21.4 C
Copenhagen
onsdag 13. august 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

En dag hvor kunsten åbner for samtaler om livet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENT. Når Teglgårdsparken i Middelfart søndag den 17. august danner ramme om årets udgave af »Sindssyg God Søndag«, er det med et program, der strækker sig fra klokken 11 til 16 og rummer både musik, litteratur, teater, workshops og samtaler om mental trivsel. Det hele er gratis og åbent for alle, og bag dagen står Middelfart Museum, Psykiatrien i Region Syddanmark og Middelfart Kultur & Bibliotek.

Kulturkonsulent Kamilla Uttrup, der har været med fra begyndelsen, fortæller, at ideen opstod i forbindelse med Trækantsområdets Festuge, som i dag er nedlagt. Dengang samarbejdede syv kommuner om at skabe arrangementer, der satte fokus på særlige steder i lokalområdet. »Vi havde for 7-8 år siden en pulje, hvor vi ville sætte spot på særlige steder i kommunerne i trekantområdet« fortæller hun.

Da blikket faldt på Teglgårdsparken, gav det mening at tage fat i stedets historie. »Det er fuldstændig oplagt at sætte noget mere fokus på hele den her psykiatriske historie, der har været i byen. Med Middelfart Museum var vi også i gang med Mind-projektet. Bygningerne i sig selv er fascinerende, og så tænkte vi, at vi kunne gå sammen med museet, biblioteket og psykiatrien om at lave en dag med fokus på mental sundhed« siger Kamilla.

Allerede fra starten var målet at aftabuisere psykisk sygdom og skabe et sted, hvor man kan tale åbent om det, der kan være svært. »Vi blev enige om, at vi skulle lave en dag, hvor vi kobler kultur og sundhed. Via kulturelle arrangementer ville vi sætte fokus på mental trivsel, så når man hørte en digtoplæsning, kunne det sætte gang i samtaler og snakke, man måske ellers ikke ville have haft« fortæller hun.

Navnet »Sindssyg God Søndag« er valgt med omhu. »Det hed jo Sindssygehospitalet, da det blev lavet i Teglgårdsparken, så vi lægger os op ad det gamle ord for psykisk lidelse. Og så har det jo den her dobbeltbetydning, hvor det både henviser til historien og til, at vi vil lave en dag, som ikke kun er tung. Den skal lige så meget være indbydende, skæv og sjov, med højt til loftet, men også et sted, hvor man tør tale om ting, man måske ikke altid tør tage hul på. En dag præget af alvor, men også af alt muligt skørt« siger Kamilla.

Responsen fra publikum har været varm. »Når folk går derfra, er de faktisk rigtig søde til at skrive tilbage til os, at de har haft en fantastisk dag. De siger, at der er højt til loftet, at man føler sig velkommen, og at der er plads til alle. Det er jo en dejlig tilbagemelding« fortæller hun.

For Kamilla handler det om at give folk noget med hjem. »De skal gerne gå derfra med en følelse af fællesskab, af at vi ikke behøver at passe ind i alle mulige kasser for at være sammen. At man bliver set som et helt menneske, også når man indimellem bøvler med sindet. Mange lever med stress, angst eller diagnoser, og sådan er det bare at være menneske. Hvis man samtidig har fået nogle kulturelle oplevelser, der gør, at man føler sig set og hørt, så er vi lykkedes« siger hun.

Årets program er bredt sammensat og spænder fra litteratur og musik til kunst og kreative workshops. »Vi vil gerne have noget for alle. I år har vi sat særligt fokus på unge og udvidet med en scene, der sætter fokus på børn og unges trivsel. Vi har fra starten haft et publikum af lidt ældre, og vi er begyndt at få fat i børnefamilierne. Nu vil vi også gerne invitere de unge ind på en ny måde. Vi har fået midler fra Region Syddanmark, så vi kan give den en ordentlig skalle på det område« siger Kamilla.

Det nye fokus er blandt andet skabt ved at lytte til de unge selv. »Vi har været i kontakt med nogle unge, som har givet os input til, hvad de gerne ville opleve. Det har betydet flere workshops, hvor man selv kan være kreativ. Man kan sidde og brodere følelser, lave keramikskulpturer eller være med, når billedskolen holder workshop. Der er også meditation og mange andre aktiviteter« fortæller hun.

Der er også planlagt en række højdepunkter. »Jeg glæder mig blandt andet til, at Kjartan fra Folketuben kommer og spiller et par numre og fortæller. Vi har også en trivselsdebat med en aktiv trivselskommission, hvor Trine Bosse Linde, formand for psykiatriområdet, deltager. Det bliver spændende at høre, hvad de har sat i gang, og hvordan det virker indtil videre. De unge har også ønsket flere oplæg fra andre unge, så vi har booket nogle, der taler åbent om deres trivsel« siger Kamilla.

Hun mener, at kombinationen af kunst og samtale er central. »Kunsten og kulturen kan sætte gang i samtalerne. Den kan være en igangsætter til, at vi åbner op for, hvordan vi egentlig har det. Når man opdager, at man ikke er alene om at have det på en bestemt måde, bliver det lidt nemmere at være menneske« siger hun.

Fokusset på børn og unges trivsel er ifølge Kamilla uomgængeligt. »Det er helt afgørende, fordi der desværre er så mange børn og unge, der ikke trives. Det vil vi gerne være med til at sætte skub i, både ved at høre eksperterne og ved at give de unge selv ordet. Vi har for eksempel en, der laver spoken word om, hvordan det er at leve med en diagnose« fortæller hun.

At arrangementet er gratis og åbent for alle, er et bevidst valg. »Vi vil gerne have, at alle har mulighed for at være med. Selvom man ikke har den største indtægt, skal det være muligt at få en god dag med oplevelser og fællesskab. Vi inviterer også en masse frivillige foreninger, som man kan møde og få en snak med, hvis man har brug for råd eller inspiration« siger Kamilla.

De frivillige og foreningerne er en vigtig del af helheden. »Alle har deres berettigelse på dagen. Måske opdager man, at man i familien bøvler med ADHD, og så kan man gå hen til ADHD-foreningens stand og høre, om de har nogle gode råd. Man kan finde hjælp og vejledning, men man kan også bare have en hyggelig dag med musik og litteratur. Nay Marie Ej, som er et stort forfatternavn, kommer også, og det vil helt sikkert trække mange« siger hun.

Personligt betyder dagen meget for Kamilla. »Jeg synes, det er vildt spændende at være med til at lave den her dag. Jeg synes, det er vigtigt, at vi arbejder med mental trivsel. Der er mange strømninger i tiden, der kan gøre det svært, især for unge mennesker. Sociale medier og perfekthedskulturen kan give et skævt billede af, hvordan man skal være. Derfor er det vigtigt, at vi mødes fysisk, inspirerer hinanden og mærker, at der er lidt højere til loftet« siger hun.

