hende handler det ikke om at redde dagen eller bære byrder, der ikke er hendes. Det handler om at være der.
»Det betyder rigtig meget, at jeg kan være en del af deres hverdag. Men jeg kan også mærke, at det påvirker mig som privatperson. Man kommer hjem og tænker mere over sine egne bedsteforældre. Og hvor vigtigt det er lige at huske dem.«
Hun smiler, næsten undskyldende, som én der godt ved, at det lyder stort, men som ikke kan gøre det mindre, end det er. »Det er virkelig givende. Men også hårdt. Det går begge veje. Man giver meget og man får meget.«
Efter sådan en erkendelse giver det næsten sig selv, hvorfor hun har valgt netop denne vej. For Mette er det ikke tilfældigt eller et fravalg af noget andet det er et tilvalg af mening.
»Jeg synes, det var fedt, at man både får teori og så kommer ud og prøver det. Det sætter sig bare bedre fast, når man har mærket det i praksis. Og så kan jeg godt lide tanken om at stå som sundhedsprofessionel.«
Det er voksne ord for en 19-årig, men intet i hendes udtryk virker forceret. Hun taler med den ro, man kun får, når man selv har stået i situationerne og mærket dem trække i én. Da hun bliver spurgt til sit juleønske for faget, læner hun sig en anelse tilbage og lader tankerne få plads. Ordene falder langsomt, som sne der tøver et øjeblik, før det lægger sig.
»Jeg kunne virkelig godt ønske mig mere tid til aktiviteter for borgerne. Både på plejehjem og i hjemmeplejen. Om morgenen går det stærkt, og om eftermiddagen er de trætte. Men aktiviteter… det betyder meget. Det skaber noget. Jeg gad godt, det blev taget mere seriøst.«
Mette Feldthaus er 19 år, men hun bærer en modenhed, der kommer af at stå tæt på andre menneskers liv. Måske fordi hun allerede har erfaret noget, de fleste skal bruge mange år på at forstå at julens varme ikke kun ligger i traditionerne, men i de små øjeblikke, hvor et menneske åbner døren og siger det er godt, du kommer.
Dette er låge 2 i SOSU-skolens julekalender. En fortælling om unge mennesker, der vælger et fag, hvor hjertet er værktøjet og relationen er gaven.
En tragisk hændelse udspillede sig tidligere i dag ved Odense Banegårdscenter, hvor en mand mistede livet i forbindelse med en togpåkørsel. Det oplyser Fyns Politi i en kort meddelelse på X tirsdag aften.
Politiet bekræfter, at mandens nærmeste pårørende er underrettet, og at der ikke er mistanke om, at noget kriminelt ligger bag ulykken. De arbejder derfor ud fra, at der er tale om en tragisk hændelse uden mistanke om strafbare forhold.
Fyns Politi skriver blandt andet:
»I forbindelse med en togpå kørsel v/ Odense Banegårdscenter d.d., er der en person, som er afgået ved døden. Der er tale om en mand. Nærmeste pårørende er underrettet. Vi mistænker ikke noget kriminelt.«
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis opslag på X tirsdag aften
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset falder blødere mellem bygningerne, og julepynten lægger sig som et varmt tæppe over bymidten og lokalområderne. Caféerne sender duften af gløgg, kaffe og lune lækkerier ud på gaden, mens folk går fra butik til butik med skuldrene sænket og blikket rettet mod de pyntede vinduer. På hjørnerne knitrer Mandelmandens brændte mandler, og hele byen får en puls, som kun findes i de uger, hvor advent og hverdag smelter sammen.
Annonce
Det er også i denne stemning, at Fredericia AVISEN åbner sin store julekalender. I løbet af 24 dage besøger vi byens handlende og fortæller om deres juletraditioner, deres gaveidéer og deres hverdag i den mest travle og festlige måned på året. Det er en serie, der handler om fællesskab, om håndværk, om det lokale og om den varme, som butikkerne er med til at skabe i december.
I dag åbner vi låge 2.
Gardenia Blomster i Erritsø og julen som årets hjerte
Hos Gardenia Blomster i Erritsø er julen mere end pynt og travlhed. Den er et højdepunkt. Lone Eriksen, indehaver gennem mange år, smiler stort, da hun får spørgsmålet om, hvad julen betyder for butikken.
»Julen er hjerternes og kærlighedens fest. Men det er også den travleste tid på året for os her i Gardenia Blomster. Det er der, hvor vi har allermest travlt.«
Travlheden begynder langt tidligere, end de fleste forestiller sig. »Det starter allerede i oktober. Ja, faktisk starter vi allerede i april med at planlægge julen. I oktober begynder vi stille og roligt at arbejde med den, og i starten af november præsenterer vi produkterne. Derfra går det stærkt.« Fra det øjeblik dørene åbner til årets julestue, har hele virksomheden én retning.
