Udvalg giver støtte: Nyt padelanlæg styrker lokalområdet

0

Fredag blev det bekræftet, at Trelde Gymnastik- og Idrætsforening (TGI) får støtte til at udvide deres faciliteter med et nyt padelanlæg. Kultur- og Idrætsudvalget har godkendt en ansøgning om 50.000 kroner til etablering af anlægget, hvilket er et skridt nærmere målet om at skabe et attraktivt idrætsmiljø for både lokale borgere og turister.

Denne beslutning er et resultat af et samarbejde mellem TGI og Fredericia Kommune, som har arbejdet tæt sammen for at finde løsninger, der gavner lokalområdet. Med de nye padelbaner vil TGI kunne tilbyde en bredere vifte af aktiviteter og tiltrække nye medlemmer, samtidig med at det vil skabe øget trafik og opmærksomhed i Trelde-området.

– De har selv rejst mange penge. Jeg er optaget af, hvordan man udvikler hele Fredericia. Det handler også om de små centerbyer vi har, og en padelbane derude er udvikling, siger formand for Kultur- og Idrætsudvalgsformand, Peder Tind (V).

Fredericia Kommune har tidligere i februar 2023 givet tilladelse til etablering af to padelbaner mellem Bøgeskovhallen og TGI Tennisanlæg, da det er kommunens jord. Den første padelbane er bestilt og vil være klar til brug senest den 15. maj 2023. Dog mangler der stadig finansiering til at gennemføre hele projektet, så begge baner kan etableres. TGI investerer 1 million krone af egne midler i anlægget, men mangler 200.000 kroner for at kunne etablere bane nummer to. TGI har ansøgt fonde og afventer svar, men har også ansøgt Kultur og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune om en bevilling på 50.000 kroner

Forvaltningen vurderer, at padelbaner i Bøgeskov vil kunne understøtte udviklingen af både idrætsforeningen og lokalmiljøet. Med de nye faciliteter får TGI mulighed for at tilbyde en ny aktivitet lokalt og udvikle nye medlemsskabstyper, der gør foreningen mere attraktiv for flere målgrupper og medlemmer. Banerne åbner samtidig op for selvorganiserede brugere, der mod pay and play-betaling kan få adgang til at benytte banerne. Dette vil gøre området endnu mere attraktivt for turister på de nærliggende campingpladser at besøge og være aktive i.

TGI ønsker at gøre området omkring Bøgeskovhallen, skolen og idrætsanlægget endnu mere attraktivt ved at skabe rammerne for en aktivitet, der understøtter de selvorganiserende udøvere. Anlægget forventes at kunne skabe mere trafik og opmærksomhed omkring Trelde-området.

Anlægget skal også være med til at skabe fundament for et nyt tiltag, som TGI arbejder på, nemlig “familiemedlemsskaber”. Dette setup skal bidrage til at øge tilknytningen til TGI med fokus på mere aktiv fritid sammen. Målet er at gøre det sjovere for de voksne at lege med deres børn og aktivere flere forældre og deres børn. Bøgeskov Skole forventes også at ben

Borgere kræver politisk handling på klimadagsordenen

0

Flere afgifter skal medvirke til et mere bæredygtigt forbrug. Forslaget er blot ét af de i alt 13 ambitiøse anbefalinger, som de syddanske repræsentanter fra Borgersamling Bæredygtigt Forbrug i går overrakte til Vejle Kommune og Region Syddanmark.

Politikerne i Vejle Kommune, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden og Region Syddanmark har spurgt borgerne, hvordan de mener, en fremtid med bæredygtigt forbrug kan se ud.

Spørgsmålet blev stillet til de knap 60 repræsentativt udvalgte borgere, der har deltaget i Borgersamling Bæredygtigt Forbrug. I går kunne et udvalg af borgersamlingens syddanske repræsentanter, præsentere deres anbefalinger, der er resultatet af mere end et halvt års intensivt arbejde.

Det skete ved et arrangement i RessourceCenter Vejle, hvor Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, og Søren Peschardt (S), formand for Klima-, Natur og Miljøudvalget i Vejle Kommune, modtog anbefalingerne på vegne af Region Syddanmark og Vejle Kommune.