Hun har været med gennem alle årene og har mange stærke minder. »Det er folks reaktioner, der gør størst indtryk. Når de kommer tilbage og fortæller, at de har haft en dejlig dag, ved vi, at vi er lykkedes. Sidste år havde vi en danseforestilling, der afsluttede dagen. Det var så rørende og æstetisk smukt, at tårerne næsten trillede. Mange af vores teaterforestillinger og musikindslag har skabt stjernestunder, hvor man bare tænker wow« fortæller hun.

Fremtiden for »Sindssyg God Søndag« ser Kamilla som en fortsat udvikling. »Jeg håber, vi kan blive ved med at finde midler og styrke både dagen og dagsordenen. Det behøver ikke at vokse med raketfart, men jeg vil gerne have, at så mange som muligt får glæde af dagen. Hvert år får vi nye ideer og nye samarbejdspartnere, og vi får mange henvendelser fra folk, der gerne vil være med. Det viser, at arrangementet har slået rod« siger hun.

Når dørene åbner den 17. august, er målet klart. At skabe en dag, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor der er plads til hele mennesket – med både styrker og sårbarheder. »Vi vil gerne have, at folk går hjem med oplevelser, der gør dem glade, men også med noget at tænke over. Og måske med en følelse af, at vi alle sammen kan være en del af det samme rum, uanset hvem vi er« siger Kamilla Uttrup.

Syv års kamp for hjælp: Mette føler sig mistænkeliggjort af Fredericia Kommune

Af
Janus Bang
-
0

For Mette og hendes familie har de seneste syv år været en lang kamp for at få den rette støtte til hendes to døtre med sansemæssige udfordringer. En kamp, hun beskriver som både drænende, frustrerende og præget af mistænkeliggørelse fra kommunens side.

»Mine børn har brug for meget ro, stabilitet og forudsigelighed hele tiden. Bare det, at skemaet ændrer sig, eller der kommer en vikar, kan være nok til, at al den energi, de har sparet op i løbet af dagen, forsvinder,« fortæller Mette.

En hverdag bygget på struktur

Hjemme hos Mette og hendes mand er alt bygget op omkring faste rutiner. Morgenmaden er delt op, fordi pigerne ikke kan være i samme rum fra morgenstunden. Lyd, lugte og uforudsigelige situationer kan skabe store reaktioner, som familien må navigere i.

»Vi øver i weekenderne på at sidde sammen og spise, men i hverdagen kan vi ikke gøre det. Det bliver for meget,« siger hun.

Skolens taxatilbud er opgivet, fordi det er uforudsigeligt, hvornår chaufføren kommer. I stedet kører Mette selv børnene. Men selv efter en vellykket aflevering kan dagen hurtigt ændre sig.
»Jeg kan blive ringet op midt på dagen, fordi noget uventet er sket på skolen. Det kan være høj lyd, en elev, der kaster med ting, eller at nogen forlader klassen. Så brydes strukturen, og det bruger mine børn enormt mange kræfter på at håndtere,« siger hun.

Når pigerne kommer hjem, kræver det ro. Selv lyden af en vaskemaskine kan være for meget.
»Jeg kan ikke vaske tøj, hvis de har haft en dårlig dag. Madlavning kan også være udelukket. Det betyder, at vi nogle gange må ændre hele vores plan for aftensmaden,« fortæller hun.

Fra folkeskole til specialtilbud – en kamp uden lige

Da pigerne begyndte i folkeskole, blev de placeret i en såkaldt mellemform for børn med særlige behov. Det viste sig hurtigt, at tilbuddet ikke passede til deres udfordringer.

Efter lang tids kamp fik Mette og hendes mand begge børn ind på autismeafdelingen på Frederikshøjde.
»Den ene af pigerne har haft en klasse, der fungerede fantastisk. Hun har udviklet sig meget. Men nu skal hun skifte klasse for at få flere udfordringer – og det er en stor omvæltning med nye relationer, nye lyde og nye rutiner,« siger hun.

Men at få begge børn ind i det rette tilbud har været en kamp, Mette aldrig havde forestillet sig.
»Vi har oplevet, at kommunen ikke rigtig troede på os som forældre. Børnene kunne holde facaden i skolen, men når de kom hjem, reagerede de voldsomt. Det blev mistænkeliggjort, som om problemet lå hos os,« siger hun.

Langsommelig sagsbehandling og uforløste bevillinger

En af de største frustrationer for Mette er den lange sagsbehandlingstid. Børnefaglige undersøgelser og målgruppevurderinger kan tage flere år. Selv når kommunen har bevilget hjælp, oplever hun, at den ikke altid føres ud i livet.

»Jeg har lige nu en bevilling, som ikke bliver effektueret af Fredericia Kommune. Jeg har ventet over et år på at få den hjælp, de selv har sagt ja til. Det er helt uforståeligt,« siger hun.

Hun oplever, at dialogen med kommunen ofte handler om at “forventningsafstemme” frem for at løse de konkrete problemer.
»Det handler ikke om forventningsafstemning. Det handler om, at man overholder de mest basale principper i god forvaltningsskik. At man ringer tilbage til borgeren, at man melder nyt ud, når der er nyt. Det er helt almindelig pli,« siger hun.

Mistænkeliggørelse – fordi handicap ikke kan ses

Mette mener, at en del af problemet er, at hendes børn har et usynligt handicap.
»Når nogen fra kommunen kommer på skolen, ser de to stille børn, der sidder pænt. Så tænker de, at problemet må ligge hjemme. Men det er jo derhjemme, børnene reagerer, fordi de har brugt al deres energi på at holde facaden i skolen,« forklarer hun.

For Mette føles det som om, forældre bliver syndebukke, når systemet ikke ved, hvor ansvaret skal placeres.
»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det også handler om økonomi – at de måske prøver at spare. Men det er børnene, der betaler prisen,« siger hun.

En hverdag uden gæster

Familien har tilpasset sig børnenes behov. Sociale aktiviteter er skåret fra, og store familiearrangementer er næsten umulige.
»Vi har ikke gæster. Vi tager ikke til barnedåb, konfirmationer eller store fødselsdage. Det er simpelthen for uforudsigeligt, og børnene kan ikke være i det. Det er blevet normalt for dem, men det er jo ikke normalt i andre familier,« siger hun.

