Togpassagerer mellem Fredericia og Sønderborg samt Fredericia og Flensburg kan forvente forsinkelser og eventuelle aflysninger i dag. Dette skyldes en beskadigelse på en køreledning ved Vojens, der blev rapporteret sent mandag aften.
DSB har yderligere rådet passagerer, der rejser med de direkte tog mellem København H og Hamburg, om at skifte tog i Padborg.
Prognoser fra P4 Trafik Syddanmark indikerer, at disse forstyrrelser potentielt kan vare indtil kl. 21.00 tirsdag.
Disse nye udfordringer kommer i forlængelse af den allerede eksisterende situation, hvor DSB forventer togtrafikken at blive påvirket af aflysninger og kortere tog indtil og med 30. juni.
– Vi havde over 100 togsæt, der pludselig stod på vores værksteder. Håndværkerne, der igen er tilbage på arbejde, har en enorm pukkel samtidig med deres almindelige arbejdsopgaver, udtalte informationschef i DSB, Tony Bispeskov mandag.
Disse vanskeligheder opstod efter en konfliktsky arbejdsnedlæggelse blandt DSB’s værkstedspersonale sidste uge, hvilket resulterede i en mangel på køreklare togsæt. Arbejdsnedlæggelsen varede i tre dage fra mandag den 12. juni og involverede mellem 600 og 700 værkstedsmedarbejdere.
Forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Fredericia – Sønderborg/Flensburg
Det skyldes, at en af Banedanmarks køreledninger ved Vojens er blevet beskadiget.
Den gamle VOSS-grund kunne rumme et Fæstningscenter.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericai AVISEN.
Byrådet i Fredericia Kommune har mandag aften besluttet sig for at samarbejde med Den Selvejende Institution Museum Fredericia om etableringen af et formidlingscenter på VOSS-grunden. Grunden vil blive overdraget vederlagsfrit til formålet, hvilket har fremkaldt glæde og optimisme i byrådet.
Det har længe været et ønske blandt mange byrådsmedlemmer, at der skal udvikles et formidlingscenter i Fredericia. I den forbindelse nedsatte byrådet forrige år en styregruppe, der nu har udarbejdet et oplæg, der skal danne grundlaget for at stifte en selvejende institution. Også borgmester Steen Wrist (A) har været med i styregruppen, sammen med Susanne Eilersen (O) og Peder Tind (V).
Det nuværende museums aktiviteter vil efter planen overgå til at blive drevet af den nye selvejende instution, ligesom statsanerkendelsen skal følge med. Med beslutningen på byrådsmødet den 19. juni 2023, har byrådet valgt at arbejde videre med det grundlag, styregruppen har lagt. Det forventes, at en endelig beslutning om stiftelse af Den Selvejende Institution Museum Fredericia vil blive truffet ultimo 2023.
Byrådet har også taget en principbeslutning om at samarbejde med den kommende selvejende Institution, der skal hedde Museum Fredericia. Dermed skal der etableres et formidlingscenter i Fredericia Kommune, hvor man ønsker at kunne tiltrække mange besøgende. Som en del af planen har byrådet accepteret at VOSS-grunden overdrages vederlagsfrit til projektet. Den attraktive grund erhvervede kommunen for nogle år siden for 31.5 millioner kroner. Grunden ligger centralt placeret, også i forlængelse af det velbevarede voldanlæg.
Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti udtrykte sin glæde på byrådsmødet, hvor hun orienterede om sagen:
– Vi har i DF arbejdet på det her længe. Ventetiden har været god. Det bliver meget bedre for byen end det prospect-projekt, der har været. Der er så mange fortællinger om Fredericias historie, der skal ud, sagde hun.
Peder Tind fra Venstre roste også beslutningen:
– Vi siger, at kommunen kan gøre noget, men det private kan gøre endnu mere. Vi har arbejdet intenst på at skabe det her grundlag. Jeg vil gerne rose forvaltningen for deres arbejde. Der er virkelig tænkt over det hele. Vi skal sikre at sagen blev ordentlig behandlet, sagde Tind.
Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten understregede betydningen af at inkludere hele Fredericias historie og ikke kun krigshistorien, der normalt fylder meget:
– Fredericia rummer også andre historier. Der er også Vikingetiden, hvor Fredericia spillede en interessant rolle, også før Jellingestenene kom til. Fredericia var med til at ændre Danmarkshistorien. Jeg tror det er fornuftigt, at vi kigger bredt, sagde Schultz.
Hun fik opbakning fra Connie Maybrith Jørgensen fra SF, der også støttede op om projektet:
– For os er det vigtigt, at det er et formidlingscenter og ikke kun et fæstningscenter. Vi har eksempelvis også en interessant industrihistorie. Jeg tror heller ikke kommunen kunne løfte opgaven selv, så derfor bakker vi op om det, sagde Jørgensen.
Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti, var også meget positiv, og ser nu frem til, at det nye projekt kan blive realiseret:
– Nogle dage er det bare bedre at være byrådsmedlem end andre. Da jeg valgte Fredericia som mit nye hjem, var det på grund af den fantastiske beliggenhed og den fantastiske historie. Man har aldrig været god til at fortælle historien om byen ude i verden, men nu bliver vi verdenskendte, sagde han.
Borgmester Steen Wrist udtrykker sin tilfredshed med den brede opbakning. Han har været en aktiv del af forarbejdet med at udvikle projektet, som medlem af styregruppen, og også han været med til at anbefale etableringen af det nye formidlingscenter:
– Der er masser af fortællinger, som skal formidles. Når vi kaster så værdifuld grund ind, skal vi sætte forventninger til hinanden og lave det i en liga, som er det værdigt, sluttede Steen Wrist af med at sige.
Venstre i Fredericia står overfor en udfordring, da partiet skal finde en ny folketingskandidat. Baggrunden er, at Tobias Jørgensen, som har repræsenteret Fredericia ved de seneste to folketingsvalg, nu har fået opstilling i Kolding Syd-kredsen.
Tobias Jørgensen fik ikke et mandat ved de foregående valg, men hans overgang til Kolding har efterladt et tomrum, som partiet nu skal udfylde. Det er en opgave, der kræver overvejelse og omhu, siger Søren Schou, lokalformand for Venstre i Fredericia.
– Vi skal finde en ny kandidat. Det har vi i bestyrelsen besluttet, at vi vil bruge sommeren på at overveje. Vi har ifølge vedtægterne frist frem til den 1. november, siger Søren Schou.
Skiftet til Kolding kom ikke som en overraskelse for bestyrelsen.
– Allerede da Eva Kjer Hansen meldte, at hun trak sig, havde Tobias sagt, at han gik efter Kolding Syd-kredsen, bemærker Schou og slår fast:
– Vi har ikke travlt. Vi vil ikke forhaste noget hjem, understreger Schou, idet han betoner, at partiet ikke vil handle hurtigt, selv om Jørgensen nu er blevet valgt i Kolding.
– Tobias havde vores opbakning. Vi ville ikke finde en ny kandidat, før han definitivt var valgt, siger han.
Schou roser Jørgensen for hans bidrag til partiet:
– Jeg har oplevet Tobias i det seneste valg, og der kan jeg kun sige, han er et behageligt menneske og har stor viden. Jeg var stolt over at arbejde sammen med ham, forklarer Søren Schou.
Når det kommer til valget af en ny kandidat, har Schou en klar præference.
– Hvis det var mig, der traf beslutningen, ville jeg gerne finde en lokal kandidat. Jeg tror, folk er trætte af at stemme på nogen, der kommer fra København, og ikke kender byen. Men Fredericia er ikke en stor by, og vi skal også finde en, der er medlem af partiet, så vi skal se, hvad der kan lade sig gøre. Men jeg vil i hvert fald gerne have en kandidat, der kender området og byen, slutter Søren Schou.
Fra flydende vandhaver i Thy til åben taghave i en københavnsk fodboldklub. Nordea-fonden uddeler 37,7 mio. kr. til 57 nye blå og grønne åndehuller i byer over hele Danmark.
Der er bogstavelig talt udsigt til høj bølgegang og knæhøj karse hos de 57 vidt forskellige foreninger, grønne fællesskaber og organisationer, som hver kan se frem til at modtage op til 1 mio. kr. i støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje.