Afgifter skal hjælpe et mere bæredygtigt forbrug på vej
En væsentlig pointe fra borgersamlingen er, at den ikke mener, at Danmark kan komme i mål med den grønne omstilling, hvis politikerne lader det være op til den enkelte borger og virksomhederne at sikre bæredygtigt forbrug. En af borgersamlingens anbefalinger er derfor, at afgifter i større grad bruges som redskab til at regulere og påvirke danskernes adfærd i en mere bæredygtig retning.

En af talspersonerne for borgersamlingen, 42-årige Lars Kristian Skov Godtfredsen, der er chauffør og bosat i Assens, siger:

– Vi vil gerne sende et klart signal om, at vi er bekymrede for den klode, vi lever på, hvor vi kan se, at overforbrug er den primære problemstilling. Derfor håber vi, at anbefalingerne kan være med til at råbe politikerne, virksomhederne og danskerne op, så vi i fællesskab kan skabe de forandringer, der skal til for at få et mere bæredygtigt forbrug. Vi skal turde være mere modige og give slip på vanetænkning. Der skal ikke være i tvivl om, at vi med anbefalingerne gerne vil have politikerne og andre aktører til at sætte klimahandlinger i gang.

Borgernes anbefalinger gør indtryk i region og kommune
Målet med borgersamlingens i alt 13 anbefalinger inden for emnerne transport, fødevarer og byggeri er at få reduceret forbruget og gjort det mere bæredygtigt. Det skal fx gøres nemmere at købe og spise bæredygtigt og sværere at købe produkter med et højt klimaaftryk. Inden for transport lyder anbefalingen bl.a., at offentlig transport og deleordninger skal være tilgængelige i hele landet.

Både i Region Syddanmark og i Vejle Kommune arbejdes der med indsatser, der kan reducere klimaaftrykket, og her er borgersamlingens anbefalinger meget relevante.

Michael Nielsen (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, hæfter sig ved borgernes tydelige vilje til forandringer. Han siger:

– Det, der gør størst indtryk, er borgernes tydelige ønsker om handling. Det er interessant, at borgerne er parate til meget vidtrækkende ændringer i deres hverdagsliv, fx i forhold til hvad vi spiser og hvordan vi transporterer os rundt, og at de gerne ser, at der indføres afgifter på klimabelastende forbrug. Der ligger et stort arbejde bag anbefalingerne, og jeg vil gerne sige tak til borgersamlingen for så klart at give udtryk for deres ønske om klimahandling. Det vil vi lytte til, og jeg vil arbejde benhårdt på, at anbefalingerne bliver realiseret i det omfang, det er muligt.

Søren Peschardt (S), formand for Klima-, Natur og Miljøudvalget i Vejle Kommune, siger:

– Det er et virkelig godt stykke arbejde, borgersamlingen har lavet. De rejser nogle relevante problemstillinger og kommer med nogle gode pointer i forhold til, hvordan vi kan sikre et mere bæredygtigt forbrug. Jeg sætter stor pris på den indsats, borgerne har lagt i anbefalingerne, og i Vejle Kommune ser vi positivt på anbefalingerne og er klar til at arbejde videre med dem.

Næste skridt er, at borgersamlingens anbefalinger skal behandles i de relevante politiske udvalg i hhv. Region Syddanmark og Vejle Kommune, der sammen med de øvrige organisationer bag borgersamlingen har forpligtet sig til at bidrage til at realisere udvalgte anbefalinger via politiske beslutninger og konkrete pilotprojekter.

Fakta om Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Det er Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune og Vejle kommune, der har stået bag Borgersamling Bæredygtigt Forbrug, som er et delprojekt i det EU-støttede projekt Circular Economy Beyond Waste.

Ca. 60 borgere har deltaget i projektet, og de har i 8 måneder på en række workshops – faciliteret af We Do Democracy – arbejdet med at formulere deres anbefalinger til en fremtid med bæredygtigt forbrug.
Borgersamling Bæredygtigt Forbrug

I Vestdanmark fandt lanceringen af borgersamlingens anbefalinger sted ved et arrangement

  1. april 2023 i RessourceCenter Vejle.

