Ny klimarapport fra IPCC: Hovedpunkter og vurdering fra klimaprofessor Sebastian Mernild

0
Sebastian Mernild prorektor

FNs klimapanel, IPCC, er kommet med en ny klimarapport, som igen beskriver, hvor galt det står til med klimaet. Hvad står der i rapporten, og hvad kan vi bruge den til? Klimaprofessor Sebastian Mernild, der er leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på IPCCs sjette rapport, giver her sin vurdering.

Siden 1990 har FN’s Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, med 5-7 års mellemrum udsendt klimarapporter, og nu er den seneste udkommet; den sjette synteserapport. Som synteserapport opsummerer og sammenstiller den de tidligere delrapporters vigtigste fund og giver en tværfaglig præsentation af årsagerne til klimaforandringerne, effekten af dem og forslag til løsninger og virkemidler.

Sebastian Mernild, klimaprofessor, leder af SDU Climate Cluster og hovedforfatter på rapporten, svarer her på spørgsmål:

Spørgsmål: Hvilke pointer vil du fremhæve fra rapporten?

Svar: For det første, at den globale opvarmning vil fortsætte. Rapporten forudser en stigning på 1,5 grader inden starten af 2030’erne, og det er nyt i forhold til sidste rapport, der vurderede, at det ville ske på et tidspunkt mellem 2021 og 2040.

For det andet noterer jeg mig, at hver gang den globale temperatur stiger med en halv grad, vil det medføre mærkbare ændringer i vejret. Det er fx ”meget sandsynligt”, at ekstrem varme bliver hyppigere. Det vurderes som ”højst sandsynligt”, at ekstrem nedbør bliver hyppigere.

For det tredje, at den globale udledning af drivhusgasser er blevet større i løbet af de sidste 10 år, og at opvarmningen foregår med en hidtil uset hastighed set over 2000 år. Den globale overfladetemperatur i 2021-2022 er blevet 1,1 grad højere end i 1850-1900. Det er utvetydigt, at opvarmningen skyldes udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter.

For det fjerde, at der er tale om opvarmning af både atmosfæren, havene og landjorden.

Dette er blot eksempler på, hvordan vores klimasystem har ændret sig, og hvad vi forventeligt vil se i årtierne, der kommer. Der er ingen tvivl om, at vi dels skal handle hurtigt og effektivt politisk, dels skal have sat mere skub på implementeringen af teknologier, og at vi skal udvikle nye teknologier. Drivhusgasserne skal reduceres eller fanges og lagres. Hvis ikke, kender vi meget vel klimakonsekvenserne i årtierne, der kommer.

Spørgsmål: Står der noget i sjette synteserapport, som vi ikke vidste i forvejen?

Svar: Forrige rapport vurderede, at vi ville ramme en temperaturstigning på 1,5 grader på et tidspunkt mellem 2021 og 2040. Det tidspunkt bliver med den nye rapport rykket frem til starten af 2030’erne. Vi står altså i den situation, at vi i løbet af de næste 10 år må forvente en stigning på 1,5 grader, og dermed udfordres Paris-aftalen. Det er ret interessant. Med Paris-aftalen aftalte 196 lande at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Den grænse vil meget snart blive overskredet.

Spørgsmål: Hvad kan vi bruge rapporten til?

Svar: Rapporten er en opdatering og fremlægning af den seneste videnskab, hvor der også trækkes paralleller på tværs af tidligere IPCC-rapporter. Opdateringerne skal anvendes frem mod de kommende politiske forhandlinger i COP-regi. Denne rapport er vigtig, når det kommer til at give vores politikere og beslutningstagere en forståelse for klimaets udvikling.

Spørgsmål: Hvordan tror du, klimaet har det om 50 år?

Svar: Om fem årtier vil vi leve i en varmere verden. En verden med flere klimaekstremer og med et stigende havniveau. Geografisk vil vores klode være udfordret; nogle områder vil være markant tørrere og andre markant vådere. Det vil være en udfordring for folk at bo de pågældende steder. Det er noget, vi skal vænne os til.

DF oplever fremgang: Vi har ikke toppet endnu

0
Susanne Eilersen Foto: AVISEN

Dansk Folkepartis Susanne Eilersen har noteret sig, at partiet i den seneste meningsmåling er oppe på seks procent. Hun mener dog ikke, at partiet har toppet endnu, og har ambitioner om at komme op på et tocifret procenttal frem mod næste Folketingsvalg.

