Speedbåd stjålet fra trailer i Erritsø – tyvene efterlod ingen spor

0
Speedbåd stjålet fra trailer i Erritsø – tyvene efterlod ingen spor

KRIMI. En bådejer i Erritsø ved Fredericia fik sig en ubehagelig overraskelse, da det viste sig, at både speedbåd og trailer var forsvundet fra Erritsø Møllebanke.

Der er ingen videoovervågning i området, og politiet står derfor uden umiddelbare spor efter gerningsmændene. Både båden og traileren er efterlyst, og politiet hører gerne fra borgere, der har set noget.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 31.7 kl. 9.00 af politikommissær Claus Andersen.

Tysk Audi jagtet gennem Fredericia med 130 km/t – nu er bilen beslaglagt

0
Tysk Audi jagtet gennem Fredericia med 130 km/t – nu er bilen beslaglagt

KRIMI. En mørkegrå, tysk indregistreret Audi holdt natten til fredag politiet beskæftiget i Fredericia, hvor bilen ifølge flere anmeldelser kørte aldeles hensynsløst rundt i og omkring byen. Politiet fik den første anmeldelse klokken 02.37, og en patrulje fik kort efter øje på køretøjet i krydset ved Strandvejen og Holstensvej.

Her fik føreren signal til at standse, men det havde han tilsyneladende ingen intentioner om at efterkomme. I stedet fulgte en eftersættelse, hvor Audien ved Røde Banke blev målt til mindst 130 kilometer i timen på en strækning, hvor man må køre 50. Undervejs krydsede bilen over i den modsatte kørebane med høj fart, inden den til sidst kørte over for rødt og blev bragt til standsning.

I bilen traf betjentene fire personer, alle danskere. Føreren er en 27-årig mand, og på grund af den høje hastighed er køretøjet beslaglagt efter reglerne om vanvidsbilisme.

Sagen slutter dog ikke der. Politiet efterforsker nu, om der kan rejses flere sigtelser mod føreren, fordi de tre passagerer, en 31-årig kvinde, en 19-årig kvinde og en 27-årig mand, kan have fået deres liv bragt i fare under den vilde kørsel. Det kan i givet fald udløse en sigtelse efter straffelovens paragraf 252 om at forvolde fare for andres liv, og det arbejde sad kollegerne fredag morgen fortsat og skrev på ved politigården i Fredericia.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 31.7 kl. 9.00 af politikommissær Claus Andersen.

Mystisk gaslugt fik politigården i Fredericia evakueret – ingen ved hvor den kom fra

0
Mystisk gaslugt fik politigården i Fredericia evakueret – ingen ved hvor den kom fra

KRIMI. En kraftig lugt af gas bredte sig torsdag formiddag over store dele af Fredericia by, og også i Middelfart tog flere borgere telefonen og ringede til politiet. Sydøstjyllands Politi fik den første anmeldelse klokken 10.35, og lugten var så markant, at selv politigården i Fredericia kortvarigt blev evakueret.

»Ganske kortvarigt. Lugten af gas var aftagende, kort tid efter at vi var ude på gaden,« lyder det fra vagtchefen.

Politiet har efterfølgende kontaktet alle relevante myndigheder og gasleverandører i området, men ingen har rapporteret om læk, og gåden er derfor fortsat uløst. Politiet vurderer, at der i givet fald måtte være tale om et forholdsvis stort læk, siden lugten kunne mærkes i store dele af Fredericia og helt over på den anden side af Lillebælt.

»Vi har spurgt dem, der er gasleverandører, om de har haft et læk, og vi er ikke kommet det nærmere,« oplyser vagtchefen, der fortæller, at myndighederne arbejder videre med at finde en forklaring.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 31.7 kl. 9.00 af politikommissær Claus Andersen.

Trods politiske løfter om afbureaukratisering er statsadministrationen vokset med over 7.000 fuldtidsstillinger

0
Trods politiske løfter om afbureaukratisering er statsadministrationen vokset med over 7.000 fuldtidsstillinger

Antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere er steget med 7.029 fuldtidsstillinger, siden SVM-regeringen tiltrådte, viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS. Udviklingen går ifølge tænketanken stik imod regeringens egne ambitioner om afbureaukratisering.

Statsadministrationen fortsætter med at vokse trods politiske løfter om det modsatte. Det viser en ny analyse fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, der bygger på de seneste tal fra Økonomistyrelsen.

Tallene viser, at antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere igen steg i andet kvartal efter et mindre fald tidligere på året. Siden SVM-regeringen tiltrådte i december 2022, er antallet vokset med 7.029 fuldtidsstillinger.

