LIVE: Lokalopgør mellem VB og FC Fredericia

0

Klokken 15:00 fløjtes der op til lokalopgør i Nørreskoven. Vi er til stede og liveopdaterer.

Music is my mistress 

0

Hans Esbjerg udfordrer mange musikalsk, MEN slipper han godt fra det denne gang? Har Hans Esbjerg taget munden for fuld? Ved manden, hvad han foretager sig, når han slipper så stærke kræfter løs? Tirsdag den 14. marts 2023 sker det igen, Hans Esbjerg har en gæst på scenen i Tøjhuset og ingen ved, hvad der vil ske, gæsten denne gang er, Chili Claus.

Chili Claus er uddannet pianist og musiker af guds nåde, spørgsmålet er, bliver det musik, smagsprøver på den stærke chili, en sludder for en sladder eller et miks af det hele? Måske smagsprøver til publikum på det hele?

AVISENS anmelder er nysgerrig og inviterede derfor Hans Esbjerg til en samtale, hvor jeg spørger om det er et møde med mennesket, musikken, chilien eller mennesket bag kunsten?

Hans lukker lidt op for, hvad der kan forventes, men posen tømmes ikke helt, men hvad musik betyder for Claus, bliver et af emnerne, der vil blive spillet noget og på mit spørgsmål om Chili vil spille på sav, siger Hans, det forventer han. Chili har før dirigeret et orkester, der spillede Tango Jalousi og samtidig skulle spise pepper, så det kan vel forventes, at Hans Esbjerg udsættes for det samme? 

Men Hans forventer det bliver hans musikalske baggrund, der fokuseres på og opgaverne som entertainer. Det lyser ud af Hans, at han ikke helt ved, hvad der sker, men der startes med musik og så finder Claus Wunderhits som han også kaldes nok på noget totalt uforudset. 

Mon ikke manden bag ting som Last Man Standing, Habanero vindstyrke 11, Scotch bonnet 6 spicy black, velgørenhed, kogebøger og meget andet finder på noget uforudset? Chili Claus er en farverig personlighed og solid entertainer i Danmark, og han har opnået en vis berømmelse internationalt på grund af sin passion og underholdende tilgang til chili og madlavning.

Claus hedder oprindelig Pilegaard til efternavn og er et rigtigt snakkehoved, så det bliver igen en spændende aften som med den første Music is my mistress forestilling, spørgsmålet bliver om Hans Esbjerg kan stoppe Claus? 

Et musikalsk talkshow er som en symfoni af underholdning, hvor værten fungerer som dirigent og gæsterne spiller hver deres instrument i en symfoni af sjov og musik. Det er som en jamsession, hvor musikerne improviserer og spiller sammen i en organisk og spontan musikalsk oplevelse. Kort sagt, et musikalsk talkshow er som en musikalsk legeplads, hvor sjov og musik går hånd i hånd, og hvor publikum kan blive underholdt og inspireret af musikere, sangere og entertainere i alle afskygninger.

Vi var med på første række sidst og det var sjovt, vi er også med den 14. marts klokken 20, men nok på sidste række, så anmelderen ikke inviteres på chilismagning. Det bliver stensikkert sjov, fis og ballade, samt masser af god musik. 

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.

Narkopåvirket bilist standset på Nymarksvej

0
Foto: Thomas Tolstrup

En bilist blev søndag nat stoppet på Nymarksvej i Fredericia, hvor manden blev testet positiv for stoffer i blodet.

En mandlig bilist havde glemt, at man hverken må tage stoffer eller køre bil. Det kostede en anholdelse i nat, oplyser Sydøstjyllands Politi søndag formiddag.

37-årig mand dræbt i færdselsuheld

0

En 37-årig mand er afgået ved døden efter et færdselsuheld lørdag aften på Nørre-Snedevej i Hedensted Kommune.

