Branche-nestor: Autogrossistmarkedet er blevet et spil for de få – og de stærke

Af
Andreas Andreassen
-
0
Branche-nestor: Autogrossistmarkedet er blevet et spil for de få – og de stærke

Efter 50 år i autobranchen ser Jens Sørensen ind i 2026 med et klart budskab: Konsolideringen er slået igennem, kravene er eksploderet, og kun udbydere med kapital, tempo og fuld pakke overlever. Fremtiden tilhører ganske få – og måske endnu færre.

Autobranchen har forandret sig mange gange gennem de seneste årtier. Men ifølge branche-nestor Jens Sørensen er det først i de seneste år, at autogrossistmarkedet for alvor har sat sig i en ny og langt mere nådesløs struktur.

Med næsten 50 års erfaring fra branchen – blandt andet fra tiden med Nordic Forum og FTZ – ser han ind i 2026 med en klar vurdering: Der er ikke længere plads til mange spillere. Og slet ikke til dem, der kun kan noget af vejen.

»Konsolideringen har endelig sat sig. Der er nu ganske få mindre udbydere tilbage. Samtidig er en hel gruppering skrumpet voldsomt ind, og en anden vinge er gået konkurs. Der er ganske enkelt ikke længere plads til udbydere, som ikke kan levere hele pakken og fleksibilitet hele vejen rundt,« siger Jens Sørensen.

Ifølge ham peger udviklingen entydigt mod, at markedet i praksis vil blive fordelt mellem tre store aktører. Og måske endda færre på sigt.

»Det er utvivlsomt de tre store, som kommer til at fordele tingene imellem sig. Og på lidt længere sigt kan det sagtens ende med, at tre bliver til to. Det kunne jeg godt forestille mig inden for ganske få år,« siger han.

Kapital, logistik og tempo

Forandringerne handler ikke kun om ejerskaber og fusioner, men i mindst lige så høj grad om, hvad det kræver at drive en moderne autogrossist.

»Nutiden kræver dynamiske priser og et ekstremt moderne logistisk setup, hvor varestrømmene flyder med en hastighed, vi ikke har set før. Samtidig skal man have det helt rette mix i produktporteføljen – og den portefølje bliver både bredere og mere kompleks,« siger Jens Sørensen.

Det stiller store krav til kapitalgrundlaget. Ifølge ham er det en af hovedårsagerne til, at mindre og pressede aktører forsvinder.

»Det kræver mere kapital end nogensinde før. Derfor vil de sidste små – desværre – fade ud. Det er ikke et spørgsmål om vilje, men om struktur og økonomi,« siger han.

Samtidig peger han på, at ejerskabsmodeller spiller en større rolle, end mange måske tror.

»Danske, fritstående aktører har en klar fordel. Når beslutningerne ikke er bundet op på tunge, eksterne ejere, kan man flytte brikkerne hurtigere. Det betyder noget i en branche, hvor tempo og timing er afgørende.«

Nye krav til mennesker og organisation

Udviklingen stopper ikke ved lager og logistik. Også organisationerne bag kulisserne er under pres – og skal gentænkes.

»Omstillingen stiller helt andre krav til de mennesker, der skal varetage dagligdagens opgaver. Tidligere var der plads til mange specialister og servicehænder. I dag har de superaktive huse brug for dygtige generalister med bred forståelse og dyb indsigt på tværs af opgaverne,« siger Jens Sørensen.

Kompleksiteten i markedet og det konstante forandringspres betyder, at organisationerne skal kunne reagere hurtigt – og rigtigt.

»Der er et permanent pres for omstilling. Det kræver medarbejdere, som kan håndtere flere ting samtidigt og forstå helheden. Og det kræver samtidig en topprofessionel bestyrelse, som kan spille den operationelle ledelse bedre,« siger han.

Ifølge Jens Sørensen er koblingen mellem bestyrelse og daglig ledelse blevet en konkurrenceparameter i sig selv.

»Den samkobling vinder i dag. Det gør organisationen stærkere og mere beslutningsdygtig.«

Læringen fra storhedstiden

Når Jens Sørensen ser tilbage på årene med Nordic Forum og FTZ, er det ikke alene skalaen, han fremhæver. Det var i lige så høj grad tilgangen til kunderne.