Syv år uden at nå i mål

Efter syv års kamp står Mette stadig med uafklarede forhold. Hun er ikke i arbejde, fordi hun aldrig ved, hvornår børnene bliver sendt hjem fra skole.
»Jeg er endt i jobcentret med stress, men der mangler et tværfagligt samarbejde. Det er jo hele familien, der bliver ramt, når hjælpen ikke kommer,« siger hun.

Et enkelt juleønske

Med juletiden nærmer sig, er Mettes ønskeliste til Fredericia Kommune kort, men afgørende:
»Jeg vil bare gerne have, at min bevilling bliver effektueret. At jeg får en sagsbehandler, jeg kender, og som jeg kan ringe til. Helt basale ting, som jeg har ret til – og som ville gøre en kæmpe forskel for vores familie.«

Artiklen er en del af en temaserie om Børn og Familier. Følg med og hør hvordan det er gået Mette og hendes familie siden julen 2024. Hvad siger politikerne? Hvad siger Familieafdelingen? Hvordan går det med børnene, der skal hjælpes?

Familieafdelingen i Fredericia Kommune: En markant stigning i udgifter i 2020’erne

Af
Janus Bang
-
0

Fredericia Kommune har gennem 2020’erne oplevet en betydelig stigning i udgifterne på familieområdet – et område, der både politisk og økonomisk er kommet højt på dagsordenen. Tallene viser, at udviklingen er drevet af både et øget antal sager, stigende kompleksitet og højere priser på foranstaltninger.

Kraftigt stigende udgifter til anbringelser

En af de mest markante tendenser er væksten i udgifterne til anbringelser. Ifølge en præsentation fra den kommunale stab for velfærd er udgifterne til anbringelser steget med cirka 240 % fra 2021 til 2023.

Udviklingen skyldes dels, at flere børn og unge anbringes, dels at priserne på de enkelte anbringelser er steget markant. I 2021 kostede de 20 dyreste sager kommunen 26 mio. kr. – blot to år senere var dette tal vokset til 51 mio. kr. Den absolut dyreste sag steg fra 3,8 mio. kr. til 6,4 mio. kr.

Ifølge kommunens egen gennemgang er en væsentlig forklaring, at de børn og unge, der anbringes, ofte har komplekse og sammensatte behov, som kræver specialiserede tilbud. Disse tilbud leveres typisk af eksterne aktører og kan være meget kostbare.

Chefen for Familie og Sundhedsfremme i Fredericia Kommune, Janne Thiel Doctor, understreger, at økonomien aldrig må være den eneste faktor, når der træffes beslutninger om indsatser til børn og unge – men samtidig er presset på budgettet tydeligt.

»Det er jo en overvejelse, vi altid har med, fordi vi er interesserede i at have budgetter i balance. Vi er også interesserede i at efterleve loven, hvor der står, at vi både skal tage faglige og økonomiske hensyn. Det må dog aldrig være en beslutning, der udelukkende står på det økonomiske. Vi må ikke lade være med at gøre noget, fordi det koster,« siger Janne Thiel Doctor.

Hun fortæller, at de penge, der er tildelt familieafdelingen i budgetforhandlingerne, alle er gået direkte ud til familierne.
»Det er allesammen penge, der er gået ud til indsatser til børn og unge,« understreger hun.

En af de største udfordringer er ifølge Janne Thiel Doctor de meget dyre, specialiserede tilbud, som kommunen i visse tilfælde må købe udefra.

»Det kan være, hvis vi har et barn, der er forstyrret i sin spisning og har brug for en særlig faglighed. Det kan være børn med funktionsnedsættelser, der er meget udadreagerende, eller som har brug for en helt særlig pædagogisk tilgang. Fredericia Kommune er jo ikke en stor kommune, så vi kan ikke selv have alle de tilbud på hylderne,« forklarer hun.

De tilbud, der benyttes, er altid af høj kvalitet – men prisen kan være høj.

»Nogle af de særligt dyre enkeltsager koster virkelig meget for os, og det er særligt på børnehandicapområdet,« siger hun.

Merforbrug og budgetpres på familie- og ungeområdet

I 2023 stod Fredericia Kommune over for et forventet merforbrug på omkring 36 mio. kr. alene på familieområdet og ungdomsrådgivningen. Udover prisstigninger på eksterne tilbud og indsatser skyldes det også en øget mængde komplekse sager – for eksempel børn med psykiatriske diagnoser, svære sociale problemstillinger eller behov for akutanbringelser.

På trods af merforbruget understreger kommunen, at den på nogle områder er mindre økonomisk presset end andre sammenlignelige kommuner, men at udviklingen er bekymrende og kræver handling.

Fast ekstra bevilling besluttet i 2024

Som reaktion på det stigende udgiftspres besluttede et politisk flertal under budgetforliget i 2024 at tilføre Familieafdelingen en fast ekstra bevilling på 40 millioner kroner årligt fra 2025 og frem.

Formålet med den faste bevilling er at skabe økonomisk stabilitet i afdelingen og sikre, at der er midler til at håndtere både de eksisterende sager og det stigende antal nye sager. Den langsigtede bevilling er dog ikke uden debat. Flere politikere og fagfolk har udtrykt bekymring for, om pengene i for høj grad vil blive brugt på dyre anbringelser frem for på forebyggende indsatser, som på længere sigt kunne reducere behovet for anbringelser.

Hvordan står familieområdet i forhold til andre kommunale udgifter?

Budgetforliget i 2024 viste tydeligt, at familieområdet er blandt de absolut højeste politiske prioriteringer. Ingen andre enkeltafsnit i kommunens drift fik en tilsvarende stor fast årlig tilførsel:

  • Familie- og børneområdet samlet fik i alt 50 mio. kr. ekstra.
  • Socialområdet modtog 10,4 mio. kr. ekstra.
  • PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) blev styrket med 1,2 mio. kr.
  • Skoleområdet indfører klasseloft på 24 elever, hvilket stiger fra 0,5 mio. kr. i 2025 til 4,1 mio. kr. i 2028.
  • Gratis bybusser blev sat i gang med 4,35 mio. kr. i 2025, stigende til 8,7 mio. kr. årligt fra 2026–2028.
  • Klimatilpasning fik 10 mio. kr. over fire år.

Med et årligt kommunebudget på omkring 3,9 milliarder kroner er social- og sundhedsområdet generelt den største post, mens undervisning og kultur udgør omkring 18 %. Til sammenligning ligger kommunens kulturudgifter højt – 999 kr. pr. indbygger, hvilket er 411 kr. over landsgennemsnittet – mens miljø- og naturbeskyttelse er blandt de lavest prioriterede områder med blot 39 kr. pr. indbygger.

Denne sammenligning viser, at den faste bevilling på 40 mio. kr. til Familieafdelingen er en af de mest markante økonomiske prioriteringer i Fredericia Kommune i de seneste år, både i størrelse og varighed.

