På side 4 i »Fredericia i Fremtiden« stod et forbehold om, at Bent Jensen ikke havde nået at læse rapporten, før politikerne fik den. Fire måneder senere bad kommunen ham om lov til at fjerne den oplysning. I en række artikler dokumenterer AVISEN, hvordan forvaltningens top styrerede processen, kommunikationen og alt, hvad erhvervsfolkene skulle forholde sig til, når de deltog, men også resultatet og ønsket om at slette eksempelvis sætningen om Bent Jensens deltagelse.
Falsk »rigspolitimand« narrede fynbo til at udlevere taske med sølvtøj
KRIMI. En ældre historie om kriminel kreativitet udspillede sig tirsdag aften i Faaborg-Midtfyn, hvor en borger blev offer for et særligt kynisk tricktyveri.
Forurettede blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra Rigspolitiet. Manden i røret forklarede, at der var blevet anholdt en person med oplysninger om forurettede, og at adressen nu var udpeget som mål for et kommende indbrud. Derfor, lød rådet, burde forurettede samle alle sine værdier sammen og aflevere dem til et såkaldt depot.
Da forurettede ikke selv kunne komme til Odense, blev det aftalt, at en »kollega« ville komme og hente sagerne. Kort efter ringede en person på døren og fik udleveret en taske med sølvtøj – hvorefter han stak af fra stedet. Bagmanden nåede endda at love, at han ville ringe tilbage dagen efter. Det opkald kom næppe.
Også andre fynboer fik tirsdag og onsdag ubudne gæster. På Slagkrogen i Odense SØ skaffede en indbrudstyv sig adgang gennem en knust rude, og beboerne havde efterfølgende intet overblik over, hvad der var stjålet. I Odense C forsvandt en rygsæk med tøj og en bilnøgle fra Lerchesgade, mens en taske i Møllergade i Svendborg blev lettet for en pung med kort, kontanter og en knækket guldring. Pungen blev efterfølgende afleveret, men kontanterne var væk.
I Middelfart måtte en beboelse i Teglgårdsparken lægge rude til hærværk, da en rude tilhørende bebyggelsen blev knust.
Færdslen gav også politiet arbejde. På Sivmosevænget i Odense S blev en 36-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for at køre personbil påvirket af euforiserende stoffer, og han blev desuden sigtet for besiddelse af stoffer. Senere på dagen forsøgte en 43-årig mand fra Odense Kommune at slippe af med beviserne på Middelfartvej, da han som passager i en bil kastede en sort plastpose med euforiserende stoffer ud ad vinduet under kørslen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.
Odense Musikskole indvier nye rammer efter renovering til 18 millioner
Til trompetfanfarer fra musikalske nybegyndere, soloer fra musiktalenter og en helt unik elevatorkoncert indviede Odense Musikskole i dag sine nye rammer. En stor renovering til 18 millioner kroner skal fremtidssikre den traditionsrige musikskole på Østre Plads.
Gennem mere end 40 år har tusindvis af musikglade børn og unge fra Odense dyrket interessen for at spille instrumenter på musikskolen. Efter renoveringen kan kommende elever give den gas på en skole, der både har traditionerne med sig og lever op til nutidens krav til faciliteter.
»Odense Musikskole er en stolt kulturinstitution i byen og en vigtig del af Odenses samlede fritidstilbud, og det er fantastisk, at vi med indvielsen nu kan tilbyde børn og unge så flotte rammer at udvikle sig musikalsk i. Det er vigtigt, at børn og unge kan mødes i stærke musikalske fællesskaber og lade kreativiteten udfolde sig, uanset om man vil søge videre på Musikkonservatoriet eller bare er vild med musik,« siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Musikskolen tilbyder både undervisning på byens skoler og fritidsundervisning på Østre Plads, hvor børn og unge fra hele byen mødes – fra de første spæde toner til målrettet talentudvikling med blikket rettet mod optagelse på Musikkonservatoriet. Elevgruppen spænder bredt fra 4-årige violinspillere til indskolingsbørn og unge musikere i bands. Som noget nyt har skolen fået et lydisoleret studie, der giver bedre muligheder for at arbejde med musik i professionelle rammer.