»Vi tilpassede os hele tiden markedsbetingelserne og optrådte aldrig arrogant. Vi var på øjenhøjde med kunderne og holdt en tæt dialog om alt,« siger han.

Det skabte ifølge ham et særligt relationsmiljø, som blev afgørende for de markedsandele, selskaberne opnåede.

»Det udmøntede sig i et tæt samspil, gensidig loyalitet og plads til, at alle kunne tjene penge. Dermed kunne vi i fællesskab holde samhandelscirklen i gang. Det var et unikt relationsmiljø.«

En tilgang, han mener, stadig er relevant – også i en langt mere digital og strømlinet branche.

Fremtiden: færre spillere, større kompleksitet

Ser man tre til fem år frem, forventer Jens Sørensen, at branchen igen vil have rykket sig markant.

»Vi vil være et helt andet sted. Morgendagens vindere skal mestre en balancegang, hvor systematikker strømlines og forenkles – samtidig med at kompleksiteten stiger,« siger han.

Bilparken er under hastig forandring, og det stiller nye krav til grossisterne.

»Der vil være endnu større krav til udbyderne, fordi bilparken ændrer sig med lynets hast. Man skal kunne afdække både nyt og gammelt, som kører rundt på vejene samtidig,« siger han.

Samtidig bliver digitale værktøjer og automatisering afgørende for at holde omkostningerne nede.

»Der skal være de rette digitale backup-værktøjer på alle områder. Det handler om akkumuleret automatisering for at nedbringe tunge kapacitetsomkostninger.«

Alt i alt tegner Jens Sørensen et billede af en branche, hvor erfaring stadig tæller – men hvor det ikke længere er nok.

»Det er ikke længere et marked, hvor man kan leve på historien alene. Det er et spil for dem, der har kapitalen, organisationen, tempoet og modet til at tage de rigtige – og nogle gange smarte – skaktræk.«

Ind i 2026 står én ting klart i hans analyse: Autogrossistverdenen er blevet mindre, hurtigere og langt mere krævende. Og den udvikling er langt fra slut.

Konfliktbålet i Danmark har lige fået tilført brænde fra landspolitiker

Af
Jens Jørn Pedersen
-
0
Konfliktbålet i Danmark har lige fået tilført brænde fra landspolitiker

OPINION. ”Landspolitikeren” Karsten Byrgesen har en ”opinion” i Fredericia Avisen under overskriften: ”KRISTNE SKAL IKKE BØJE NAKKEN”, hvor det meget tydeligt fremgår, hvorledes hans syn på de tre monoteistiske religioner: Jødedom, Kristendom og Islam er. Antisemitisme skyldes udelukkende de islamiske indvandrere.

Øjensynligt forstår Karsten Byrgesen ikke, at han som ”dansk politiker” splitter i stedet for at samle, og desværre er han ikke den eneste landspolitiker, der skaber splid i samfundet, hvor vi kunne ønske, at vi alle stod sammen.

Mellemøstens patriarkat blev indført i Danmark tilbage i 800-tallet af Ansgar. Og nu er det blevet Danmarks grundlag i åndelig tænkning, men vi glemmer, at Kristendommen udspringer af Jødedommen, og igen udspringer Islam af Jødedommen og Kristendommen tilsammen, og i alle tre religioner er det faderfiguren, der er dominerende sammen med reduktion af kvindernes værdi.
Kristendommen har mange forskellige afskygninger som eksempelvis: Pietismen, Indre Mission, Russisk- og Græsk Ortodoksi, Katolicismen plus mange andre inklusive uendelige forvrængninger i bl.a. USA og England.

Bland andet krigedes man op igennem Middelalderen om små ligegyldige formuleringer og tolkninger af Biblens Gl. Testamente og Nye Testamente, hvor man ligesom nu tolker Biblens ord efter hvad man nu synes er rigtigt. I Koranen er nogle formuleringer forstærket og andre gjort meget mere menneskelige. Alt i alt forsøger man at tolke de ”religiøse” ord, således at de passer ind i egen kultur, hvorved noget bliver bedre og andet meget værre.

I lille Danmark tolker man ligeledes efter forgodtbefindende (det gælder også universitetsuddannede teologer) afhængig af, hvor man føler, at man hører til.