I Østdanmark præsenteres borgersamlingens anbefalinger for politikerne fra Frederiksberg Kommune, Rudersdal Kommune og Region Hovedstaden 4. maj 2023 kl. 19.00-20.30 i Rådssalen på Rudersdal Rådhus.

Myretuer er meget vigtigere for biodiversiteten, end vi tidligere troede

0
Der er flere myrer end måger. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hedens, skovens og havens myretuer er små oaser af liv. Varmen og næringen fra kolonien gør, at helt særlige planter og dyr kan leve der. Det viser ny dansk forskning.

Myrer er irriterende at have kravlende rundt i haven. Det vrimler med dem, og glemmer du en mad på havebordet, er den sort af myrer, når du igen sætter dig efter at have hentet kaffe.

De fleste haveejere vil derfor gøre alt for at udrydde en myrekoloni, som har anlagt en tue i haven. Men måske bør vi lade myrerne være i fred. Ny forskning viser nemlig, at de gør en kæmpe indsats for biodiversiteten.

Sammen med en række kolleger fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet har Rikke Reisner Hansen undersøgt, hvad myretuerne på de danske heder helt konkret gør for andre insekter og planter. Og det er ikke småting.

– Myrerne slæber døde dyr hjem til tuen og tilfører på den måde kulstof og anden vigtig næring til jorden omkring. Tuen varmer desuden jorden op, og om foråret kan du se hugorme, firben eller biller, der ligger og varmer sig. Varmen og næringen skaber desuden nogle helt særlige betingelser, der gør, at en række plantearter, som ellers ikke kan vokse på heden, trives på tuen, siger hun.

Hun tog spaden med på heden
For at undersøge hvor stor en rolle myretuerne spiller for hedens dyre- og planteliv, tog Rikke Reisner Hansen en spade under armen og begav sig ud på heden. Her ledte hun efter to typer myretuer.

Tuer fra den røde hedemyre, der til forveksling ligner de tuer, man kan finde i skoven. I stedet for brune nåle fra grantræer er tuen dog bygget op af blade fra lyng og græs. Og hun ledte efter den gule engmyre. En mindre myre som bygger tuer af den mineralske jord på heden.

Når hun fandt en tue, tog hun spaden frem og gravede et dybt hul klods op af tuen. På den måde kunne hun undersøge, hvordan tuen påvirkede jord, rødder og dyreliv – både over og under den. Hun målte desuden temperaturen ovenpå og i tuen, og hun undersøgte jorden omkring og under den for, hvilke næringsstoffer den indeholdte.

– Det viser sig, at toppen af tuen fungerer som et slags “mini-Costa del Sol” for insekter og krybdyr. Dyrene udnytter den ekstra varme fra myrerne til hurtigere at få varmen i det tidligere forår og på kølige morgener, forklarer hun og fortsætter:

– Det samme gør planterne. Når en plante vokser på en tue, springer den hurtigere ud, sammenlignet med de artsfæller, der står på den omkringliggende hedejord. Det er en stor fordel for de insekter, som lever af pollen og nektar. De nyder godt af, at myretuerne skaber to blomstringssæsoner.

Sommerfuglen, der narrede en hel myrekoloni
Et af de dyr, der kun kan leve på heden, hvor der er myrer, er sommerfuglen ensianblåfugl. Sommerfuglens larve har nemlig udviklet en metode til at narre myrerne til at tro, at den er deres dronning.

– Ensianblåfugl lægger æg på den sjældne plante klokkeensian. De første tre stadier af larvens liv mæsker den sig i frøene på planten. Når den bliver stor nok, dumper den ned på jorden og begyndte at udsende en lugt og en lyd, der er identisk med en myrelarvedronnings, siger Rikke Reisner Hansen og fortsætter:

– Når arbejdermyrerne finder ud af, at der ligger, hvad de tror er en dronning, på jorden, slæber de sommerfuglelarven ned i boet. Her stopfodrer de den, og somme tider glemmer de endda deres eget afkom, og kolonien går under.

Sommerfuglelarven overvintrer nede i myreboet, og om foråret spreder den sine smukke blå vinger og forlader boet. I Danmark findes der 12 arter af blåfugle-sommerfuglen. 11 af de arter klarer sig bedst, hvor der også lever myrer. Og en håndfuld af disse vil slet ikke kunne fuldføre deres livscyklus uden myrernes hjælp.