I lørdags lavede Eilersen et Facebook-opslaget, hvor hun lagde meningsmålingen op. Hun skrev, ment i sjov, blandt andet:

– Kære medier og journalister jeg står til jeres rådighed for et interview og en kommentar på den seneste meningsmåling.

– En måling der giver Dansk Folkeparti 6% 

MEN min telefon er helst stille

Ingen jounalister ringer

Ingen interesse for at vide hvorfor vi går FREM

Ingen lykønskninger med fremgangen

KUN tavshed 

AVISEN har siden opslaget talt med Susanne Eilersen, der udover at sidde i Fredericia Byråd, arbejder i partisekretariatet som landskasserer.  Hun fortæller om, hvad hun føler, der har ændret sig siden Folketingsvalget, hvor 2,6 procent af stemmerne.

– For det første er vi ude over, at der er intern ballade og læk fra lukkede møder. Dem, der er i DF vil partiet og den nye formand. Der er intet fnidder at skrive om mere, og at retssagen med Morten Messerschmidt endelig er afsluttet, og at der ikke var noget at komme efter. Det var en form for chikane, fordi man er EU-modstander. Det gør, at vi har tid til at lave politik, siger Eilersen og fortætter:

– Vi kommer godt i de nationale medierne, men også på sociale medier med hvad vi vil politisk. Vi har kørt woke-kampagner, og man kan se vi holder fast i stram udlænding politik med, at vi blandt andet vil ændre konventionens i EU så vi kan sende kriminelle udlændinge ud af landet. Vi er kommet på banen, og behøver ikke at forholde os til interne stridigheder. Derfor genvinder vi lidt.

Et nærmere kig på den seneste målingsmening viser til gengæld, at Nye Borgerlige er nede på 2,0 procent, og at Venstre også har tilbagegang.

– Det beviser, at når der er partier, der strides internt gider medlemmerne det ikke. Jeg vil ikke sige, at vi stjæler fra Nye Borgerlige, men vi får bare egne vælgere igen. Nu har de været udlånt og er tilbage igen, forklarer Eilersen og fortsætter:

– De tog mange af vores medlemmer dengang, at Pernille Vermund kom frem. Men det er også et cadeau til vores folketingsmedlemmer og Morten Messerschmidt om, at de er så synlige i det politiske billede og de kommer med mange budskaber. Vi er her stadig og kæmper for det vi altid har gjort. Vi taler politik nu, og det er den største ændring.

I valgkampen var Dansk Folkeparti helt nede og vende. Der kom hele tiden spørgsmål om de kom over spærregrænsen. Den tid var ikke sjov for Eilersen og co. Det står i kontrast til nu, hvor bøtten er vendt.

– Det er rart. Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke var sjovt under valgkampen, fordi vi skulle lægge ører til meget. Nu er optimismen tilbage, og det er rart igen at blive lyttet til, og folk gerne vil tale til en og man ikke er udskammet. Jeg er glad for dem, der stod ved, da det blæste. Vi stod sammen og blev i partiet, siger Susanne Eilersen.

Selvom Dansk Folkeparti oplever fremgang i meningsmålerne mener Eilersen stadig, at partiet kan vækste.

– Vi har ikke toppet. Vi er på en rejse tilbage, og en meningsmåling er et øjeblikligsbillede. Vi skal arbejde hårdt hver eneste dag, men jeg ser gerne vi kommer højere op. Vi har ikke ambitioner om 20 procent, men vi vil gerne op på et tocifret procenttal, slutter Susanne Eilersen.  

Kendiskoks pizzakæde er gået konkurs

0

Den kendte pizzakæde, Gorms er lukket. Det oplyser kæden på sin hjemmeside.

– Vi har lukket dørene til vores restauranter og pizzabarer. Døre til et livsprojekt. Til en familie og en holdånd, som lever og ånder for at skabe gode oplevelser. Vi har oplevet både op- og nedture, bygget venskaber og skabt arbejdspladser gennem snart 15 år. Men de seneste tre år har været nogle af de mest udfordrende og hårdeste i vores tid i branchen, og kulminerer nu da selskabet bag GORMS er gået konkurs, skriver de og slutter:

– Vi står tilbage med dyb ydmyghed og taknemmelighed overfor alle jer, som har bidraget og støttet os igennem årene. TAK for hvert et besøg. Hver en støtte og tillid gennem tiden. Kærlig hilsen Gorms-familien.