Således har den monoteistiske (patriarkalske) religion skabt masser af splid igennem sikkert mere end 3.000 år.

Jøderne må ukritisk opføre sig som de vil i Mellemøsten, og Muslimerne har godt af at blive kanøflet (elsk din næste som dig selv)!

Nu bærer ”danske politikere” brænde til bålet i stedet for at fjerne bålet. Det gælder især såkaldte borgerlige politikere med særlig vægt på Dansk Folkeparti (løber efter MAGA), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og nu politikere uden nogen egentlig portefølje.

Viceborgmester: Billige boliger og et dårligt ry holder Fredericia fast i høj overførsel

Af
Andreas Andreassen
-
0
Viceborgmester: Billige boliger og et dårligt ry holder Fredericia fast i høj overførsel

Andelen af borgere på offentlig forsørgelse er steget svagt i Fredericia over de seneste ti år – trods national fremgang. Ifølge viceborgmester Susanne Eilersen hænger udviklingen tæt sammen med boligmarkedet, flyttemønstre og et sejlivede ry, som kommunen nu forsøger at bryde med målrettede indsatser.

Danmark har historisk få borgere på offentlig forsørgelse. Alligevel viser nye tal, at udviklingen ikke er jævnt fordelt mellem landets kommuner. I Fredericia er andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse steget svagt over de seneste ti år – fra 22,7 til 22,8 procent. Det betyder, at næsten hver fjerde borger mellem 16 og 66 år i dag modtager en form for offentlig ydelse.

Ifølge viceborgmester Susanne Eilersen er der ikke én enkel forklaring på udviklingen. Men boligmarkedet spiller en afgørende rolle.

»Noget af det handler helt klart om de billige boliger, vi har – især inde i Midtbyen. Når folk med færre penge mellem hænderne ser på, hvor de kan få en bolig, de også har råd til at betale, så er Fredericia en af de byer i Trekantområdet med flest billige lejeboliger,« siger hun.

Et ry, der hænger ved

Ud over boligpriserne peger Susanne Eilersen på et andet forhold, som er sværere at måle – men som ifølge hende har stor betydning.

»Fredericia har haft et ry for, at det er nemt at få overførselsindkomster her. Jeg håber, det kun er et ry, men sådan nogle rygter er svære at slippe af med,« siger hun.

Hun forklarer, at unge mennesker – særligt dem, der overvejer et år eller to på kontanthjælp – kan vælge bopæl ud fra, hvor de tror, det er lettest at få hjælp.

»Hvis man har den opfattelse, og samtidig kan få en billig bolig, så flytter man jo dertil. Det er et ry, vi skal af med, for vi har faktisk lavet mange indsatser for både at få unge i job og i uddannelse. Men det tager tid at ændre sådan noget.«

Indsatserne virker – men nye flytter til

Ifølge viceborgmesteren er det vigtigt at forstå, at den svage stigning ikke nødvendigvis betyder, at kommunen står stille.

»Jeg tror faktisk på, at vi lykkes med en del af indsatserne over for dem, der bor her i forvejen. Vi får mange i job, i fleksjob eller i uddannelse. Men hvis der så samtidig flytter tilsvarende nye borgere til hvert år, som står uden for arbejdsmarkedet, så falder andelen jo heller ikke,« siger Susanne Eilersen.

Hun beskriver udviklingen som en form for fødekæde, hvor fremskridt og tilflytning udligner hinanden.

»Derfor bliver det status quo. Det gør det svært at knække kurven nedad, men det betyder ikke, at vi skal give op. Tværtimod skal vi fortsætte – og skrue endnu mere op for de indsatser, vi allerede har sat i gang.«

Fokus på unge og kontanthjælp

Når hun bliver spurgt, hvor kommunen især skal sætte ind, er svaret klart.

»Der er stor forskel på former for offentlig forsørgelse. Er man på førtidspension eller seniorpension, er det noget andet. Men det er de unge og kontanthjælpen, vi først og fremmest skal have fokus på,« siger hun.

Ifølge Susanne Eilersen handler det ikke kun om arbejdsmarked, men om hele familiens situation.