Myretuerne er dog ikke kun vigtige for sommerfuglene. At passe på tuerne kan være en vigtig brik i at løse biodiversitetskrisen.

En vigtig brik for biodiversiteten
Lige nu står vi i Danmark – og resten af verden – i en alvorlig biodiversitetskrise. Arter forsvinder hurtigere end nogensinde før, fordi vi mennesker ødelægger deres habitater, når vi fælder skov, opdyrker hede eller dræner moser.

Alene i Danmark er 1.844 arter af dyr, planter og svampe truet med udryddelse. En af de arter, der har det svært, er ensianblåfuglen. På 40 år er den forsvundet fra mere end 15 procent af de steder, hvor den plejede at leve. Og det kan hænge sammen med, hvordan vi behandler heden, fortæller Rikke Reisner Hansen.

– Vi har en tendens til at behandle heden som ét stort ensartet landskab. Når vi i dag sørger for, at heden ikke gror til, sker det ofte med samme metoder over hele arealet. Det kan eksempelvis være græssende dyr i for stort antal. Eller store maskiner, der slår vegetationen. Det går desværre ofte ud over myretuerne.

For at få så mange forskellige planter og dyr på heden, er der brug for, at vi genskaber landskabet som det så ud, før vi mennesker kom til – eller i det mindste før den maskinelle teknologi overtog de gamle hedebønders måde at bruge heden på, forklarer hun.

Det foranderlige landskab
Før vi mennesker begyndte at opdyrke og omforme landskabet, var det meste af Danmark dækket af skov. Somme tider kunne et lyn slå ned i et træ, og det kunne blive starten på en voldsom skovbrand. En brand, som ryddede et stort område med træer – og fra de svedne stubbe og asken, voksede i stedet et hedelandskab op.

Langsomt. I løbet af årtier ville træerne generobre heden – og til sidst ville området igen være forvandlet til skov. På den måde opstod og forsvandt hederne rundt omkring i Danmark.

Fordi hederne altid var i forandring, bød landskabet på alle former for levesteder – og det summede af liv. Mange forskellige arter.

Det er, ifølge Rikke Reisner Hansen, den slags hedelandskab, vi skal forsøge at etablere i Danmark i dag, hvis vi vil gøre noget godt for biodiversiteten.

– Vi skal lade myretuerne stå og sørge for ikke at gøre det samme over hele arealet, men variere hedeplejen. Græsning og afbrænding er vigtige redskaber. Det vigtige er blot at variere og tilpasse det. Sætter du en flok geder, får eller heste ud at græsse på den samme lille plet hele sommerhalvåret, æder de alt og skaber et meget homogent landskab, siger hun og uddyber:

– Det handler om at skabe variation i landskabstyper og strukturer. Laver man noget forskelligt, så får man noget forskelligt.

Lod selv tuerne i haven være
Mange steder i Danmark står kommunerne for at pleje og vedligeholde hedelandskaberne. De planlægger, hvad der skal gøres for at holde træbevoksningen nede – og de bør måske skele til Rikke Reisner Hansens nye resultater.

– På rådhusene rundt omkring sidder mange dygtige biologer. De ved godt, at det er vigtigt at variere hedeplejen. Desværre bliver det ofte et spørgsmål om økonomi – og det går ud over biodiversiteten, siger hun.

Kommunerne er dog ikke de eneste, der bør spidse ører. Også haveejerne bør gribe tingene lidt anderledes an. Hjemme i Rikke Reisner Hansens egen have har hun nemlig eksperimenteret lidt. Hun har ladet myretuerne være. Og det har skabt et liv uden sidestykke, fortæller hun.

– Efter jeg har ladet jordtuerne være og udsået nogle vilde hjemmehørende ærteblomster, har jeg fået mange flere af de almindelige blåfugle i haven. Det vrimler med smukke blå sommerfugle, siger hun.

I det hele taget forklarer hun, at det ikke er nok at plante lidt markblomster her og der i haven for at hjælpe biodiversiteten på vej. Det er vigtigt at tænke på, hvilke levestedsvilkår der skal være opfyldt for, at insektet kan fuldføre hele dets livscyklus. Mange insekter har brug for pletter af forskellige landskabstyper.