Sydøstjyllands Politi fik en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld lørdag klokken 23.29. Lige nu undersøger Sydøstjyllands Politi færdselsuheldet, hvor den ene part givetvis skulle have kørt i modsatte vognbane. Modparten var en mand i 60’erne fra Midtjyllands, og han blev lettere tilskadekommet.

De pårørende til den 37-årig er blevet underettet.

Militær aktivitet på Fredericia havn

0

Til og med søndag aften kl. 20.00 er der oprettet et midlertidigt militært område på Fredericia Havn.

Lige nu ses der militær aktivitet på Strandvejen og havnen i Fredericia hvor flere køretøjer er til stede, et større område er afspærret.

Det skyldes håndtering af et maritimt fartøj, der har deltaget i NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland, at der er behov for et midlertidigt militært område, hvor der er adgang forbudt for udenforstående.

Politidirektøren i Sydøstjyllands Politi har samtykket i oprettelsen af det midlertidige militære område, som nærmere bestemt er anlagt ved Vestkajen af havnen. Området er tydeligt markeret med skilte, lige som at der er kontrol med området helt indtil det igen nedlægges.

Flere førstegangskøbere med arv på bankkontoen

0

Det er blevet mere almindeligt, at førstegangskøbere på boligmarkedet kommer med en større udbetaling end tidligere set. Ifølge Almedin Lukovic, ejendomsmægler og daglig leder hos John Frandsen i Fredericia, skyldes dette ofte at køberne har arvet penge fra forældre eller bedsteforældre. Det gør det muligt for dem at komme ind på boligmarkedet på en lidt anderledes præmis.

Man bliver mødt af smil, når man træder ind ad døren hos John Frandsen i Jyllandsgade, hurtigt bliver der tilbudt kaffe og anvist en behagelig stol. Det er ikke til at tage fejl, ejendomsmægleren har hans AirPods i ørene, klar til at kunderne ringer, der er gang i forretningen. Almedin og sætter sig overfor mig, han har været på fremvisning af en landejendom og har derfor modsat sine kollegaer ikke et jakkesæt på, i stedet, er han iklædt striktrøje og vest.

Han har gjort en observation den sidste tid, som væsentligt har ændret mange førstegangskøbers adfærd.

– Jeg oplever at flere førstegangskøbere kommer med en større udbetaling, end man har set tidligere, når jeg spørger dem er det tit fordi, de har arvet nogle penge fra bedsteforældre eller forældre, som gør det muligt at komme ind på boligmarkedet med en lidt anden præmis. Vi oplever flere gange, at unge købere i en alder mellem 25 og 30 år kommer med en udbetaling på 200.000kr, 300.000kr og 400.000kr, den slags beløb er svære at spare op for den gennemsnitlige dansker, især med relativ kort tid på arbejdsmarkedet, fortæller Almedin Lukovic.

Sofie Besser Wissmann laver salg og vurdering, hos John Frandsen, her besigtiger hun en bolig. Foto: AVISEN

Gamle penge

I Nordsjælland har det eksisteret i mange år og har også fået et navn, Gamle Penge, i det område er det mere udbredte end andre steder i Danmark, da det område var de første ejendomme i Danmark, hvor man havde gældsfrie huse. Men fænomenet spreder sig hastigt til resten af landet, hjulpet godt på vej af renter og omlægninger af lån.

– Der er nogle penge til rådighed, som børn og børnebørn de får lov til at arbejde videre med. På Sjælland, vil man kalde det gamle penge. Ejendommene i det område var de første i Danmark, der oplevede at være helt gældsfrie huse, når de huse så går i arv, da bliver det til “gamle penge” der kommer i omløb. Så begynder samfundet i det område at være meget velhavende, fordi der simpelthen ikke er lige så meget gæld. Det betyder at de unge mennesker ikke selv behøver tjene de penge der skal bruges til en udbetaling, de kommer fra tidligere generationer og det er noget vi nu har set flere gange her i området også. Jeg tror, at de værdistigningen der har været i samfundet de sidste 5 år, har gjort, at boligerne er blevet det mere værd. Når de så er blevet solgt, så har bedsteforældrene eller forældrene ikke samme behov for pengene. Den værdistigning der har været, giver så mulighed for at forære noget til næste generation, siger Almedin.

