To gange hver dag er et barn offer i en voldssag, hvor mor, far eller stedforælder er sigtet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

På bare to år har 1.550 børn under 18 år været ofre i sager om vold, hvor forældre eller stedforældre er sigtet i sagen – det er gennemsnitligt to børn hver dag. Mere end hvert tredje barn fik ingen hjælp af kommunen hverken før eller efter voldsepisoden. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.

Selvom vold mod egne børn har været strafbart i 26 år, er børn og unge stadig udsat for vold fra deres nærmeste voksne. I 2019 og 2020 oplevede 1.550 børn under 18 år, at deres forælder eller stedforælder blev sigtet i en sag om vold mod dem. For fire ud af ti af de børn var der hverken lavet en underretning eller igangsat hjælp og støtte af kommunen i året op til voldsepisoden.

Det viser rapporten ’Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’, som Børns Vilkår offentliggør 27. april.

– Hvordan kan fire ud af ti børn gå fuldstændig under radaren? Her har ingen pædagoger, lærere, naboer eller andre voksne lavet en underretning. Og kommunen har hverken givet hjælp eller støtte til barnet. Det er rystende. Lige meget hvad årsagen er, skal og kan vi som samfund gøre det meget bedre, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Rapporten viser, at mere end hvert tredje barn i gruppen hverken forud for eller i året efter voldsepisoden fik iværksat en indsats fra deres kommune. De står derfor helt uden støtte fra det offentlige et år efter volden.

I den slags sager kan en indsats fx være familiebehandling, døgnophold, pædagogisk støtte i hjemmet eller anbringelse. Det er dog tilbud, som familien frit kan takke nej til, medmindre det er en tvungen indsats.

– Det går galt mange steder i kæden. For få ser børnene, og hvis de gør, er det ikke alle, der bliver underrettet på. Hvis der så bliver underrettet, kan vi til gengæld se, at kommunerne i mange tilfælde ikke gør nok. Når familier siger nej til støtte, må man prøve at hjælpe barnet på en anden måde. Det er simpelthen ikke godt nok, at så mange står helt uden indsats, siger Rasmus Kjeldahl.

Volden er svær at opspore

Sidste år offentliggjorde Børns Vilkår en undersøgelse, hvor hver femte blandt de 1.156 adspurgte elever i 8. klasse svarede, at de inden for det seneste år havde oplevet en eller flere voldsepisoder fra deres forældre eller stedforældre. 41 pct. havde aldrig fortalt nogen om volden.

Det mønster genkendes på BørneTelefonen og HØRT, der årligt har ca. 2.000 samtaler om vold. Når børn og unge åbner op om volden over for de frivillige rådgivere, er det ofte første gang, de fortæller om det.

– Der er en stor gruppe af udsatte børn, vi som samfund slet ikke registrerer. Dem har vi et kæmpe ansvar for at få fundet og hjulpet. Men det er svært, hvis voksne ikke tør handle på bekymringer for børn i deres nærhed. Alle har pligt til og skal turde blande sig, når der er mistanke om, at børn og unge er udsat for fysisk eller psykisk vold, siger Rasmus Kjeldahl.

Fakta:

– Rapporten ’Vold i hjemmet – får vi øje på det, og får børnene den rette hjælp?’ bygger på en registeranalyse af underretninger samt forebyggende indsatser og anbringelser for børn under 18 år, hvis forælder eller stedforælder er blevet sigtet for vold mod dem. Voldsepisoderne, der har ført til en sigtelse, er foregået i 2019 eller 2020.

– I 2019 og 2020 oplevede 1.550 børn under 18 år at blive udsat for vold fra en eller flere forældre eller stedforældre, hvor episoden blev anmeldt til politiet og førte til en sigtelse.

– 2019 og 2020 er valgt for at have mulighed for at se på data, der ligger et år før og et år efter voldsepisoden. Derudover giver to år flere data at analysere på, end hvis kun et enkelt år indgik i analysen.
38 pct. blandt de 1.550 børn har oplevet, at ingen voksne underrettede kommunen i året op til voldsepisoden.