– Bierne har eksempelvis brug for lidt bar fasttrykket jord. Små varmepletter, hvor de kan lave redder. Andre insekter har brug for små jordvolde, vand eller dødt træ. Desuden er det vigtigt at have planter, der giver forskellig slags nektar. Nogle bier kan nemlig kun udnytte nektar fra en eller få blomsterarter – og nogle sommerfugle lever kun på bestemt plante. Det er vigtigt at tænke den slags små variationer ind i haven, både i tid og i rum, hvis vi vil have naturen i al dens mangfoldighed tilbage, slutter hun.

Færre børn vokser op i længerevarende fattigdom

0
A child plays a board game and counts apples. Educational games for children. Earlier development.

Antallet af børn, der har levet under fattigdomsgrænsen i mindst tre år, er faldet med cirka 4.500 de seneste to år, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Derudover er flere fattige børnefamilier rykket tættere på fattigdomsgrænsen.

BØRNEFATTIGDOM

18.280 børn havde i 2021 levet i relativ fattigdom tre år i træk.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af de nyeste data fra Danmarks Statistik.

Antallet af børn i vedvarende fattigdom har dermed ikke været lavere siden 2018, hvor cirka 18.000 børn havde levet i relativ fattigdom i tre år i træk. Antallet toppede i 2019 med 22.860 børn.

– Vi ved, at blot et enkelt år i relativ fattigdom som barn kan have negative konsekvenser ind i voksenlivet. Det kan have en effekt på den enkeltes uddannelseslængde og give en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det særlig positivt, at den vedvarende fattigdom har været på tilbagetog de seneste to år, siger senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sune Caspersen.

Opgørelsens metode er den samme som den tidligere officielle fattigdomsgrænse, der blev afskaffet i 2015. Den officielle fattigdomsgrænse definerede økonomisk fattige voksne og børn som personer, der tre år i træk havde været under fattigdomsgrænsen.

Man er under fattigdomsgrænsen, hvis man i løbet af et år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.

Børnefattigdommen stikker mindre dybt
Analysen undersøger også graden af fattigdom blandt de relativt fattige børnefamilier, uanset antallet af år i fattigdom i træk, ved at se på afstanden op til fattigdomsgrænsen for den enkelte familie.

Afstanden til fattigdomsgrænsen måles ved det såkaldte poverty gap, der angiver den procentvise afstand i den disponible indkomst fra fattigdomsgrænsen.

Analysen viser, at den gennemsnitlige afstand til fattigdomsgrænsen er reduceret de seneste seks år.

I 2015 var den gennemsnitlige afstand for fattigdomsramte børnefamilier til fattigdomsgrænsen 23,6 procent af den disponible indkomst. Tallet faldt til 20,1 procent i 2021.

– Siden 2019 er antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen faldet, men vi ser også, at afstanden til fattigdomsgrænsen for mange fattige familier er blevet reduceret de seneste år, siger Sune Caspersen

– Når afstanden op til fattigdomsgrænsen er blevet mindre, betyder det, at levevilkårene for familierne er kommet tættere på den typiske families tilværelse, siger Sune Caspersen.

Analysens hovedkonklusioner
– Det er ikke kun antallet af relativt fattige børn, der er faldende. Afstanden op til fattigdomsgrænsen for de fattigdomsramte børnefamilier er reduceret. I 2015 var den gennemsnitlige afstand til fattigdomsgrænsen 23,6 procent af den disponible indkomst. I 2021 var den gennemsnitlige afstand faldet til 20,1 procent.
– Den vedvarende børnefattigdom, der måles som mindst tre år under fattigdomsgrænsen i træk, steg kraftigt frem til 2019, men har nu været faldende i to år. Vedvarende børnefattigdom er dermed også på tilbagetog.
– For halvdelen af børnene, der forlader den etårige fattigdomsgruppe, er det ikke forbundet med en stor økonomisk fremgang. De rykker nemlig kun lige over fattigdomsgrænsen.

Blå Kors afholder sommerlejr til søs ved Middelfart

0

En uges lejrtur giver en god ballast til børn og unge, der har det svært i hverdagen. Derfor arrangerer Blå Kors Danmark igen i år lejre i sommerferien. En af dem er en sommerlejr til søs med forventet afsejling fra Middelfart.