Puljen er iværksat for at støtte borgerdrevne initiativer, som får både bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse. F.eks. i form af friluftsbade, fælles byhaver og legepladser med biodiversitet i fokus.
Mange af de støttede projekter er mindre anlægs- og facilitetsprojekter, som omdanner asfalterede områder og uudnyttede græsarealer til grønne åndehuller og nye samlingssteder i byerne.
Nordea-fonden havde oprindeligt øremærket 50 mio. kr. til Her gror vi-puljens to uddelingsrunder, men pga. stor efterspørgsel uddeles samlet hele 66,8 mio. kr. – 16,8 mio. kr. mere end planlagt.
– Vi er igen blevet blæst bagover af det enorme engagement, vi har mødt i både frivillige og professionelle organisationer. Der er saft og kraft i de borgerdrevene initiativer, og vi glæder os til at bidrage til at få de mange fællesskabsorienterede aktiviteter til at spire, siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.
Flere små fællesskaber i store byer
De 57 projekter kommer fra hele landet, men især foreninger i de større danske byer har vist interesse for puljen.
Seks projekter hører hjemme i Københavns og Frederiksberg Kommune, mens foreninger i både Aarhus og Vejle Kommune tegner sig for fire hver. Også initiativer i Odense, Hillerød, Randers, Viborg, Aalborg, Thisted, Køge, Roskilde, Esbjerg, Kolding og Vejle har fået støtte.
I fodboldklubben Skjold på Østerbro i København har man ambitioner om at blive et moderne forsamlingshus, som er åbent for hele bydelen. Skjold har fået 1 mio. kroner i støtte til at skabe en byhave på klubhusets tag.
– Vi vil gerne etablere et grønt pusterum, hvor klubbens medlemmer og deres familier kan mødes i et fællesskab, opholde sig og dyrke grøntsager, urter og frugter. Vi har ikke meget udeareal, så derfor fandt vi på at udnytte taget, og det har vi fået grønt lys til fra Københavns Kommune, fortæller Kristoffer Horn Jensen fra Skjold, der som Danmarks største fodboldklub satser på bredden frem for eliten.
De støttede projekter modtager i gennemsnit 661.051 kr. og fordeler sig bredt i landets fem regioner:
Region Hovedstaden: 11 projekter / 7,5 mio. kr.
Region Midtjylland: 17 projekter / 11,5 mio. kr.
Region Nordjylland: 7 projekter / 4 mio. kr.
Region Sjælland: 8 projekter / 4,4 mio. kr.
Region Syddanmark: 14 projekter / 10 mio. kr.
Fokus på bæredygtighed og biodiversitet
Som noget nyt har Nordea-fonden stillet som krav, at alle ansøgere forholder sig til miljømæssig og social bæredygtighed i deres projekt, ligesom der er blevet lagt vægt på borgerinddragelse og lokal opbakning.
I forhold til social bæredygtighed har mange projekter fokus på at åbne for flere brugergrupper samt skabe tilgængelighed for socialt udsatte og personer med handicap, så flere kan blive en del af fællesskabet.
I et udsat boligområde i bydelen Rising i Odense C har den almennyttige boligforening Civica fået 567.500 kr. til at etablere et grønt mødested, der skal bidrage til at trække nogle af områdets ensomme ud af deres lejligheder og ind i fællesskabet med naturen som trækplaster. Rising har en kulturel mangfoldigt sammensat beboergruppe.
– Nogle beboere har et andet natursyn med sig og er måske ikke vant til at opholde sig i det grønne. Vi vil gerne udvikle metoder, så folk har lyst at være ude i naturen, fortæller Katrine Frederiksen, der er civilsamfundsrådgiver for Boligsocialt Hus.
Konkret ser de i Rising på, hvordan man i et bynært område kan dyrke haver i højbede med udgangspunkt i bæredygtighed og biodiversitet.
I Thy vil foreningen Thy Wakeboard også samarbejde med lokale skoler om formidling af miljø og biodiversitet i de kommende flydende vandhaver, som skoleelever og foreningsmedlemmer skal stå for at beplante.