Annonce
»Der er gang i den frem til den 28. december. Først julestuen, så advent og 1. december. Vi har nogle få mellemstationer, hvor tempoet er normalt, men ellers er det fuld fart. Bagefter skal vi pakke alt julepyntet ned, og så skal vi have ny udstilling klar mod nytåret de sidste tre dage. Der er meget travlt helt frem til 1. januar.«
En arbejdsdag i juletempo
For kunderne er en blomsterbutik en duft, en stemning og en bundet buket. For floristerne er det meget mere, og særligt i julemåneden er arbejdet intenst. Når Lone bliver bedt om at tage læserne med ind bag kulissen, beskriver hun en hverdag fyldt med kreativitet og håndværk. »I juletiden handler det om alt det hyggelige. Det med at bringe naturen ind, lyset og de varme farver frem. Vi laver buketter, dekorationer, pynt og friske blomster. Adventskranse, juledekorationer med lys og juledekorationer med LED-lys.«
Når kalenderen nærmer sig den 24., ændrer arbejdet karakter.
»Tæt på juleaften er det buketter, gravbuketter og værtsbuketter. Og borddekorationer med friske blomster til både julebordet og til de selskaber, der ligger i dagene op til. Nogle har lys i, andre består udelukkende af blomster.« Det er et univers, hvor duften af gran, eucalyptus og hyacinter blander sig med lyden af sakse, der klipper, og cellofan der knitrer. Et sted, hvor hver buket bliver til med en blanding af faglighed, erfaring og kærlighed til håndværket.
Annonce
Butikkens traditioner – En lille nisse og en stor fortælling
Midt i travlheden har Gardenia Blomster også sine egne traditioner. De lever videre år efter år, og én af dem har efterhånden fået kultstatus. »Vi har en nisse, som har boet i butikken i noget der ligner 40 år,« fortæller Lone med et grin. »Julen er ikke startet, før den lille nisse er kommet frem.« Nissen er dog kun begyndelsen. For selv om butikken holder fast i enkelte traditioner, er nytænkning også en vigtig del af Gardenias DNA.
»Vi er nytænkende og lader os inspirere af, hvad der rører sig. I år har vi for eksempel ladet os inspirere af tøjmoden og kørt med bordeaux-rød, som er meget fremme. Nogle gange er det en lille ting, vi ser på en messe, der får lov at bestemme retningen for hele udtrykket.«
Derfor ser butikken aldrig helt ens ud fra år til år. Julen hos Gardenia Blomster er altid genkendelig – men aldrig repetitiv.
»Det, der virkelig er tradition, er vores julestue, hvor vi præsenterer årets bud på julepynt. Ellers fornyer vi os meget. Der er ikke én bestemt ting, jeg kan nævne som fast tradition ud over nissen.«
Når man træder ind hos Gardenia Blomster i december, træder man ind i et lille juleunivers, som Lone kalder det. Et sted, hvor naturen får lov at være julens hovedperson. »Det er et blomsterunivers, der er pyntet op med en masse jul og glimmer og natur. Vi gør meget for at skabe et rum, der føles hyggeligt og inspirerende.« Blandt de faste elementer står en helt særlig figur.
»Jeg har stadig mit rensdyr, som min far lavede til mig. Rudolf. Han har tabt geviret to gange, men jeg har fået lavet nye hver gang. Og han har stadig sin røde bold på næsen, som min far malede. Hvert år er der nogen, der vil købe ham, men han er ikke til salg.« Rudolf er blevet en slags maskot. Et symbol på historien og håndværket i butikken. Og et bevis på, at jul også er noget personligt.
Årets julehits hos Gardenia Blomster
Når Lone skal nævne årets stærkeste tendenser og gaveidéer, trækker hun på mange års erfaring. Der er klare temaer i, hvad kunderne søger.
»Det handler meget om, hvordan vi pynter bordet. De voksede æbler og voksede hyacinter er stadig populære. Amaryllis går aldrig af mode. Den bliver ved med at være en stor del af julen.« Dekorationerne udvikler sig i løbet af måneden. »I starten af december laver vi stadig mange juledekorationer med gode lys, der har lang brændetid. Senere bliver det dekorationer med stagelys, som folk bruger til borddækningen.«
Og så er der de klassiske julebuketter. »Buketterne er meget populære. Lækre røde buketter med kugler, grene, kogler og røde blomster. Det går man aldrig galt i byen med.«
40 år med blomster, service og lokale forbindelser
Gardenia Blomster er ikke bare en butik. Det er en institution i Erritsø med over 40 års erfaring, og kunderne kommer både fra Fredericia og Middelfart for at få bundet buketter, bestille begravelsesbinderi, finde planter eller købe specialiteter som vin, chokolade og gaver. Her møder man erfarne florister, god service og et sortiment, der spænder fra klassiske buketter til eksotiske sæsonplanter. Og man mærker det samme hver gang man besøger butikken: kærligheden til håndværket og glæden ved at skabe noget, der spreder varme, omsorg og omtanke.
Låge 2 er åbnet I morgen venter endnu en fortælling
Med Gardenia Blomster åbner vi låge 2 i årets julekalender. En butik, hvor december er en både travl, kreativ og traditionsrig måned, og hvor stemningen af natur, lys og varme farver fylder hele rummet. I morgen åbner vi låge 3. En ny butik, en ny fortælling, en ny del af Fredericias jul.
