-3.1 C
Copenhagen
torsdag 25. december 2025

Bil totalsmadret i Odense – ruder knust og alle fire dæk punkteret

0
Bil totalsmadret i Odense – ruder knust og alle fire dæk punkteret

DØGNRAPPORT. En bilejer i Odense NØ fik sig mandag morgen et chokerende syn. På Egeparken stod bilen nemlig tilbage som et totalt ødelagt vrag. Ifølge Fyns Politi er både for- og bagrude smadret, og alle fire dæk punkteret. En sag, der er registreret som groft hærværk, og som nu efterforskes.

Hærværket på bilen blev den mest opsigtsvækkende sag i Fyns Politis døgnrapport, men det var langt fra den eneste.

I Odense NV blev der begået indbrud på Havtornvænget, hvor tyve kom ind via et opbrudt vindue. Udbyttet tæller både sølvtøj, smykker og kontanter, men ejeren har endnu ikke det fulde overblik. Også på Ambrosius Stubs Vej i Odense C har der været ubudne gæster, og her forsvandt gerningsmanden med pas og personlige papirer.

Politiet registrerede desuden hærværk på en traktor i Odense M, hvor ledningsnet og elektriske kabler var flået ud. Endnu et eksempel på kriminalitet, der rammer hårdt, fordi det går direkte ud over folks arbejde og hverdag.

I Svendborg blev en 30-årig kvinde sigtet for at have stjålet en mobiltelefon. Da patruljen gik videre med sagen, fandt de euforiserende stoffer på hende, og derfor måtte hun tage imod endnu en sigtelse. Samme døgn blev en 35-årig mand i byen sigtet for narkobesiddelse, ligesom en 19-årig mand i Odense NØ blev standset med stoffer på sig i Fyrreparken.

Der var også flere indbrud og tyverier andre steder på Fyn. I Vissenbjerg blev to havetraktorer meldt stjålet, i Ullerslev var der indbrud uden udbytte, og i Søndersø blev en pung med kontanter og kort stjålet direkte fra en jakkelomme.

Fyns Politi har travlt med at efterforske de mange sager, men det er især den ødelagte bil på Egeparken, der står tilbage som billedet på et døgn, hvor hærværk og tyveri satte sit præg på Fyn.

Kilde: Fyns Politi døgnrapport, 22. september 2025

Ny forhal på Fredericia Rådhus skal give borgerne en ny oplevelse af kommunen

0
Ny forhal på Fredericia Rådhus skal give borgerne en ny oplevelse af kommunen

POLITIK. Fredericia Kommune har åbnet rådhusets forhal i en ny udgave. Et sted, der tidligere blev oplevet som sterilt og højtideligt, står nu som et lyst og imødekommende rum, hvor borgerne skal kunne sænke skuldrene og møde kommunen i øjenhøjde. Det var ideen bag, blev der i dag fortalt, da man indviede de nye rammer.

Ved indvielsen talte borgmester Christian Bro, udvalgsformand Connie M. Eden og direktør for Unge, Voksen og Senior, Mette Heidemann. Alle tre fremhævede, at transformationen ikke blot handler om indretning og arkitektur, men om en ny måde at møde borgerne på.

Mette Heidemann beskrev oplevelsen af forandringen set i et længere perspektiv. »Da jeg trådte ind i det her første gang for knap fire år siden på min første arbejdsdag, tænkte jeg: Hold da op et rum. I dag tænker jeg: Velkommen til nutiden,« sagde hun og fortsatte: »Det er lykkedes at skabe et rum, man har lyst til at gå ind i. Et hus, som er vores allesammens hus.«

Hun understregede, at borgerne skal opleve mødet med kommunen som hjælpsomt, og at de fysiske rammer nu kan understøtte det. »Vi er optaget af, at når man møder kommunen, så skal det være hjælpsomt. Det tror vi også, de her rammer kan være med til at sikre. Vi har allerede hørt borgere sige, at her er blevet hyggeligt. Det betyder, at man kan sænke skuldrene, når man møder systemet,« sagde hun.

Fra skranker til sofaer

Connie M. Eden, udvalgsformand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, satte ord på den rejse, udvalget har været igennem. »Da vi tiltrådte udvalget, var en af vores første opgaver at finde ud af, hvad borgerservice egentlig var. Dengang var forhallen et sterilt rum, lidt højtideligt, hvor man næsten havde lyst til at liste, når man trådte ind. Der var ikke mulighed for at sætte sig, og der var ikke plads til at have sine børn med på en ordentlig måde,« sagde hun.

I dag er billedet et andet. »Nu er her sofaer, hvor man kan sidde og hygge sig. Jeg gik igennem for nylig og tænkte, om folk bare sad der for at holde pause, eller om de havde et ærinde. Det gør ikke noget, for det er netop meningen, at rummet også skal kunne bruges sådan,« sagde Connie M. Eden.

Hun fremhævede, at den største forandring er, at de gamle skranker er væk. »Skranken og gangen bagved gjorde det ubehageligt at komme herind. Det gav en følelse af usikkerhed, og det er væk nu. I dag kan man sætte sig og tale med en medarbejder. Med teknologien og lydtæppet er det muligt at have en fortrolig samtale. Det kunne man ikke før, hvor man stod på række ved en skranke,« sagde hun.

