Karen Frendø Ebbesen er ansat som ny sognepræst i Hannerup Kirke i Fredericia fra 1. juli 2023. Karen Frendø Ebbesen kommer fra en stilling som sognepræst i Tommerup-Broholm pastorat på Fyn, hvor hun har været præst i fire år.

Før var hun i Hjallese og Højby Kirker, og hun har tidligere arbejdet som vikar i Hannerup Kirke i 2017.

Nu glæder hun sig til at arbejde i Hannerup Kirke og flytte til Fredericia med sin mand Morten Frendø Ebbesen, som er forsker på SDU, og deres tre børn Alfred (2013), Karla (2015) og Lærke (2018).

– Jeg glæder mig helt vildt. Jeg kender allerede nogle mennesker, og jeg glæder mig til at møde endnu flere, siger den 38-årige sognepræst.

Mødt med tillid

Karen Frendø Ebbesen har altid haft sin tro som fast holdepunkt, og selvom hun på et tidspunkt overvejede medicinstudiet, blev det teologi, der vandt, da hun som ung studerende skulle vælge, hvilken sti, hun ville følge.

Det har hun ikke fortrudt.

– Det er fantastisk at blive mødt med den tillid, man bliver mødt med som præst. Det er en stor ære når mennesker fortæller om deres glæder og sorger, når der er noget vigtigt på spil i livet eller man står ved en skillevej, og på den måde være medvandrer i menneskers liv og tro. Og så er det også min opgave som præst at kunne åbne gardinet lidt til himlen – at turde vise en vej eksempelvis for hvordan man kan bede en bøn helt enkelt om det, der ligger én på hjerte, at lyse velsignelsen eller turde tale om en guddommelig virkelighed, også lige midt i vores daglige liv med hinanden, siger Karen Frendø Ebbesen.

Karen Frendø Ebbesen voksede op på Mors i miljøet omkring Blidstrup Efterskole, hvor hendes forældre arbejdede som lærere, og hvor familien, som også tæller to brødre, var engageret i kirkeligt arbejde, blandt andet i KFUM og KFUK.

Nyt og gammelt

Hannerup Kirkes nye sognepræst har gennem sin ungdom været aktiv i blandt andet Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, siddet i menighedsråd, sunget i kirkekor og arbejdet som frivillig på et kloster i Skotland. Mens hun læste teologi, deltog Karen Frendø Ebbesen i Kirkernes Verdensråds generalforsamling i Busan, Sydkorea, og kristendom på tværs af kulturer og kirkelige retninger har hendes interesse.

– Det er en vigtig pointe i min forståelse af kirkens væsen, at kirken går på tværs og over grænser. Derfor er arbejdet på tværs af sognegrænser og på tværs af kirkeskel også en helt essentiel del af kirkens væsen. Vi kan lære så meget af hinanden. F.eks. er jeg meget optaget af den udvikling, der finder sted inden for salmesang og gudstjenesteudvikling, både i folkekirken og i andre kirkesamfund herhjemme og i udlandet. Det er vigtigt at menigheden er deltagere, og ikke bare tilskuere i gudstjenestefejringen, og at forskellige mennesker oplever sig repræsenteret i den måde vi fejrer gudstjeneste på.

Nogle salmer klinger vidunderligt smukt på melodier som går hundredevis af år tilbage. Men en salme må også gerne være jazzet. For mig er det naturligt at blande nyt og gammelt, også i gudstjenestefejringen. Det er vigtigt at også de tusindår gamle tekster bliver læst i et sprog vi kan forstå. For det er vigtigt at gudstjenesterne er relevante for mennesker i dag. For i kirken kan man blive udfordret og engageret i verden omkring og i sit eget liv og tro på en anden måde, end man kan ved at gå en tur i skoven søndag formiddag, siger den nye sognepræst. Og så er man en del af et fællesskab.

– Jeg glæder mig helt vildt til at være en del af kirkelivet her i Hannerup, og til at arbejde sammen med frivillige, medarbejdere og præstekolleger, siger hun.

Kirken må gerne være en del af dagligdagen

Karen Frendø Ebbesens tilgang til præstegerningen er, at kirken skal være et sted man oplever at være velkommen og hører til, som den man er, uanset om man går i kirke hver søndag, deltager i kirkens aktiviteter, søger en stille stund og tænder et lys i kirkerummet en eftermiddag, eller om man ofte er at finde med en kop kaffe i hånden hos Jette i Cafe Hannerup.

– Det er vigtigt at dørtrinnet til kirken ikke er så højt, at man snubler over det. Det er vigtigt, at kirken ikke kun er for de få. Den er for alle. Som Grundtvig skrev i en salme, så er kirken bygget af levende sten. Og jeg håber, at alle i Hannerup sogn må opleve, at Hannerup kirke er deres kirke, og at kirken må være en del af dagligdagen. Et sted, hvor man kan finde ro og fred efter arbejde, hvor man kan være en del af et fællesskab, eller et sted hvor man kan fordybe sig i eller udfordre sin tro.

Og også den yngre del af befolkningen kan have stor glæde af kirken, mener hun:

– Jeg tror, det er godt at have nogle holdepunkter i sit liv, allerhelst helt fra man er lille. Og kirken er netop sådan et holdepunkt i livet. Et sted, hvor man kan gå hen med sine største følelser, sin stille taknemmelighed, glæden ved at få et barn, eller sorgen og vreden over at miste. Måske har præsten ikke alle svarene, men vi må stole på, at det har Gud. Og så må vi lægge alt i Guds hånd, siger Karen Frendø Ebbesen.