En fremtid med fortsat pres

Selvom den faste ekstra bevilling kan give Familieafdelingen mere forudsigelige rammer, er udfordringerne ikke løst. Flere fagfolk peger på, at en reel ændring kræver et langt større fokus på tidlig indsats, bedre tværfagligt samarbejde og investering i forebyggelse.

Hvis udviklingen med stigende anbringelser fortsætter, kan selv den øgede bevilling hurtigt blive opslugt af de mest komplekse og dyre enkeltsager. Det vil betyde, at kommunen fortsat vil være under økonomisk pres – og at den politiske debat om prioriteringer i velfærdsbudgettet vil fortsætte.

Udgiftstrends 2020–2025

PeriodeDetaljer
2021–2023Anbringelser +240 % i udgifter; store enkeltsager vokser.
2023Forventet merforbrug på ca. 36 mio. kr. på familie- og ungeområdet.
2024Budgetforlig giver fast ekstra bevilling på 40 mio. kr. årligt.
2024Andre områder får tilførsler – størst på socialområdet (10,4 mio. kr.)

LIVE: Ligahold mødes i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Onsdag aften spiller Fredericia Håndboldklub endnu en træningskamp i opstarten, når SønderjyskE kommer på besøg. Kampen fløjtes i gang klokken 18.00, og vi er med hele vejen – minut for minut – direkte fra Middelfart Sparekasse Arena.

Efter søndagens sejr på 29-27 over norske Drammen HK skal FHK nu teste sig mod ligakollegaerne fra SønderjyskE. Det bliver endnu en mulighed for cheftræner Guðmundur Guðmundsson til at justere spillet, give minutter til hele truppen og få relationerne til at sidde inden sæsonstarten.

AVISEN følger kampen tæt, giver dig alle mål, store redninger og de små detaljer, der gør håndbold levende. Vi er live i tekst fra 18.00

Stig Pedersen om VAR-fejlen: Vi er ærgerlige – men vi lever med det

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Da DBU Elitedommere onsdag meldte offentligt ud, at der var sket en kampafgørende VAR-fejl i FC Fredericias 3-3-kamp mod FC Midtjylland, ramte nyheden hurtigt direktionsgangen i den fredericianske klub. Direktør Stig Pedersen lagde ikke skjul på, at det var en bitter pille at sluge, men han holder samtidig fast i, at klubben accepterer præmissen.

»Vi er jo ærgerlige over det, og det er selvfølgelig træls at være dem, det går ud over. Men vi accepterer det. Vi er en del af VAR-systemet, og der sker fejl. Det er sket før, og det kommer der sikkert også til at ske igen. Vi tager det til efterretning og håber, at det ikke rammer os i de næste par kampe,« siger han.

En åben henvendelse fra DBU

Fejlen, som DBU selv kategoriserer som alvorlig, handlede om et mål, der blev godkendt, selvom en efterfølgende kalibrering viste, at FCM-angriberen var offside med 15 centimeter. Den oprindelige kendelse på banen – offside – var altså korrekt, men blev underkendt i VAR-rummet.

Pedersen fortæller, at han blev orienteret direkte gennem systemet og roser, at DBU har været åben om forløbet.

»Vi får en henvendelse, og hvis man skal rose systemet, så er det for at være ret åbne om, hvad der foregår. Alle forsøger at gøre deres bedste, og det er jeg overbevist om, at de også har gjort. Det har så bare ikke lige været godt nok i det her tilfælde under kampen, men det lever vi med, og vi er videre,« siger han.

Betydningen for kampen

Kampen endte 3-3 efter et forløb, hvor FC Fredericia først havde udlignet til 1-1, været bagud 3-1 og derefter kæmpet sig tilbage med to sene mål.

For direktøren er det umuligt at sige, præcis hvor meget fejlen påvirkede resultatet.

»Jeg ser det egentlig på samme måde, som dengang vi ikke havde VAR. Hvis der sker en dommerfejl undervejs, kan man altid sige, at der burde være dømt straffe, eller at det ikke skulle være dømt. Her blev et mål godkendt, som ikke skulle have været godkendt. Det har vi prøvet før, og nu ender kampen 3-3. Hvis vi havde tabt 1-0, havde vi nok været endnu mere ærgerlige over det,« siger han.

Han bemærker samtidig, at der også var en straffesituation, som kunne være faldet ud til FC Fredericias fordel, men som ikke blev dømt.

»Vi accepterer altså også, at det er en del af Superligaens setup. Efter min mening kommer man aldrig til at levere et system, der er fejlfrit. Det kan godt være, at marginalerne bliver mindre, men fejlene vil stadigvæk være der,« siger han og peger på, at der trods alt er et positivt element i situationen.

Her er en mere flydende version uden unødigt talesprog:

»Det positive i den her situation er, at dommerens og linjevogterens kendelser faktisk var korrekte. Dommerne blev blot underkendt af VAR-systemet. Sådan er det, når teknik, elektronik og mennesker skal arbejde sammen.«

Beklagelsen er nok

DBU Elitedommere sendte i opslaget en stor beklagelse til FC Fredericia. For Stig Pedersen er det tilstrækkeligt.

»Det er helt tilstrækkeligt. VAR-systemet er jo også en del af Superligaen. Vi er fint tilfredse. Det er klart, at vi kunne godt ønske os, at den kendelse var håndteret bedre fra VAR-systemet, men det blev den så ikke, og så kan vi jo ikke gøre mere ved det. Hvis jeg står her om et år, og det er sket 25 gange, så vil jeg nok synes, at VAR-systemet ikke skulle være der mere, men jeg er ikke modstander af VAR-systemet,« siger han.

Trods fejlen står Stig Pedersen fast på, at han grundlæggende ser VAR som et brugbart værktøj.

»Ja, det synes jeg. Der er nogle områder, der udvikler sig år efter år. Jeg synes faktisk også, at det kan noget underholdningsmæssigt, når man sidder hjemme foran skærmen eller er på stadion. Men systemet er også afhængigt af, at der ikke sker alt for store fejl. Det gør der måske heller ikke, men den her var vel i kategorien en af de større,« siger han.

For direktøren handler det til syvende og sidst om at acceptere, at fodbold – med eller uden VAR – altid vil indeholde fejl.

»Jeg ser ikke en stor forskel på, om det er en dommer, der dømmer forkert, eller om det er et VAR-system. Det er bare blevet en del af dommersystemet. Nogle af fejlene er nu flyttet fra banen og ud i VAR-rummet. Det er jo det, man har accepteret ved at forsøge at minimere fejl. Men der er en pris, og vi må jo bare erkende, at der sker fejl også i det system her. Jeg tror heller ikke, det er tiltænkt, at det skal være 100 procent perfekt. Det kan det simpelthen ikke være,« slutter Stig Pedersen.