– For 36 pct. blandt de 1.550 børn, er der hverken forud for eller året efter voldsepisoden iværksat en indsats fra kommunen. Denne gruppe er derfor helt uden hjælp og støtte fra det offentlige i året efter den anmeldte voldsepisode.
For 43 pct. af de 1.550 børn har voksne underrettet kommunen, som dog ikke har iværksat indsatser til barnet eller familien.

– For 19 pct. af de 1.550 børn har der været iværksat en indsats forud for den anmeldte voldsepisode, men indsatsen har altså ikke kunnet forhindret den anmeldte voldsepisode.

– Blandt de 0-3 årige børn, er der i 50 pct. af sagerne lavet en underretning til kommunen i året op til voldsepisoden. Det er den aldersgruppe, der underrettes mindst om. For 28 pct. af børnene handler underretningen specifikt om vold og overgreb.

Væxthuset skaber fleksible kontorfællesskaber og styrker vidensdeling mellem virksomheder

Af
Christian Runge Fris
-
0

Irene Pallavicini, administrationschef hos Væxthuset, deler indsigt i de kontorfællesskaber, som virksomheden driver i Danmark og Sverige. Med 26 kontorfællesskaber i Danmark og seks i Sverige tilbyder Væxthuset fleksible løsninger for virksomheder, der ønsker at leje kontorlokaler og skabe fællesskaber.

På Høgevej 4 i Fredericia har kontorhotellet allerede tiltrukket ni lejere, der har skrevet under på en lejekontrakt. Pallavicini forklarer, at dette skyldes den “plug and play” løsning, som kontorhotellet tilbyder:

– Det er meget nemt, og så fordi man skaber det der fællesskab, så er der nogle vidensdeling mellem lejerne, siger Irene Pallavicini.

Væxthuset kontorfællesskaber er designet til at imødekomme en bred vifte af virksomheder. Lejerne kan fokusere på deres kerneforretning og overlade ansvaret for internet, vand, varme og rengøring af fællesarealer til Væxthuset. Derudover kan de leje møbler og få adgang til mødelokaler uden ekstra omkostninger.

Kontorhotellet tiltrækker virksomheder fra forskellige brancher, herunder psykologer, advokater, vikarbureauer, revisorer, grafiske virksomheder og virksomheder i bryggeribranchen.

– Vi har nogle revisorer, advokater. Grafisk virksomheder nogen som måske sidder i bryggeribranchen, men som bare skal bruge noget kontor til deres administrationsmedarbejder, siger Pallavicini.

Ifølge Pallavicini kan virksomheder, der arbejder inden for forskellige brancher, stadig drage nytte af hinanden gennem vidensdeling og fællesskab.

– Man kan sidde med de samme udfordringer i at drive en virksomhed, selvom man laver vidt forskellige ting. Det kan være, at kunderne ikke vil betale deres regninger, eller at man mangler hjælp til sin kommunikation eller hjemmeside, forklarer hun.

Væxthuset tilbyder også support inden for IT, revision og jura til sine lejere, hvilket øger værdien af kontorfællesskaberne og styrker samarbejdet mellem virksomhederne. Dette netværk af virksomheder kan føre til uventede synergier og samarbejder, der styrker både den enkelte virksomhed og hele kontorfællesskabet.

Med renoveringen af kontorhotellet i Fredericia overstået, håber Pallavicini på, at det bliver endnu mere mangfoldigt i fremtiden.

– I kælderen er der blevet plads til behandlerrum, så vi er spændte på, hvad fremtiden byder. Vores erfaringer er, at kontorhotellerne byder på en række forskellige virksomheder, afslutter hun.

Pallavicini påpeger også, at kontorhotellet kan være en attraktiv løsning for virksomheder, der søger et satellitkontor eller for medarbejdere, der primært arbejder hjemmefra. Kontorfællesskaberne kan være et ideelt alternativ for disse virksomheder og medarbejdere, da de tilbyder et professionelt arbejdsmiljø og mulighed for at opbygge et stærkt netværk.

Et af de unikke aspekter ved Væxthuset kontorfællesskaber er muligheden for at skabe et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø. De fællesarealer, mødelokaler og køkkenfaciliteter gør det nemt for lejerne at mødes og udveksle ideer, skabe forretningsforbindelser og lære af hinandens erfaringer.

