Danmarks Radio har efter lang research lavet en podcast, der hedder ”En beklagelig fejl”. Det er en podcast-serie, hvori der fremkommer en række uafhængige historier, der alle har ét til fælles: Administrative fejl i Politiet har gjort, at sagerne aldrig er kommet for retten. Det er ikke godt nok, forklarer retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt.
Voldtægtssager har i mange år været en udfordring for både politiet, forurettede og domstolene. Det er i mange tilfælde ord mod ord, hvor det kan være svært at bevise nogens skyld eller uskyld. Et flertal i Folketinget har vedtaget en samtykkelovgivning, der skulle gøre det lettere, at finde frem til skyld eller uskyld.
I en podcast-serie fra Danmarks Radio bliver der fortalt en række gribende og rørende fortællinger, om unge kvinder der, ifølge dem selv, har været udsat for overgreb. Og det er netop her problemstillingen opstår. For de har ikke kunnet få rettens ord for, at det de siger er sandt. Ej heller har de anklagede mænd kunnet få rettens ord for, at de har den uskyld de bedyrer. Alt sammen fordi der er sket ”beklagelige fejl” i politiet.
Ordfører: Jeg bliver vred
Karina Lorentzen Dehnhardt kender retsområdet bedre end de fleste. I mange år har hun arbejdet med det på Christiansborg som ordfører og medlem af Folketingets retsudvalg. Det gør hende vred, at Danmarks Radio har kunnet påvise så mange tilfælde af sager, hvor administrative fejl har gjort, at sagerne aldrig har set en dommer.
Hvilke tanker og følelser går gennem dig, når du hører DR’s podcast om ”En beklagelig fejl”?
– Først og fremmest bliver jeg vred. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt over for de ofre, som bliver udsat for det her. Det er ikke dybt beklageligt – det er forfærdeligt og utilgiveligt. Når nu vi taler om, at vi i Danmark har verdens bedste retsstat, så synes jeg, det er frygteligt, at der er så mange kvinder, som står frem i podcastserien, og som er blevet glemt i politiets systemer. Og når de så er blevet fundet, så er det alt for sent. Det er bare ikke godt nok, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.
Da man i sin tid lavede lovgivningen med de nuværende klagefrister var en af overvejelserne, at den anklagede ikke skulle vente for længe med at blive sat foran en dommer. Særligt for anklagede der selv mener, at de er uskyldige, vil et langt spil være ødelæggende for deres liv. Karina Lorentzen Dehnhardt mener godt, at man kan udvide klagefristerne uden at ødelægge retssikkerheden for den anklagede.
Hvad vejer tungest, retssikkerheden for den forurettede eller for den anklagede?
– Jeg synes faktisk, det gælder for begge parter. For den forurettede er en afklaring vejen til at komme videre. Men det også de anklagede skal videre med deres liv, som for begge parter gælder, at de har behov for en afslutning. Det er uholdbart for retssikkerheden, og derfor vejer det mindst ligeså tungt hos gerningsmanden, som risikerer at blive frikendt og have siddet uberettiget fængslet, som hos offeret, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.
Det er som bekendt Folketinget der vedtaget love i Danmark, og derfor bærer de også et ansvar, når lovgivningen ikke er optimal. Derfor er Karina Lorentzen Dehnhardt klar til at se på reglerne.
Hvordan bør Folketinget forholde sig til, at der i en række tilfælde er sket “fejl” i en sådan grad, at flere voldtægtssager ikke kommer for en dommer?
– Vi har tidligere talt om, at vi skal udvide tidsfristen for at kunne klage over udfaldet af en sag, man har anmeldt. Det tror jeg vil kunne løse lidt af problemet. Og så tror jeg også, at en erstatning for det retstab, man som offer lider på grund af myndighedernes fejl vil virke præventivt i forhold til at holde hus med sagerne. Men grundlæggende handler det jo om igen at få styrket tilliden til politiet for de kvinder, der bliver voldtaget. Hver andet voldtægtsoffer føler sig dårligt behandlet, når de melder deres sag. Det er på alle måder skidt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Da man i sin tid, for ikke så mange år tilbage, lavede samtykkelovgivningen var det med den baggrund, at flere voldtægtsofre skulle stå frem og at flere voldtægtsforbrydere skulle blive dømt. Men hvordan påvirker en dokumentar som denne befolkningens opfattelse af retssikkerheden? Kræver det egentlig mere psykisk at anmelde en voldtægt end selve voldtægten? Karina Lorentzen Dehnhardt forstå godt, hvis det skaber utryghed.
Med samtykkelovgivningen blev der sat et øget fokus på voldtægt og overgreb. Hvordan tror du, at en sådan dokumentar påvirker de kvinder, der måtte blive udsat for et overgreb?
– Det tærer på tilliden til retsstaten, når den slags sager kommer op. Og det giver jo ikke ligefrem tiltro til, at de sager, man anmelder bliver ordentligt behandlet. I sidste ende kan det være, at nogle opgiver at anmelde, og det er jo ikke i orden, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.
Menneskerettighedsdomstol beder om redegørelse
En af de medvirkende i Danmarks Radios podcast, Emma, har efter udtømte klagemuligheder i Danmark taget sagen skridtet videre. Hun har lagt sag an ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der allerede nu udtrykker bekymring. De har bedt den danske stat om en redegørelse.
Det drejer som om eventuelt brug på fire artikler i menneskerettighedskonventionen. Det er Artikel 3: Om at ingen må underkastes nedværdigende behandling, Artikel 6: Om at enhver har ret til en retfærdig rettergang, Artikel 8: Om at enhver har ret til respekt for sit privatliv, og Artikel 13: Om at enhver, der har fået krænket sine menneskerettigheder, skal have adgang til effektive retsmidler.