»Børn og unge møder nu en musikskole med et markant kvalitetsløft. Det er vigtigt, for gode rammer kan få lærelyst, drømme, glæde og ambitioner op at flyve. Musikskolen er et sted, hvor der bliver skabt drømme og fællesskaber på tværs af byen,« siger børn- og ungerådmand Brian Dybro (SF).
Alle lokaler har fået et løft efter renoveringen. Undervisningslokalerne fremstår nu lyse og indbydende, og der er blandt andet tilført nye toiletter, to nye lydstudier og et længe ønsket elevatortårn ved den eksisterende bygning.
»Nu kan vi endelig tilbyde gode rammer til alle de børn og unge, der elsker at spille musik i Odense. Jeg er især glad for, at vi har tilført et elevatortårn, så gangbesværede børn, unge og voksne kan komme rundt på skolen, samtidig med at det bliver nemmere at transportere tunge instrumenter op og ned mellem etagerne. Elevatortårnet er beklædt med genbrugssten og bliver Musikskolens nye arkitektoniske vartegn,« siger by- og kulturrådmand Lars Chr. Lilleholt (V).
Med afslutningen på renoveringen markerer Odense Musikskole også begyndelsen på et nyt kapitel. Maibrit Baagøe Schmidt er blevet indsat som ny leder af musikskolen og MGK Fyn, et sted hun allerede har været en del af i over 10 år.
»Det er lykkedes at bevare den gamle sjæl i bygningen, samtidig med at det er en ny begyndelse. Vi har været presset af forældede rammer, og undervisning har til tider været båret af vilje på trods af udfordringer. De forbedrede forhold betyder, at musikken fremover får endnu bedre vilkår for både medarbejdere og elever – og det er jeg utrolig glad for,« siger Maibrit Baagøe Schmidt.
Alle interesserede har mulighed for at se de nye rammer lørdag den 30. juni, hvor Odense Musikskole holder åbent hus fra 10.30 til 14.30 i forbindelse med skolens årlige festival.
Frakørsel 64 Kolding V lukker en enkelt nat
TRAFIK. Bilister på Sønderjyske Motorvej skal være opmærksomme i begyndelsen af juni. Fra mandag den 1. juni klokken 22.00 til tirsdag den 2. juni klokken 05.00 spærres frakørsel 64 Kolding V i sydgående retning mod Kolding og Esbjerg ad E20.
Spærringen sker i forbindelse med udvidelsen af E45/E20 Sønderjyske Motorvej ved Kolding, hvor der skal udføres arbejde på frakørsel 64 Kolding V i sydgående retning. Arbejdet foregår hen over en enkelt nat, hvor trafikanterne må benytte sig af andre frakørsler.
Trafikanter, der skal af mod Kolding eller mod Esbjerg ad E20, må i perioden benytte en omkørsel via enten frakørsel 65a Kolding S eller frakørsel 63 Bramdrupdam. Der vil være skiltet med omkørselsruter i området.
Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.
Hver tredje syddansker finder ikke naboerne interessante
Et godt naboskab kan skabe tryghed, forebygge indbrud og gøre vejen til hjælp kortere i en krisesituation. Alligevel viser en ny måling fra Nabohjælp, at naboskabet mange steder i landet kan blive markant bedre. I Region Syddanmark svarer 30 procent, at de ikke deltager i sociale sammenkomster med naboerne, fordi naboerne ganske enkelt ikke interesserer dem.
Målingen, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, viser, at lidt over halvdelen af befolkningen mødes uformelt med naboerne eller tager en snak over hækken. Men en stor del, 28 procent på landsplan, deltager hverken i sociale arrangementer eller uformel snak med naboerne, og godt hver fjerde, 26 procent, siger direkte, at naboerne ikke interesserer dem. I Syddanmark gælder det 30 procent, og samtidig svarer 32 procent af de adspurgte i regionen, at der slet ikke har været sociale sammenkomster i deres nabolag inden for det seneste år.