For at imødekomme en endnu større mangfoldighed af virksomheder og brancher har Væxthuset i Fredericia også indrettet behandlerrum i kælderen. Disse lokaler kan tiltrække sundhedsfaglige virksomheder og terapeuter, hvilket yderligere udvider kontorfællesskabets mangfoldighed og muligheder for samarbejde og vidensdeling.

Pallavicini ser optimistisk på fremtiden for Væxthuset og dets kontorfællesskaber. Hun er overbevist om, at denne fleksible og inkluderende tilgang til kontorudlejning vil fortsætte med at tiltrække en bred vifte af virksomheder, der ønsker at udvide deres netværk og drage fordel af de mange ressourcer og muligheder, som kontorfællesskaberne tilbyder.

FHK-ikon blev tiltalt af kulturen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fra 2005 og frem til 2009 vogtede Jan “Tromle” Nielsen målet i Fredericia Håndboldklub. Den nu pensionerede håndboldmålmand var ikke en af klubbens “egne”, men endte med at få ikon-status. Den dag i dag fortæller “Tromle”, at han blev tiltalt af arbejdekulturen i den fredericianske klub.

I dag er Jan Nielsen 50 år og bor i Brejning. Livet i håndboldverdenen er skiftet ud med en stilling som partner- og eventchef i DGI. På trods af, at håndbolden er mere på afstand, og der bliver længere og længere tid mellem, at Jan begiver sig ud i en håndboldhal for at se en kamp, kan han ikke lade vær med at følge FHK og fanklubben HK Ultras.

– FHK har en fanklub, man ikke kan købe sig til, som de kan være stolte af. Ser man HK Ultras i et større perspektiv, leverer de et fedt fællesskab. De har været trofaste igennem mange år. Når jeg ser forberedelserne på kampdage, hvor Frank (trommeslager Frank Jensen, red.)  lægger billeder op af trommerne, der skal have tæv, så morer jeg mig. Jeg ved, hvor travlt han har i hverdagen med firmaet, som står for vinduespudsningen hos os, siger Jan Nielsen og fortsætter:

– Min mor kommer faktisk fra Fredericia. Da hun fortalte om Glassalen og om hvordan man bakkede op, kan jeg sige, at den fortælling og det billede af en kultur går igen i dag. HK Ultras holder altid ved, også da klubben var nede at vende i rækkerne. Med stor kærlighed vinder man måske ikke mesterskaber, nogle smutter hvis det ikke går godt, men HK Ultras er loyale.

Inden Jan Nielsen blev hentet til FHK i 2005, da karismatiske Mik Hagenbo blev træner, spillede han i Bjerringbro. Det var faktisk i den forbindelse, at han stødte på HK Ultras for første gang.

– Jeg mødte HK Ultras i en pokalkamp. Der sad pludselig 15 rablende gale mennesker, og råbte ad mig i en hel halvleg. Dem var ingen af os vant til. Det var dejligt, at de gjorde op med klappølser og udforskede, hvor stregen gik. De forsøgte at lave sjov og havde noget kørende med Mikkel Aagaard, Torsten Laen, Bo Spellerberg og Andreas Toudahl i ligaen, der skulle stå model til lidt og hvert. Før kampene hygger man, under er man fjender, og bagefter kan man grine sammen. Det er det fede ved det, siger Nielsen.

At Jan “Tromle” endte med at havne i Fredericia var ikke nogen tilfældighed.

– Jeg var tiltrukket af den hårde og ærlige arbejderkultur. Der var en klar sammenhæng med en by, der havde værdier og en klub, som havde værdier, og en fankultur, der var gjort af det samme. Jeg nød, at der ikke var så lang afstand mellem spillerne og fansene, som vi kunne drikke en øl med efter kampene, siger Jan Nielsen.

Sportsligt var FHK tæt på at komme i pokalfinalen et enkelt år, og der har også været andre enkeltstående kampe, men “Tromle” ser mere tilbage på tiden som en stor oplevelse i hans håndboldliv.