Det er kokken, Gorm Wisweh, der er manden bag kæden.

Computer, ure og smykker stjålet

0

Fra en villa er der stjålet en en bærbar computer, smykker og en del armbåndsure.

Indbruddet er sket på Grethevej i Fredericia i tidsrummet søndag klokken 14:00 og frem til søndag klokken 23:40. 

Man har opbrudt et sydvendt vindue, og er gået ud via en terassedør. Fra villaen er der stjålet en bærbar computer, smykker og en urkasse med otte armbåndsure i, hvoraf det ene er et Omega.

Gummiged og ATV stjålet

0

Fra et værksted er der stjålet en mini gummiged og og en ATV.

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross oplyser, at der på Platinvej i Kolding har været indbrud på et værksted søndag klokken 02:00.

Man har klippet hul til en indhegning, og brudt en dør op til en lagerhal, hvorfra der er stjålet en Weidemann mini gummiged og en Polaris ATV 800 kubik.

19-årig tissede på gaden

0

En 19-årig mand fra Vamdrup har i weekenden fået en bøde for at urinere på åben gade.

Episoden fandt sted på Slotsgade i Kolding lørdag klokken 02:35, hvor en patrulje spottede, at manden stod og urinerede. Da man ikke må det fik han en bøde for det, oplyser vicepolitikommisær Mikkel Ros

Slagsmål på åben gade: Mand påstod han var gået ind i lygtepæl

0

Søndag aften var der et slagsmål ude foran Danmarksgade 5 i Fredericia. Ingen af de tre parter påstod, at de havde deltaget i det, og den ene sagde, at han var gået ind i en lygtepæl.

Søndag klokken 23:06 blev politiet tilkaldt til et slagsmål i Danmarksgade.

Det var sket ude foran arealet ved Danmarksgade 5, hvor tre mænd havde indledt sig i et slagsmål. De fik alle en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser vicepolitikommisær Mikkel Ross.

Efter sigtelsen nægtede de tre at have deltaget i slagsmål. Den ene part sagde, at han var gået ind i en lygtepæl. De to øvrige sagde, at de også var uskyldige, og det var de to andre, der var til stede, som havde været oppe at slås.

De sigtede er alle mænd, der er henholdsvis 39 år, 31 år og23 år, og er alle fra Fredericia 

Kan industriens vandforbrug blive mere bæredygtigt?

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Et partnerskab mellem Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand og Energi, TREFOR Vand og ADP skal afdække, hvordan vandforsyningen til industri kan fremtidssikres gennem forskellige vandkvaliteter.

Grøn omstilling kræver vand. Det kræver relativt store mængder vand. Blandt andet til produktion af Power-to-X-brændsler.

I dag leveres alt vand til industri med drikkevandskvalitet. Drikke-vandsressourcen er under stigende pres. Derfor giver det mening at undersøge om industriens fremtidige vandbehov kan dækkes af bæredygtige alternativer til drikkevand. Løsningerne skal findes i regi af et nyt vandpartnerskab mellem Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand og Energi, TREFOR Vand og ADP.

– Fredericia Kommune spiller en hel central rolle i Danmarks og Europas grønne Energiinfrastruktur. For at lykkes med den ambition tager vi de første og vigtige skridt til at sikre, at vandforsyningen til den grønne omstilling bliver bæredygtig, siger borgmester Steen Wrist.

Han suppleres af formanden for Klima-, Energi- og Miljøudvalget.

– Vi er lige blevet enige om en ny vision for Fredericia, hvor en af vores ambitioner er at være ’grøn i verdensklasse’. Det bliver man ikke ved, at det står på et stykke papir. Vi skal sikre, at rammerne er der, så vores virksomheder har de bedst mulige vilkår for grøn omstilling, og samtidig belaster det omkringliggende miljø mindst muligt. Begge dele er en del af den her indsats, hvor vi snakker genanvendelse og recirkulering af vand, siger Tommy Rachlitz Nielsen

Virksomheder har ikke nødvendigvis behov for drikkevandskvalitet

Vandpartnerskabet skal blandt andet afdække, hvilke muligheder der er for, at vandressourcer og -infrastruktur kan geares til kommunens udvikling, hvor særligt den nationale nøglerolle inden for grøn omstilling spiller en stor rolle.