Foreningen har fået 344.320 kr. i støtte fra Her gror vi-puljen til vandhaverne, som foruden at opretholde god vandkvalitet i Limfjorden også skal fungere som bølgebrydere, der giver et roligere vand til glæde for vinterbadere og ikke mindst de mange aktive omkring vandsporten wakeboard, som er en del af Cold Hawaii Inland i Thisted.
– Vi har været rigtig gode til at tiltrække nogle af de unge, som ellers i deres tidlige ungdom ofte falder fra i andre foreninger. Vandhaverne i midten af bassinet vil gøre banen endnu mere attraktiv både for udøvere og for tilskuere, siger formand Thomas Bruhn Helleberg fra Thy Wakeboard.
De fleste af de 57 nye byoaser ventes at være ført ud i virkeligheden i løbet af det næste års tid.
Fakta om Nordea-fondens Her gror vi-pulje
Nordea-fonden har med Her gror vi-puljen uddelt 66,8 mio. kr. til 102 projekter i hele Danmark i 2023.
Puljen har fokus på at fremme gode liv i byen med fokus på at bidrage til bynaturen og styrke blå og grønne fællesskaber.
Alle almennyttige organisationer – dvs. foreninger samt selvejende- og offentlige institutioner – kunne søge fra 200.000 kr. til 1 mio. kr.
Nordea-fonden modtog 123 ansøgninger i første runde og uddelte 29,1 mio. kr. til 45 projekter. I anden runde modtog fonden 239 ansøgninger og uddelte 37,7 mio. kr. til 57 projekter.
Regionsrådet i Region Syddanmark blev på sit møde mandag orienteret om, at Stephanie Lose (V) genindtræder som regionsrådsformand 1. august 2023. Stephanie Lose har haft orlov fra sit hverv som regionsrådsformand, da hun i en periode har varetaget posten som fungerende økonomiminister i regeringen.
Stephanie Lose har meddelt, at hun genindtræder i regionsrådet 1. august. Det blev hendes politiske kolleger orienteret om på regionsrådets møde mandag.
Bo Libergren (V) har varetaget posten som fungerende regionsrådsformand, siden regionsrådet valgte ham på et ekstraordinært regionsrådsmøde 14. marts. Det skete efter, at Stephanie Lose var blev udnævnt til fungerende økonomiminister 9. marts.
Stedfortrædere takker af
Fra 1. august er Bo Libergren ikke længere fungerende regionsrådsformand, da hvervet automatisk genoptages af Stephanie Lose ved hendes genindtræden i regionsrådet. Men han sidder stadig i regionsrådet, som han har været medlem af siden regionen blev dannet.
Herdis Hanghøi (V), der har været stedfortræder for Stephanie Lose, udtræder af regionsrådet 1. august. Hun udtræder også af Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, hvor hun har siddet siden marts i år.
Regionsrådsformanden er automatisk medlem af regionens forretningsudvalg. Det betyder, at Stephanie Lose genindtræder i forretningsudvalget 1. august. Bo Libergren genindtræder på sin tidligere plads i forretningsudvalget som menigt medlem i stedet for Anja Lund (V), der har været stedfortræder for ham i udvalget siden marts.
Regionsrådet har i Stephanie Loses fravær udpeget nye medlemmer til at varetage en række hverv. Stephanie Lose genindtræder automatisk i disse hverv.
Danmark - Moldova, 28. marts 2021, Foto: Thomas Max Lægaard, AVISEN
På udebane i Slovenien skuffede Danmark i EM-kvalifikationen. Selvom landstræner Kasper Hjulmand forsøgte at ryste nyt liv i holdet med ændringer i startopstillingen, kunne det danske landshold kun hive et enkelt point hjem, i en kamp der endte 1-1.
Hjulmand gav chancen til Alexander Bah, Jens Stryger og Mathias Zanka i forhold til den tidligere kamp mod Nordirland. Desværre var ændringerne i opstillingen ikke nok til at sætte gang i det danske maskineri. Danmark spillede usikkert, og Slovenien brød igennem den passive danske defensiv og tog føringen efter 25 minutters spil.
Inden pausen lyste et enkelt håb for Danmark, da Rasmus Højland på et elegant oplæg af Pierre-Emilie Højbjerg, udlignede den slovenske føring. Selvom udligningen før pausen var en opmuntring, manglende danske hold i anden halvleg den afgørende skarphed foran mål.