For børn og unge, der oplever for eksempel mistrivsel, sygdom eller misbrug i familien, kan en uges sommerlejr gøre en stor forskel.

Det oplever man hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som afholder lejre i sommerferien for børn og unge, der af forskellige årsager har brug for et pusterum i hverdagen.

En af lejrene finder sted den 10.-14. juli ombord på træskibet Agape, som forventes at sejle ud fra havnen i Middelfart. Her er der plads til 10 unge i alderen 13-17 år, som kan se frem til nogle dage med sjov, hygge og fællesskab.

– Der er virkelig et behov for at skabe gode oplevelser og fællesskaber for børn, der har det svært i i hverdagen. Det kan for eksempel være på grund af udfordringer i familien eller i skolen. Derfor giver vi dem mulighed for at komme afsted og opleve en masse sjov og hygge og få gode minder, de kan tage med hjem i bagagen, siger Sandra Trampedach-Junget, som er projektleder for Blå Kors Ferielejre.

I 2022 var i alt 320 børn og unge afsted på en af Blå Kors Danmarks ferielejre i sommer- og juleferien. Alle ferielejrene arrangeres af frivillige voksne, som uddannes i at tage hånd om deltagerne og hjælpe dem med at få nogle gode dage på lejrturen.

Det er ofte forældre, plejeforældre eller sagsbehandlere i kommunerne, som tilmelder børnene og de unge til lejrene.

– De giver udtryk for, at børnene kan snakke om oplevelserne længe efter lejren. De husker aftenerne med hygge sammen med deres nye venner, sejlture med vind i håret og de sjove aktiviteter og indslag, som de frivillige finder på i løbet ugen. Det har stor værdi og er med til at opbygge selvværd og selvtillid, når børnene og de unge føler sig set og mødt, siger Sandra Trampedach Junget.

Ferielejrene finansieres via donationer fra fonde som Ole Kirk’s Fond, Vissing Fonden, Augustinus Fonden, Jascha Fonden og Hempel Fonden.

TREFOR reagerer på kritik fra beboer

0

Efter AVISENs artikel om frustrationer blandt beboerne på Havepladsvej i Fredericia, der har oplevet manglende kommunikation fra TREFOR om en længerevarende vejafspærring, har vandforsyningschef Lars Skjerning nu udtalt sig om sagen.

I den tidligere artikel udtrykte beboer Kaj Petersen sin frustration over manglende information fra TREFOR og kommunen om afspærringen og dens årsag. Petersen understregede, at han ikke var imod arbejdet, men ønskede klarhed om, hvornår det ville starte og slutte. Det svar fik han via omveje i Fredericia Kommune, men han ønskede et direkte svar fra TREFOR, som han havde forsøgt at være i dialog med omkring det.

AVISEN har forholdt TREFOR til kritikken og fået svar fra vandforsyningschef, Lars Skjerning.

– I TREFOR bestræber vi os på at kommunikere tydeligt om vores gravearbejde, og vi benytter en række forskellige kanaler for at nå ud til for eksempel berørte beboere. I det konkrete tilfælde ved Havepladsvej i Fredericia har beboeren ikke følt sig tilstrækkeligt informeret, og det betyder, at vi ikke har været tydelige nok i kommunikationen. Det beklager vi. Og så undersøger vi, om vi kan forbedre vores kommunikation om for eksempel gravearbejd, siger Skjerning.

Skjernings udtalelse antyder, at TREFOR erkender manglende kommunikation i forbindelse med arbejdet på Havepladsvej og vil undersøge mulighederne for at forbedre deres kommunikationsstrategi fremadrettet.

Kolding Kommunes årsregnskab for 2022 godkendt trods udfordringer: Borgmester fremhæver robust økonomi og overholdte budgetter

0
Borgmester i Kolding, Knud Erik Langhoff (C). Foto: AVISEN

Kolding Kommunes byrådsmøde den 25. april 2023 bragte gode nyheder for kommunens økonomi, da årsregnskabet for 2022 blev præsenteret og godkendt. Borgmester Knud Erik Langhoff (C) udtrykte tilfredshed med, at alle økonomiske mål blev opfyldt på trods af de udfordringer, som corona, krig og inflation har medført.