– Det indebærer blandt andet, at vi skal kigge på, hvordan vi udnytter vores vandboringer bedst muligt. Vi finder miljøfremmede stoffer i et stigende antal boringer som måske kan finde alternativ udnyttelse i industrien til fx køling eller brintproduktion. Vi skal afdække de tekniske, økonomiske, juridiske og miljømæssige muligheder og udfordringer ved levering af forskellige vandkvaliteter, siger Lars Skjerning, vandforsyningschef ved TREFOR Vand A/S.

Vandpartnerskabets indsats fokuserer i første omgang på store vandforbrugere, der ikke har behov for vand af drikkevandskvalitet, men i stedet kan få supplerende vand fra andre kilder.

– Vi ser ind i en fremtid, som skal være cirkulær, hvis vi skal løse de mange udfordringer, vi står over for. Derfor giver det god mening at udnytte det rensede spildevand til industrielle processer frem for at bruge af vores grundvandsreserver. Vi indgår derfor gerne i samarbejder, der skaber fundament for at nyttiggøre vores rensede spildevand, siger Peter Daugbjerg Jensen, direktør i Fredericia Spildevand og Energi A/S.

Der arbejdes på at opstarte en vandsymbiose i Fredericia Kommune, hvor virksomheder med stort vandforbrug frivilligt kan samarbejde omkring recirkulering af vand.

– Vi står med en samfundsmæssig og dermed fælles udfordring, og i vores perspektiv kan vi kun løse den fælles udfordring med en tilsvarende fælles indsats og med et samarbejde mellem sektorer og partnere, som vi måske ikke har set i samme konstellationer og omfang tidligere. Det er en nødvendighed, at vi tænker nyt og innovativt for at finde de løsninger, der skal være med til at opbremse de klimaforandringer, vi oplever på vores klode i dag. Derfor vil vi helt sikkert også finde løsningsmodeller og muligheder, som vil udfordre vanetænkning, en støvet lovgivning og almindelige konventioner – men det er vi ikke bange for, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP A/S.

Fakta:

Drikkevandsressourcen i Danmark er under pres. Fredericia Kommune har en meget vandforbrugende industri, som ikke nødvendigvis har brug for vand i drikkevandskvalitet. I fremtiden forventes vandbehovet til industrien i Fredericia at stige markant, med etableringen af nye virksomheder, herunder en brintfabrik (PtX) som er i færd med at blive opført.

Fredericias nøgleposition i den grønne omstilling og fremtidens energiinfrastruktur betyder altså, at kommunen også i fremtiden vil tiltrække – og være hjemsted for – virksomheder med stort vandforbrug.

Derfor er det nødvendigt at sikre en bæredygtig strategi for brug af vandressourcen i Fredericia som både sikrer sundt drikkevand til borgerne og tilstrækkelig vand til industrien.

Et glimt af lys for enden af tunellen for FC Fredericia

0

Det tydede på, at alt ville gå imod FC Fredericia i lørdagens kamp mod Fremad Amager, men det hele endte lykkeligt. Holdet trodsede et stort målmandsdrop og et rødt kort, og endte alligevel med at vinde.

Et uheld kommer sjældent alene. FC Fredericia har i sæsonens løb formøblet flere resultater i de sidste ti minutter, og lørdag kunne det være blevet tilfældet igen. Nede med en mand qua et tvivlsomt rødt kort til Jeppe Brinch gjorde ikke betingelserne nemme.

Et nyligt et eksempel på, at det er gået galt i de sidste ti minutter er forårspremieren mod Hillerød. Indtil ti minutter før tid stod der 0-0, men på to fejl i slutningen af kampen scorede sjællænderne to gange. 

I efteråret skete det også flere gange, at FC Fredericia formøblede det resultat, som der var i slutningen af kampen. Mod Hvidovre på udebane udlignede Nicolaj Ritter med ni minutter igen, men med tre minutter tilbage af opgøret scorede Hvidovre til slutresultatet 3-2. Det skete ligeledes i udekampen mod Vendsyssel, hvor Lucas Jensen scorede til 2-1 dybt inde i overtiden, og på hjemmebane mod Hvidovre gik det også galt, da gæsterne scorede til 2-1 to minutter før tid.