Anden halvleg bød på flere nærgående forsøg fra Danmark, heriblandt fra Yussuf Poulsen, Jens Stryger og Christian Eriksen. Men trods de mange forsøg, forblev måltavlen uændret.
Resultatet af kampen blev derfor en stor skuffelse for Danmark, da et enkelt point mod Slovenien ikke var, hvad holdet havde håbet på.
Resultatet kommer især som et slag i maven, da Kasakhstan samtidig vandt deres kamp, og dermed avancerede forbi Danmark i gruppen. Dette efterlader det danske hold to point efter både Finland og Kasakhstan. Med kun to pladser i gruppen, der fører videre til EM, er presset nu på det danske hold.
Det har vist sig, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ikke har evnen til at genskabe de udslettede sms-beskeder fra statsminister Mette Frederiksen (S) under minksagen.
Dette blev meddelt af den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), under en pressekonference mandag aften.
– Centeret for Cybersikkerhed ville ikke være i stand til at genskabe beskederne, selv hvis de oprindelige data stadig eksisterede, sagde han.
Han udtrykte sin beklagelse over situationen.
Meddelelsen møder både forundring og skuffelse hos forskellige partier, som var blevet informeret inden pressemødet.
Fredericia Kommune står over for en udfordrende økonomisk situation, som blev drøftet på byrådsmødet mandag aften. Ifølge den seneste budgetopfølgning er der et presserende behov for kompenserende handlinger for at afbøde økonomiske pres på flere udvalgte områder, navnlig Børne- og Skoleudvalget samt Senior- og Socialudvalget. På serviceudgifterne beløber det samlede pres sig til 1,6 mio. kr., selv efter korrigerende tiltag og inklusiv indmeldte udfordringer.
I forsøget på at skabe balance i regnskabet søger kommunen om tillægsbevillinger og omplaceringer mellem service og øvrige udgifter på 9,3 mio. kr. Økonomien i byrådet er under pres, men med kompenserende handlinger og midler fra økonomiaftalen, når de endelige beløb kendes, forventes det, at det vil være muligt at finansiere tillægsbevillingen.
På overførselsudgifterne forventes der et pres på budgettet i størrelsesordenen 42,0 mio. kr., primært vedrørende førtids- og seniorpension. En del af merforbruget forventes kompenseret ved midtvejsregulering af statens finansiering, men der forventes ikke fuld kompensation for merforbruget.
Anlægsbudgettet har ligeledes gennemgået justeringer, herunder salg af areal i Danmark C, justering af budget for renovering af badeland samt omplacering af budgetter mellem anlægsprojekter på det brugerfinansierede område.
Efter en gennemgang af sagen af borgmester Steen Wrist blev ordet givet frit.
Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten udtrykte dyb bekymring for familieafdelingen og for børne- og skoleområdet, som hun anser som særligt udfordret.
– Vi vidste i januar, at økonomien ville løbe hurtigt. Jeg er glad for, at Økonomiudvalget bakkede op om vores overskridelse på 17,2 mio kr. i Børne- og skoleudvalget. Vi skal kunne se folk i øjnene, og det kan vi ikke være, hvis vi udhuler det her udvalgs budget, sagde hun.
Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti delte samme bekymring. Hun påpegede problemer på senior- og handicapområdet og den delikate balance med den eksisterende bufferpulje. “Jeg ser også gerne loven ændret. Vi balancerer med bufferpulje og hvad vi ellers har. Vi tager penge fra normalområdet i de pressede udvalg,” kommenterede Eilersen.
For Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti var situationens alvor ikke til at overse.
– Jeg kunne finde på mange ting at sige, når vi stod udenfor budgettet, men det er for en alvorlig situation at gøre det i. Vi står sammen og skal fylde hullerne og må se hvor den havner i budgetforhandlingerne. Jeg erkender, det her er en svær udfordring, konstaterede Nielsen.
Venstres Peder Tind understregede vigtigheden af ansvarlig økonomisk styring og roste forvaltningens håndtering af situationen.
– Jeg er også en del af det ansvarlige bord. Kigger man tilbage, skal vi vise tilbageholdenhed, og vi har løst problemer. Forvaltningen har løst en svær opgave, synes jeg. Vi har et ansættelsestop, der er sund fornuft, sagde Tind.