Udvalgsformanden takkede de mange, der har bidraget. »Tusind tak til alle de mennesker, der har været involveret i projektet. Borgere, medarbejdere, arkitekter og andre interessenter. Det er en stor glæde at indvie et rum, der både kan klare daglig drift og tage imod gæster på højere niveau, hvis det skulle blive aktuelt,« sagde hun.

Respekt for husets sjæl

Mette Heidemann understregede, at processen ikke har været uden bump. »Vi har bevidst skyndt os, og det har været vigtigt for os at prøve tingene af. Nogle politikere har tænkt, hvad i alverden har I gang i, fordi det har rodet undervejs og set mærkeligt ud. Da vi fandt gamle planter og flyttede rundt, har det ikke alt sammen set kønt ud, men det har været nyt. Vi har gjort det med respekt for medarbejderne, for borgerne og for huset,« sagde hun.

Hun lagde vægt på, at arkitektens rolle har været vigtig. »Det er gjort med respekt for husets sjæl og udtryk. Selv billederne er tænkt ind i det nye rum. Det glæder mig, at vi nu kan stå her og sige, at det er blevet fint. Det er også et sted, hvor børnene kan spise frokost i deres fritid fra skolen, og hvor man bare kan komme forbi og drikke en kop kaffe. Forhallen er for os alle sammen,« sagde hun.

Borgmester Christian Bro lagde vægt på, at forandringen har været drevet af udvalget og medarbejderne. »Jeg har haft fornøjelsen af at gå forbi og se, hvordan det er vokset frem. Men jeg har ikke selv haft meget med det at gøre. Derfor er det også det rigtige at give ordet videre til dem, der har taget beslutningerne og gjort arbejdet,« sagde han.

Et sted for borgerne

Connie M. Eden samlede trådene i sit indlæg. »For os i udvalget er det vigtigste, at det her er borgernes hus. Det er her, man kommer, når man skal have hjælp, og det skal føles trygt. Det er også her, man møder vores medarbejdere og kan få den vejledning, man har brug for. Derfor betyder indretningen noget. Den gør det muligt at sidde i ro og have en fortrolig samtale. Det giver en helt anden oplevelse,« sagde hun.

Hun pointerede, at rummet ikke kun er til for den daglige drift. »Det skal også kunne bruges, hvis de kongelige eller andre prominente gæster kigger forbi. Det er et miljø, der gør, at man slapper af, og det var vigtigt at skabe,« sagde hun.

Mette Heidemann rundede af med at sætte ord på helhedsindtrykket. »Jeg er glad for, at vi kan sige, at her er blevet fint. Det er et sted, man har lyst til at gå ind i. Et sted, hvor man kan mærke, at kommunen er til for borgerne. Det er det, der er pointen,« sagde hun.

En forhal der afspejler fremtiden

Med åbningen af den nye forhal markerer Fredericia Kommune en ny tilgang til borgerkontakt. Forhallen er indrettet, så den giver ro, overblik og adgang for så mange grupper af mennesker som muligt. Den inviterer til et ligeværdigt møde mellem borger og kommune og giver mulighed for både fortrolighed og afskærmning.

Projektet er samtidig et eksempel på, hvordan politiske beslutninger kan omsættes til fysiske rammer, der gør en konkret forskel i hverdagen.

Som Connie M. Eden udtrykte det: »Det er en stor glæde at indvie det her fine rum, som både skal kunne klare daglig drift og samtidig være et sted, hvor man føler sig velkommen.«

Med de nye rammer er Fredericia Rådhus’ forhal ikke længere et sted, hvor man har lyst til at liste, men et sted, hvor man kan træde ind, sætte sig ned og mærke, at det er borgernes hus.

VM-guldvinder binder sig til KIF Kolding frem til 2029

0
VM-guldvinder binder sig til KIF Kolding frem til 2029

SPORT. KIF Kolding har sikret sig en vigtig underskrift. Den 21-årige fløjspiller Andreas Aagreen har forlænget sin kontrakt med klubben og bliver dermed i Sydbank Arena frem til sommeren 2029.

Aagreen var i sommer med til at vinde VM-guld med U21-landsholdet og har allerede sat sit præg i KIF-trøjen, hvor han foreløbigt står noteret for 4 kampe og 12 mål.

Cheftræner Anders Eggert glæder sig over, at klubben nu har bundet et af de største talenter for de kommende sæsoner. »Vi er virkelig glade for, at Andreas er i Kolding i yderligere tre sæsoner. Han er en dygtig spiller, og han passer perfekt ind i vores kultur og værdier. Han er meget arbejdsom og har et kæmpe potentiale. Et potentiale vi glæder os til at forløse – i samarbejde med Andreas – og forhåbentlig se ham på den helt store scene en dag,« siger Eggert.

For Aagreen selv var beslutningen om at forlænge oplagt. »Jeg har valgt at forlænge min kontrakt hos KIF, da jeg allerede på kort tid har kunnet mærke, at det er det rette sted for mig at være. Det er en god klubkultur, der er blevet bygget op, og det er bare superfedt at være en del af den. Derudover er jeg overbevist om, at det er her, at min egen personlige udvikling kan blive taget til det næste niveau,« siger han.

Med forlængelsen kan KIF-fans se frem til at følge en verdensmester i Kolding-trøjen mange år frem.