– Det er faktisk ikke kampene, man tænker mest tilbage på, men jeg husker da mange oplevelser, som da vi slog FCK, der var ubesejret i ti kampe på et brændt straffekast efter tid. Det var en god tid, hvor vi var med til at flytte FHK hen mod noget andet, end man var vant til, siger han.

I fremtiden vil FHK givetvis spille med om medaljer. Strategisk er Jan Nielsen ikke tæt nok på FHK til at vurdere mulighederne for de store titler, men overordnet har han et par råd til klubben.

– Det er vigtigt med et solidt fundament. Man skal ikke glemme at bygge organisationen op, og så kan man tale medaljer. Man skal have en god bestyrelse og have styr på alt omkring klubben, hvor økonomien er en stor del af gamet. Når fundamentet så er bæredygtigt, står man godt stillet, slutter Jan “Tromle” Nielsen.

Jan “Tromle” Nielsen var i en årrække også direktør for Århus Håndbold.

Næstformand understreger vigtigheden af trafikkultur efter ulykke

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter et færdselsuheld på Nørrebrogade i Fredericia, hvor en 12-årig dreng blev påkørt i en vigepligtsforseelse sidste tirsdag, sættes der fokus på vigtigheden af trafikkultur og trafiksikkerhed.

Nørrebrogade er en trafikeret vej med mange børn og unge, og uheldet skete nær det trafikerede område ved Fredericia Gymnasium i morgentrafikken, hvor der dagligt opstår farlige situationer.

– Man kan lave fodgængerfelter og undervise børn i trafikkultur. Holder man ikke øje, ser man, at folk bare drejer. De tager ikke agtpågivenhed. Man er mere optaget af, hvilket køn barnet er i skolen. Man skal have fokus på trafikkulturen. Jeg talte med en betjent om det, der også er motorsagkyndig. Dem der starter på kørekort har tit aldrig cyklet. De er altid blevet kørt, siger Karsten Byrgesen (D), næstformand i Teknisk Udvalg.

– Børn og unge er ikke bekendt med de gængse regler. Hvordan ulykken er sket, er også forfærdeligt for den, der har påkørt den anden. Vi skal genskabe den trafikale struktur og kompetencer, siger Byrgesen der påpeger, at det ikke er nok at have et cykelstikatalog, hvis man ikke kender reglerne.

Han understreger, at viden er afgørende for trafiksikkerhed:

– Vi kan gøre alt, hvad vi vil med foranstaltninger, men man skal have viden. Ellers er det et spørgsmål om tid, før det går galt igen.

Byrgesen gør det klart, at hans udtalelser ikke er møntet på den konkrete episode på Nørrebrogade, da han ikke har nok kendskab til sagen for at kunne kommentere på den.

Ældre borgere advares mod svindelnumre

Af
Christian Runge Fris
-
0

Ældre borgere er i stigende grad mål for svindelnumre, advarer politiet. Svindlerne udgiver sig ofte for at være fra banken, skat, politiet eller andre officielle instanser og beder om følsomme oplysninger som kortoplysninger eller koder.

I dag kan politiet Sydøstjyllands Politi rapportere om to tilfælde af forsøg på svindel mod ældre borgere. En ældre kvinde fra Taulov undgik at blive snydt, da en person, der udgav sig for at være fra banken, forsøgte at narre hende til at udlevere kortoplysninger. Kvinden ringede i stedet til politiet og undgik dermed at miste penge til svindleren, der præsenterede sig som “Adam”.

Desværre var den anden historie ikke så heldig. En 92-årig kvinde fra Skærbæk blev narret af en person, der påstod at hendes konto var blevet lænset. Svindleren, der kaldte sig “Morten” og iførte sig lyse tøj, overbeviste kvinden om at udlevere sit kort og kode, hvilket førte til et tyveri fra hendes konto.

Politiet opfordrer derfor alle ældre borgere til at være opmærksomme på denne type svindel og at tage de nødvendige forholdsregler. Det er vigtigt at huske, at hverken banker, skat eller politi vil bede om fortrolige oplysninger eller kortoplysninger over telefonen eller e-mail. Hvis man bliver kontaktet af nogen, der beder om sådanne oplysninger, skal man altid være forsigtig og kontakte sin bank eller politi med det samme.

