Odense Kommune sætter nu ind med en ny og mere opsøgende indsats for socialt udsatte borgere med grønlandsk baggrund. En ny medarbejder med særlig kulturforståelse skal være med til at skabe bedre kontakt og støtte i hverdagen.

Kommunen vurderer, at mellem 75 og 125 af de omkring 750 grønlændere i Odense lever i en socialt udsat situation. Det er netop den gruppe, man nu vil blive bedre til at nå.

Den nye medarbejder, Cecilie Geisler, har siden januar arbejdet opsøgende i midtbyen, hvor hun hver dag bevæger sig rundt for at møde borgere, der har brug for hjælp.

»Tit sørger jeg også for, at borgeren kommer afsted, og jeg tager gerne med op til lægen eller med ud på sygehuset. Så kan jeg også hjælpe med at oversætte sundhedspersonalets oplysninger,« fortæller hun.

Hun er selv født og opvokset i Grønland og oplever, at sproget ofte kan være en barriere i mødet med det danske system.

»Det er ikke ualmindeligt, at en grønlandsk borger under en konsultation siger til lægen, at vedkommende forstår, hvad der bliver sagt. Men når jeg spørger borgeren på grønlandsk, så har han eller hun faktisk ikke forstået særligt meget,« siger hun.

Ifølge beskæftigelses- og socialrådmand Søren Windell handler indsatsen i høj grad om at forebygge, at problemerne vokser sig større.

»Størstedelen af de grønlændere, der kommer til Odense, falder godt til og klarer sig uden kommunens hjælp. Men nogle får det svært, når de møder det danske samfund. Dem vil vi gerne blive bedre til at tage imod,« siger han og fortsætter:

»Vi vil helst forebygge, at grønlændere bliver socialt udsatte. Men hvis det ikke lykkes, vil vi bestræbe os på at give dem den bedst mulige støtte. Det gør vi bedst ved at være opsøgende og vinde deres tillid.«

Initiativet bliver også mødt positivt hos Det Grønlandske Hus i Odense, som i forvejen arbejder tæt sammen med kommunen.

»Det er et rigtigt godt initiativ, som kan være med til at bygge bro mellem udsatte grønlændere og kommunens mange tilbud. Dem kan grønlænderne ellers have svært ved selv at opsøge,« siger direktør Annette Bogø Lyberth.

Hun peger på, at det kan være særligt svært at finde fodfæste, hvis man kommer fra små grønlandske samfund og ikke taler dansk.

»Hvis man kommer fra en lille bygd i Grønland, og ikke taler dansk, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis man ryger ud i sociale problemer. Hvis man for eksempel ikke kan finde en bolig eller et arbejde, og man i forvejen er sårbar, kan sammenholdet på gaden være tillokkende. Derfor er det vigtigt, at man kommer de socialt udsatte grønlændere i møde dér, hvor de er,« siger hun.

Den nye indsats er en del af et bredere samarbejde mellem kommunen og den grønlandske befolkning i byen, hvor der også løbende bliver arrangeret aktiviteter og mødesteder.