Fredericianer bliver Udlændinge- og Integrationsminister

0
Fredericianer bliver Udlændinge- og Integrationsminister

POLITIK. Regeringen har tirsdag offentliggjort en større rokade, hvor tre centrale ministre bytter plads. Rasmus Stoklund går fra Skatteministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kaare Dybvad Bek skifter fra udlændingeområdet til Beskæftigelsesministeriet. Og Ane Halsboe-Jørgensen overtager Skatteministeriet.

Ifølge Statsministeriet var ændringerne planlagt allerede inden mandag aften, hvor Københavns Lufthavn blev lammet af en alvorlig dronalarm. Den aktuelle situation betød dog, at statsminister Mette Frederiksen ikke deltog i audiensen på Amalienborg, og at der heller ikke blev holdt det sædvanlige doorstep.

Overdragelsesforretningerne i ministerierne finder sted senere på ugen.

Rokaden falder på et tidspunkt, hvor regeringen står midt i flere store dagsordener. Skatteområdet er under pres med fortsatte diskussioner om skattely og kontrol, udlændingeområdet er præget af en stram debat, og på beskæftigelsesområdet er der udfordringer med mangel på arbejdskraft og stigende sygefravær.

Med ændringerne får tre erfarne socialdemokratiske profiler nye opgaver – og ansvaret for at navigere gennem nogle af de mest betændte politiske emner i dansk politik.

Fællessang giver energi, glæde og samhørighed i Sundhedshuset

0
Fællessang giver energi, glæde og samhørighed i Sundhedshuset

FREDERICIA. Stemmerne lød højt og smilene var brede, da Demensfællesskabet Lillebælt endnu engang samlede mennesker til fællessang i Sundhedshuset i Vendersgade. Denne gang var både frivillige, borgere med demens, pårørende og børn fra en lokal børnehave mødt op for at synge sammen. Arrangementet viste tydeligt, hvordan musik kan binde mennesker sammen på tværs af generationer og livssituationer.

Frivillig med personlige erfaringer

For Jonna Lorentzen Bøttern, der har været med fra starten, er det en hjertesag at være frivillig. »Jeg er frivillig, fordi jeg er pårørende. Det har jeg været to gange i mit liv. Dels til min farmor og dels til min far. Specielt da min far havde sygdommen, kunne jeg se som pårørende, at der manglede noget. Da så fællessangen kom i gang, stod jeg forrest i rækken, og jeg har været med lige siden,« fortæller hun.

Hun er ikke i tvivl om, hvad musikken kan. »Fællessang kan faktisk give nogle følelser, som er gode. Du kan ikke være sur, når du synger eller nynner. Den følelse tager man med sig hjem. Og når du har en sygdom, hvor følelserne tit kan blive mørke, så kan en god følelse holde rigtig længe,« siger hun.

Hun husker tydeligt, hvordan musikken kunne skabe kontakt til hendes far, da sproget forsvandt. »Min far mistede sproget fuldstændig. Hvordan skulle jeg så kommunikere? Jeg fandt ud af, at når vi sang, så sang han ordene. Ikke kun sangteksterne, men han kunne også udtrykke meninger. Det var helt vildt,« fortæller hun.

Musikken som samtale

For Jonna handler det om meget mere end bare sang. »Jeg håber, at folk opdager, hvor meget musik kan gøre i ens liv. Det er ikke kun, når man har en diagnose. Det gælder generelt. Musik kan bruges til at slappe af, til at græde, til at blive beroliget eller til at feste. Det er følelserne, der gør, at vi kan være i det,« siger hun.

Hun fremhæver også, at brugerne har stor indflydelse på musikken. »Vi spørger meget, og de kan byde ind. Nogle gange kan vi opfylde ønsket med det samme, andre gange finder vi det til næste gang. Det er vigtigt, at de hele tiden føler sig som en del af det,« siger hun.

Fællesskabet betyder meget, både for dem med demens og deres pårørende. »Jeg kan fornemme, at det sociale betyder meget. Mange kommer som ægtepar, nogle med deres børn eller børnebørn. Vi har haft et barnebarn med til sang, og det var en stor oplevelse for alle. I dag har vi børnehavebørn med, og vi har lagt nogle børnesange ind, så de kan være med,« fortæller Jonna.

Hun håber, at fællessangen fortsætter i mange år. »Det skal køre fast. Lige nu mødes vi hver anden mandag, og det har vi gjort fra starten. Det er vigtigt med musik, og specielt på en mandag, hvor man kan få en god start på ugen,« siger hun.

En deltager med egen erfaring

En af dem, der ofte deltager i fællessangen, er Henning Langemose. Han lever selv med demens, men finder stor glæde i at mødes og synge. »Jeg går ned en gang om måneden. Det giver mig det at være sammen med andre,« siger han.

Han nævner, at bestemte sange kan noget særligt. »Der er nok flere, men Livstræet er en af dem, vi godt kan lide. Jeg kan jo ikke huske navnene, det er mit problem, men når vi synger, så er det noget andet,« fortæller han.

Henning lægger vægt på, at det ikke handler om at kunne huske alle teksterne. »Når vi er dernede, har vi også bogen. Man kan jo også bare nynne med. Det kan også noget, bare at være der,« siger han.

For ham er det også en måde at være en del af et fællesskab. »Til sang er det de samme, der kommer. Selvfølgelig kommer der nye til hen ad vejen. Jeg har lært nogen at kende, og det giver noget energi og glæde. Det synes jeg,« siger han med et smil.

Samhørighed på tværs

Arrangementet i Sundhedshuset viste, hvordan musik og fællessang kan skabe samhørighed på tværs af generationer. Børn sang med på børnesange, mens ældre borgere genkendte gamle melodier. Det var et rum, hvor alle kunne være med, uanset om de sang højt, nynnede stille eller blot lyttede.

»Du kan ikke være sur, når du synger. Det er det, musikken kan. Og den følelse holder længe,« sagde Jonna Lorentzen Bøttern.

For Henning Langemose er det kort og præcist: »Det giver energi og glæde. Det kan noget, og jeg bliver ved med at komme.«

Med varme stemmer, engagerede frivillige og deltagere, der hver især bidrager, fortsætter fællessangen med at være et stærkt tilbud i Fredericia. En tradition, der bygger bro mellem generationer og giver både ro, energi og samhørighed i hverdagen.

Susanne Eilersen advarer mod teknologi på bekostning af nærvær i ældreplejen

0
Susanne Eilersen advarer mod teknologi på bekostning af nærvær i ældreplejen

POLITIK. Den første store landsdækkende undersøgelse af hjemmehjælpen giver Fredericia et billede af en ældrepleje, hvor 81 procent af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp de modtager. Det er en smule over landsgennemsnittet, men samtidig gemmer tallene på væsentlige udfordringer. Seks procent er direkte utilfredse, og variationerne mellem forskellige ydelser er markante. For byrådsmedlem Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti er undersøgelsen en kærkommen anledning til at se kritisk på både kvaliteten og retningen i kommunens ældrepleje.

»Jeg er jo altid glad, når folk er tilfredse. Men man skal også huske på dem, der ikke er det. Og vi skal huske, at det kun er under halvdelen af de borgere, der fik undersøgelsen, som har svaret. Hvad med dem, der ikke svarede. Er de tilfredse, eller er de utilfredse. Det ved vi ikke. Så selvom resultatet er positivt, må vi hele tiden holde øjnene åbne for, hvor vi kan gøre det bedre,« siger hun.

En del af utilfredsheden hænger ifølge Eilersen sammen med et konkret tiltag, hun og Dansk Folkeparti har opponeret imod. Flere borgere har henvendt sig til hende, fordi de er blevet pålagt at anskaffe sig en robotstøvsuger for at få gjort rent. »Det er vi imod og har stemt imod hele vejen igennem. Vi skal ikke tvinge borgere til at have en robotstøvsuger. Selvfølgelig skal vi gerne hjælpe dem, der ønsker det, men det må aldrig være en betingelse. For mange ældre betyder det jo også noget at få besøg af en hjemmehjælper. Hvis teknologien erstatter den menneskelige kontakt, øger det ensomheden, og det er bekymrende,« siger hun.

Rapporten viser, at tilfredsheden er højest med den personlige pleje, hvor 85 procent er tilfredse eller meget tilfredse, mens 16 procent er utilfredse med rengøringen. For Eilersen er det ikke overraskende. »Jeg er glad for, at vi leverer en høj kvalitet i den personlige pleje, og vi har dygtige medarbejdere. Men på rengøringen er der simpelthen for lidt tid. Man får jo ikke et rent hjem for de timer, vi kan tilbyde. Hvis badeværelset kun bliver gjort rent hver fjortende dag, så er det ikke godt nok. Det kan vi faktisk ikke være bekendt,« siger hun.

Et andet stort problem handler om kontinuitet. Kun 41 procent af de ældre i Fredericia oplever i høj grad at møde de samme medarbejdere. »Nogle borgere er utilfredse fordi de får for mange forskellige mennesker ind i hjemmet. Det giver utryghed. Derfor ser jeg frem til, at vi får etableret de nye teams som ældreloven lægger op til. Jeg tror på, at medarbejderne kan tage ansvar, og at borgerne vil opleve mere stabilitet og tryghed, når det er færre forskellige, der kommer i hjemmene,« siger hun.

Fredericia bruger i forvejen lidt flere penge på ældreområdet end gennemsnittet. For Eilersen er det et bevidst valg, som hun gerne vil stå på mål for. »Det er et aktivt tilvalg, vi har gjort i Fredericia gennem mange år. Dansk Folkeparti har stået i spidsen for mange af de tiltag og de midler, der er givet til ældreområdet, fordi vi ønsker at have en god ældrepleje. Og det er jo glædeligt, at det også afspejler sig i undersøgelsen,« siger hun.

Men pengene løser ikke alt. Undersøgelsen viser, at kun 44 procent af de ældre oplever, at pårørende bliver inddraget godt i beslutninger om ændringer i hjælpen. For Eilersen er det et område med stort forbedringspotentiale. »Vi skal arbejde mere med at inddrage de pårørende. Det handler også om deres tryghed. Hvis de føler, at deres mor eller far er i gode hænder, skaber det mindre utryghed og færre misforståelser. Man kan jo gøre det enkelt. Plejepersonalet kan hænge en besked op på køleskabet og skrive, at de kommer torsdag klokken fire, og så kan de pårørende kigge forbi. Det behøver ikke at være store formelle møder, det kan sagtens være den uformelle dialog, der gør forskellen,« siger hun.