Således kan man undgå at falde for svindelnumre og beskytte sine penge og følsomme oplysninger.

FiberLAN A/S rykker tættere på jyske kunder med ny afdeling i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Der er fart over feltet hos FiberLAN A/S (FiberLAN). Den fynske virksomhed, som er en del af SEF-koncernen, åbner per dags dato en afdeling i Fredericia. Det sker med ønsket om at komme tættere på kunderne i det jyske og med målsætningen om at vinde større markedsandele i Trekantområdet og resten af Jylland.

Fredericia har længe været en drømmedestination for FiberLAN.

– Vi dækker hele Danmark, men nogle gange føles Fyn langt væk. Ved at åbne en ny afdeling i Fredericia kommer vi ikke kun fysisk tættere på vores kunder. Vi håber og tror også på, at vi kan komme et skridt tættere på at blive den foretrukne partner på projekter inden for el, fiber, data og netværk for endnu flere jyske virksomheder, store som små, sige direktør i FiberLAN, Jens Christian Lundholt.

I 2017 blev FiberLAN en del af SEF. Nu, cirka fem år senere, tager FiberLAN et proaktivt og vigtigt skridt i forsøget på at gøre nuværende og kommende kunder glade for en lokal samarbejdspartner. FiberLAN tror på fremgang i Jylland, og det bliver to erfarne folk fra egne rækker, Anders Ebsen og Karsten Aagaard Schmidt, som skal stå i spidsen for den nyoprettede afdeling.

– For knap 17 år siden blev jeg en del af FiberLAN. Det startede med udførende arbejde i marken. Det er senere blevet mere strategisk med fokus på forretningsudvikling. Fra i dag står jeg – sammen med Karsten Aagaard Schmidt – i spidsen for den jyske afdeling. Vi går til opgaven med en stor portion ydmyghed og med store forventninger. Det bliver så godt, siger Anders Ebsen, chef for Fredericia-afdelingen.

FiberLAN holder reception d. 26. maj 2023 på Snaremosevej 21F fra kl. 11.00 til 14.00.

Kort om FiberLAN

FiberLAN tilbyder fiberinstallation og -service, IT-infrastruktur, ladestandere, facility service, varmepumper, energiregistrering og optimering samt elinstallation. Virksomheden leverer til energiselskaber, finans og forsikring, hovedentreprenører, erhverv og kommuner som tillidsbaseret partner.

Viceborgmester: Jeg forstår ikke, at en kommunaldirektør skal tjene mere end statsministeren

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter offentliggørelsen af lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune, har AVISEN spurgt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen om deres syn på lønningerne og antallet af ledere i kommunen. Gruppeformand for Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen, udtaler sig om lønningerne, ledelsesniveauet og Dansk Folkepartis holdning til disse spørgsmål.

Viceborgmester i Fredericia Kommune Susanne Eilersen udtrykker utilfredshed med de høje lønninger og manglende indflydelse for byrådspolitikerne.

Jeg synes lønningerne er for høje, og en kommunaldirektør får højere løn end statsministeren – det hænger ikke sammen. Jeg så gerne, man bremsede op i lønniveauerne, men som byrådspolitiker kan jeg intet gøre, da det er KL, der laver dem i overenskomst med DJØF. Der er jeg ikke tilfreds med KL, da man kan bruge pengene til alt muligt andet. KL skal sørge for, at man har råderum til borgerne, og det skal ikke være penge til høje lønninger. Jeg respekterer naturligvis overenskomster, men det her må kunne gøres bedre.

Susanne Eilersen

For mange ledere i Fredericia Kommune

Susanne Eilersen mener, at der er mange ledere i kommunen, men at det er svært at sige, om der er for mange eller for få.

– Vi har mange ledere. Om det er ledere på de rigtige steder, vi har, er et godt spørgsmål. Et par steder kunne man undvære, og andre steder mangler vi måske. Jeg kunne godt tro, at vi er overrepræsenteret på nogle områder og underrepræsenteret på andre områder. Vi bliver nødt til at revidere det her, så vi bruger vores lønkroner på de vigtigste opgaver, og rigtig mange dygtige medarbejdere har ikke behov for flere ledere, forklarer Susanne Eilersen.