»Job er utrolig vigtigt. Det giver bedre økonomi, men også bedre status og stabilitet i familien. Og det er helt afgørende, hvis vi skal bryde den negative spiral, hvor børn vokser op i fattigdom.«

Hun peger samtidig på, at den nye arbejdsmarkedsreform stiller nye krav til kommunerne.

»Det er blevet sværere at få både kontanthjælp og førtidspension. Det betyder, at vi som kommune får en endnu større opgave med at efteruddanne folk, få dem i uddannelse og videre i job.«

Målsætning: mod landsgennemsnittet

Landsgennemsnittet for andelen af offentligt forsørgede ligger i dag på 15,5 procent. Fredericia ligger markant over det niveau.

Når Susanne Eilersen bliver bedt om at sætte et politisk mål, tøver hun ikke.

»Jeg synes helt klart, at vi skal have en målsætning om at komme ned på landsgennemsnittet. Det er jo det naturlige pejlemærke,« siger hun.

Hun understreger dog, at vejen dertil ikke er enkel.

»Vi kan ikke bare trylle. Men det er den retning, vi skal arbejde efter – med fokus på dem, der reelt kan hjælpes videre i job og uddannelse.«

Dialog med udlejerne

Boligmarkedet vender tilbage som et centralt tema. For selvom kommunen ikke kan diktere private udlejere, mener Susanne Eilersen, at dialogen er afgørende.

»Vi skal have en løbende dialog om, hvordan boligerne kan blive renoveret og opgraderet, så de er tidssvarende. Der er stadig lejligheder i Midtbyen, som trænger til et løft,« siger hun.

Samtidig anerkender hun dilemmaet.

»Det er en balance. Vi skal have boliger, som folk har råd til at bo i, men vi skal også sikre en ordentlig standard. Den balance skal vi finde sammen med de private udlejere.«

Ifølge viceborgmesteren har kommunen allerede haft dialogen i flere år, og en del boliger er blevet renoveret.

»Der er rigtig mange lejligheder, der allerede er blevet moderniseret. Med det nye byråd håber jeg, at vi kan sætte endnu mere fart på den dialog, så endnu flere boliger i Midtbyen bliver tidssvarende.«

Et stort potentiale

Næsten hver fjerde borger i den arbejdsdygtige alder i Fredericia står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det ser Susanne Eilersen ikke kun som en udfordring – men også som et potentiale.

»Der er et kæmpe potentiale. Både for kommunekassen og for velfærden, men først og fremmest for familierne selv,« siger hun.

Hun peger på, at selvom borgere på overførselsindkomst stadig bidrager til lokaløkonomien, er der store gevinster ved at få flere i ordinært job.

»Hvis vi kan hjælpe mor og far ud i arbejde, så bliver de mindre økonomisk pressede. Det giver mere overskud i familien og bedre forudsætninger for at håndtere udfordringer som børn i fattigdom, mistrivsel og skolevægring.«

For Susanne Eilersen hænger tingene tæt sammen.

»Det hele hænger sammen. Arbejde, økonomi, trivsel og børnenes fremtid. Hvis vi kan løfte familierne både socialt og økonomisk, så giver det en enorm gevinst for Fredericia Kommune.«

Hun erkender, at vejen er lang – men fastholder, at retningen er klar.

»Det er ikke nemt, og det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men hvis vi vil ændre udviklingen, er vi nødt til at blive ved. Også selvom resultaterne først viser sig over tid.«

Læs også

Flere offentligt forsørgede i Fredericia – trods historisk lavt niveau på landsplan

Nyt millionbyggeri styrker luftfragten i Billund Lufthavn

Af
Andreas Andreassen
-
0
Nyt millionbyggeri styrker luftfragten i Billund Lufthavn

Billund Lufthavn og HT Transport investerer 80 millioner kroner i et nyt og markant anlæg til luftfragt og logistik. Byggeriet går i gang i foråret 2026 og skal styrke Billund Lufthavns position som et af Nordeuropas vigtigste knudepunkter for luftfragt – i en periode, hvor passagertrafikken har været under pres.

Det nye byggeri opføres i forlængelse af de eksisterende fragtbygninger i Billund Lufthavn og kommer til at rumme cross-docking-terminal, langgodshal, sikret lager og nye administrationsfaciliteter. Anlægget bliver samtidig fremtidig base for HT Transports aktiviteter i Billund.