Kommunen kan fremvise et pænt overskud på driften for 2022, hvor næsten alle politikområder har haft et overskud. I alt beløber overskuddet sig til 130 millioner kroner, som overføres til 2023. Borgmesteren forklarer, at overskuddet blandt andet skyldes, at udvalgene og de decentrale enheder har udvist tilbageholdenhed for at kunne håndtere uforudsete udgifter.

Kolding Kommunes økonomi er fortsat robust, og der har været færre overførsler til personer, såsom kontanthjælp, dagpenge og førtidspension. Langhoff roser udvalgenes arbejde for at overholde budgetterne og påpeger, at den vigtigste årsag til den positive økonomi er kommunens evne til at holde budgetterne.

– Jeg glæder mig over, at vi kan fremlægge regnskabet for 2022, hvor alle vores økonomiske mål er overholdt. Det er sket på trods af de velkendte udfordringer, som corona, krig og inflation har medført. Budgettet er endda realiseret med et pænt overskud på driften, fortæller borgmesteren.

Selvom 2022, ligesom 2021, var et år, hvor ikke alle planlagte anlægsprojekter blev realiseret, forsikrer borgmesteren, at de projekter, der ikke blev realiseret i 2022, vil blive realiseret i 2023.

Ved udgangen af 2022 havde Kolding Kommune en kassebeholdning på 950 millioner kroner, cirka 200 millioner mere end budgetlagt. Likviditeten forventes dog at falde i løbet af året, da der skal realiseres flere anlægsprojekter, og budgettet for 2023 indeholder flere udgifter.

Borgmester Knud Erik Langhoff konkluderer, at alle har leveret en god service i 2022, og at man kan være tilfreds med de gode resultater.

– Jeg synes, at vi alle har leveret en god service i 2022, og vi kan godt være tilfredse med de gode resultater, slutter borgmester Knud Erik Langhoff.

32-årig sigtet for et drab og en voldtægt

0
Foto: AVISEN

Den 32-årige mand, som er sigtet i både sagen om den 13-årige og Emilie Meng, er nu også sigtet i en tredje sag. Det bekræftede politiinspektør Kim Kliver på et pressemøde onsdag. Den tredje sag drejer sig om et hidtil uopklaret overfald og forsøg på voldtægt i november sidste år i Sorø.

Søndag den 16. april blev en 32-årig mand fra Korsør anholdt og sigtet for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i forlængelse heraf selvfølgelig undersøgt, om den sigtede kan sættes i forbindelse med uopklarede sager, som har lighedstræk med den aktuelle sag – herunder ikke mindst drabet på Emilie Meng i 2016.

På baggrund af dette har politiet nu rejst sigtelse mod den 32-årige mand for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng samt trusler med kniv, forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af en ung kvinde i november 2022 i Sorø.

– Da vi med anholdelsen af den 32-årige har haft mulighed for at fokusere vores efterforskning mod en konkret mistænkt, har en række yderligere efterforskningsskridt ledt frem til, at vi har fundet det rigtigst at rejse sigtelse mod ham for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng samt for trusler med kniv, forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af en ung kvinde i Sorø sidste år, siger politiinspektør Kim Kliver og fortsætter:

– Vi har i dag på et møde med pressen fortalt mere detaljeret om baggrunden for sigtelserne af den 32-årige. Af hensyn til den videre efterforskning ønsker vi ikke på nuværende tidspunkt at redegøre yderligere for de omstændigheder, som har ført til sigtelserne. Vi henleder opmærksomheden på, at den 32-årige alene er sigtet, og at der således hverken er rejst en tiltale eller faldet en dom.

Efterforskningen af drabet på Emilie Meng har nu stået på i snart 7 år. Og trods de nye sigtelser har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi stadig et stort arbejde foran sig.

– Nu skal vi koncentrere vores kræfter om sagen, og af hensyn til efterforskningen kan vi ikke dele oplysningerne herfra med offentligheden, slutter Kim Kliver.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder således om arbejdsro og har for nuværende ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen. Så snart der er information, som er relevant for offentligheden, vil politikredsen selvfølgelig melde det ud.

