Tyveri på Adlerhusvej

0
Foto: AVISEN

Mellem torsdag kl. 20:30 og lørdag er et elektrisk løbehjul blevet stjålet på Adlerhusvej i Middelfart Kommune.

Ifølge anmelderen klippede en ukendt mand låsen over med en boltsaks og kørte væk på løbehjulet. Et kendetegn ved gerningsmanden er en tatovering i nakken.

Narkosigtelse på Brovejen

0

Lørdag morgen kl. 01:43 blev en 19-årig mand fra Middelfart kommune sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Hændelsen fandt sted på Brovejen.

Dødsfald Middelfart den 21. august 2023

0

Susanne Kragh Jensen, 1956 – 2023

Ulrik Troels Skjoldborg, 1933 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Dødsfald Fredericia den 21. august 2023

0

Birgit Bundgaard Andersen, 1941 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

CCS-plan er et vigtigt skridt i den grønne omstilling

0

Regeringens plan for udvidelse af CCS-teknologien kommer på et helt afgørende tidspunkt, hvis vi skal nå 2030-klimamålet. Det mener Dansk Metal.

CO2-fangst og -lagring kommer til at spille en central rolle i at nå Danmarks 2030-klimamålsætning om en reducering af CO2-udledningen på 70 procent.

Derfor er det også meget positivt, at regeringen netop har præsenteret deres CCS-udspil. Der er nemlig brug for klare rammebetingelser, så vi kan komme et skridt nærmere CCS i fuld skala.

Regeringen vil arbejde med fire hovedspor, som overordnet set handler om at optimere rammebetingelserne for dem, der ønsker at investere i CCS. Heriblandt også en hovedlov for transport af CO2. Det vil resultere i klare rammer for investorerne.

–  Hvis vi skal nå 70-procentsmålet i 2030, så skal hænderne op af lommen. CCS kan bidrage positivt til vores klimaregnskab, og det er derfor en nøgleteknologi, der her bliver præsenteret en konkret plan for. Det glæder mig meget, siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen.

– Vi har i Danmark et helt særligt potentiale for at lagre CO2. Både på grund af Nordsøens optimale lagringsforhold, og fordi vi har en stærk tradition for offshore-industri med en meget dygtig arbejdsstyrke. En analyse fra Dansk Metal viser, at CCS kan være med til at fastholde 3000 arbejdspladser i Nordsøen.

Det er altså helt afgørende, at vi får flere til at søge ind på en erhvervsuddannelse. Derfor er det også positivt, at regeringen netop har sagt, at de vil investere 310 millioner kroner i 2024 stigende til 910 millioner kroner om året i 2030 i erhvervsuddannelserne.

– Jeg er glad for, at regeringen har øje for, at de mange grønne projekter ikke bygger sig selv, men at vi har brug for dygtig faglært arbejdskraft. Udspillet ligger godt i forlængelse af regeringens ambition om, at der skal investeres massivt i erhvervsskolerne, så de blandt andet kan tilbyde de højteknologiske maskiner, lærlingene møder ude på virksomhederne, siger Claus Jensen.

Vold og trusler ved forening

0

På Møsvråvej i Alminde i Kolding Kommune udspillede der sig en hændelse lørdag kl. 00:26.

En 21-årig mand fra Odense S viste truende adfærd. Da han blev konfronteret, truede han en 48-årig kvindelig ansat fra Årslev og hendes familie. Da en anden ansat forsøgte at smide ham ud, modtog denne to knytnæveslag i brystet.

Manden blev herefter anholdt og sigtet for trusler og vold. Den skadede ansatte er også 48 år, men fra Odense C.

Harmonikasammenstød da kat krydsede vejen

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Søndag kl. 12:57 blev Tøndervej i Kolding skueplads for et færdselsuheld, hvor en 33-årig polsk mand bremsede hårdt op, fordi en kat krydsede vejen.

Fire biler kørte sammen som følge af tæt kørsel. Vicepolitiinspektør, Mikkel Ross minder om vigtigheden af at holde en sikker afstand til den forankørende.

De involverede parter er:

  • Part 1: 33-årig mand, Polen
  • Part 2: 30-årig mand, Vojens
  • Part 3: 79-årig mand, Vamdrup
  • Part 4: 60-årig kvinde, Kolding

To røverier i samme kiosk

0
Foto: AVISEN

I weekenden har der været to røverier fra samme kiosk på Tvedvej i Kolding Kommune.