»Vi har haft endnu et stærkt år for luftfragt med mængder på niveau med rekordåret 2024. De nye faciliteter understreger vores rolle som en af Nordeuropas vigtigste porte for luftfragt, og vi forventer, at de forstærker vores position yderligere i 2026,« siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Luftfragt på rekordniveau

Siden 2019 er fragtmængderne i Billund Lufthavn steget med godt 20 procent, og lufthavnen står nu for omkring 20 procent af Danmarks samlede luftfragt.

I december 2025 blev der fragtet 6.743 tons luftfragt, og for hele året landede tallet på 86.458 tons – tæt på rekordåret 2024, hvor knap 90.000 tons passerede gennem lufthavnen.

Med det nye byggeri bliver kapaciteten og effektiviteten i overgangen mellem lastbil og fly styrket markant. Anlægget etableres på et grundareal på 26.000 kvadratmeter og rummer blandt andet 54 lastbilramper i et cross-docking-setup, som sikrer ekstremt korte procestider mellem vejtransport og cargofly.

»Når fragten vokser, skal faciliteterne følge med. Det nye byggeri giver et bedre flow, kortere håndteringstid og en mere robust drift – til gavn for speditører, afskibere og hele værdikæden,« siger Jørgen Poulsen, bestyrelsesformand i HT Transport.

HT Transport er en familieejet logistikvirksomhed med rødder tilbage til 1973 og har hovedsæde i Billund.

Et markant anderledes år

Mens luftfragten har holdt et højt niveau, blev 2025 et markant anderledes år for passagertrafikken i Billund Lufthavn. Ryanair lukkede sin base i Billund og stoppede flyvningerne med udgangen af marts – blandt andet som følge af den nye danske passagerafgift.

»Vi stod til at miste omkring en tredjedel af vores samlede antal passagerer fordelt på 25 ruter, da Ryanair forlod os. Det skabte turbulens – ikke kun i lufthavnen, men i hele vores optageområde. Hoteller, turistattraktioner, erhvervsliv og rejsende fra nord, syd, øst og vest blev påvirket,« siger Jan Hessellund.

I hele 2025 rejste 3.058.981 passagerer gennem Billund Lufthavn, hvilket svarer til et fald på 22 procent sammenlignet med 2024.

Til gengæld voksede netværksselskaber som KLM, Lufthansa og Air France med 11 procent, mens øvrige selskaber – herunder Norwegian og Wizz Air – voksede med 34 procent. Flyene havde i gennemsnit en belægningsprocent lige under 80, og mere end hver tredje passager var erhvervsrejsende.

Forventninger til 2026

Billund Lufthavn går ind i 2026 med ambitionen om at genvinde en stor del af den tabte passagertrafik. Norwegian har allerede annonceret 10 nye ruter fra Billund med åbning i foråret 2026.

»Vi forventer at have hentet omkring 800.000 af de cirka 1,3 millioner tabte passagerer tilbage ved udgangen af 2026. Det vil give en vækst på mellem 5 og 10 procent sammenlignet med 2025,« siger Jan Hessellund.

Samtidig fortsætter investeringerne i luftfragt og logistik, hvor det nye byggeri bliver en central del af Billund Lufthavns Airport City-strategi. Strategien har fokus på at udvikle arealerne omkring lufthavnen, tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser.

Med kombinationen af stærk luftfragt, nye investeringer og udsigt til genopretning af passagertrafikken står Billund Lufthavn ved indgangen til 2026 med både robuste forretningsben og et klart blik rettet mod fremtiden.

Mette Frederiksen har ikke lært af sin egen lektie

Af
Poul Rand
-
0
Mette Frederiksen har ikke lært af sin egen lektie

Hvis regeringen vil hjælpe folk, så hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.

I sin nytårstale erkender Mette Frederiksen, at regeringen “ikke har gjort nok” ved de høje fødevarepriser. Løsningen? En ny fødevarecheck og mulig momslempelse på udvalgte varer. Det lyder omsorgsfuldt. 

MEN, men, men: Problemet er bare, at vi har prøvet modellen før – og den daværende socialdemokratiske étpartiregering fejlede spektakulært. Varme check-politikken i 2022 kostede 147 mio. kr. i fejl og ramte helt forkert. 