Et af de mest effektive midler til at forebygge indbrud er opmærksomme naboer, der holder øje med hinandens huse. Men naboer, der er der for hinanden, kan også gøre en forskel ved krisesituationer som oversvømmelser, længerevarende strømnedbrud eller manglende vandforsyning i flere dage.
»Fra undersøgelser ved vi, at sociale relationer i nabolagene har betydning for tryghed, trivsel og lokal sammenhængskraft. Når beboere kender hinanden, styrkes tilliden og evnen til at handle i fællesskab. Derfor er et godt naboskab værd at værne om og styrke,« siger Emil Meyer, analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd.
For at styrke relationerne i kvartererne står Nabohjælp bag initiativet Vores Nabodag, der skal få nabolag til at arrangere en fælles aktivitet i maj eller juni. Godt 1.300 nabolag fra hele landet har allerede tilmeldt et arrangement, men håbet er, at mange flere vil være med. Hvad aktiviteten skal bestå af, er helt op til det enkelte nabolag.
»Vores Nabodag skal gøre det nemt at tage det første skridt til et stærkere fællesskab i nabolaget. Det behøver ikke være stort – en kop kaffe, en snak over hækken eller en fælles aktivitet kan være nok til at bringe naboer tættere på hinanden. Og vi ved, at aktive nabolag, hvor naboer samarbejder og passer på hinanden, bidrager til at skabe tryghed, mindsker risikoen for indbrud og gør vejen til at få hjælp kortere,« siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp.
Hun peger samtidig på, at naboskabet kan få ekstra betydning i en tid, hvor befolkningen opfordres til at forberede sig på kriser.
»I disse tider, hvor vi alle opfordres til at forberede os på krisesituationer, kan et godt naboskab også få stor betydning. Så der er al mulig grund til at hilse på sine naboer og gøre en indsats for at komme godt ud af det med hinanden i kvarteret. Med stærke naborelationer og lokale fællesskaber er det bevist, at vi kan nå rigtig langt,« siger Julie Kofoed.
Målingen peger på, at viljen til samarbejde er til stede, men at de færreste har handlet på den. Hele 87 procent af danskerne mener, at det giver mening at samarbejde med naboerne i tilfælde af kriser, men kun 15 procent har talt med deres naboer om, hvordan de sammen kan håndtere en krise som strømafbrydelse eller forsyningsproblemer. Blot 1 procent har en konkret fælles plan for, hvordan nabolaget kan hjælpe hinanden, hvis krisen rammer.
Koldings ikoniske tyr skal til lægen før flytning til Marina Syd
Sidst på sommeren flyttes den velkendte skulptur af den store tyr fra Jens Holms Vej i Kolding til den nyrenoverede Marina Syd. Men inden den tunge flytning skal tyren gennem et grundigt helbredstjek, der skal sikre, at den gamle skulptur fra 1939 kan tåle turen.
Mandag den 1. juni bliver der sat et stillads op omkring skulpturen, og tirsdag undersøger teknikere tyrens indre grundigt. Den skal både røntgenfotograferes og have lavet en kikkertundersøgelse.
»Vi skal sikre os, at tyrens stålskelet er intakt, så skulpturen kan tåle at blive flyttet,« forklarer Bjarne Tang Lauridsen, projektchef i Marina City.
Når tyren skal røntgenfotograferes, bliver trafikken kortvarigt berørt på Jens Holms Vej.
»I tidsrummet tirsdag kl. 17-18 vil trafikken blive standset et par gange eller tre, mens røntgenbillederne tages. Det tager kun et minut eller to pr. billede, så det er ikke noget, som kommer til at påvirke trafikken for alvor,« forsikrer Bjarne Tang Lauridsen.
Når helbredstjekket er overstået, bliver skulpturen renset grundigt, hvorefter tyren får lov til at blive stående på Jens Holms Vej frem til flytningen sidst på sommeren.
Skulpturen af tyren blev oprindeligt bestilt af kreatureksportør Jens Holm i forbindelse med en udvidelse af eksportstaldene på Kolding Havn i 1939. Senere blev den gamle eksportbygning på Jens Holms Vej med nænsom hånd pillet ned og genopført på Marina Syd, hvor den i dag fungerer som klublokaler for blandt andre sejlerne, havnekontor for Kolding Lystbådehavn, butikker samt Restaurant Marinaen.