Slutteligt konstaterede Steen Wrist, at han var glad for, at alle i byrådet var klar til at tage hånd om situationen, og ville følge forvaltningens indstilling, der var som følger:
at godkende 2. budgetopfølgning 2023 med de beskrevne tillægsbevillinger inkl. disponering af restbudget på den centrale bufferpulje og de beskrevne omplaceringer
at godkende at omplaceringers virkninger tilsvarende teknisk tilrettes i det tekniske budgetoplæg 2024-2027
at godkende justeringer af anlægsbevillinger jf. vedlagte bilag
at der udmeldes øget tilbageholdenhed og fortsat arbejdes med kompenserende handlinger med henblik på overholdelse af servicerammen.
Når det kommer til miljøovervågning og tilsyn af raffinaderier som Crossbridge Energy, understreger Kirsten Grahn Nielsen, Diplomingeniør i Virksomheder hos Miljøstyrelsen, at processerne er omhyggelige og systematiske.
Som et svar på det stigende pres Crossbridge Energy står overfor, efter rapporter om lugtgener og sundhedssymptomer blandt borgerne i Fredericia, oplyser Miljøstyrelsen, at de ikke mener der er grund til foruroligelse. Der er fokus på en stram og kontinuerlig kontrol af Crossbridge Energy, og Miljøstyrelsen står altid klar til at gribe ind, hvis virksomheden ikke overholder miljøbestemmelserne. Deres ansvar for virksomhedens miljøpåvirkning betyder, at de er parate til at handle i lyset af den seneste uges gener.
Diplomingeniør Kirsten Grahn Nielsen, der er specialist indenfor virksomhedsovervågning ved Miljøstyrelsen, har dykket ned i detaljerne omkring styrelsens overvågnings- og tilsynsprocesser. Hun forklarer, at Miljøstyrelsen anvender en systematisk tilgang til overvågning, der omfatter omfattende kontrol af virksomhedens selvevalueringer. Denne grundige proces er et nøgleværktøj i at sikre, at Crossbridge Energy konsekvent overholder miljøstandarderne.
– Resultaterne af den egenkontrol, der er vilkår om i miljøgodkendelsen, skal leve op til de performancevilkår, der er stillet i miljøgodkendelsen. Der skal ifølge tilsynsbekendtgørelsen gennemføres et basistilsyn på virksomheden hvert 3. år, forklarer hun.
Nielsen understreger også, at et basistilsyn på Crossbridge Energy altså foretages hvert tredje år, men pga. virksomhedens størrelse og to lokaliteter udføres der mindst ét fysisk tilsyn årligt.
– På denne måde sikrer vi, at vi kommer rundt på hele virksomheden i forbindelse med hvert bassistilsyn, skriver hun og fortsætter:
– I forbindelse med hvert hvert basistilsyn, vurderes miljørisikoen for virksomheden jf. bilag 1 i tilsynsbekendtgørelsen. I den vurdering indgår virksomhedens systematik i miljøarbejdet (herunder miljøledelse og miljøforbedringer), efterlevelse af regler, håndtering og opbevaring af kemikalier og farligt affald, emissioner til luft, jord- og eller vandmiljø og virksomhedens afstand til følsomme områder.
CrossBridge Energy. Foto: AVISEN
Stort miljømæssigt engagement
Når det kommer til Crossbridge Energy’s efterlevelse af miljølovgivningen fremhæves det at virksomheden de seneste år konsekvent har opnået en vurdering på 4.6 ud af 5. Denne høje score indikerer en solid og omhyggelig overholdelse af miljøbestemmelserne, hvilket taler til Crossbridge Energy’s engagement i at opfylde deres miljømæssige forpligtelser.
Angående borgerklager om lugtgener og sundhedssymptomer, understreger Kirsten Grahn Nielsen, at Miljøstyrelsen tager disse bekymringer alvorligt og aktivt arbejder på at håndtere situationen. De er klar over problemet og har allerede igangsat handlinger for at adressere det. Dette inkluderer direkte kommunikation med Crossbridge Energy og en omhyggelig vurdering af virksomhedens tiltag til at afhjælpe problemet.