Førstegangskøbere fortjener generel ros, for de er mere forberedte end tidligere. Mange har været i banken inden mødet med ejendomsmægleren, de har en opsparing, de vil gerne indgå i en dialog.

– De har en opsparing, de har været i dialog med deres bankmand eller en anden ejendomsmægler. De stiller de rigtige spørgsmål: Hvad skal der til? Hvordan gør vi det her? Er det muligt? Tit sparrer vi også med kommende købere, der kommer ind i butikken, alene for at spørge om hvordan man egentligt gør, når man vil købe et hus.
Jamen så skal du tale med din bank, du skal have lidt faglighed omkring det byggetekniske, det kan være du skal gøre brug af en håndværker eller byggesagkyndig. Få lært at læse en tilstandsrapport, el rapport, energirapport osv. Om de så handler hus her eller et andet sted. Det er sagen uvedkommende, men vi har udvidet deres horisont for boligmarkedet og jo flere købere, jo bedre og sundere et marked, forklarer Almedin.

Fredericia ligger lunt i svinget

Om det er et udtryk for at, de gamle penge er begyndt at dukke op på folks bankkonti, eller om førstegangskøberne er blevet mere forberedte på deres boligkøb, ved Almedin ikke, men han tror der er en forbindelse til at man er begyndt at tænke sig om, ovenpå at have hørt om økonomiske kriser i 3-4 år.

– Rådighedsbeløbet er en interessant faktor for boligmarkedet, flere købere skal have et større rådighedsbeløb, som bankerne tilpasser i takt med inflationen. Det giver dog ikke nødvendigvis mulighed for at låne mere, da lønningerne ikke er steget i samme grad. For 5-6 måneder siden, kunne man måske få lov at til at låne 2,8 million, så justerer banken rådighedsbeløbet op, det vil sige, nu skal man have et større beløb til rådighed efter alt er betalt. I et tilfælde, jeg er bekendt med, gik kunderne fra at kunne låne 2,8 million til at kunne låne 2,4 million. Det er en tilpasning banken er nødsaget til at lave, på grund af inflationen, tingene er blevet dyrere i samfundet og banken er selvfølgelig nødt til at tage højde for det i deres udregninger, uddyber Almedin Lukovic.

Selvom priserne på boliger i Fredericia ikke stiger så meget som i andre områder, er byen stadig attraktiv for mange mennesker. Den har en god beliggenhed og mange store virksomheder, som tiltrækker tilflyttere. Desuden vil der altid være behov for at, boligmarkedet imødekommet fysiske behov, såsom større eller mindre boliger, når livssituationen ændrer sig.

– Det afhænger af sammenligningsgrundlaget. Sammenligner man med tallet fra 2021, har der været et generelt fald på boligmarkedet i byen, og der er blevet solgt omkring 28% færre boliger end året før, om end vi ikke har set det her. Sammenligner man med tallene fra 2018 eller 2019, er boligmarkedet i Fredericia på samme niveau som dengang. Vi skal selvfølgelig lige puste ud oven på den bølge, der har været, hvis du sammenligner et tal der har været meget højt, med det tal der før var normalen, kan det se voldsom ud. Nogle kalder det en krise og nogle vil kalde det en tilpasning til det eksisterende marked, altså det organiske marked, jeg synes ikke at der bliver solgt færre boliger, fortæller Almedin.

Gamle penge er fortsat mest udbredt i Nordsjælland, men breder sig altså hastigt til resten af landet. Unge mennesker behøver ikke selv at tjene de penge, der skal bruges til en udbetaling, arven fra tidligere generationer spiller en større og større rolle. Boligprisernes vækst de seneste fem år bidrager altså både til muligheden for at give arv videre, men er samtidig roden til at det overhovedet kan være en nødvendighed.