»I forbindelse med den store renovering af Marina Syd bliver tyren nu genforenet med eksportbygningen, der i sin tid var årsag til, at den kom til verden. Skulpturen ejes af Kolding Havn, men vi har fået lov at have den stående på den nye havnepromenade på Marina Syd, hvor den sammen med de flotte gamle staldbygninger kan være med til at fortælle et spændende stykke lokalhistorie,« siger Bjarne Tang Lauridsen.
Også formand for bestyrelsen i Kolding Havn, Tobias Jørgensen, glæder sig over flytningen.
»Det er et vartegn, som har gjort tjeneste i mange år: Først med placeringen på eksportstaldene, naturligvis, men siden en kendt profil i forbindelse med Koldings Erhvervshavn, hvor tyren også blev brugt som vejviser for besøgende til havnen. Jeg har det godt med, at havnens stolte vartegn nu genforenes med eksportstaldene i forbindelse med Marina City projektet – tyren finder tilbage til sin rette plads,« siger han.
Skulpturen blev i sin tid fremstillet af blikkenslagermester Niels Petersen fra Kolding på baggrund af en tegning af stukkatør E. Petersen.
Lavazza Danmark løfter både omsætning og overskud i udfordret kaffemarked
Virksomheden bag de kendte brands Lavazza og Merrild fortsætter væksten og leverer endnu et stærkt årsresultat. I et marked, hvor vækst og overskud langtfra er en selvfølge, styrker Lavazza Danmark sin position og skaber fremgang på både top- og bundlinje.
Kaffevirksomheden i Fredericia er gået fra en omsætning på 1,21 milliarder kroner og et resultat efter skat på 46,4 millioner kroner i 2024 til en omsætning på 1,47 milliarder kroner og et resultat efter skat på 55,6 millioner kroner i 2025. Fremgangen kommer i et marked, hvor geopolitisk usikkerhed, klimarelaterede udfordringer og stigende omkostninger fortsat presser kaffebranchen.
»Årets vækst er skabt i et marked, hvor fremgang ikke har været en selvfølge. Hele kaffebranchen har været udfordret. Geopolitisk uro, klimaforandringer, stigende råvarepriser og ændringer i efterspørgslen har gjort markedet mere komplekst. Det har krævet ekstra fokus på rettidig handling, markedsforståelse og tilpasningsevne. Det er vi lykkedes med i 2025, og det giver os et solidt udgangspunkt for fremtiden,« siger Lavazza Danmarks direktør Tom Faurschou.
En anden væsentlig drivkraft bag væksten er de stærke markedspositioner med Lavazza og Merrild. Danskernes interesse for hele bønner voksede fortsat i 2025 med en fremgang i volumen på 10 procent, hvor Lavazza-brandet er markedsleder med omkring 27 procent. Ifølge tal fra Kauza har Lavazza den største brandloyalitet i bønnekategorien på 57 procent blandt de danske forbrugere. Samtidig er Merrild blandt de mest kendte kaffebrands på det danske marked og er kategorileder inden for filterkaffe, som fortsat er danskernes foretrukne kaffeformat.
Som markedsleder følger også et ansvar for at udvikle kaffekategorien. For Lavazza Danmark handler vækst derfor ikke kun om at vinde markedsandele, men også om at udvikle kategorien i takt med nye forbrugsvaner og behov. Derfor er investeringer i brands, portefølje og nye forbrugssituationer centrale for den fremtidige vækst.
»Kaffe er ikke længere bare en sort og varm drik. Hvis kaffe skal være en fast del af hverdagen i fremtiden, kræver det, at vi forstår de nye vaner og forventninger, der former kategorien. Især de yngre forbrugere tilgår kaffe på en anden måde end tidligere generationer. Derfor udvikler vi produkter og løsninger, der passer til flere anledninger. Lanceringen af vores iskaffe i 2025 er et godt eksempel på det. Her er vi på kort tid blevet blandt de største brands i kategorien, og vi har flere spændende initiativer på vej,« siger Tom Faurschou.