– Vi har været i kontakt med raffinaderiet, som har orienteret os om, hvordan problemet er opstået. Der er ikke tale om en bevidst omgåelse af vilkår eller regler, og vi vurderer, at virksomheden har sat de fornødne og mulige tiltag i gang for at afhjælpe problemet, skriver Kirsten.
Fra styrelsens side oplyses, at borgeres rapporterede oplevelser af hovedpine, hjertebanken og opkast er nye oplysninger og ikke noget de har hørt om før. Ligeledes har styrelsen kun modtaget to klager grundet generne, trods de ellers nogen flere rapporter om lugtgener og sundhedssymptomer. Hvilket kan antyde barrierer, der forhindrer effektiv rapportering og behandling af klager.
– Vi har ikke oplysninger, der indikerer, at der er tale om gentagne lugtgener i øvrigt. At folk har oplevet hovedpine, hjertebanken m.m. er en ny oplysning for os. I den konkrete sag har Miljøstyrelsen kun modtaget én klage i sidste uge og én klage her til morgen.
I forhold til lugtgener fra Crossbridge Energy fortæller Kristen Grahn Nielsen, at disse typisk skyldes “unormal drift under en eller anden form, f.eks. nedbrud af udstyr” og altså ikke er noget der kan forhindres.
– Hvis disse hændelser viser sig at være et resultat af ikke-godkendte ændringer i driften eller manglende overholdelse af vilkår, vil Miljøstyrelsen tage de nødvendige skridt til at håndtere situationen, uddyber hun.
CrossBridge Energy. Foto: AVISEN
Kan ikke forklares af miljøstyrelsen – Crossbridge Energy ønsker rene linjer
Når det kommer til den proceduren, der kræver et opkald til virksomheden og en fysisk underskrift fra klageren – selv midt om natten – erklærer Kirsten Grahn Nielsen, at dette ikke er et vilkår i miljøgodkendelsen, og dermed ikke et krav fra Miljøstyrelsen. Dette viser en kompleksitet i kommunikationen mellem Crossbridge Energy, berørte borgere og Miljøstyrelsen. Det antyder, at det er en intern procedure, som Crossbridge Energy selv har opsat. Styrelsen undlader at give yderligere forklaring på, hvorfor en sådan tidskrævende og potentielt afskrækkende proces er blevet sat op.
– Opkald og fysisk underskrift er ikke et vilkår i miljøgodkendelsen og dermed ikke et krav fra Miljøstyrelsen, så det har vi ikke mulighed for at præcisere. Desuden er det også muligt at klage direkte til Miljøstyrelsen over gener fra en virksomhed.
Til det fortæller Pressechef for Crossbridge Energy A/S, Torben Øllegaard Sørensen, at man håndterer alle henvendelser med omtanke og respekt for borgernes bekymring.
– Når folk tager sig tid til at give os en tilbagemelding, tager vi det dybt seriøst, det er vigtigt at huske på, at antallet af klager ikke nødvendigvis er en indikation af problemets omfang. Netop af den grund, tages alle klager meget alvorligt, vi har haft omkring 15-20 klager i alt i denne sag, og hver eneste en af dem har fået vores fulde opmærksomhed.
Ifølge Sørensen er kravet om en fysisk underskrift fra klageren et resultat af GDPR-reglerne, man skal ganske enkelt have lov til at videregive informationen til styrrelsen.
– Det har altid været en del af vores procedure at undersøge hændelser på stedet for klagen. Men om kravet om en fysisk underskrift er påbudt eller blot en intern aftale, det kan jeg ikke bekræfte med sikkerhed, forklarer han.
På trods af de udfordringer Crossbridge Energy har stået overfor, fremhæver Sørensen deres åbenhed og villighed til at samarbejde.
– Det her er en situation, vi helt sikkert helst ville være foruden og vi kan kun beklage den dybt, vores telefonlinjer er altid åbne, og vi opfordrer folk til at ringe, hvis de oplever noget. Selvom der nogle gange kan være andre årsager til lugtgener, så er vi altid klar til at tage imod opkald, siger han og tilføjer:
– Vi har et utroligt tæt samarbejde med Miljøstyrelsen og rapporterer straks, hvis vi oplever noget. Vi vil fortsat gøre vores yderste for at opretholde samarbejdet og stræber efter at minimere vores miljøpåvirkning.