Førstegangskøbere er heldigvis generelt mere forberedte og stiller de rigtige spørgsmål, før de køber en bolig. Perspektiverne for boligmarkedet er, at de økonomiske udfordringer for førstegangskøbere, når det kommer til boligkøb, kan mindskes, og at efterspørgslen efter boliger kan forblive høj. Det rykker dog ikke ved at det fortsat bliver sværere at komme ind på boligmarkedet som førstegangskøber, især i større byer.

Danmarksdemokraterne: Sekterisk eller nyvunden politisk samtale?

0
Foto: AVISEN

Danmarks nyeste parti, Danmarksdemokraterne, var ikke mere end fire måneder gammelt, da der var valg til Folketinget d. 1. november 2022. Men ikke desto mindre fik Inger Støjberg med hendes parti sparket døren ind hos en gruppe, der måske ikke ellers brugte tid på den politiske samtale. Nu melder spørgsmålet sig så bare: Er det tættere på at være en sekt end en positiv nyvunden samtale om politik?

Hun har været i gamet i mange år. Rigtig mange år. Hun har betrådt de bonede gulve. Hun har siddet i de fineste kontorer midt på Slotsholmen i København. Hun har været bannerfører for den liberale ideologi i årtier. Hun har været en indgroet del, af den københavnske elite hun selv taler så meget om. Med en lejlighed tæt ved Skt. Annæ Plads, et godt stenkast fra Kongens Nytorv, kommer man vist ikke meget tættere på de saloner, hun nu foragter så meget.

Inger Støjberg er på mange måder et politisk studie værdigt. Hun har formået at arbejde sig til toppen af dansk politik, inden hun tog et fald fra tinderne. Men inden hun nåede jorden, ja vel faktisk før hun nåede helt til toppen, blev hun som båret af en folkelig medvind, der ikke blot gav hende en faldskærm, men vel nærmere gav hende vinger til at flyve endnu højere og længere.

Hun var minister på et svært område. Et område en efterfølger har beskrevet som ”Mordors ring”, med henvisning til Ringenes Herre, og ringen, der bringer ondskaben frem. Hun strålede, da hun var Udlændinge- og Integrationsminister. Den hårde linje bekom hende vel, og hun fik en hidtil uset platform som minister for Venstre, der ellers hidtil havde været tættere på en slapper-linje.

Men her skete det, der ikke måtte ske. Hun overtrådte sine beføjelser som minister, det har vi Rigsrettens ord for. Men i stedet for, at hun skulle trække sig som minister eller have en næse, holdt et politisk flertal hånden over hende. Det skulle vise sig, at blive rigtig dyrt. For havde man taget konsekvensen dengang, så var Rigsretten aldrig kommet på tale. Det er en ting, der er helt sikkert. Men Rigsretten viste sig ikke at være så skidt for Inger Støjberg, som man kunne forvente.

Hun fik nemlig en helt enorm opbakning. En opbakning fra mennesker, der ikke nødvendigvis deltog i den politiske samtale før. En opbakning, der mest af alt handler om personen, og mindst af alt handler om det politiske indhold. Ganske rigtigt kom de på grund af en politisk sag, men siden er det forduftet og kun mennesket i front er det samme.

Inger fremfor politik

Nogle har tidligere været medlemmer i Dansk Folkeparti. Nogle har været politisk engagerede før. Mange af dem har blot sympatiseret med partiet og dets holdninger, men uden nødvendigvis at være en del af den politiske samtale. Der er en bred følelse af marginalisering. Et fokus på storbyerne fremfor det jævne Danmark. Det er en følelse, der viser sig tydeligt i Danmarks Radios dokumentar om rejsen for Danmarksdemokraterne.