Ifølge vicepolitiinspektøren kan de foreløbige undersøgelser sætte den 32-årige i forbindelse med overfaldet på en 15-årig pige, hvor han angiveligt truede og overfaldt hende med en kniv. Pigen gjorde dog så meget modstand, at hun slap væk. Den sigtede er desuden tiltalt for trusler med kniv og forsøg på frihedsberøvelse i Sorø-sagen.

Overfaldet fandt sted ved Sorø Gymnastikefterskole, hvor den 32-årige, som politiet nu mener er gerningsmanden, truede efterskoleeleven med en kniv og tvang hende ned på jorden. Hun gjorde dog modstand, hvilket fik manden til at flygte fra stedet. Efter overfaldet kontaktede hun selv politiet, og politiet afsøgte området med hunde og teknikere.

Den 32-årige nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarsadvokat.

Kolding IF får støtte til nyt fodboldstadion fra byrådet

0

Kolding IF har præsenteret planer om et nyt, moderne fodboldstadion, der skal finansieres delvist gennem kommunal støtte og erhvervsfolk. Stadionet vil kunne rumme 10.000 tilskuere fordelt på stå- og siddepladser, samt store loungeområder med plads til at bespise 800-900 gæster.

Forligspartierne i Kolding Byråd ønsker at støtte opdateringen af Kolding Stadion med op til 33,5 millioner kroner. Derfor er der nedsat en styregruppe, der ledes af formanden for Sundhed og Fritid og inkluderer en repræsentant fra hvert af forligspartierne. Styregruppen skal inden for det afsatte beløb på 1,0 mio. kr. udarbejde et revideret projektoplæg, der, ud over det af KIF skitserede projekt, indeholder en klar opdeling af projektets kommercielle og kommunale del.

Under tirsdagens byrådsmøde i Kolding blev punktet om udarbejdelse af projektanlæg diskuteret.

– Dette er en udmøntning af budgettet. På Sundhed og Fritid har sagen været behandlet, hvor DF havde et særstemmepunkt. De mener ikke, at det er nødvendigt med en million kroner og en omfattende indsats. DF er også uenig i, at det skal foregå i en lukket styregruppe fremfor i Sundheds- og Fritidsudvalget, sagde borgmester Knud Erik Langhoff og spurgte til Dansk Folkeparti om, de ville stemme nej, hvilket de nikkede ja til. Resten af byrådet stemte dog for forslaget.

Med byrådets støtte kan Kolding IF nu se frem til et nyt og moderne fodboldstadion, der forhåbentlig vil tiltrække mange tilskuere og give et løft til både klubben og lokalområdet.

Julemarked vender tilbage til Rådhuspladsen i Fredericia

0

Fredericia kan se frem til en festlig juletid, når D*Event arrangerer årets julemarked på Rådhuspladsen. Markedet vil være åbent torsdag, fredag, lørdag og søndag i uge 48, 49 og 50, og glæden er stor blandt arrangørerne, som har arbejdet på projektet i fem år.

– Jeg har arbejdet på at få det, som jeg vil have det, i fem år, og nu kan det endelig lade sig gøre. Alt går op i en højere enhed. Alle samarbejder, og vi har blandt andet et samarbejde med Kringsminde, siger Sanne Døssing fra D*Event.

Døssing fortsætter: – Jeg elsker jul, og for mig er der jul hele året. Jeg kan ikke sætte ord på det her uden at pive lidt. I år er der ikke julelys, der skal slukkes, og der er ikke corona. Vi kommer til at have det hele samlet, som vi sidst havde i 2019 på Rådhuspladsen. Det bliver så fedt. Alle har samarbejdet med mig, alt fra politikere og embedsværket til Fredericia Shopping og kulturlivet.

Fredericias borgere kan dermed se frem til et stemningsfyldt julemarked, hvor samarbejde og fællesskab går hånd i hånd og bidrager til den festlige julestemning i byen.

Europæisk eventyr slut: FHK besejret i Kassel

Europæisk eventyr slut: FHK besejret i Kassel

0
Det europæiske eventyr er slut for Fredericia Håndboldklub. Tirsdag aften tabte FHK 35-26 til MT Melsungen i Rothenbach Halle i Kassel og er dermed...