Dansk Folkeparti ønsker indsigt i lønforhandlingerne for at have mere kontrol over lønningerne.

– Vi bliver i den kommende tid som lokalpolitikere nødt til at bede om indsigt i lønforhandlingerne. På den måde vil jeg have hånd i hanke med de handle muligheder, vi har lønmæssigt ved den næste kommunaldirektør. Jeg vil også gerne slå fast, at denne problemstilling ikke kun er aktuel i Fredericia, men i hele landet. Vi bliver nødt til at se på den måde, vi aflønner vores topledere på med skatteborgernes kroner, siger Eilersen.

Fynske Bank donerer 50.000 kroner til byfest

Af
Christian Runge Fris
-
0

Fynske Bank har besluttet at støtte Sommerrock i Fredericia med et bidrag på 50.000 kroner. Banken ønsker at sikre det fællesskab, som arrangementet skaber og udvikler, samt den vigtige og livsnødvendige handel, der er behov for, hvis byen skal sikre fremtidens butikker.

Dennis Storgaard, filialdirektør fra Fynske Bank, udtaler:

– Vi er glade for at kunne støtte Sommerrock i Fredericia og håber, at byen tager godt imod årets arrangement. Vi tror på, at et sådant initiativ vil bidrage til at styrke byens handelsliv og skabe gode oplevelser for alle.

Formand for Fredericia Shopping, Ole Mortensen, er taknemmelig for støtten og siger:

– Vi er meget taknemmelige for den generøsitet, som Fynske Bank har vist ved at støtte Sommerrock. Det betyder meget for byens butikker, at virksomhederne bakker op om arrangementer og aktiviteter i byen.

Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia er også imponeret og glad for erhvervslivets opbakning:

– Det betyder meget for byen, at virksomhederne bakker op om vores initiativer. Det er med til at skabe en positiv fremtid for Fredericia og styrker byens sammenhængskraft.”

Sommerrock i Fredericia forventes at tiltrække omkring 35.000 mennesker og give et betydeligt løft til byens kulturliv og sammenhængskraft. Fynske Bank vil som hovedsponsor for hovedscenen spille en central rolle i støtten til Fredericias lokale liv, herunder foreninger, ildsjæle og handelsliv.
For mere information om Sommerrock i Fredericia og Fynske Banks støtte, kontakt:

Byrådsmedlem langer ud efter kommunebossers lønninger

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Efter offentliggørelsen af lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune, har AVISEN spurgt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen om deres syn på lønningerne og antallet af ledere i kommunen. Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige kommenterer på lønningerne, ledelsesniveauet og partiets holdning til disse spørgsmål.

Karsten Byrgesen udtrykker forundring over lønningernes og tillæggenes størrelse.

– Jeg er dybt forundret over lønningernes og tillæggenes størrelse, som mangler proportionalitet i forhold til funktionens ansvar. Jeg vil bede forvaltningen om en redegørelse for løndannelse og jeg vil anmode den politiske ledelse om at overveje ansættelsesformer, der vil betyde en anstændig og proportional aflønning. Jeg har anmodet om en redegørelse om, hvilke frynsegoder der følger med oveni de skyhøje lønninger, siger Byrgesen.

Antallet af ledere i Fredericia Kommune: Karsten Byrgesen mener, at der er gået inflation i titler og titler koster penge.

– Der er gået inflation i titler og titler koster penge. Det skal der ryddes op i, konstaterer Karsten Byrgesen.

Foto: AVISEN

Besparelser i kommunale forvaltninger: Mulighed for besparelser i kommunale forvaltninger

– Der kan spares rigtig mange penge i kommunale forvaltninger. Tænketanken CEPOS har beregnet, at der årligt kan spares 34 milliarder kroner i kommunerne. I Fredericia kommune ansættes der nye medarbejdere efter forgodtbefindende, samtidigt med at Forvaltningen med spareforslag til de årlige budgetforhandlinger foreslår besparelser i små femcifrede beløb, der går direkte ud over borgerne i kommunen og særligt de svageste. Der er behov for oprydning, men der er ikke et politisk flertal der ønsker det, og derfor er der lange udsigter til en bedring, siger Karsten Byrgesen.