Det er en følelse, som Inger Støjberg taler lige ned i. Hun har tilmed tillagt sig en noget mere jysk dialægt end før. Ja, hun er næsten ikke til at kende, når man hører på hende. Men det er én ting. Noget andet er, at den politik som hun agter at føre nu, står i skærende kontrast til det, hun hidtil har lavet i dansk politik.

Det er her hele kernen kommer ind. Det handler nemlig slet ikke om det politiske indhold. Det handler om personen i front. Det gør det for medlemmerne og tilhængerne i det jyske. Men det gør det også for den store del af folketingsgruppen, der i mange år har været dyb modstander af ting, som de nu end ikke stiller sig kritiske overfor.

Det handler om Inger. Den gæve jyske kvinde, der har kæmpet for, hvad hun har kært. Hun er bogstaveligt talt gået i fængsel for det, hun tror på. Selvom jeg dog ikke tror på, at hun havde truffet de valg hun gjorde, hvis hun kendte konsekvensen. Men det er Inger, det handler om. Det er hendes retoriske evner. Hendes evne til at tale lige ind i sjælen på de danskere, som man fra Christiansborg ellers ikke får ramt. Dem som ikke lader sig smigre af penge, udflyttede uddannelser og lignende.

Det er ikke et problem, at det handler mere om Inger end om det politiske indhold. Ja, faktisk synes jeg, at vi skylder Inger Støjberg en tak. En tak for at brede den politiske samtale ud. En tak for at engagere mennesker, der ellers ikke var engageret. Det hun har gjort, har andre forsøgt sig på i årevis. Uden held. Inger har formået at samle folk. Få dem til at føle sig hørt. Det er hun eminent til.

Men det forplumrer også det politiske billede på Christiansborg. Særligt for de folk vi har været vant til altid stod på en stram udlændingepolitik, en hård retspolitik og deslige. De står nu og stemmer for statsborgerskab, de støtter EU og konventionerne skal også følges. Det er i stor kontrast til det, de kommer fra. Til gengæld har de fået en folkeforfører som formand. En formand man har svært ved at have noget imod, fordi hun er – eller i hvert fald fremstår som – en del af folket som de er flest. Så glemmer vi lejligheden midt i København og hendes politiske fortid. Hun har skiftet ham. Det skal der vel være plads til. Særligt fordi hun har udbredt en politisk samtale. Inger gør meget godt. Men det må gøre ondt på nogle af dem, hun har med sig.

FC Fredericia opfølgning på sejr og opløftende præstation

0
Foto: Mphoto

FC Fredericia er underdogs mod Vejle Boldklub i søndagens lokalopgør, men en overbevisende indsats i seneste hjemmekamp mod HB Køge giver blod på tanden.

FC Fredericia har inden søndagens kampe fire point op til overlevelse. Hobro på tiendepladsen spiller mod Hvidovre, og kigger man på det på papiret ville det naturlige udfald være status quo, når søndag er overstået, men først skal kampene spilles og alt kan ske, selvom både Vejle og Hvidovre er favoritter.

For FC Fredericia betyder kampene mod Vejle noget ekstra. Det er mod storebror fra Nørreskoven, og som man vil kunne sætte en kæp i hjulet på i deres kamp om oprykning, og samtidig selv livsvigtige point i nedrykningskampen. I ti hjemmekampe i NordicBet Ligaen i denne sæson har Vejle vundet de otte, mens det er blevet til nederlag mod HB Køge og Hillerød. Sidstnævnte profiterede af at være i overtal i det sidste kvarter, hvor de scorede to mål, og der er derfor tale om et VB-mandskab, der normalt vis vinder hjemmekampene.

Med spillere som Arbnor Mucolli, Kristian Kirrkegaard og Raul Albentosa har VB markante profiler, der kunne gøre sig i Superligaen. Op til deres pokalkamp mod FCK blev det udtalt af københavneres træner, Jacob Neestrup, at Vejle sagtens kunne være et Superliga-hold med den nuværende trup, og det siger noget om, at det er en stor mundfuld, der venter FC Fredericia.