Mod Fremad Amager på udebane glippede FC Fredericia sejren i sidste minut. Adam Jakobsen misbrugte et straffekast, og så måtte fredericianerne tage til takke med et enkelt point, og på udebane mod Hillerød var det tre point, der blev forvandlet til nul. FC Fredericia var foran 1-0, men på to mål i de sidste ti minutter vandt Hillerød. 

Det giver i alt samlet set ni point, som FC Fredericia havde fået ekstra, hvis det var gået fredericianernes vej i den sidste del af kampene. Det havde stillet holdet i en helt anden situation end de er i nu, og med den modvind, som FC Fredericia har haft hen mod slutningen af kampene i denne sæson, stod ikke skrevet i kortene, at der ville blive holdt stand.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Slet ikke, når man kigger på, at Valdemar Birksø lavede en fejl, der ikke må ske ved Fremad Amagers udlignende mål, og at Jeppe Brinch fik rødt kort ved stillingen 2-1. Til FC Fredericias held var Amager på dagen ikke særlig gode, og samtidig havde fredericianerne en defensiv, der ikke gav noget væk i slutningen af kampen. Det gør, at der nu er tændt et lys for enden af tunellen, og at FC Fredericia nu kun har to point op til overlevelse.

Ny rapport fra VIVE: En stor del af danske gigtpatienter oplever at være overladt til sig selv i deres udrednings- og behandlingsforløb

0

Gør sammenhæng i sundhed til en patientrettighed og indfør en årlig helhedssamtale, foreslår Gigtforeningen

Selv den mest ressourcestærke gigtpatient risikerer at fare vild i sin rejse fra den ene ende af sundhedsvæsenet til den anden. Det viser en ny kortlægning af udredningen og behandlingen af en stor del af landets 700.000 gigtpatienter, som det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet for Gigtforeningen.

Kortlægningen består af en litteraturgennemgang, en række interviews med patienter og fagpersoner samt en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 600 gigtpatienter. Den konkluderer, at mange af patienterne oplever, at de selv må tage ansvar for at holde styr på aftaler og information, viderebringe information mellem fagpersoner og sikre relationen til fagpersoner undervejs i deres udrednings- og behandlingsforløb.

– Problemet opstår, når du som patient skal bevæge dig på tværs af specialer og sektorer, som rigtig mange gigtpatienter skal. Som sundhedsvæsnet er skruet sammen i dag, har ingen ansvaret for patientens samlede forløb, og konsekvensen af det bliver alt for ofte en forsinket behandling og forringet livskvalitet hos patienterne, siger direktør i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind.

At have en fast kontakt blandt de mange fagpersoner, man som gigtpatient møder på sin vej, fremstår i undersøgelsen som en af de vigtigste faktorer for at få en oplevelse af et sammenhængende patientforløb. Men en del af patienterne oplever, at denne kontakt enten ikke eksisterer eller blot er sporadisk.

– Sammenhæng skal være en rettighed for patienten. Derfor foreslår vi konkret en årlig helhedssamtale til patienter med kronisk sygdom, hvor formålet med samtalen er at se det hele menneske og binde forløb på tværs af sundhedsvæsenet bedre sammen, siger Mette Bryde Lind.

– Hvis vi kan skabe bedre overblik og sammenhæng for patienten, kan vi også komme mange problemer i forkøbet. Uden sammenhæng halser vi hele tiden bagefter, og det taber både patienterne og sundhedsvæsenet på.

Tal fra spørgeskemaundersøgelsen

– 45 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 59 % af patienterne med rygsygdomme oplever selv at bære ansvaret for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb.
– 53 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 66 % af patienterne med rygsygdomme oplever ikke at have fået forelagt en plan for deres udrednings- og/eller behandlingsforløb.
– 21 % af patienterne med inflammatoriske gigtsygdomme og 42 % af patienterne med rygsygdomme oplever i høj grad at være belastet af at skulle stå for koordineringen mellem fagpersoner.

Passager med kokain sigtet efter politistop

Passager med kokain sigtet efter politistop

0
KRIMI. En rutinemæssig standsning i Fredericia førte sent lørdag aften til en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer. Klokken 22.09 blev et køretøj standset på...