I 2022 indførte regeringen varmechecken: 6.000 kr. skattefrit, automatisk udbetalt til omkring 400.000 husstande. Ordningen byggede på BBR-data og indkomstoplysninger fra 2020. Resultatet var administrativt kaos og social skævhed. Kollegiebeboere, rockerborge mv. fik penge uden at være berettiget, fordi hele bygninger var registreret forkert. Husstande uden gasfyr modtog støtte, fordi registrene ikke var opdateret. 

13.800 husstande med for høj indkomst fik alligevel checken på grund af beregningsfejl. Samlet set blev der ifølge efterfølgende opgørelser udbetalt omkring 147 millioner kroner forkert. Pengene kunne ikke kræves tilbage. Fejlene var statens. Tilliden røg.

Det er den lektie, regeringen burde have lært er: Særchecks, der baserer sig på hastelovgivning, rammer forkert, koster dyr administration og skaber vilkårlig ulighed. Det er politisk déjà vu.

Hvis regeringen reelt vil hjælpe dem med færrest penge, findes der en langt enklere og mere fair løsning: Hæv bundfradraget – eller sænk skatten permanent. Hjælpen kommer automatisk, hver måned, til alle – og især til dem, der har mindst. At foreslå mere af det samme efter varmecheck-fiaskoen, er enten politisk hukommelsestab – bevidst symbolpolitik fra Christiansborg eller politisk déjà vu af værste skuffe.

Jeg gentager: Hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.

Snebyger, frost og risiko for glatte veje i hele landet

Af
Andreas Andreassen
-
0
Snebyger, frost og risiko for glatte veje i hele landet

Vintervejret holder fortsat sit greb om Danmark. Ifølge den seneste vejrudsigt, der gælder frem til søndag morgen og er udsendt lørdag klokken 07.45, er der udsigt til snebyger over store dele af landet – men også perioder med sol, særligt først på dagen i den sydvestlige del af landet.

Temperaturen ligger i dag mellem fem graders frost og frysepunktet. Mod sydvest ventes det tørt vejr i morgentimerne med nogen eller en del sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det også her mere skyet med snebyger.

I aften og i nat bliver vejret letskyet til skyet med snebyger mange steder. Temperaturen falder til mellem én og otte graders frost, lokalt helt ned omkring ti graders frost. Vinden er svag til jævn fra nord og vest, men ved kysterne kan der stedvis forekomme frisk til hård vind.

Der er samtidig risiko for sne-, rim- og isglatte veje i hele landet.

Den kommende tid byder på egentligt vintervejr med isdøgn og snebyger. Fredag gjorde sneen sit indtog flere steder, især i Nordjylland og Nordsjælland. I Nordjylland er der indtil nu faldet mest sne, med fem til ti centimeter mange steder og lokalt op til omkring 15 centimeter.

Udviklingen fortsætter lørdag, hvor snebyger især rammer Nordjylland, Djursland og Sjælland. I den sydvestlige del af landet bliver der først på dagen mulighed for sol, men også her ventes mere skyet vejr og snebyger senere på dagen.

Sneen falder i bygeform, hvilket betyder, at der kan være store lokale forskelle. Nogle steder kan få betydelige mængder sne, mens andre stort set går fri. Lokalt kan der falde op mod 15 til 20 centimeter sne dér, hvor bygerne er kraftigst.

De fleste vil dog i løbet af weekenden opleve snebyger. For nogle giver det mulighed for vinterhygge med kælketure, snemandebygning og sneboldkampe. For trafikanter kan det samtidig betyde udfordringer, da der flere steder er risiko for sne- og isglatte veje.

Den kolde luft, som i øjeblikket strømmer ned over Danmark fra nord, betyder desuden lave temperaturer i nattetimerne. Mange steder ventes nattefrost på mellem fem og ti grader. Dagtemperaturen når kun op mellem fem graders frost og frysepunktet.

Dermed vil langt de fleste opleve såkaldte isdøgn, hvor temperaturen ikke kommer op på frysepunktet eller derover.