I stedet for at kigge for meget på Vejle, skal FC Fredericia i stedet fokusere på den præstation, der blev leveret mod HB Køge. Defensiven va bundsolid med Jeppe Brinch i spidsen. Der blev ikke overladt noget til tilfældighederne, hvilket har været tilfældet ved andre lejligheder, og samtidig spillede FC Fredericia mere direkte end de har haft for vane. Det klædte holdet, og kan man finde nogen af de takter frem mod Vejle, er der noget at bygge videre på.

Om det er nok til en sejr, er ikke til at spå om, men uanset hvad vil der være lys for enden af tunellen, og Michael Hansen vil kunne begynde at få et af de bedre “problemer”. Mod HB Køge manglede FC Fredericia forsvarsspillerne Erik Nissen og Jesper Juelsgård, som begge forventes at være til rådighed igen mod Vejle, men spørgsmålet er om de glider direkte ind i startopstillingen efter, at Jeppe Brinch og Jeppe Gertsen leverede en overbevisende indsats mod HB Køge.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Længere fremme på banen lysner det også. Anders Holvad er så småt begyndt at træne med igen, og forventes at kunne få en rolle som indskifter mod Vejle. Samtidig har FC Fredericia i ugens løb testet formen af mod AC Horsens, og der viste blandt andet Jagvir Singh sig godt frem, og kan han ramme formen, kan den tekniske stærke spiller være et alternativ til FC Fredericias offensiv, der senest blomstrede med Nicklas Røjkjær som omdrejningspunktet.

Der er kampstart mellem Vejle og FC Fredericia klokken 15:00.

Ny undersøgelse: Rekord få danskere frygter kriminalitet

0
Foto: AVISEN

Danskernes bekymring for at blive udsat for kriminalitet er rekordlav – den har ikke været lavere de seneste omkring 50 år. Det viser en ny offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

En netop offentliggjort offerundersøgelse viser, at danskerne ikke har været mere trygge i årtier. Kun 9 procent er ’ofte’ eller ’næsten hele tiden’ bekymret for personligt at blive udsat for kriminalitet. Tilsvarende er 13 procent af danskerne ’meget’ bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger for omkring 50 år siden.

– Danskerne er meget trygge; ganske få er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet. På specifikke steder, fx S-togstationer, stier og udsatte boligområder, er der problemer med utryghed, og det skal vi som samfund tage seriøst og sætte målrettet ind, men det er afgørende, at samfundsdebatten tager afsæt i realiteterne. Trygheden er på et historisk højt niveau, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen.

Selvom langt de fleste danskere er trygge, er der udfordringer på specifikke områder. Kvinder bekymrer sig oftere om at blive udsat for kriminalitet end mænd, og unge på 16-24 år er tilsvarende mere bekymrede end ældre aldersgrupper, viser offerundersøgelsen.

– Forholdsvis mange unge kvinder er utrygge efter mørkets frembrud, og der kan derfor være god grund til lokalt at lave målrettede indsatser; fx bedre lys på stier og i parker. Ny viden peger på, at gadelys ikke skal skrues op på fuldt blus for at skabe tryghed – det skal være dæmpet. Der kan også være behov for, at man lokalt undersøger, hvilke steder der skaber utryghed, siger Ingrid Soldal Eriksen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Også i Europa ligger Danmark i top, hvad angår tryghed. Forskning viser, at den danske velfærdsstatsmodel er særlig god til at mindske den utryghed, der kan opstå, hvis man bliver offer for kriminalitet. Det skyldes bl.a., at vi har høj tillid til politi og retsvæsen samt stor lighed økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt.

– Når vi som samfund vil højne trygheden, så handler det ikke kun om at bekæmpe kriminalitet eller fjerne utryghedsskabende personer fra gaden. Der er bl.a. brug for, at vi styrker borgernes tillid til politi og domstole og har fokus på, at fx unge trives, får en god skolegang og kommer med i fællesskabet, fx i foreningslivet, for det øger borgernes tryghed, siger Erik Christensen.