»Stik imod de politiske målsætninger om afbureaukratisering fortsætter antallet af ledere og administratorer i staten med at stige. Det er helt umuligt at få øje på SVM-regeringens store afbureaukratiseringsplan i tallene,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Udviklingen rækker længere tilbage end den nuværende regering. Siden 2011 er antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere ifølge analysen steget med knap 25.000 fuldtidsstillinger, og væksten er fortsat under skiftende regeringer af forskellig politisk farve.

Ifølge Karsten Bo Larsen viser tallene, at politiske ambitioner og arbejdsprogrammer ikke har været tilstrækkelige til at vende udviklingen.

»Det understreger endnu en gang, at der tilsyneladende ikke er noget, der kan bremse den bureaukratiske svikmølle i staten. Hvis udviklingen skal vendes, er der behov for et reelt paradigmeskift fra skåltaler og gode intentioner til konkrete og forpligtende målsætninger for størrelsen af statsadministrationen,« siger han.

Regeringsgrundlaget indeholder blandt andet en ambition om at frigøre ressourcer svarende til 30.000 årsværk ved hjælp af kunstig intelligens frem mod 2035. CEPOS vurderer imidlertid, at der mangler konkrete og bindende mål for at begrænse væksten i den statslige administration på kort og mellemlangt sigt.

Karsten Bo Larsen peger på, at en effektiv offentlig sektor forudsætter, at de administrative opgaver holdes på et nødvendigt minimum, så ressourcerne i stedet kan gå til de borgernære kerneopgaver eller til skattelettelser.

LEDER: Spørgsmålene kommer før broen

0
LEDER: Spørgsmålene kommer før broen

Mændene, der i 1920’erne besluttede at bygge den gamle Lillebæltsbro, er for længst døde. Broen står der endnu. Den bærer stadig jernbanen mellem landsdelene, snart hundrede år efter at den blev tegnet, og den minder om et grundvilkår ved al infrastruktur, som enhver debat om en tredje forbindelse bør begynde med. Den slags beslutninger træffes af én generation og bæres af de næste. Når der i disse måneder diskuteres bro hen over Lillebælt, diskuteres der på vegne af mennesker, som endnu ikke er født, og som hverken kan stemme, protestere eller skrive læserbreve.

AVISEN har den seneste tid givet ordet til debattens stemmer. Direktør Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping, der kalder projektet uigennemtænkt og frygter for hushandlerne i Snoghøj og Erritsø. Borgmestrene Peder Tind og Anders Møllegård, der ser trængslen komme og vil handle, før den er der. Den konservative gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen, der mener, at en ny bro vil tvinge en løsning på støjen frem. Viceborgmester Susanne Eilersen, der vil have det sort på hvidt, før byrådet forpligter sig. Malene Søgaard-Andersen fra SF, der hellere vil have tog og busser end mere asfalt. Og komitéformanden Niels Flemming Hansen i Bruxelles, der arbejder for at få den strategiske analyse tilbage på bordet i København, hvor den har ligget stille siden 2024.

Lytter man efter, handler uenigheden mindre om broen end om viden. Fortalerne henviser til prognoser, skeptikerne efterlyser dokumentation, modstanderne påberåber sig forskning. Alle taler med henvisning til det oplyste grundlag, og alle må konstatere, at staten holdt op med at producere det, da analysen blev sat på pause. Det er en bemærkelsesværdig situation. En af de største anlægsbeslutninger i landsdelens historie diskuteres i et rum, hvor de afgørende tal enten er foreløbige, forældede eller slet ikke findes.

Broens placering bliver et centralt spørgsmål i den diskussion. Borgerne i både Middelfart og Fredericia føler sig allerede plaget af støjen fra den trafik, der er, og når fremtidens forklaringer lyder, at netop en tredje bro mellem de to byer skal føre til mindre støj, klinger det hult i manges ører. Om argumentet holder, er endnu ikke dokumenteret. Det er præcis den slags påstande, der skal efterprøves, mens beslutningen stadig er åben, og vejen derhen går gennem viden. Fortællinger fra de mennesker, der bor med støjen, og analyser af de tal, projektet hviler på. Det fortsætter AVISEN med at sætte fokus på i den kommende tid.

Broen kommer måske. Måske kommer den aldrig. Men spørgsmålene skal stilles nu, mens de stadig kan nå at gøre en forskel, og det er dem, denne avis har tænkt sig at blive ved med at stille.

Nu er det officielt: FC Fredericia henter FCM-talent på lejeaftale

0
Nu er det officielt: FC Fredericia henter FCM-talent på lejeaftale

SPORT. FC Fredericia styrker midtbanen med 18-årige Frederik Bunten, der kommer til klubben på en lejeaftale fra FC Midtjylland for resten af 2026/27-sæsonen. Dermed er skiftet, som tidligere har været omtalt, nu officielt.