Kaffe er en udsat råvare på grund af klimaforandringer, økonomisk usikkerhed og udfordringer i producentlandene, og derfor er fokus på miljø, sociale forhold og ansvarlig drift fortsat afgørende for Lavazza Group. Koncernen har netop offentliggjort sin bæredygtighedsrapport for 2025, der giver et overblik over arbejdet inden for ESG.
I Danmark er Lavazza også engageret i lokalsamfundet gennem samarbejder og sociale initiativer med blandt andre Muskelsvindfonden, et partnerskab som i 2026 kan fejre 10-års jubilæum, samt Mødrehjælpen og Fødevarebanken. Indsatsen omfatter både økonomiske bidrag, produktdonationer og medarbejderengagement.
»For os handler ansvarlighed om at bidrage dér, hvor vi kan gøre en reel forskel. Derfor arbejder vi både globalt og lokalt med initiativer, hvor vi stiller viden, ressourcer og vores engagement til rådighed for mennesker og lokalsamfund,« afslutter Tom Faurschou.
Bornholms virksomheder må vente i årevis på strøm til nye projekter
Kapaciteten i Energinets transmissionsnet er tæt på opbrugt i hele landet, og det samme gælder søkablet fra Bornholm til Sverige. Dermed kan nye projekter fortsat ikke tilsluttes elnettet hos TREFOR El-net Øst på Bornholm. Indtil videre er der dog kapacitet til privatforbruget på øen.
Det overordnede elnet i Danmark og Energinet er ramt af det, der kan beskrives som en trafikprop. Der er stort set ikke mere plads på transmissionsnettet, elsystemets motorveje, og det gælder også søkablet mellem Sverige og Bornholm. Søkablet er en udfordring, indtil Energinet har fundet en løsning og udvidet kapaciteten ind til Bornholm.
Problemstillingen rammer elnetselskabet TREFOR El-net Øst, som leverer strømmen fra Energinet til bornholmske virksomheder og borgere. Når der mangler kapacitet i søkablet, modtager TREFOR El-net Øst ikke strøm nok til kunderne, og derfor må elnetselskabet henvise nye, større elforbrugende kunder på Bornholm til en venteliste.
»Det er en alvorlig og ulykkelig situation, som vores elsystem og Bornholm står i. Allerede nu har vi hos TREFOR El-net Øst en liste med større kunder, der ønsker at blive tilsluttet elnettet på Bornholm. De store projekter har udsigt til at vente i mange år med at få fuld adgang til elnettet,« siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net Øst.
TREFOR El-net Øst driver og forsyner elnettet på hele Bornholm. Ligesom i resten af landet bliver det de kommende år mere end svært for bornholmske virksomheder, herunder fjernvarmeselskaber, at udvide, skabe nyt og elektrificere. Der er ikke plads nok i Energinets søkabel til, at de kan få tilstrækkeligt med strøm.
Efter en tre måneders pause indfører Energinet nu en ny model, hvor større tilslutninger skal behandles samlet efter skærpede krav. Samtidig har Energinet meldt ud, at der ikke bliver lavet nye aftaler om nettilslutning før til efteråret.
»Vores ansøgninger fra bornholmske virksomheder bliver dermed nu en del af Energinets kø. Præcist hvordan den nye tilslutningsmodel påvirker ansøgninger fra Bornholm, skal vi nu i dialog med Energinet om. Men uanset hvad er der lange udsigter til, at alle ansøgere kan regne med fuld adgang til elnettet på Bornholm,« siger Per Sørensen.
Mens manglen på kapacitet i søkablet er alvorlig for både erhvervsudviklingen og den grønne omstilling, rammer udfordringerne her og nu ikke det private forbrug på Bornholm.
»Den almindelige forbruger, der er tilknyttet TREFOR El-net Østs elnet, har strøm. Ligesom der er strøm nok til sommerens turister. Men udviklingen bliver fulgt tæt, for vi er tæt på grænsen, og vi har ansvaret for at sikre, at vi kun tilslutter, hvad der er forsvarligt i forhold til forsyningssikkerheden,« siger Per Sørensen.