30-årig mand anholdt for drab på 77-årig

Af
Andreas Andreassen
-
0
30-årig mand anholdt for drab på 77-årig

Fyns Politi har fredag den 2. januar 2026 klokken 16.46 anholdt en 30-årig mand fra Odense Kommune og sigtet ham for drab efter straffelovens § 237. Det oplyser politiet fredag aften.

Drabssagen knytter sig til fundet af en 77-årig mand fra Svendborg Kommune, som den 30. december 2025 blev fundet død i et skur i tilknytning til sin bopæl på Sandalsvej i Svendborg.

Siden fundet af den dræbte har Fyns Politi gennemført en intensiv efterforskning, som nu har ført til anholdelsen af den 30-årige mistænkte.

Den anholdte mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør lørdag den 3. januar 2026 ved Retten i Svendborg. Det præcise tidspunkt for grundlovsforhøret er endnu ikke fastlagt, men vil blive oplyst i en separat pressemeddelelse lørdag morgen.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi vil af hensyn til den videre efterforskning anmode om, at grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis pressemeddelelse offentliggjort på X fredag den 2. januar 2026 klokken 20.53.

Stak mand i brystet – kvinde fremstilles i retten

Af
Andreas Andreassen
-
0
Stak mand i brystet – kvinde fremstilles i retten

En 44-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør efter knivstik i Grindsted

En 44-årig kvinde med bopæl i Billund Kommune bliver fredag klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kvinden er sigtet for grov vold ved at have stukket en mand i brystregionen med en kniv. Hændelsen fandt sted fredag morgen omkring klokken 05 på en adresse i Grindsted.

Ifølge politiet pådrog manden sig skader og blev bragt til behandling. Han er ikke alvorligt tilskadekommet.

Anklagemyndigheden forventer at anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret.

Opdatering kl. 14.57:

Sydøstjyllands Politi oplyser, at kvinden i forlængelse af grundlovsforhøret er blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og kvinden har taget forbehold for at kære rettens afgørelse.

Advarsel om glatte veje i weekenden

Af
Andreas Andreassen
-
0
Advarsel om glatte veje i weekenden

Bilister bør være ekstra opmærksomme i weekenden. Ifølge Vejdirektoratet er der risiko for glatte veje flere steder i landet fredag og i løbet af weekenden.

Temperaturen ventes at falde samtidig med, at der kan komme sne. Det kan give glatte vejbaner, og trafikanter opfordres derfor til at tilpasse hastigheden efter forholdene, holde god afstand og være særligt opmærksomme på udsatte strækninger.

Ifølge Vejdirektoratet gælder risikoen især:

  • skovstrækninger
  • lavtliggende områder
  • broer og vejstrækninger på og under broer

På Vejdirektoratets trafikkort fremgår der fredag formiddag meldinger om pletvis isglatte veje flere steder i landet. I blandt andet dele af Jylland og på Fyn meldes der om glat føre på udsatte strækninger, mens vejforholdene generelt kan ændre sig hurtigt i takt med temperaturfaldet.

Vejdirektoratet oplyser, at der saltes på statsvejene efter behov, mens kommunerne håndterer de kommunale vejnet. Bilister opfordres til løbende at holde sig orienteret om vej- og føreudsigter.

Færre offentligt forsørgede i Kolding – men kommunen ligger fortsat over landsgennemsnittet

Af
Andreas Andreassen
-
0
Færre offentligt forsørgede i Kolding – men kommunen ligger fortsat over landsgennemsnittet

Danmark har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, men udviklingen er ujævnt fordelt. I Kolding Kommune er andelen faldet svagt over de seneste ti år, viser en ny analyse – men kommunen befinder sig fortsat i den del af landet, hvor forsørgelsesbyrden er relativt høj.

Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Det er hovedkonklusionen i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har gennemgået udviklingen i alle landets kommuner fra 2015 til 2025.

På landsplan er andelen faldet til 15,5 procent, og der er i dag omkring 82.000 færre borgere på offentlig forsørgelse end for ti år siden. Men bag det samlede, positive billede gemmer sig store geografiske forskelle – og her placerer Kolding Kommune sig midt i spændingsfeltet.

Svagt fald i Kolding

I 2015 var 19,7 procent af Koldings borgere i alderen 16–66 år på offentlig forsørgelse. I 2025 er andelen faldet til 19,1 procent. Det svarer til et fald på 0,5 procentpoint over ti år.