Den unge midtbanespiller har de seneste sæsoner været en del af FC Midtjyllands talentudvikling og har senest været fast omkring klubbens U19-hold, ligesom han flere gange har trænet med førsteholdet. I den forgangne sæson spillede han både U19 Liga og UEFA Youth League for FC Midtjylland, og i opstarten har han været med på førsteholdets træningslejr og scoret i en af træningskampene. Han har desuden repræsenteret Danmark på ungdomslandsholdsniveau.

Hos FC Fredericia glæder man sig til at få ham ind i truppen.

»Frederik er en spændende ung midtbanespiller. Han har en stor motor, er stærk i sit løbespil og har samtidig gode kvaliteter med bolden. Vi ser ham som en spiller, der passer godt ind i den måde, vi gerne vil spille på, og som kan komme ind og konkurrere om spilletid fra start,« siger Head of Recruitment i FC Fredericia, Oliver Fredsted.

For Frederik Bunten selv handler skiftet om at tage hul på seniorfodbolden.

»Jeg er rigtig glad for at være kommet til FC Fredericia. For mig handler det om at tage næste skridt og komme ud og spille seniorfodbold, og jeg føler, at det her er et rigtig godt sted at gøre det,« siger han og fortsætter:

»Jeg har fået et godt indtryk af klubben og den måde, man gerne vil spille fodbold på. Nu glæder jeg mig bare til at komme ind i gruppen, vise hvad jeg kan og bidrage så meget som muligt.«

Frederik Bunten tiltræder med det samme og er en del af truppen resten af 2026/27-sæsonen.

Reklamerne får folk til at studse, men ikke til at kræve dem væk: »Lidt tilfældigt, om de finder det i mors taske eller bag på bussen«

Reklamerne får folk til at studse, men ikke til at kræve dem væk: »Lidt tilfældigt, om de finder det i mors taske eller bag på bussen«

POLITIK. Debatten om reklamerne på Fredericias gratis bybusser har kørt siden begyndelsen af juli, på sociale medier, i henvendelser til AVISEN og senest blandt byrådets medlemmer, der trækker i hver sin retning. Men hvad siger de mennesker, reklamerne faktisk ruller forbi hver dag? AVISEN kørte onsdag med bussen og stillede sig ved banegården med et billede af reklamen, hvor webshoppen Sinful lover orgasmegaranti hen over tre produkter i fuld størrelse.

Ved stoppestederne ruller debatten forbi flere gange i timen. AVISEN spurgte folk ved banegården, hvad de mener om reklamerne på de gratis bybusser.

En af dem, der standser op, er Kristine Mygind fra Aarhus. Selve afsenderen tiltaler hende ikke, den slags reklamer er hun generelt ikke så vild med. Men børnevinklen, der har fyldt mest i debatten, ser hun mere afslappet på. »Der er jo mange børn, der ikke rigtig ved, hvad det er. Jeg tænker også, at det måske kunne give anledning til nogle sjove snakke. Der er vel også mange børn, der har prøvet at finde et eller andet hos deres forældre og spurgt, mor, hvad er det? Det er vel lidt tilfældigt, om de finder det i mors taske eller ser det bag på bussen,« siger hun.

Sinfuls reklame har siddet bag på flere af Fredericias gratis bybusser hen over sommeren og har delt både borgere og byrådsmedlemmer.

Lidt derfra sidder Viktoria på bænken ved stoppestedet og venter på netop en af de busser, debatten handler om. Hun er en af de unge, der bruger bybusserne, og reklamen fik også hende til at spærre øjnene op første gang. »Den virker virkelig frembrusende. Jeg ville nok lige stoppe op og tænke, at det var lidt af en vild reklame at sætte ud,« siger hun og medgiver, at de mange børn i busserne kan tale for at skrue ned.

Da spørgsmålet falder, om reklamerne så skal fjernes, ender hun alligevel samme sted som Kristine Mygind. »Det tror jeg ikke. Det gør ikke mig noget. Men det er nok forskelligt, hvad folk tænker, og jeg kan godt se det i forhold til, når børn ser det,« siger Viktoria.

Sagen slutter dog ikke ved stoppestedet. Reklamerne er lovlige, men hverken Sydtrafik eller Fredericia Kommune har kunnet oplyse, hvad fladerne indbringer, eller hvem pengene ender hos.

Læs også

Hannerupløbet fylder 50 år: Jørgen Mollerup lover fødselsdagsfest og sætter selv punktum efter 15 år

Hannerupløbet fylder 50 år: Jørgen Mollerup lover fødselsdagsfest og sætter selv punktum efter 15 år

SPORT. Der findes næppe et mere passende tidspunkt at sige farvel på, og valget er da også truffet med fuldt overlæg. Når Hannerupløbet tirsdag den 25. august sendes af sted fra Hannerup Engvej, er det 50. gang, fredericianerne løber, går og traver gennem skoven, og for løbsleder Jørgen Mollerup bliver jubilæet samtidig det sidste med ansvaret på skuldrene.