Energinet er en statsejet virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der ejer og driver transmissionsnettet i det danske elsystem. Selskabet ejer og driver også søkablet, der forsyner hele Bornholm med strøm fra Sydsverige. TREFOR El-net Øst driver 60 kV- og 10 kV-nettet på hele Bornholm, og selskabet understreger, at problemet ikke skyldes mangel på kapacitet i deres eget net, som udbygges i takt med efterspørgslen, men derimod den manglende kapacitet i Energinets søkabel.
Strammere kurs venter store strømforbrugere efter Energinets pause
Når Energinets midlertidige stop for nye nettilslutninger ophører den 3. juni, vender selskabet ikke tilbage til den hidtidige praksis. I stedet indfører Energinet en helt ny model for større tilslutninger, hvor projekterne behandles samlet og efter skærpede krav til modenhed, fremdrift og netvenlighed. Nye nettilslutningsaftaler bliver først underskrevet til efteråret.
Baggrunden er en voldsom stigning i antallet af elforbrugere, der ønsker at blive koblet på elnettet. Det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere, og derfor indførte Energinet den 2. marts 2026 en midlertidig pause for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet. Pausen skulle skabe overblik og give mulighed for at udvikle nye tilgange i en situation, hvor efterspørgslen efter adgang til transmissionsnettet var vokset markant.
Den almindelige elektrificering var forventet. Men tempoet og omfanget af tilslutninger og nye anmodninger fra meget store forbrugsprojekter, blandt andet datacentre, batterier og Power-to-X-anlæg, havde nået en størrelse, der lå væsentligt ud over de forudsætninger, planlægningen hidtil havde hvilet på. Analyserne viser, at den ledige kapacitet i transmissionsnettet er meget begrænset allerede nu og i de kommende år, på trods af et investeringsniveau, der er markant højere end for få år siden.
»Pausen har givet Energinet et bedre grundlag at handle på. Men analyserne viser også, at restkapaciteten i transmissionsnettet er meget begrænset – både nu og i de kommende år, på trods af et højt investeringsniveau. Det er en vanskelig situation, som vi gerne havde været foruden, og vi forstår godt, at det er frustrerende for de virksomheder og projekter, der venter på afklaring. Men det ændrer ikke ved, at vi skal håndtere kapaciteten ansvarligt. Derfor ser vi nu fremad med en ny model, hvor større tilslutninger behandles mere samlet end tidligere,« siger Kim Willerslev Jakobsen, direktør for Systemansvar i Energinet.
Hvor større projekter før pausen i højere grad blev behandlet løbende og enkeltvis, skal tilslutningskøen fremover ikke bare genstartes. Den skal gennemgås og behandles på ny efter de principper, der er udviklet under pausen. Energinet vil samle sagsbehandlingen i puljer, så projekterne kan ses i sammenhæng med hinanden, med den kapacitet der faktisk er til rådighed, og med belastningen på tværs af transmissions- og distributionsnet.
Første pulje efter den nye praksis forventes færdigbehandlet i efteråret. For mange nye kunder vil der i en række tilfælde være behov for, at der besluttes og udbygges yderligere transmissionsnet, før de kan tilsluttes med fuld netadgang. Nye forbindelser, stationer og øvrige anlæg kræver planlægning, myndighedsbehandling, indkøb og anlægsarbejde, og for meget store tilslutninger kan tidshorisonten derfor i flere tilfælde være fem til ti år.
»Det er ikke længere ansvarligt at håndtere meget store projekter enkeltvis og isoleret, når efterspørgslen er så meget større end den tilgængelige kapacitet. Vi skal i højere grad se projekterne i sammenhæng og vurdere, hvordan de påvirker det samlede system på tværs af transmissions- og distributionsnet. Det giver en mere retvisende og ansvarlig håndtering af den kapacitet, der faktisk er til rådighed,« siger Kim Willerslev Jakobsen.