Udviklingen går dermed i den rigtige retning, men Kolding ligger fortsat klart over landsgennemsnittet. Kommunen befinder sig i en gruppe, hvor forsørgelsesandelen er lavere end i de mest belastede yderkommuner, men højere end i de større bykommuner, der har oplevet markante fald.

Til sammenligning ligger Gentofte Kommune på 9,3 procent, mens Lolland Kommune topper med 32,4 procent offentligt forsørgede. Kolding placerer sig således i den øvre del af midterfeltet.

Et tydeligt geografisk mønster

Analysen peger på et klart skel mellem by og land. Store bykommuner som København, Odense og Aarhus har haft betydelige fald i andelen af offentligt forsørgede, mens mange land- og yderkommuner har oplevet stigninger.

Kolding deler karakteristika med begge grupper. Kommunen har oplevet erhvervsudvikling og vækst, men ligger samtidig i et område, hvor flere omkringliggende kommuner kæmper med stigende forsørgelsesandele. Det betyder, at Kolding – trods et fald – fortsat står med en relativt tung opgave sammenlignet med de største byer.

Konsekvenser for kommunens økonomi

Når en relativt stor del af befolkningen er på offentlig forsørgelse, har det direkte betydning for kommunens økonomi. Skatteindtægterne bliver lavere, mens udgifterne til overførselsindkomster stiger.

Det kommunale udligningssystem udjævner noget af forskellen, men ifølge analysen kun delvist. Efter det første år på offentlig forsørgelse er det i høj grad kommunerne selv, der skal betale hovedparten af udgifterne.

For Kolding betyder det, at selv et beskedent fald i andelen af offentligt forsørgede kan have positiv betydning for det økonomiske råderum – men også at kommunen fortsat er mere sårbar end kommuner med lavere andel.

Boligmarked og flytninger spiller ind

Analysen peger på, at boligmarkedet er en væsentlig forklaring på de geografiske forskelle. De høje boligpriser i de største byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.

Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere mod storbyerne, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og gør det vanskeligere for kommuner som Kolding at trække andelen af offentligt forsørgede markant ned.

Færre på kontanthjælp – flere i fleksjob

Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er faldet i Kolding, er sammensætningen af ydelser ændret markant.

På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er blevet udfaset for mange. Til gengæld er der kommet flere borgere i fleksjob, som for mange fungerer som et skridt tættere på arbejdsmarkedet – om end med nedsat arbejdstid.

Udviklingen afspejler et stærkt arbejdsmarked, men også en voksende gruppe borgere med helbredsmæssige eller sociale udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.

National fremgang – lokale udfordringer

At Danmark samlet set har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, er bemærkelsesværdigt – ikke mindst i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.

Men analysen viser også, at fremgangen er ulige fordelt. For Kolding Kommune betyder det, at man kan notere et mindre fald i andelen af offentligt forsørgede, men samtidig må forholde sig til, at kommunen fortsat ligger over landsgennemsnittet.

Udviklingen rejser spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.

Indtil da står Kolding – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – med opgaven at fastholde den positive udvikling og samtidig håndtere de strukturelle udfordringer, der følger med en fortsat relativt høj andel af borgere på offentlig forsørgelse.

1...172173174...1.976Side 173 af 1.976
Sent OB-stik knuser FC Fredericia i Odense

Sent OB-stik knuser FC Fredericia i Odense

Andreas Andreassen - 0
Det så længe ud til, at FC Fredericia skulle hente et point med hjem over Lillebælt. I stedet måtte fredericianerne rejse hjem med tomme...
Naturbørnehave i Bredstrup-Pjedsted vil ind under kommunen

Naturbørnehave i Bredstrup-Pjedsted vil ind under kommunen

Forurenede grunde ved Læsøvej: Politikerne skal beslutte, om borgerne må få deres sag prøvet i retten

Forurenede grunde ved Læsøvej: Politikerne skal beslutte, om borgerne må få...

LIVE: FC Fredericia kan tage stort skridt mod overlevelse

LIVE: FC Fredericia kan tage stort skridt mod overlevelse

Blændet bilist kørte i træ i aftenmørket

Blændet bilist kørte i træ i aftenmørket