FAKTA
9 pct. af danskerne (16-74 år) er næsten hele tiden eller ofte bekymret for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet. Det er det laveste niveau siden de første målinger i 70erne. 13 pct. bekymrer sig meget for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er det laveste niveau siden de første målinger i 80erne.

Kilde: Undersøgelsen ’Udsathed for vold og andre former for kriminalitet, 2005-2021’, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag i samarbejde med Københavns Universitet.

I 2015 var 28 pct. af 18-29-årige kvinder utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud. I 2021 var det vokset til 38 %. Samtidig er kvinders frygt for seksuelle overgreb steget fra 8 til 19 pct.

Kilde: TrygFondens tryghedsundersøgelse, 2021

88 pct. af danskerne er trygge i deres nabolag. De utrygge er især utrygge ved stationer og stoppesteder (21,2 pct.) og på stier i nabolaget (20,7 pct.).

Kilde: Tryghedsundersøgelse 2021, Justitsministeriets Forskningskontor

Hvordan øges trygheden – eksempler

– Man kan arrangere tryghedsvandringer i ens boligområde og udpege steder, der kan gøres mere trygge.
– Flere ’beskyttende øjne’ i bylivet (borgere, Natteravne, politi, dørmænd og vagter) kan øge trygheden.
– Byens rum kan indrettes via kriminalpræventive principper, så trygheden øges.

Retsordfører: Det svækker følelsen af retssikkerhed

0
Karina Lorentzen Dehnhardt, SF, Socialistisk Folkeparti (Foto: AVISEN)

Danmarks Radio har efter lang research lavet en podcast, der hedder ”En beklagelig fejl”. Det er en podcast-serie, hvori der fremkommer en række uafhængige historier, der alle har ét til fælles: Administrative fejl i Politiet har gjort, at sagerne aldrig er kommet for retten. Det er ikke godt nok, forklarer retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Voldtægtssager har i mange år været en udfordring for både politiet, forurettede og domstolene. Det er i mange tilfælde ord mod ord, hvor det kan være svært at bevise nogens skyld eller uskyld. Et flertal i Folketinget har vedtaget en samtykkelovgivning, der skulle gøre det lettere, at finde frem til skyld eller uskyld.

I en podcast-serie fra Danmarks Radio bliver der fortalt en række gribende og rørende fortællinger, om unge kvinder der, ifølge dem selv, har været udsat for overgreb. Og det er netop her problemstillingen opstår. For de har ikke kunnet få rettens ord for, at det de siger er sandt. Ej heller har de anklagede mænd kunnet få rettens ord for, at de har den uskyld de bedyrer. Alt sammen fordi der er sket ”beklagelige fejl” i politiet.

Ordfører: Jeg bliver vred

Karina Lorentzen Dehnhardt kender retsområdet bedre end de fleste. I mange år har hun arbejdet med det på Christiansborg som ordfører og medlem af Folketingets retsudvalg. Det gør hende vred, at Danmarks Radio har kunnet påvise så mange tilfælde af sager, hvor administrative fejl har gjort, at sagerne aldrig har set en dommer.

Hvilke tanker og følelser går gennem dig, når du hører DR’s podcast om ”En beklagelig fejl”?

– Først og fremmest bliver jeg vred. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt over for de ofre, som bliver udsat for det her. Det er ikke dybt beklageligt – det er forfærdeligt og utilgiveligt. Når nu vi taler om, at vi i Danmark har verdens bedste retsstat, så synes jeg, det er frygteligt, at der er så mange kvinder, som står frem i podcastserien, og som er blevet glemt i politiets systemer. Og når de så er blevet fundet, så er det alt for sent. Det er bare ikke godt nok, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da man i sin tid lavede lovgivningen med de nuværende klagefrister var en af overvejelserne, at den anklagede ikke skulle vente for længe med at blive sat foran en dommer. Særligt for anklagede der selv mener, at de er uskyldige, vil et langt spil være ødelæggende for deres liv. Karina Lorentzen Dehnhardt mener godt, at man kan udvide klagefristerne uden at ødelægge retssikkerheden for den anklagede.