Amanda vender tilbage, Nicholas er her for første gang – begge finder de inspiration på ImproCamp

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. På papiret er det bare en camp. Otte dage med musikere fra hele Europa, der mødes i Fredericia for at spille sammen. Men virkeligheden er noget helt andet. Noget, der ikke lader sig indfange af skemaer og programoversigter. Her er ingen faste noder, ingen velkendte facitlister. Her er lyd, der fødes i det øjeblik, den bliver spillet, og forsvinder igen, når den sidste tone dør ud.

Amanda og Nicholas er to af dem, der denne sommer har kastet sig ind i det. De sidder i et hjørne, hvor samtalerne bevæger sig fra grin til eftertænksomhed, mens der stadig hænger en rest af dagens musik i luften. Måske er det en violin, der endnu runger et sted i bygningen. Måske en tromme, der lige skal have det sidste ord, inden stilheden tager over.

For Nicholas er det første år. Han kommer fra impro-miljøet i København, hvor han har hørt om campen længe. I det miljø er der en lille, tæt knude af folk, der enten er her i år eller har været her før, og han har kendt til navnet i lang tid.

»Jeg har hørt meget om det gennem København-miljøet. Mange af dem, der er her i år, har jeg set op til og lyttet til deres plader. Og nu er de pludselig bare elever her ligesom mig. Det er ret fedt. Det viser, at lige meget hvilken baggrund eller teknisk kunnen man har, så kan man bidrage med noget. Det er fedt og frisk – men også lidt skræmmende, når man først hopper ind i det.«

Amanda nikker, som én der ved, hvad han taler om. For hende er campen ikke en ny opdagelse, men en tilbagevendende kilde til inspiration. Det er tredje år, hun er med. Hun har sine rødder i Fredericia og et tidligere møde med campens grundlægger, Nana Pi, i bagagen. Som teenager fik hun undervisning af hende og blev introduceret til Extemporize – musiktegnsproget, der bruges til at dirigere improvisation.

»For mig er det altid et frisk pust i min kreativitet. I år har vi i min gruppe talt meget om at bruge det, vi kommer fra. Om man har lyttet til pop, rock eller jazz, skal man finde ud af, hvordan man bruger det i improvisationen. Det har været virkelig interessant.«

Det, der begynder som en personlig bagage af erfaringer, smag og musikalske rødder, bliver hurtigt blandet op med noget nyt, når man træder ind i campens undervisningsrum. Læringen kommer ikke bare fra at spille sammen, men fra mødet med de internationale instruktører, der hvert år tager deres helt særlige metoder med til Fredericia.

Nicholas smiler, når han fortæller om sin lærer. Hun har dybe rødder i de avantgarde-scener, han selv er inspireret af.

»Jeg havde en idé om at spille to instrumenter på samme tid med elektronik, men da jeg satte det op, kom der bare larm ud. Jeg tænkte, åh nej, lad mig prøve igen. Men hun sagde bare, nej nej, det lyder interessant. Så spillede hun alt, hvad jeg havde spillet på violin, på to sekunder. Det er ret vildt. Hun er meget optaget af, at alle skal kunne være en del af scenen – uanset om man er punk eller har spillet orgel i 20 år.«

For Amanda handler det ikke kun om den teknik, man får med sig, men om det rum, der skabes imellem menneskene her. Hun beskriver det som en slags omsorg, der ligger i luften, og som man mærker fra første dag.

»Folk holder af en, også selvom man måske kun talte sammen i fem minutter sidste år. Der er en kærlighed til alle og en respekt for, at vi er forskellige. Man kan sige, jeg har lige brug for fem minutter alene, og det er helt okay. Men der er også en bevidsthed om at tage hinanden med.«

Det er et fællesskab, der ikke opstår af sig selv, men som holdes levende af små traditioner. Nicholas har allerede oplevet en af dem.

»Der er jams for alle, hvor man lægger sit navn i en hat, og så trækker man lod om, hvor mange der skal på scenen. Så spiller man med folk, man aldrig har mødt, og man aner ikke, hvilket instrument de tager frem. Det kan være hård punk eller helt blød musik. Man finder bare ud af det undervejs.«

I det uforudsigelige opstår også plads til personlige opdagelser. Amanda har denne gang arbejdet med at give slip på sit ego.

»Jeg har prøvet bare at være i den lyd, jeg laver. Jeg har fundet ud af, at det ikke handler om at larme, men om intensiteten. Og jeg har fundet nye lyde, jeg aldrig har eksperimenteret med før.«

For Nicholas går rejsen den anden vej. Han har fundet mod til at stå fast i det, han gør.

»Det handler om at tage chancer og blive i dem, i stedet for at skifte hurtigt til noget mere sikkert. Det er det, der er så fantastisk ved impromusik, hvor man kaster al maling på væggen og ser, hvilke farver der bliver tilbage.«

Til spørgsmålet om de vender tilbage, er svaret næsten givet. Amanda ryster lidt på hovedet, ikke fordi lysten mangler, men fordi kalenderen næste sommer er tynget af studiets afslutning.

»Jeg kan nok ikke næste år, men jeg regner med at være tilbage året efter,« siger hun med et smil, der afslører, at hun allerede har lagt en mental billet ind på pladsen.

Nicholas behøver ikke overveje længe. Han er ikke i tvivl.

»For mig er det meget sikkert.« Ordene falder uden tøven, som om han allerede kan høre næste års første toner blande sig med den efterklang, der stadig svæver over årets camp.

ImproCamp er måske kun en uge om året, men for dem, der er med, bliver den siddende længe efter, tonerne er forstummet. 

Trivslen stiger på to fredericianske skoledistrikter

Af
Redaktionen
-
0

TRIVSEL. For første gang i flere år er der gode nyheder om trivslen i folkeskolen. Den landsdækkende trivselsmåling for 4.-9. klasse fra Uddannelsesstatistik, som DR har analyseret, viser forbedringer på 38 ud af 40 spørgsmål – et markant skifte efter en årrække med tilbagegang, hvor sidste års måling blev kaldt den laveste i ti år. Ifølge DR peger både skoleledere og eksperter på styrkede fællesskaber, mindre skærmforbrug og en større åbenhed om problemer som nogle af forklaringerne.

På landsplan ligger social trivsel – elevernes oplevelse af at være accepteret, tryg og en del af et fællesskab – i skoleåret 2024/25 på 9,6 procent negative svar. For faglig trivsel er tallet 12,6 procent, mens 9,3 procent svarer negativt på spørgsmål om ro og orden i undervisningen.