Miljøstyrelsen har forsikret, at den vil fortsætte med at kommunikere åbent med borgerne og gøre sine afgørelser, tilsynsrapporter og andre vigtige oplysninger offentligt tilgængelige på DMA.dk.
– Alle afgørelser om miljøgodkendelse, påbud, miljøtilsynsrapporter m.v. annonceres på DMA.dk, forsikrer Kristen Grahn Nielsen.
Miljøstyrelsen mener at både de og raffinaderiet er på forkant, da Crossbridge Energy er under konstant overvågning og vil blive holdt ansvarlig for eventuelle overtrædelser, samtidig med at de er i konstant dialog med styrelsen.
En usædvanlig situation
Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia, understreger at situationen er enkeltstående og usædvanlig.
– Det er et helt isoleret tilfælde, som vi allerede ved er der sket noget under en vedligeholdelsesproces, som Crossbridge Energy har gennemført. Noget er løbet ud, som fremkalder den utroligt dårlige lugt.
Han har personligt været i kontakt med raffinaderiet og de er ærgerlig over situationen. Ifølge Tommy har der aldrig været sundhedsrisiko forbundet med hændelsen, hvilket dog ikke mindsker de ubehagelige oplevelser, som de lokale beboere har rapporteret.
Dog anerkender Nielsen, at der generelt kan være gener forbundet med at bo tæt på et raffinaderi, især i forbindelse med periodiske lugtproblemer. Han understreger vigtigheden af en fælles indsats for at adressere og minimere disse gener
– Vi skal i fællesskab arbejde på at forbedre de gener, der kan være ved at bo tæt på et raffinaderi.
Hele vejen rundt er der vilje til samarbejde og åbenhed over for dialog med det lokale samfund, når det gælder om at håndtere de miljømæssige udfordringer, som raffinaderiets drift kan medføre.
I en tid, hvor borgere i Fredericia føler sig overset og frustrerede over de vedvarende lugtgener, er Miljøstyrelsens kontinuerlige tilsyn og overvågning af Crossbridge Energy af afgørende betydning. Med en score på 4.6 ud af 5 i overholdelse af miljøbestemmelserne forpligter de sig til at fortsætte med at tage ansvar for deres miljøaftryk.
Danmark melder sig klar til at styrke Natos beredskab med betydelige militære bidrag. Fregatter, kampfly og en i Letland udstationeret bataljon er blandt de elementer, Danmark er villig til at bidrage med.
Dette blev meddelt under en orientering af Udenrigspolitisk Nævn mandag eftermiddag, hvor både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) deltog.
– Efter vores drøftelse med nævnet er vi nu i stand til at tale konkret om vores bidrag, herunder en fregat og mere, siger Lars Løkke Rasmussen efter mødet.
I denne uge, d. 21.-22. juni, vil Nato afholde en styrkegenereringskonference. Denne konference afholdes forud for Natos topmøde i Vilnius, der løber af stablen den 11.-12. juli. Det er på dette tidspunkt, at medlemslandene melder ind, hvad de kan og vil bidrage med til forsvarsalliancens styrkeberedskab.
I en efterfølgende pressemeddelelse uddybede forsvarsministeren yderligere om Danmarks forventede bidrag.
– Regeringens anbefaling er, at Danmark fra 2024 skal bidrage markant med vores deployerbare styrker til Natos styrkeberedskab, siger Troels Lund Poulsen.
Denne indsats inkluderer bl.a. en bataljon stationeret i Letland i perioder, fregatter, der fungerer som flagskib for Natos permanente flådestyrker, fregatgruppe 1, i et halvt år, samt luftmilitære kapaciteter som kampfly.
Det er endnu uvist, hvor de danske fregatter vil blive sendt, da Natos permanente flådestyrker konstant er på farten. Det er op til Nato løbende at trække på de ressourcer, den danske regering har stillet til rådighed.
LOKALT. Det begyndte med et enstemmigt bestyrelsesmøde den 18. marts. Den selvejende daginstitution Børnehaven Klokkefrøen i Bredstrup-Pjedsted ønsker at overgå til kommunal drift, og...