Livskvaliteten er også et område, hvor resultaterne kalder på handling. I Fredericia vurderer 31 procent deres livskvalitet som nogenlunde, mens 10 procent siger den er dårlig eller meget dårlig. »Vi skal selvfølgelig være ops på dem, der synes, de har en dårlig livskvalitet, og se om der er nogle forebyggende tiltag vi kan sætte ind med. Det kan være rehabilitering eller sundhedstilbud, der kan forbedre deres hverdag. Vi skal blive bedre til at spotte de borgere, der sidder derhjemme og ikke har det godt, og så handle, før det går helt galt,« siger hun.

Undersøgelsen giver dermed et todelt billede af hjemmehjælpen i Fredericia. På den ene side er de fleste tilfredse, og særligt den personlige pleje scorer højt. På den anden side er der udfordringer med rengøring, kontinuitet og pårørendeinddragelse. For Susanne Eilersen er konklusionen klar. »Vi skal hele tiden holde fast i at levere en høj service og en høj standard. Og vi skal turde sige fra, når teknologien risikerer at erstatte den menneskelige kontakt. For mig er det vigtigste, at vores ældre føler sig set, trygge og mødt i deres behov,« siger hun.

Flere sigtelser i Fredericia og Kolding – stoffer, våben og ulovlige køretøjer

0
Flere sigtelser i Fredericia og Kolding – stoffer, våben og ulovlige køretøjer

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft travlt i det forgangne døgn. Ved tirsdagens pressebriefing oplyste vagtchef Arno Rindal Petersen, at betjentene i både Fredericia og Kolding har skrevet en række sigtelser ud for narkokørsel, ulovlige knallerter, besiddelse af stoffer og våben.

Fredericia: Stoffer, foldekniv og kørsel uden kort

På Øster Voldgade i Fredericia blev en 44-årig mand mandag aften klokken 20.07 standset. Ifølge politiet var han påvirket af euforiserende stoffer og i besiddelse af en joint. Han blev derfor sigtet for både kørsel i påvirket tilstand og besiddelse.

Senere samme dag klokken 16.59 var det en 24-årig mand, der fik politiets opmærksomhed i Dronningensgade. Betjentene gav tegn til at standse med udrykningssignaler, men bilisten forsøgte i første omgang at undgå kontrollen. »Han ville ikke standse, da vi gav tegn, og derfor sigtes han også for det forhold,« forklarede Arno Rindal Petersen.

Ved nærmere undersøgelse af bilen fandt betjentene en foldekniv i handskerummet, og den unge mand kunne heller ikke fremvise gyldigt kørekort. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og for kørsel uden førerret.

Kolding: Færdselsindsats gav mange sager

I Kolding gennemførte politiet mandag en målrettet færdselsindsats, og det kastede flere sager af sig.

På Vonsildvej blev en 30-årig kvinde standset på knallert. Hastigheden blev målt til 63 km/t, selv om der er tale om et køretøj, der lovligt må køre betydeligt langsommere. Kvinden var desuden påvirket af stoffer og blev sigtet for begge forhold.

Senere på dagen blev en 16-årig dreng standset på knallert. Han havde hverken forsikring på køretøjet eller styr på stofferne. »Han havde 0,98 gram hash på sig, og derfor blev han også sigtet for besiddelse,« oplyste vagtchefen.

På Holbergsvej i Kolding blev en elcykel kontrolleret. Den kørte uden pedalpåvirkning og med en hastighed på 38,2 km/t, hvilket gør den til en ulovlig stor knallert. »Der var desuden en passager bag på uden hjelm, cyklen var ikke typegodkendt eller registreret, og forældrene til den 15-årige fører er blevet underrettet,« sagde Arno Rindal Petersen. Den unge mand blev sigtet for en række forhold.

Politiet standsede derudover to knallerter på Tvedvej klokken 20.19. De to førere blev målt til henholdsvis 47 og 49 km/t. En 16-årig dreng og en 48-årig mand blev begge sigtet for at køre på ulovlige knallerter.

Mange kontroller

Arno Rindal Petersen understregede, at indsatsen i Kolding var målrettet mod ulovlige knallerter og elcykler. »Vi ser desværre mange sager, hvor hastigheden er for høj, køretøjerne er ulovligt ombygget, eller der mangler forsikring. Det giver vi bøder og sigtelser for,« sagde han.

Dermed blev det et døgn med en lang række sager både i Fredericia og Kolding – fra joints og hash til ulovlige knive, ulovlige elcykler og hurtige knallerter.

Kilde: Pressebriefing ved vagtchef Arno Rindal Petersen, Sydøstjyllands Politi, tirsdag den 23. september.

Cecilie Roed Schultz efterlyser mere indflydelse og bedre information i hjemmeplejen

0
Cecilie Roed Schultz efterlyser mere indflydelse og bedre information i hjemmeplejen

POLITIK. Den første store landsdækkende undersøgelse af borgernes tilfredshed med hjemmehjælp giver Fredericia en placering lidt over gennemsnittet. 81 procent af borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får, mens seks procent er direkte utilfredse. For byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten er det et resultat, der både rummer glæde og en påmindelse om, at der er meget at forbedre.

»Udgangspunktet er udmærket, men vi skal huske på, at der også er en del, som desværre er utilfredse. Træerne vokser ikke ind i himlen. Men det er godt, at flertallet er glade for deres hjælp,« siger hun.

Ifølge hende er det vigtigt, at kommunen ikke stiller sig tilfreds med blot at ligge en anelse over landsgennemsnittet. »Vi skal have større ambitioner end at være lige over middel. Det handler om, at vi hele tiden stræber efter at give de ældre en bedre service,« siger hun.

Rapporten viser, at tilfredsheden er højest med den personlige pleje, hvor 85 procent af borgerne er glade, mens også indkøb og hverdagsaktiviteter scorer pænt. Men billedet er anderledes på de praktiske områder, hvor 16 procent er utilfredse med rengøringen, og utilfredsheden med tøjvask også er tydelig. »Jeg er virkelig glad for, at den personlige pleje får ros. Det er enormt vigtigt. Men det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at vi ikke scorer højere på rengøring og tøjvask. Det er jo også sådan nogle ting, der betyder meget for livskvaliteten,« siger hun.

Det særlige ved tallene i Fredericia er, at kommunen faktisk har et relativt højt serviceniveau på rengøringsområdet sammenlignet med andre kommuner. »Det gør mig nysgerrig, fordi hvis vi reelt giver mere rengøring end andre, men borgerne stadig er mindre tilfredse, så er det et tegn på, at vi skal se på kvaliteten og på, hvordan indsatsen opleves ude i hjemmene,« siger hun.

Undersøgelsen viser også, at kun 41 procent af borgerne i høj grad oplever at få besøg af de samme medarbejdere. For Cecilie Roed Schultz er det en afgørende svaghed. »Relationer betyder noget, og tillid betyder noget. Når der mangler kontinuitet, så føles det for mange ældre, som om aftaler ikke bliver overholdt, eller forventninger ikke bliver indfriet. Det skaber utryghed. Derfor skal vi tage et politisk ansvar,« siger hun og peger på, at det kræver både bedre normeringer og lavere sygefravær.

Et andet område, der springer i øjnene i rapporten, er selvbestemmelsen. Kun 32 procent af borgerne oplever i høj grad, at de har indflydelse på, hvordan hjælpen bliver givet. »Vi skal sikre reelt indflydelse. Folk er forskellige, og de vægter forskellige ting. Derfor skal hjælpen kunne tilpasses den enkeltes liv. Det kræver bedre information og større fleksibilitet,« siger hun.

Hun mener, at meget af problemet handler om manglende oplysning. 28 procent af de ældre i Fredericia oplever, at de ikke har tilstrækkelig viden om, hvilken hjælp de kan få. »Det er et rigtig godt sted at starte. Vi skal simpelthen blive bedre til at informere om mulighederne. Det kan godt være, at valgmulighederne findes, men hvis borgerne ikke kender dem, så hjælper det jo ikke,« siger hun.

Samtidig viser rapporten, at kun 44 procent oplever, at pårørende inddrages godt i beslutninger om ændringer i hjælpen. »Det er tydeligt, at mange ældre lægger stor vægt på, at deres pårørende bliver inddraget. Og det er vi tydeligvis ikke gode nok til. Jeg synes absolut, det er et punkt, vi kan tage fat på med det samme,« siger hun.

Ifølge Cecilie Roed Schultz handler det dog ikke nødvendigvis om at bruge flere ressourcer, men om at ændre tilgang. »Det er ikke altid et spørgsmål om penge. Det handler om at spørge den ældre, om de ønsker, at deres pårørende bliver inddraget, og hvis de gør, så skal vi sikre, at det sker i dialog og samarbejde,« siger hun.

Rapporten går også tæt på de ældres livskvalitet. 31 procent af borgerne i Fredericia vurderer den som nogenlunde, og 10 procent som dårlig eller meget dårlig. Gennemsnittet ligger på 3,7 ud af 5, hvilket er lidt over landsgennemsnittet, men stadig lavt, set i forhold til ambitionerne. »Vi har et ansvar for at sikre gode rammer for et godt liv og en høj livskvalitet, uanset alder. Når man bliver afhængig af hjælp, bliver man mere sårbar, og så er risikoen større for, at livskvaliteten falder. Derfor er vi nødt til at være enormt opmærksomme på de ældre, der modtager hjemmehjælp. Deres livskvalitet er lige så vigtig som alle andres,« siger hun.

Alt i alt viser undersøgelsen, at Fredericia står stærkt på nogle områder, men også at der er væsentlige huller, der skal lukkes. For Cecilie Roed Schultz er budskabet klart. »Det er godt, at vi ligger lidt over landsgennemsnittet, men vi skal ikke nøjes med det. Vi skal turde sætte ambitionerne højere. Vi skal skabe en ældrepleje, hvor borgerne oplever indflydelse, kontinuitet, tryghed og ordentlig kvalitet i både den personlige og den praktiske hjælp. Det skylder vi dem,« siger hun.

Kom nu Fredericia, hvorfor ikke?

0
Kom nu Fredericia, hvorfor ikke?

Ansøgningerne til erhvervsskolerne er igen faldet i Fredericia.

Frafaldet blandt dem, der starter på en erhvervsuddannelse, er ca. 40 %. Hvad med en mentorordning, som de har andre steder?

Hvorfor gør vi ikke noget ved det?

Har det slet ingen betydning for kommunen, Business Fredericia, virksomhederne eller for fagforeningerne?

Det har det andre steder, og dér gør man noget ved det. Blandt andet i Hedensted, hvor man i flere år har haft en høj ansøgningsprocent – og i Middelfart.