I Fredericia tegner målingen et nuanceret billede. Social trivsel spænder fra 8,6 procent negative svar på Erritsø Fællesskole til 11,7 procent på Ullerup Bæk Skolen. Fjordbakkeskolen ligger på 8,9 procent, mens Kirstinebjergskolen har 10,5 procent. Det betyder, at Erritsø Fællesskole og Fjordbakkeskolen ligger bedre end landsgennemsnittet, mens Kirstinebjergskolen og Ullerup Bæk Skolen ligger over.

For faglig trivsel har Erritsø Fællesskole og Fjordbakkeskolen begge 13,0 procent negative svar, Kirstinebjergskolen 14,0 og Ullerup Bæk Skolen 15,0. Dermed ligger alle fire skoler over landsgennemsnittet på 12,6 procent.

Når det gælder ro og orden, klarer Fjordbakkeskolen sig bedst med 8,1 procent negative svar, efterfulgt af Erritsø Fællesskole med 8,4. Kirstinebjergskolen ligger på 11,0 procent og Ullerup Bæk Skolen på 12,0. Landsgennemsnittet er 9,3 procent.

Tallene stammer fra den landsdækkende trivselsmåling fra Uddannelsesstatistik for 4.-9. klasse, som DR har analyseret i deres dækning af årets resultater. Tabellen viser andelen af elever, der har svaret negativt på spørgsmål om social trivsel, faglig trivsel og ro og orden – både for skoler i Fredericia og landsgennemsnittet.

I DR’s analyse er det opgjort, hvordan eleverne har svaret på i alt 40 spørgsmål, og hvordan udviklingen ser ud i forhold til tidligere år. Du kan læse mere om målingen, metoden og hele DR’s analyse her: DR’s analyse.

Sidste år blev tallene opgjort for hver enkelt afdeling, og forskellene internt var store. På Kirstinebjergskolen lå afdelingen på Bøgeskovvej på 3,8 procent negative svar i social trivsel, mens afdelingen på Indre Ringvej lå på 13,9. Hos Ullerup Bæk Skolen var spændet fra 11,0 procent på Nørre Allé til 13,7 på Skjoldborgsvej.

I år er målingerne samlet for hele skolen. Det gør sammenligningerne enklere, men betyder også, at de interne forskelle ikke fremgår. Dermed er det sværere at se, om en forbedring skyldes en generel fremgang på hele skolen eller primært udviklingen på enkelte afdelinger.

Sammenligner man alligevel gennemsnittet af sidste års afdelingstal med årets opgørelser, er forskellene mellem skolerne blevet mindre. Kirstinebjergskolen havde i gennemsnit 10,4 procent negative svar i social trivsel sidste år mod 10,5 i år. Ullerup Bæk Skolen er gået fra 12,4 til 11,7, Erritsø Fællesskole fra 7,8 til 8,6 og Fjordbakkeskolen fra 8,4 til 8,9.

Da opgørelsesmetoden er ændret, er det usikkert, hvor meget af udviklingen der skyldes reelle forbedringer, og hvor meget der skyldes ændringen i måden tallene præsenteres på.

Selvom opgørelsesmetoden er ændret, giver årets tal et tydeligt indtryk af, hvordan skolerne placerer sig i forhold til landsgennemsnittet. Erritsø Fællesskole og Fjordbakkeskolen ligger bedre end gennemsnittet på flere områder og er bedst placeret, når det gælder social trivsel. Kirstinebjergskolen og Ullerup Bæk Skolen har her en højere andel af negative svar end gennemsnittet. På faglig trivsel ligger alle fire skoler over landsgennemsnittet, mens billedet for ro og orden er mere delt med Erritsø Fællesskole og Fjordbakkeskolen under gennemsnittet og de to øvrige skoler over.

Ole Steen Hansen: Vi har fået midlerne – men alle pengene er gået til regninger, ikke flere hænder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Mereforbruget på Fredericia Kommunes børneområde har på blot fem måneder taget et spring fra 12 til 24 millioner kroner. For Ole Steen Hansen, socialdemokratisk formand for Børne- og Skoleudvalget, er udviklingen alvorlig, men han afviser, at det skyldes politisk passivitet.

»Der er ikke tale om politiske indgreb, for vi bestemmer ikke, hvad der skal ske med familierne. Det er ikke et spørgsmål om, at der pludselig er kommet mange flere familier, men der er både tilflyttere og nogle nye familier, der er kommet med ind. Det største punkt er, at vi har borgere, som skal have hjælp i længere tid, fordi familierne ikke kan klare sig uden« siger han.

Ole Steen Hansen fortæller, at han har ønsket tættere opfølgning på økonomien, netop fordi han vidste, at den var skrøbelig. »Det er ikke tredje budgetopfølgning endnu, men jeg har bedt om, at vi på alle møder får en økonomisk status. Det giver os bedre mulighed for at håndtere situationen« siger han.

Han mener ikke, at kommunen har budgetteret urealistisk. »Vi har fået ekstra penge de sidste år. Der var en forventning om, at vi havde nået toppen, og at vi derefter kunne begynde at spare nogle af pengene igen. Jeg havde en klar forventning om, at de penge, vi fik i år, var nok. Men det her handler om mennesker, ikke ting. Hvis borgere har brug for hjælp i længere tid, så skal de have det« siger han.

Et gennemgående problem er, at midlerne ikke har været øremærket til at styrke bemandingen. »Alle de millioner, vi har fået de sidste to år, er gået til at betale regninger for indsatser og anbringelser. Ingen penge er brugt på at ansætte flere. Vi har ikke fået midler til at være flere hænder. Og det er noget, vi er nødt til at se på – om det er nok« siger han.

Den store personaleudskiftning ser han som en udfordring, der kan håndteres bedre. »Vi skifter for tit sagsbehandler for vores borgere. Det er svært at undgå, men når det sker, skal vi være bedre til at overdrage. Det er også det, borgerrepræsentationen siger. Vi har arbejdet med det i flere år, men lige så snart det går godt i en periode, kommer der nye ansatte, som skal læres op, og så starter det forfra« siger han.

For at fastholde og støtte medarbejderne peger han på de indsatser, der allerede er sat i værk. »Cheferne støtter op, lederne hjælper med sagerne, og der kører nogle forløb, som skal gøre det bedre. De startede i marts, og det kræver tålmodighed, selv om det er svært« siger han.

På papiret er bemandingen tilstrækkelig. »Hvis alle møder hver dag året rundt, er vi nok medarbejdere. Men virkeligheden er jo, at det ikke altid sker. Det må vi kigge på« siger han.