To røverier har fundet sted ved Tvedvej’s nærbutik. Det første røveri skete den 19/8 kl. 16:19, hvor en ukendt gerningsmand truede en ekspedient med en kuglepen og stjal penge fra kassen.

Ekspedienten var en 79-årig mand fra Fredericia. Gerningsmanden beskrives som dansk, 160-170 cm høj, 30-35 år, slank, uden skæg, og i sort tøj.

Den næste hændelse var søndag kl. 19:48, hvor gerningsmanden vendte tilbage. Denne gang truede han med en kniv og stjal igen fra kassen. Han beskrives som iført en sort hoodie, brune shorts, og med langt, uordenligt hår. Han flygtede fra gerningsstedet på en hvid damecykel.

Politiet opfordrer enhver, der har set noget eller kan have information om gerningsmanden, til at kontakte dem på 114.

18-årig var støjende og aggressiv på gaden

0
(Foto: Aarø)

Søndag kl. 00:50 ved Føtex i Prinsessegade blev en 18-årig mand fra Fredericia pågrebet for at forstyrre den offentlige orden.

Den unge mand viste støjende og aggressiv adfærd ved at råbe højt til folk på gaden, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

4 ud af 5 danskere er klima-bekymrede

0

Ekstreme oversvømmelser i Norge, skovbrande i Grækenland og en altopslugende tørke på Afrikas Horn. Ikke mindre end fire ud af fem danskere bekymrer sig for konsekvenserne af de globale klimaforandringer, viser ny undersøgelse foretaget af Epinion for Folkekirkens Nødhjælp. 

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, deler danskernes store bekymring.  

”Det ekstreme vejr påvirker vores del af verden, men de fattigste lande rammes allerhårdest og det medfører sult og flygtningekriser. Jeg oplever det personligt, når jeg besøger vores projekter i verdens allermest klimasårbare lande. Så jeg tilhører selv flertallet af klima-bekymrede danskere,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.  

Ifølge Epinions-undersøgelsen mener flere end 60 procent af danskerne, at vi har et særligt ansvar for at hjælpe fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Det arbejde er i fuld gang og kræver endnu flere investeringer i klimatilpassede afgrøder, adgang til regnvand i de tørre perioder, varslingssystemer og beskyttelse mod ekstremt vejr, understreger Birgitte Qvist-Sørensen. 

”Hvis ikke det stod klart før, har de seneste måneders udvikling understreget, at hverken på vores breddegrader eller i resten af verden kan vi nøjes med at reducere vores udledninger. Vi er nødt til at tilpasse os den nye virkelighed, vi står i. Der skal handles hurtigt, og der skal handles effektivt – og der skal skrues op for indsatserne.” 

Epinions-undersøgelsen viser også, at der er en voksende villighed i den danske befolkning til at tage større ansvar for klimakrisen. Svarene fra danskerne viser, at flertallet har omlagt eller overvejer at omlægge deres forbrugsvaner til mere bæredygtige alternativer som at købe genbrugstøj, spise mere plantebaseret mad og begrænse antallet af flyvninger. 

Danskernes villighed til at omstille sig udmønter sig også i en skærpet efterspørgsel på klimapolitiske ambitioner fra Christiansborg: 70 procent af befolkningen tilkendegiver, at de allerede stemmer eller overveje at stemme på partier, der er villige til at føre en ambitiøs klimapolitik herhjemme og i verden. 

”Det internationale samfund må og skal tage ansvar for at hjælpe de meste sårbare befolkninger med at tilpasse sig de alvorlige udfordringer. Og heldigvis er danskerne klar til at tage mere ansvar. De ser, at verden brænder – og kræver nu en reaktion,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Flere udrykningskøretøjer rykkede natten til torsdag ud til en voldsom brand i en etageejendom i Fredericia.

Flere udrykningskøretøjer rykkede natten til torsdag ud til en voldsom brand...

0
Alarmen indløb hos TrekantBrand klokken 01.59 med meldingen bygningsbrand i etageejendom med udgangspunkt i kælderen, og kort efter var stationen i Fredericia på stedet...