Karsten Byrgesen om politisk ansvar i personalesager: Byrgesen påpeger, at ansvaret for uheldige personalesager i Fredericia hviler på den politiske ledelse.

– Jeg vil ikke skyde på vores ansatte som årsag til de alt for mange og meget dyre og meget spektakulære uheldige personalesager som Fredericia har. Det er alene et ansvar, der hviler på den politiske ledelse i Det Lille Byråd (Økonomi- og Erhvervsudvalget, red.), siger Byrgesen.

Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige i Fredericia Kommune har givet sine kommentarer om toplederes lønninger og antallet af ledere i kommunen efter offentliggørelsen af lønningerne. Han udtrykker bekymring for lønningernes størrelse, manglende proportionalitet og frynsegoder. Samtidig mener han, at der er et behov for at rydde op i antallet af ledere og titler. Byrgesen påpeger også mulighederne for besparelser i kommunale forvaltninger, men anerkender, at der ikke er et politisk flertal for en sådan oprydning på nuværende tidspunkt. Endelig understreger han, at ansvaret for uheldige personalesager ligger hos den politiske ledelse i det Lille Byråd (Økonomi- og Erhvervsudvalget) og ikke hos kommunens ansatte.

Kunsten at lede

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

I sidste uges artikel pegede jeg på, at samfundsudviklingen på alle planer er dybt afhængig af god ledelse. Før vi kaster os ud i debatten om god ledelse og dens mange aspekter, bliver vi dog lige nødt til at stoppe op og overveje, hvad ledelse egentligt handler om? Det handler denne uges artikel om.

Ledelse som kunstart

Gennem tiden har et utal af forskere, filosoffer, ledere, skribenter m. fl. forsøgt at sætte god ledelse på formel, også jeg selv. Men jeg må ud fra min egen ledererfaring og studier af andres erfaringer erkende, at det i sidste ende ikke lader sig gøre fuldstændigt. Ledelse af mennesker er for kompleks og for dynamisk til at sætte på en entydig formel, i en verden hvor selv kaosteorier kommer til kort, når det handler om at lede mennesker.

Jeg medgiver, at når vi taler om, hvad ledelse er, så kan vi komme langt ad ”formel-vejen” ud fra et rationelt perspektiv. Men når vi taler om, hvordan ledelse konkret udføres og bør udføres, så kommer vi hurtigt i forklaringsproblemer, både når vi anvende de rationelle tilgange, og når vi anvender de mere socialkonstruktivistiske teorier. Den menneskelige mangfoldighed er simpelthen så uendelig kompleks og så dynamisk, at vi må gribe til andre kunstgreb, hvis vi skal blive bedre til at forstå, hvad god ledelse er, og ikke mindst hvordan god ledelse udøves af det enkelte menneske og den enkelte organisation.

”At lede” betragter jeg derfor mere som en kunstart. Ledelse er kunsten til at lede mennesker til at gøre noget de ellers ikke ville have gjort, og kunsten at lede mennesker i en retning, de ellers ikke ville have valgt at gå. ”At lede” bygger på færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft, ideer og uendeligt mange andre forhold, som skaber en anden adfærd, end hvis der ikke blev ledt. Ledelsesbegrebet er stadig præget af mange ord og begreber fra den militære verden, hvor vi jo netop også taler om udøvelse af krigskunst. Ledelse er noget, der er uendeligt formbart, foranderligt og præget af tilfældighed, fordi ”The Map is not the Territory”, som Alfred Korzybski i sin tid formulerede det. ”Kortet er ikke som terrænet”, og det er terrænet, der tæller.

At definere ledelse som kunstart, tvinger os til at acceptere mangfoldigheden og åbenheden i ledelsesbegrebet. Det betyder også, at der, som i enhver anden kunstart, er mange forskellige ”ledelsesprincipper og -teknikker”, som kan anvendes i udøvelse af god ledelse. Kunsten består i at iscenesætte og orkestrere ledelsesprincipperne og ledelsesteknikkerne ud fra lederen, som ”Dirigenten”, og ud fra konteksten, 100% situationsbestemt, så den anvendte ledelse og ledelsesstil opleves som en naturlig del af og i samklang med helheden. Det vender jeg stærkt tilbage til i kommende artikler.