Han understreger, at der arbejdes på at sikre, at de økonomiske udfordringer ikke rammer de udsatte børn og familier. »Vi skal se på, om opgaverne kan løses billigere. Vi har folk ansat til at gennemgå vores fakturaer og vurdere, om de indsatser, vi har, kan justeres ned. Hvis vi har en borger, der er blevet bedre og ikke længere har brug for samme store indsats, skal vi selv regulere ned. Der er ingen kommuner, der ringer til os og siger, at vi kan skrue ned – det skal vi selv holde øje med« siger han.

Anbringelser, understreger han, hører ikke under hans udvalg. »Vi beslutter ikke, om der skal anbringes. Det ligger i Børn- og Ungeudvalget. Men vi betaler for indsatserne, og fagligheden i beslutningerne er der« siger han.

Fremadrettet handler det ifølge Ole Steen Hansen om både at overholde budgettet og fastholde kvaliteten. »Vi er forpligtet til at overholde budgettet over for byrådet. Men vi skal samtidig sikre, at familierne får den hjælp, de har brug for. Med den stigning, vi ser i øjeblikket, er jeg bekymret for, om den fortsætter. Og jeg er først og fremmest bekymret for, at der er så mange familier, der har brug for hjælp« siger han.

Kirsten Hassing Nielsen: Manglende ledelse har forværret krisen på børneområdet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Mereforbruget på Fredericia Kommunes børneområde har på blot fem måneder taget et dramatisk spring fra 12 til 24 millioner kroner. Den udvikling har udløst bekymring på tværs af byrådet – også hos Det Konservative Folkeparti, hvor Kirsten Hassing Nielsen er næstformand i Børn- og Ungeudvalget. Hun lægger ikke skjul på, at hun er rystet over tallene og kalder det et spørgsmål, der stadig står ubesvaret.

»Det er et godt spørgsmål, og jeg er meget bekymret over det. Jeg har rejst bekymringer om området for flere år siden, fordi vi har haft udfordringer over tid. Det handler både om økonomistyring, ledelsesmæssige forhold, mange anbringelser og et øget behov for hjælp og støtte til familier, som er eskaleret voldsomt« siger hun.

Hvornår udvalget præcist blev advaret om, at merforbruget var steget så markant, kan hun ikke svare på. Men hun undrer sig over, at der ikke blev grebet ind tidligere. For hende står det klart, at ansvaret for at holde økonomien på rette spor er delt. »Som udvalg er man afhængig af at få oplysningerne. Forvaltningen har et ansvar, men udvalget har også en rolle. Det kræver, at man har den nødvendige viden i tide« siger hun.

Om de økonomiske problemer kan ende med at føre til besparelser på andre kommunale områder, ønsker hun ikke at spå om. »Det håber jeg ikke, og det er for tidligt at sige noget om. Men jeg er meget rystet. Jeg har været bekymret i flere år, og det har vi i Det Konservative Folkeparti også gjort opmærksom på. Der har manglet en chef på posten og i perioder en direktør for området, og det er i sig selv bekymrende. En del af problemet handler om det, der ikke er blevet gjort de seneste år – eller det manglende fokus, om man vil« siger hun.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er budgetteret urealistisk i forhold til udviklingen på området, får hende til at pege på ledelsen. »Jeg kan godt stille spørgsmål ved, om budgettet har været realistisk. Vi ved, at der er familier med massivt behov for hjælp, og derfor burde vi være bedre gearet til at styre udgifterne. For mig handler det her meget om en ledelsesmæssig opgave, som vi ikke har været gode nok til at påtage os« siger hun.

Kirsten Hassing Nielsen mener ikke, at man kan se bort fra konsekvenserne af den store personaleomsætning. »Det kan ikke undgå at påvirke kvaliteten. Jeg kan godt forstå, hvis borgerne er kommet i klemme, og jeg kan godt forstå, hvis medarbejderne har haft et dårligt arbejdsmiljø. Det har vi svigtet. Det går ud over kvaliteten, den forebyggende indsats og sagsbehandlingstiderne. Det er præcis derfor, vi har råbt vagt i gevær for lang tid siden« siger hun.

Om der er en direkte sammenhæng mellem personaleafgang og stigende udgifter, vil hun ikke fastslå. Men for hende er der ingen tvivl om, at løsningen starter med et bedre arbejdsmiljø. »Man skal skabe et miljø, hvor medarbejderne trives, og hvor vi kan rekruttere og fastholde, så borgerne oplever kontinuitet i deres sagsforløb. Kerneopgaven er myndighedsarbejdet og sagsbehandlingen, og det er dér, fokus skal være« siger hun.

Hvordan kommunen konkret fastholder erfarne socialrådgivere og tiltrækker nye, henviser hun til ledelsen. »Det skal du spørge lederne om. Der er gjort nogle tiltag, og der er gode initiativer, men det har ikke været nok« siger hun.

Politisk er der nu fokus på at få en plan, der kan trække området i en ny retning. »Vi vil først og fremmest have en genopretningsplan. Vi vil vide, hvad vi gør i de eksisterende sager og i de sager, der er på vej, så vi kan sikre, at borgerne får den hjælp, de skal have« siger hun.

Kirsten Hassing Nielsen har samtidig foreslået, at Fredericia søger hjælp fra andre kommuner. »Det har man set i andre sammenhænge, at kommuner hjælper hinanden i pressede perioder. Det kunne være en midlertidig løsning, indtil vi er i mål« siger hun.

Spørgsmålet om, hvorvidt de økonomiske problemer kan føre til hurtigere eller dårligere beslutninger om anbringelser, afviser hun at koble direkte til merforbruget. »Anbringelsesområdet er en særskilt del. Det ligger i Børn- og Ungeudvalget, hvor vi giver tilbagemeldinger til forvaltningen for at sikre kvalificerede beslutningsgrundlag. Der sidder også en dommer, som er garant for processen. Men når det gælder de øvrige sager, er det igen en ledelsesmæssig opgave at sikre, at lovgivningen følges, og at sagerne behandles korrekt« siger hun.

Nye forebyggelsestiltag er ikke på tegnebrættet endnu. »Nu skal vi først have genopretningsplanen« siger hun, inden hun haster videre til næste møde.

Venstre-profil om millionudgifterne: Det sker på bekostning af andre velfærdsområder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Mereforbruget på Fredericia Kommunes specialiserede børneområde har på blot fem måneder fordoblet sig. Fra februar til juli er udgifterne steget fra 12 til 24 millioner kroner, uden at der er grebet synligt politisk ind undervejs. For Venstres Pernelle Jensen er det et billede på et område, der i årevis har været under pres, men også på et politisk dilemma, hvor viljen til at hjælpe børn og familier vejes op mod behovet for styr på økonomien.