Hvad vejer tungest, retssikkerheden for den forurettede eller for den anklagede?

– Jeg synes faktisk, det gælder for begge parter. For den forurettede er en afklaring vejen til at komme videre. Men det også de anklagede skal videre med deres liv, som for begge parter gælder, at de har behov for en afslutning. Det er uholdbart for retssikkerheden, og derfor vejer det mindst ligeså tungt hos gerningsmanden, som risikerer at blive frikendt og have siddet uberettiget fængslet, som hos offeret, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er som bekendt Folketinget der vedtaget love i Danmark, og derfor bærer de også et ansvar, når lovgivningen ikke er optimal. Derfor er Karina Lorentzen Dehnhardt klar til at se på reglerne.

Hvordan bør Folketinget forholde sig til, at der i en række tilfælde er sket “fejl” i en sådan grad, at flere voldtægtssager ikke kommer for en dommer?

– Vi har tidligere talt om, at vi skal udvide tidsfristen for at kunne klage over udfaldet af en sag, man har anmeldt. Det tror jeg vil kunne løse lidt af problemet. Og så tror jeg også, at en erstatning for det retstab, man som offer lider på grund af myndighedernes fejl vil virke præventivt i forhold til at holde hus med sagerne. Men grundlæggende handler det jo om igen at få styrket tilliden til politiet for de kvinder, der bliver voldtaget. Hver andet voldtægtsoffer føler sig dårligt behandlet, når de melder deres sag. Det er på alle måder skidt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da man i sin tid, for ikke så mange år tilbage, lavede samtykkelovgivningen var det med den baggrund, at flere voldtægtsofre skulle stå frem og at flere voldtægtsforbrydere skulle blive dømt. Men hvordan påvirker en dokumentar som denne befolkningens opfattelse af retssikkerheden? Kræver det egentlig mere psykisk at anmelde en voldtægt end selve voldtægten? Karina Lorentzen Dehnhardt forstå godt, hvis det skaber utryghed.

Med samtykkelovgivningen blev der sat et øget fokus på voldtægt og overgreb. Hvordan tror du, at en sådan dokumentar påvirker de kvinder, der måtte blive udsat for et overgreb?

– Det tærer på tilliden til retsstaten, når den slags sager kommer op. Og det giver jo ikke ligefrem tiltro til, at de sager, man anmelder bliver ordentligt behandlet. I sidste ende kan det være, at nogle opgiver at anmelde, og det er jo ikke i orden, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.

Menneskerettighedsdomstol beder om redegørelse

En af de medvirkende i Danmarks Radios podcast, Emma, har efter udtømte klagemuligheder i Danmark taget sagen skridtet videre. Hun har lagt sag an ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der allerede nu udtrykker bekymring. De har bedt den danske stat om en redegørelse.

Det drejer som om eventuelt brug på fire artikler i menneskerettighedskonventionen. Det er Artikel 3: Om at ingen må underkastes nedværdigende behandling, Artikel 6: Om at enhver har ret til en retfærdig rettergang, Artikel 8: Om at enhver har ret til respekt for sit privatliv, og Artikel 13: Om at enhver, der har fået krænket sine menneskerettigheder, skal have adgang til effektive retsmidler.

DTU opretter hub i Fredericia: Byen bliver centrum for fremtidens energiforskning

DTU opretter hub i Fredericia: Byen bliver centrum for fremtidens energiforskning

0
UDDANNELSE. DTU opretter en hub i Fredericia. Det sker efter, at universitetet og Fredericia Kommune netop har underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke arbejdet...