Selvom den ledige kapacitet er stærkt begrænset, er den almindelige udvikling i elforbruget regnet ind i kapacitetsgrundlaget. Det betyder, at der fortsat mange steder er plads til den løbende elektrificering uden yderligere tiltag, og netselskaberne fortsætter derfor som hidtil med at tilslutte mindre og mellemstore kunder. For større kunder i distributionsnettet vil der skulle søges afklaring hos Energinet om den tilbageværende kapacitet i transmissionsnettet.
»Den almindelige elektrificering skal have plads. Derfor er det vigtigt, at vi skelner mellem den almindelige udvikling i elforbruget og de meget store enkeltprojekter, som kan lægge et markant pres på transmissionsnettet i bestemte områder,« siger Kim Willerslev Jakobsen.
Energinet understreger, at kapacitetsudfordringen ikke er løst med den nye model. Selskabet, Green Power Denmark og netselskaberne fortsætter den tætte koordinering om kapacitet og tilslutninger, og der er fortsat behov for politiske prioriteringer, hurtigere udbygning af transmissionsnettet og en planlægning, der kan understøtte elektrificering, lokal udvikling og dansk konkurrencekraft i de kommende år.
Havets fremtid på dagsordenen når eksperter mødes i Kerteminde
Når Fjord&Bælt slår dørene op til en aften om havets tilstand, bliver det med tre forskellige fagligheder i centrum. I anledning af Den internationale dag for verdens have inviterer oplevelsescentret sammen med VELUX FONDEN indenfor til arrangementet Tapas n’ Talks, hvor publikum får indblik i alt fra beskyttede havområder og nye naturnationalparker til odderens bemærkelsesværdige comeback i Danmark.
Havet omkring Danmark er under pres fra klimaforandringer og en lang række menneskelige aktiviteter. Men hvor slemt står det egentlig til, og hvad kan vi gøre for at vende udviklingen? Det er netop de spørgsmål, aftenen tager fat på, når publikum bliver inviteret til en aften med viden, perspektiver og konkrete eksempler på, hvordan havnaturen kan beskyttes og genoprettes.
Arrangementet finder sted mandag den 8. juni 2026 fra klokken 16.00 til 20.30 hos Fjord&Bælt på Margrethes Plads 30 i Kerteminde.
Tre oplægsholdere med hver deres faglige baggrund skal give et nuanceret billede af både udfordringer og løsninger. Programchef i Tænketanken Hav, Ditte Mandøe Andreassen, stiller skarpt på Danmarks indsats for at beskytte havet. Hun vil blandt andet belyse, om de beskyttede havområder er så effektive, som vi tror, og hvad der skal til for at styrke indsatsen fremover.
Fra et lokalt perspektiv fortæller Lars Seidelin, sekretariatschef i Naturpark Lillebælt, om arbejdet i Danmarks største marine naturpark. Her er fokus på konkrete indsatser for et sundere havmiljø og på de nye marine naturnationalparker, hvor Lillebælt er udpeget som et af de første områder. Hvad det betyder i praksis, er et af de spørgsmål, publikum får svar på.
Aftenens tredje oplæg sætter fokus på en af naturens succeshistorier. Morten Elmeros fra Aarhus Universitet fortæller om den europæiske odder, som i 1980’erne var tæt på at forsvinde fra Danmark, men i dag igen breder sig. Historien om odderen viser, hvordan målrettet naturbeskyttelse og langsigtede indsatser kan gøre en reel forskel.
Arrangementet, der er støttet af VELUX FONDEN, giver ikke kun indsigt i havets udfordringer, men også i de løsninger, der allerede er i gang, og dem, der stadig mangler. Publikum får mulighed for at stille spørgsmål og blive klogere på, hvordan både politiske beslutninger, lokal indsats og forskning spiller sammen i arbejdet for et sundere hav. Med andre ord er der lagt op til en Havets Dag, hvor viden bliver omsat til forståelse, og hvor håbet for havets fremtid får konkret indhold.
Cyklister kørt på hospitalet efter sammenstød med bil nord for Odense
KRIMI. To cyklister kom til skade, da de blev påkørt af en bil på Allesø-Norden nord for Odense onsdag aften. Ifølge Fyns Politi kom...