I Middelfart har man netop holdt Klimafolkemøde, herunder også jobmessen Craft Festival. Torsdag og fredag var der opstillet jobmesse med i alt 35 stande fra forskellige fag, herunder også skolerne.

I løbet af de to dage havde man besøg af ca. 1.500 elever fra 7.-, 8.-, 9.- og 10. klasser, FGU og efterskoler. Næste år vil man have gymnasieeleverne med. Eleverne blev introduceret i hver enkelt zone, før de gik i gang med at undersøge.

Det er tredje år, man afholder festivalen, og man har fra staten fået tre millioner kroner, der skulle dække de tre første år.

Udover skolerne var der mulighed for, at alle – inkl. forældre og arbejdsgivere – kunne besøge standene.

Standene var bemandet både med elever, andre steder med ældre medarbejdere og også med indehaverne.

Festivalen er en succes og trækker hvert år mange mennesker. Og messen er vigtig for firmaerne, der virkelig får brug for medarbejdere i de kommende år.

Fredericia Kommune er for år tilbage blevet tilbudt at komme med, men ønskede det tilsyneladende ikke.

Jeg har også tidligere foreslået det over for lokale politikere – herunder opfordret dem til at besøge festivalen.

Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke er med på den slags, når vi ved, at vi allerede nu og i de kommende år vil få brug for faglærte.

Det må være en hjælp til selvhjælp – både for kommune, virksomheder og fagforeninger – og må kunne sættes i værk gennem Business Fredericia.

Eller skal vi vente på, at problemet løser sig af sig selv?

mvh

Hans Thomassen

Mette Susanne Lind springer ud som iværksætter med Mindful Coaching

0
Mette Susanne Lind springer ud som iværksætter med Mindful Coaching

BUSINESS. Efter mere end to årtier i pædagogfaget tog Mette Susanne Lind et valg, som mange drømmer om men kun få realiserer. Hun brød ud af det, hun selv kalder hamsterhjulet, og kastede sig over sin egen virksomhed Mindful Coaching. For hende handler det ikke om hurtige succeser eller smarte koncepter. Det handler om mennesker, udvikling og en dyb lyst til at gøre en forskel.

»Jeg arbejder stadig i en børnehave som pædagog, og det har jeg gjort i 21 år. Men jeg har længe haft en drøm om at starte noget selv, hvor jeg kunne arbejde med mennesker på et dybere plan. Jeg blev færdig med min uddannelse i april, og så tænkte jeg, at hvis jeg skal nå det, så skal det være nu. Jeg er 51, og jeg vil gerne have mange gode år, hvor jeg kan bidrage med noget andet end det, jeg altid har gjort,« siger hun.

Beslutningen om at tage springet kom ikke ud af det blå. I årevis havde hun mærket en stigende utilfredshed med at være fanget i et klassisk hamsterhjul. Arbejdet som pædagog gav mening, men det var som om, der manglede noget.

»Jeg har altid interesseret mig for selvudvikling, og jeg har længe haft lyst til at prøve kræfter med coaching og terapi. Men jeg er sådan en, der gerne vil have styr på tingene, inden jeg kaster mig ud i noget. Så i mange år har jeg udskudt det. Jeg har tænkt, at det måtte blive, når børnene var flyttet hjemmefra, eller når der var ro på. Men med tiden gik det op for mig, at hvis jeg skulle have gode arbejdsår i noget andet, så skulle det være nu,« forklarer hun.

Det var den erkendelse, der blev vendepunktet. Uddannelsen gav hende de faglige redskaber, hun havde manglet, og selvtilliden til at tage springet. »Jeg har lært at omsætte tanker til handling. Tidligere har jeg drømt og tænkt, men nu har jeg lært, at man også skal gøre det. Så jeg besluttede, at nu skal jeg bare prøve. Og det føles helt fantastisk.«

De første skridt som selvstændig

Mindful Coaching er stadig en nystartet virksomhed. Faktisk stod hun først over for sin allerførste betalende klient dagen efter, interviewet blev lavet. Men driften er allerede i fuld gang.

»Jeg arbejder på at skabe synlighed. Jeg poster hver dag på Instagram og Facebook, laver reels, stories og små opslag. Jeg har også en hjemmeside, men jeg kan godt se, at det især er på de sociale medier, at folk finder mig. Og jeg øver mig i at sige, at det er min virksomhed. For det er det jo,« fortæller hun.

Hun har lavet en klar aftale med sin leder på arbejdet om at kunne gå ned i tid, hvis klienterne bliver flere. »Det havde jeg brug for at få styr på fra starten. Sådan er jeg bare. Jeg har det bedst, når der er styr på rammerne. Det giver mig ro til at arbejde med virksomheden ved siden af.«

Når hun skal forklare, hvad hun tager med sig fra pædagogfaget, er hun ikke i tvivl. »Jeg får lyst til at sige gensidig respekt for et andet menneske. Og tillid. Det er noget, jeg altid har arbejdet med, både i forhold til børn, forældre og kolleger. Og så omsorgen. Jeg vil gerne bidrage til, at andre mennesker kan få et nemmere og gladere liv, og jeg har nogle værktøjer, som kan hjælpe dem med det.«

Hun har i mange år været praktikvejleder for pædagogstuderende, og det har givet hende smag for at arbejde med udvikling og forløb. »Jeg synes, det er spændende at følge mennesker i deres udvikling. Men i mit pædagogarbejde slipper jeg dem hurtigt igen. Jeg kunne godt tænke mig at følge mennesker kontinuerligt og være en del af deres proces på længere sigt. Det er det, jeg nu får mulighed for.«

