Danmark har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, men udviklingen er ujævnt fordelt. I Kolding Kommune er andelen faldet svagt over de seneste ti år, viser en ny analyse – men kommunen befinder sig fortsat i den del af landet, hvor forsørgelsesbyrden er relativt høj.

Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Det er hovedkonklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har gennemgået udviklingen i alle landets kommuner fra 2015 til 2025.

På landsplan er andelen faldet til 15,5 procent, og der er i dag omkring 82.000 færre borgere på offentlig forsørgelse end for ti år siden. Men bag det samlede, positive billede gemmer sig store geografiske forskelle – og her placerer Kolding Kommune sig midt i spændingsfeltet.

Svagt fald i Kolding

I 2015 var 19,7 procent af Koldings borgere i alderen 16–66 år på offentlig forsørgelse. I 2025 er andelen faldet til 19,1 procent. Det svarer til et fald på 0,5 procentpoint over ti år.

Udviklingen går dermed i den rigtige retning, men Kolding ligger fortsat klart over landsgennemsnittet. Kommunen befinder sig i en gruppe, hvor forsørgelsesandelen er lavere end i de mest belastede yderkommuner, men højere end i de større bykommuner, der har oplevet markante fald.

Til sammenligning ligger Gentofte Kommune på 9,3 procent, mens Lolland Kommune topper med 32,4 procent offentligt forsørgede. Kolding placerer sig således i den øvre del af midterfeltet.

Et tydeligt geografisk mønster

Analysen peger på et klart skel mellem by og land. Store bykommuner som København, Odense og Aarhus har haft betydelige fald i andelen af offentligt forsørgede, mens mange land- og yderkommuner har oplevet stigninger.

Kolding deler karakteristika med begge grupper. Kommunen har oplevet erhvervsudvikling og vækst, men ligger samtidig i et område, hvor flere omkringliggende kommuner kæmper med stigende forsørgelsesandele. Det betyder, at Kolding – trods et fald – fortsat står med en relativt tung opgave sammenlignet med de største byer.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Når en relativt stor del af befolkningen er på offentlig forsørgelse, har det direkte betydning for kommunens økonomi. Skatteindtægterne bliver lavere, mens udgifterne til overførselsindkomster stiger.

Det kommunale udligningssystem udjævner noget af forskellen, men ifølge analysen kun delvist. Efter det første år på offentlig forsørgelse er det i høj grad kommunerne selv, der skal betale hovedparten af udgifterne.

For Kolding betyder det, at selv et beskedent fald i andelen af offentligt forsørgede kan have positiv betydning for det økonomiske råderum – men også at kommunen fortsat er mere sårbar end kommuner med lavere andel.

Boligmarked og flytninger spiller ind

Analysen peger på, at boligmarkedet er en væsentlig forklaring på de geografiske forskelle. De høje boligpriser i de største byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.

Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere mod storbyerne, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og gør det vanskeligere for kommuner som Kolding at trække andelen af offentligt forsørgede markant ned.

Færre på kontanthjælp – flere i fleksjob

Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er faldet i Kolding, er sammensætningen af ydelser ændret markant.

På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er blevet udfaset for mange. Til gengæld er der kommet flere borgere i fleksjob, som for mange fungerer som et skridt tættere på arbejdsmarkedet – om end med nedsat arbejdstid.

Udviklingen afspejler et stærkt arbejdsmarked, men også en voksende gruppe borgere med helbredsmæssige eller sociale udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.

National fremgang – lokale udfordringer

At Danmark samlet set har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, er bemærkelsesværdigt – ikke mindst i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.

Men analysen viser også, at fremgangen er ulige fordelt. For Kolding Kommune betyder det, at man kan notere et mindre fald i andelen af offentligt forsørgede, men samtidig må forholde sig til, at kommunen fortsat ligger over landsgennemsnittet.

Udviklingen rejser spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.

Indtil da står Kolding – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – med opgaven at fastholde den positive udvikling og samtidig håndtere de strukturelle udfordringer, der følger med en fortsat relativt høj andel af borgere på offentlig forsørgelse.