Ledelse – et tveægget sværd

Når jeg oplever ledere i dag, så oplever jeg ofte ledelse som et tveægget sværd mellem og en ubalance mellem det at lede andre og det at lede sig selv.

For mig handler god ledelse om at holde begge sider af ”ledersværdet” skarpe og i balance. For når du er god til at lede dig selv, så har du skabt en væsentlig forudsætning for at kunne lede andre godt. Det er ikke den eneste forudsætning, men det er den vigtigste. Evnen til god ledelse kræver derfor, at begge sider ”ledersværdet” vedligeholdes, slibes og holdes skarpe.

Sanseskarp ledelse

Ledelse handler om at være i stand til at træffe de bedst mulige beslutninger, tage ansvar for dem og gennemføre dem, ofte gennem andre mennesker, så beslutninger bliver til virkelighed og til en ændret adfærd, ud fra det ”terræn” de lander i.

Lederens beslutningsgrundlag er derfor afgørende for at skabe bedst mulige beslutninger. Det vil sige, at lederen er dybt afhængig af både sine egne evner til modtage, forstå og bearbejde det beslutningsgrundlag, der kommer udefra, og afhængig af sine evner til søge mere information og flere data for at kunne træffe den bedst mulige beslutning. Det kræver en stærk sanseskarphed hos lederen, både på det lederen modtager ”udefra” gennem sine egne sanser (ser, hører, føler og fornemmer, lugter og smager, samt tid- og rumfornemmelser), og på det lederen modtager af data og informationer ”indefra”, fra sine egne kropssignaler (fysiologien, energierne i bevægelse, følelserne og tankerne).

Evnen til god sanseskarp ledelse kommer ikke af sig selv. Sanseskarpheden skal trænes og vedligeholdes hele livet, ellers mister vi over tid den medfødte sanseskarphed, der udvikler sig i vore første leveår.

Bevidst ledelse

Ledelse handler også om at være bevidst om sin egen og andres måder at lede på. Det gælder både evnen til at lede sig selv og andre.

Bevidst ledelse handler hele tiden om at være bevidst om, hvad du gør som leder, hvordan du gør det, og hvorfor du gør det, du gør. Bliver ledelse først rutinepræget – og det tror jeg de fleste af os har prøvet – så mister vi nuancerne i den ledelsesinformation, som sanseskarpheden ellers giver os. Information som er så betydningsfuld for at træffe de bedst mulige beslutninger.

Bevidst ledelse hjælper os også til at lede os selv og andre, så vi ikke bliver forledt, afledt, vildledt, forført, eller bortledt fra de beslutninger vi træffer.

At lade sig inspirere

Ledelse handler om at lade sig inspirere af andre ledere til brug for at udvikle ens eget lederskab. Rå kopivarer om ledelse holder ikke. Dertil er vi mennesker for unikke. At lade sig inspirere af andre ledere, og koble inspirationen op mod egne tanker om ledelse, er derimod givende og udviklende for egen lederstil.

Det går dog begge veje, for når du selv søger at inspirere andre ledere med din lederstil, så får du testet den, gennem den feedback du modtager, og dermed er ringen sluttet.

Bidrag og kommentarer er derfor også meget velkomne til es@es-leadership.dk.

1...1.7901.7911.792...1.980Side 1.791 af 1.980
Europæisk eventyr slut: FHK besejret i Kassel

Europæisk eventyr slut: FHK besejret i Kassel

Andreas Andreassen - 0
Det europæiske eventyr er slut for Fredericia Håndboldklub. Tirsdag aften tabte FHK 35-26 til MT Melsungen i Rothenbach Halle i Kassel og er dermed...
Når galskab bliver kaldt lederskab

Når galskab bliver kaldt lederskab

Vold, slagsmål og indbrud fylder i døgnrapporten fra Fyn

Vold, slagsmål og indbrud fylder i døgnrapporten fra Fyn

Indbrudstyve på spil flere steder i Middelfart

Indbrudstyve på spil flere steder i Middelfart

Foto: Kolektiff

Kathrine Heindahl tilbage på landsholdet efter skade i truppen