Allerede under uddannelsen havde hun mange prøveklienter, og hun fortæller med begejstring om oplevelsen af at se mennesker forandre sig. »Når et menneske kommer ind til mig, kan jeg se, hvordan de bærer på noget. De kan se triste ud, gå lidt langs væggen, være usikre. Når jeg så stiller de rigtige spørgsmål og får dem til at reflektere, kan jeg se, hvordan de begynder at blomstre. Når de går ud igen, har de et glimt i øjet og mod på at arbejde videre med deres mål. Det er helt magisk, og jeg oplever det faktisk hver gang. Jeg bliver helt høj af det, for det er fantastisk at få lov til at hjælpe.«

Hun er realistisk omkring, at starten ikke er uden udfordringer. »Lige nu er det største spørgsmål, hvordan jeg får tiltrukket klienter. Derfor arbejder jeg meget med sociale medier og har løbende sparring med folk, der hjælper mig med at blive bedre til at promovere mig. Jeg har møder med konsulenter, jeg lytter til feedback og jeg øver mig hele tiden i at blive mere synlig.«

Hun beskriver sig selv som en person, der normalt holder sig tilbage, men nu har hun lært at kaste sig ud i ting. »Jeg kan huske, at jeg var nervøs for at lave livevideoer. Jeg var bange for, at det blev for meget. Men min konsulent sagde til mig, at jeg aldrig kunne blive for meget. At jeg bare skulle give den gas. Det har jeg taget til mig. Og nu synes jeg faktisk, det er lidt fedt. Jeg lærer også noget af det, jeg selv siger, når jeg står foran kameraet. Det er lidt skægt.«

Den store drøm

Når hun ser frem, er målet klart. »Jeg drømmer om at kunne leve af Mindful Coaching. Jeg vil gerne have min klinik derhjemme, hvor jeg kan have en-til-en samtaler. Men jeg vil også gerne ud i sportsforeninger, virksomheder og andre steder, hvor mennesker kan have glæde af coaching og terapi. Jeg tror, der er rigtig mange, der har brug for det. Og fordi jeg både er coach og terapeut, kan jeg tage et spadestik dybere, når det er nødvendigt.«

Hun oplever, at hendes intuition er en vigtig del af arbejdet. »Jeg kan hurtigt fornemme, hvad folk har brug for. Om det er en pause, et glas vand eller et dybere spørgsmål. Det har jeg altid haft lidt som evne, men nu bruger jeg det bevidst. Og jeg kan se, at det virker.«

For Mette Susanne Lind har den største læring været at turde handle. »Jeg har altid været sådan en, der skulle have styr på alt. Jeg hopper ikke ud i noget, hvis jeg ikke ved, hvor jeg lander. Men jeg har lært, at man godt kan handle uden at kende resultatet. At man skal turde prøve. Og det har jeg gjort nu. Jeg er så stolt af det, for det har taget mig seks-syv år at nå hertil. Men jeg gjorde det.«

Hun har et klart budskab til andre, der går med en drøm. »Gør det. Tro på det og gør det. Jeg vil aldrig nogensinde sige andet. Jeg er så stolt af, at jeg har gjort det. Det tager tid, og jeg øver mig i at være i processen. Men jeg kan mærke, at det er det rigtige.«

Et privilegium at få lov til at hjælpe

Når hun skal beskrive, hvad der driver hende, vender hun tilbage til oplevelsen af at sidde med et menneske og se forandringen ske. »Det er et privilegium. At mennesker åbner sig og lader mig komme ind i deres liv. Jeg føler mig heldig, at jeg får lov til det. Og når jeg kan se, at det gør en forskel, bliver jeg bare endnu mere motiveret.«

Hun ser ikke Mindful Coaching som et quickfix. Hun ser det som et sted, hvor mennesker kan finde mod, håb og konkrete redskaber til at skabe en hverdag, der giver mening.

»Jeg vil gerne hjælpe mennesker ud af hamsterhjulet. Jeg vil gerne vise dem, at man kan tage små skridt, som ændrer noget stort. Og jeg ved, at det virker, for jeg har selv prøvet det. Jeg har selv taget springet. Jeg står selv midt i processen. Det gør mig autentisk, og det tror jeg, folk kan mærke,« siger hun.

Mindful Coaching er stadig i sin startfase. Den første betalende klient er på vej, sociale medier er ved at blive bygget op, og netværket udvides stille og roligt. Men energien og optimismen er til at tage og føle på.

»Jeg er sikker på, at det bliver bedre og bedre. Det rammer flere og flere. Det tager bare lidt tid. Men jeg øver mig i at være i processen. Jeg nyder det, jeg lærer af det, og jeg er stolt af det, jeg har skabt. Det her er kun begyndelsen,« siger hun.

Christian Jørgensen: Fredericia skal høres, også på Christiansborg

Christian Jørgensen: Fredericia skal høres, også på Christiansborg

0
Christian Jørgensen er nyvalgt byrådsmedlem for Liberal Alliance i Fredericia – men ambitionerne stopper ikke ved kommunegrænsen. Efter mere end fire årtier i finanssektoren...
Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Hvis militær dømmekraft udliciteres 

Død person fundet udendørs i Kolding

Død person fundet udendørs i Kolding