»Det er jo det, vi skal finde ud af. Hvad er der sket nu?« siger hun. »Det her kommer ovenpå, at budgettet i familieafdelingen er blevet skrevet op flere gange over de sidste år. Hver gang har vi givet dem det, de har sagt, at de manglede. Det har vi gjort både midt i året og ved budgetforhandlingerne. Vi har tilført 110 millioner kroner, og inden sidste budgetforhandling fik de igen det, de bad om. Samtidig bestilte vi en kuglegravning af området, fordi vi ville gå spadestikket dybere. Jeg er bare ærgerlig over, at den endnu ikke er klar, for nu går vi ind i budgetforhandlingerne uden at have den viden. Den ville have gjort det muligt at give midlerne med en bedre forståelse for, hvorfor det bliver ved med at skride.«

Ifølge Pernelle Jensen var meldingen tidligere på året, at et merforbrug på 12 millioner kunne håndteres inden for rammen ved at iværksætte bestemte tiltag. Først kort før sommerferien blev hun gjort opmærksom på, at tallet nu var dobbelt så højt. Det skaber spørgsmål om ansvarsfordelingen.

»Forvaltningen har ansvaret for den daglige drift og for at overholde det budget, de får. Udvalgsformanden for området har et politisk ansvar for at følge den daglige drift tæt og reagere, hvis noget er på vej ud af kurs. Men det er forvaltningen, der sidder helt ned i tallene« siger hun.

Pengene, der tilføres, har en pris andre steder i kommunen. »Når vi har givet 150 millioner til familieområdet over få år, så er det jo på bekostning af andre ting, vi kunne have brugt pengene på. Vi har i Venstre ambitioner for folkeskolen, for ældreområdet, for fritidslivet. 150 millioner er rigtig mange penge – det kunne blive til mange pædagoger og lærere. Og vi kunne have gjort mere i vores friskoler, hvor der også er brug for midler, eksempelvis til at skabe flere mellemformer og mindske inklusionen« siger hun.

Hun afviser, at Venstre har budgetteret urealistisk. Tværtimod peger hun på, at politikerne har givet det beløb, forvaltningen har vurderet som nødvendigt.

»Når vi har fået at vide, at der er behov for 40 millioner, så har vi givet det. Det har altid været ud fra en faglig vurdering af, hvilke sager de har, og hvilke sager de forventer. Vi har ikke på noget tidspunkt skåret det ned. Men efter at have gjort det mange gange med tocifrede millionbeløb, besluttede vi at bestille en kuglegravning for at komme dybere. Og det er ærgerligt, at vi stadig venter på den.«

Personaleforholdene i afdelingen er endnu en faktor. Pernelle Jensen fortæller, at hun først i foråret i år blev gjort bekendt med, at der i 2024 havde været en høj personaleomsætning.

»Det synes jeg ikke er i orden, når vi ved, at budgetterne skrider, og at området har politisk bevågenhed. Vi burde være blevet inddraget tidligere. Vi fandt først ud af det, da vi sad med en anden sag om familieafdelingen« siger hun.

Om der er en direkte sammenhæng mellem personaleafgang og stigende udgifter, er ifølge hende svært at sige. Men hun peger på, at hyppige skift i sagsbehandlere kan komplicere sagsforløb.

»Det er klart, at jo mere skift, der er, jo sværere bliver det at sikre kontinuitet i sagerne. Og det påvirker borgernes oplevelse. Vi ønsker jo at hjælpe børnene og familierne, og derfor har vi også tilført de penge, der er nødvendige« siger hun.

Fastholdelse og rekruttering af erfarne socialrådgivere er ifølge Pernelle Jensen først og fremmest en ledelsesopgave. »Vi skal sikre rammerne politisk gennem budget og overordnede mål. Men det er ledelsen, der står for den daglige drift. Vi blander os ikke i, hvordan de fordeler opgaverne uge for uge. Vi får status på økonomien ved hvert udvalgsmøde, fordi situationen er så særlig, men vi går ikke ned i detaljen.«

Spørgsmålet om, hvorvidt der i dag er færre ansatte, end der er behov for, svarer hun på med en forventning. »Når de kommer og beder om flere penge, som de gjorde sidste gang med 40 millioner, så har jeg en forventning om, at de ansætter det personale, der skal til for at løse opgaven« siger hun.

Hun afviser, at de økonomiske problemer skal ramme børnene direkte. »Det gør vi ved at tildele det budget, de beder om, ud fra en faglig vurdering af serviceniveau, sagstal og udvikling. Vi har ikke på noget tidspunkt givet mindre end det, de har bedt om« siger hun.

Heller ikke risikoen for, at presset på økonomien skulle føre til hurtigere eller dårligere beslutninger om anbringelser, vil hun anerkende. »Vi skal overholde de regler og den lovgivning, der gælder, og det skal vi« siger hun.

Hvordan ressourcerne fordeles mellem sagerne, ser hun som en ren faglig beslutning. »Det skal vi som politikere ikke blande os i. Når de ikke har bedt om flere midler i år, er det en faglig vurdering af, at det kan håndteres ved at flytte rundt på nogle midler. Vi har ikke fået at vide, at serviceniveauet skulle ned. Det er et merforbrug, de mener, kan håndteres« siger hun.

Fremadrettet peger hun på, at budgetforhandlingerne og den ventede kuglegravning bliver afgørende. »Den vil give os mulighed for at kigge grundigere på området, så vi ikke bare tilfører penge lidt i blinde« siger hun. Forebyggelse er allerede i gang, fortæller hun, blandt andet gennem netværksanbringelser, hvor børn placeres hos familiemedlemmer fremfor hos eksterne plejefamilier. »Det er et eksempel på, at vi prøver at finde løsninger, der både er bedre for barnet og bedre for budgettet« siger hun.

Pernelle Jensen understreger, at Fredericia ikke er alene om udfordringen. »Det her er ikke et isoleret problem. Udgifterne på det specialiserede område overskrides i mange kommuner, og derfor har KL og regeringen i deres aftale tilført midler til området. Det sker alle steder« siger hun.

Læs også

123...1.548Side 1 af 1.548

En dag hvor kunsten åbner for samtaler om livet

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
EVENT. Når Teglgårdsparken i Middelfart søndag den 17. august danner ramme om årets udgave af »Sindssyg God Søndag«, er det med et program, der...

Syv års kamp for hjælp: Mette føler sig mistænkeliggjort af Fredericia...

Familieafdelingen i Fredericia Kommune: En markant stigning i udgifter i 2020’erne

LIVE: Ligahold mødes i Fredericia

Stig Pedersen om VAR-fejlen: Vi er ærgerlige – men vi lever...

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER