Et godt naboskab kan skabe tryghed, forebygge indbrud og gøre vejen til hjælp kortere i en krisesituation. Alligevel viser en ny måling fra Nabohjælp, at naboskabet mange steder i landet kan blive markant bedre. I Region Syddanmark svarer 30 procent, at de ikke deltager i sociale sammenkomster med naboerne, fordi naboerne ganske enkelt ikke interesserer dem.
Målingen, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, viser, at lidt over halvdelen af befolkningen mødes uformelt med naboerne eller tager en snak over hækken. Men en stor del, 28 procent på landsplan, deltager hverken i sociale arrangementer eller uformel snak med naboerne, og godt hver fjerde, 26 procent, siger direkte, at naboerne ikke interesserer dem. I Syddanmark gælder det 30 procent, og samtidig svarer 32 procent af de adspurgte i regionen, at der slet ikke har været sociale sammenkomster i deres nabolag inden for det seneste år.
Et af de mest effektive midler til at forebygge indbrud er opmærksomme naboer, der holder øje med hinandens huse. Men naboer, der er der for hinanden, kan også gøre en forskel ved krisesituationer som oversvømmelser, længerevarende strømnedbrud eller manglende vandforsyning i flere dage.
»Fra undersøgelser ved vi, at sociale relationer i nabolagene har betydning for tryghed, trivsel og lokal sammenhængskraft. Når beboere kender hinanden, styrkes tilliden og evnen til at handle i fællesskab. Derfor er et godt naboskab værd at værne om og styrke,« siger Emil Meyer, analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd.
For at styrke relationerne i kvartererne står Nabohjælp bag initiativet Vores Nabodag, der skal få nabolag til at arrangere en fælles aktivitet i maj eller juni. Godt 1.300 nabolag fra hele landet har allerede tilmeldt et arrangement, men håbet er, at mange flere vil være med. Hvad aktiviteten skal bestå af, er helt op til det enkelte nabolag.
»Vores Nabodag skal gøre det nemt at tage det første skridt til et stærkere fællesskab i nabolaget. Det behøver ikke være stort – en kop kaffe, en snak over hækken eller en fælles aktivitet kan være nok til at bringe naboer tættere på hinanden. Og vi ved, at aktive nabolag, hvor naboer samarbejder og passer på hinanden, bidrager til at skabe tryghed, mindsker risikoen for indbrud og gør vejen til at få hjælp kortere,« siger Julie Kofoed, kommunikationskonsulent i Nabohjælp.
Hun peger samtidig på, at naboskabet kan få ekstra betydning i en tid, hvor befolkningen opfordres til at forberede sig på kriser.
»I disse tider, hvor vi alle opfordres til at forberede os på krisesituationer, kan et godt naboskab også få stor betydning. Så der er al mulig grund til at hilse på sine naboer og gøre en indsats for at komme godt ud af det med hinanden i kvarteret. Med stærke naborelationer og lokale fællesskaber er det bevist, at vi kan nå rigtig langt,« siger Julie Kofoed.
Målingen peger på, at viljen til samarbejde er til stede, men at de færreste har handlet på den. Hele 87 procent af danskerne mener, at det giver mening at samarbejde med naboerne i tilfælde af kriser, men kun 15 procent har talt med deres naboer om, hvordan de sammen kan håndtere en krise som strømafbrydelse eller forsyningsproblemer. Blot 1 procent har en konkret fælles plan for, hvordan nabolaget kan hjælpe hinanden, hvis krisen rammer.