»Med 50-års fødselsdagen synes jeg, det er et fint punktum at sætte. Tiden er den rigtige for mig. Jeg har været med i løbsledelsen i 15 år i forskellige roller og været løbsleder de seneste fem, så vi har efterhånden været omkring det meste,« fortæller han.

Ser han tilbage på de 15 år, er det hverken ruterne eller resultaterne, han nævner først. Det er menneskene bag. Løbet arrangeres af Fredericia Løbeklub, og opgaven har bundet klubben sammen. »Det er utrolig givende. Det er jo en løbeklub, der står bag, så det er et fællesskab, der løfter den her opgave. Det giver os rigtig meget i klubben,« siger Jørgen Mollerup.

Men fællesskabet har også haft sin pris for manden i spidsen, og det er den, der nu skal betales tilbage i tid. »Det meste af året sker der ikke så meget, men i de tre-fire måneder op til løbet er der rigtig mange praktiske ting, der skal være på plads. Det tager tid, som man skal finde ved siden af arbejde og familieliv, så det er krævende. Nu får jeg plads til noget andet, og mest af alt til mig selv,« siger han.

Helt væk fra skoven kommer han dog ikke. Fra næste år stiller han op som praktisk hjælper på dagen, det er alene ansvaret, der afleveres.

Først venter dog den største opgave i hans tid som løbsleder, jubilæumsudgaven den 25. august, og her har løbsledelsen tænkt videre end selve ruterne. Detaljerne holdes endnu tæt til kroppen. »Vi har virkelig lagt os i selen for, at det skal blive et rigtig godt arrangement. Der bliver alle mulige aktiviteter, og vi vil ikke afsløre det hele, men det kommer til at bære præg af, at det er en fødselsdagsfest. Der er noget at komme efter, også selvom man ikke deltager i selve løbet. Man kan bare komme ned på pladsen og få en god dag,« lover han.

Og når festen er ovre, og pladsen ryddet, gives stafetten videre. Den nye løbsleder hedder Peter Vind Larsen, han er med i Fredericia Løbeklub og har gennem flere år været formand for 6. Juli Garden, så erfaringen med foreninger og arrangementer følger med. »Han kender til det at arbejde i en forening og med arrangementer, så jeg tænker, han bliver den helt rigtige, når han først får overblik over, hvad opgaven indebærer. Vi er allerede godt i gang med overdragelsen, og så tager vi resten efter løbet,« siger den afgående løbsleder.

Dermed fortsætter et af Danmarks ældste motionsløb med nye kræfter i spidsen. Hannerupløbet så dagens lys i 1976 som et af de første af sin slags herhjemme, og det hører i dag til de ganske få fra dengang, der stadig eksisterer. Årets udgave byder på distancer fra halvmaraton over 10 og 5 kilometer til trail, walk, stafet samt børne- og handicapløb, og tilmeldingen er åben på Sportstiming.

Gaslugt i Fredericia fik politiet til at rykke ud: Nu er indsatsen afsluttet

0
Gaslugt i Fredericia fik politiet til at rykke ud: Nu er indsatsen afsluttet

KRIMI. En gaslugt i Fredericia-området satte torsdag formiddag flere myndigheder i arbejde. Klokken 11.02 oplyste Sydøstjyllands Politi, at man sammen med andre myndigheder var i gang med at undersøge årsagen til lugten, og politiet opfordrede samtidig borgere til at lukke vinduer og døre, hvis de kunne lugte gas.

Godt en halv time senere, klokken 11.39, kunne politiet melde indsatsen afsluttet, da der ikke længere kunne konstateres gaslugt i området.

Myndighederne undersøger fortsat, hvad der var årsag til gaslugten, og politiet oplyser, at man ikke har yderligere oplysninger om sagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi.

Kan du lugte gas i Fredericia? Politiet beder dig lukke vinduer og døre

0
Kan du lugte gas i Fredericia? Politiet beder dig lukke vinduer og døre

KRIMI. Sydøstjyllands Politi undersøger torsdag formiddag sammen med andre myndigheder årsagen til en gaslugt i Fredericia. Borgere, der kan lugte gas, opfordres til at lukke vinduer og døre.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag klokken 11.02.

Flere steder i Fredericia midtby er lugten torsdag formiddag tydelig.

Politiet oplyser, at der kommer flere informationer, når der er nyt i sagen.

Artiklen opdateres.

Fredericia HK spiller første træningskamp i sæsonen

Fredericia HK spiller første træningskamp i sæsonen

0
Fredericia Håndboldklub tager i dag hul på den nye sæson med sommerens første træningskamp, når oprykkerne fra Skive fH gæster Middelfart Sparekasse ARENA klokken...