Viden og energi driver næste fase af Fredericia vækst

0
Viden og energi driver næste fase af Fredericia vækst

Efter et år med vækst i både organisation og erhvervsliv ser Business Fredericia ind i 2026 med fokus på Net Zero, digitalisering og bosætning. Ifølge erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer er det nu, byens potentiale skal omsættes til konkrete resultater.

Når erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer ser tilbage på 2025, ser han ikke et år med ét stort gennembrud, men et år hvor Fredericias erhvervsliv bevæger sig i flere retninger på samme tid – og begynder at samle dem i én fælles fortælling. En fortælling om en by, hvor udviklingen i stigende grad bliver drevet af viden, teknologi og energi, men hvor bosætning, byliv og image samtidig er rykket ind som centrale erhvervspolitiske discipliner.

»Vores år 2025, det var et meget spændende, varieret år for Business Fredericia. Et år, hvor vi har udviklet organisationen til at blive noget større,« siger han.

Udvidelsen af organisationen er ikke blot administrativ. I løbet af året er Visit Fredericia blevet integreret i Business Fredericia, og dermed er turisme, bosætning og oplevelsesøkonomi blevet en del af den samlede erhvervsstrategi. Ifølge Kristian Bendix Drejer har det været en proces, der krævede ledelsesmæssigt fokus, men som i praksis har fungeret bedre end frygtet.

»Vi har fået Visit Fredericia ind. Det vil sige, vi har fået fire nye medarbejdere til at arbejde med turisme sammen med Experience Fredericia. Det har været en spændende rejse at få det ind, og det er faktisk gået glidningsløst,« siger han.

Et konkret eksempel finder han i årets julesamarbejde, hvor handel, byliv og kommune for første gang har arbejdet som én samlet enhed.

»Det har været første gang, at alle dem, der lavede jul, har siddet sammen. Før har der været parallelle forløb mellem shopping og kommunen. I år har vi brugt pengene yderst fornuftigt, fordi vi ikke har brugt dobbelt op. De er utroligt stolte af samarbejdet, og det er jeg rigtig glad for,« siger han.

Samtidig har 2025 markeret et tydeligt skifte i erhvervsudviklingens tyngdepunkt. Digitalisering, kunstig intelligens og Net Zero fylder mere end tidligere, ikke som visioner, men som konkrete spor i erhvervslivet.

»Vi har haft en kæmpe udvikling på Net Zero, det digitale og AI-delen. Den tror jeg bliver et kæmpe stort skub for Fredericia, hvis vi griber de nye muligheder,« siger Kristian Bendix Drejer.

Ifølge ham er byen nu på vej ind i en fase, hvor samarbejdet med internationale teknologivirksomheder for alvor begynder at give aftryk lokalt.

»Det sidste halve år mærker vi tydeligt, at Google, Microsoft, Danfoss og andre virkelig byder ind nu. De kan mærke, at kommunen vil være med og tror på det her sammen med os,« siger han.

Det er ikke tilfældigt, at Fredericia har fået denne position. Kombinationen af energiinfrastruktur, adgang til strøm og vand, havn, motorvej og jernbane gør byen attraktiv for virksomheder, der arbejder med energioptimering, datadrevne løsninger og grøn omstilling.

»Alt skal igennem Fredericia. Det er det, der nogle gange giver bøvl, men det er også en fantastisk mulighed,« siger han. Med væksten følger nye krav. Flere arbejdspladser betyder flere mennesker, og dermed bliver bosætning en erhvervspolitisk nøgleopgave.

»Der er et kæmpe uforløst potentiale i vores pendlere. Samtidig kommer militæroprustningen til at betyde mange nye mennesker i Fredericia. Måske 300 faste jobs og derudover 200 ad gangen over længere perioder,« siger han.

Det stiller ifølge erhvervsdirektøren krav til byen som helhed. »Det er en bosætningsopgave, der ligger helt foran os. Og det er ikke bare et spørgsmål om boliger, men om hvordan byen opleves i hverdagen,« siger han.

Han peger på, at ejendomsmarkedet allerede reagerer. »Jeg sad med en ejendomsmægler i går, og han sagde, at der begynder at komme bevægelse i segmentet over tre, fire, fem millioner. Det er vidensarbejdspladserne, der trækker det,« siger han.

Men bosætning handler også om noget så lavpraktisk som byens tilstand.

»Det er ekstremt vigtigt, at byen ser ordentligt ud. At asfalten er i orden. At skolerne er i orden. Det ligger ikke direkte hos mig, men det er noget, vi påtaler, fordi det betyder noget for dem, der overvejer at flytte hertil,« siger han.

Netop byens image ser han som en af Fredericias største udfordringer, men også som et af de steder, hvor potentialet er størst.

»Kendskabsgraden blandt højtuddannede har været forholdsvis lav. Når de arbejder på for eksempel Energinet, ved de ikke ret meget om byen. Men de bliver altid positivt overrasket, når de opdager, hvad vi har,« siger han.

Natur, vand, historien og byens kompakte struktur nævnes som kvaliteter, der endnu ikke er tydelige nok i fortællingen om Fredericia.

»Vores udfordring har været at få dem til at se det. Når de først har set det, så finder vi ud af, at det måske er det bedste,« siger han. Derfor har Business Fredericia sammen med detailhandel og erhvervsliv etableret en imagepulje.

»Det er ikke fordi, der er ekstremt mange penge i den, men tankesættet er, at vi løfter vores image på gode måder,« siger han. 2025 har dog også haft sine udfordringer. Især infrastrukturen har været presset af mange samtidige vejarbejder.

»Det har været en udfordring for erhvervslivet, at der har været sat så meget i gang på samme tid. Infrastrukturen har været lidt presset,« siger han.

Her ser han dog forbedringer i horisonten.

»Afkørsel 61 er i brug igen, og det har virkelig løftet den indre trafik. Samtidig er vi i gang med at forbedre koordineringen og kommunikationen mellem de forskellige aktører,« siger han.

Når han ser frem mod 2026, er der især ét fokuspunkt, der går igen. »Det bliver at få en organisering omkring Net Zero lokalt. Det er det, virksomhederne gerne vil have nu,« siger han.

Samtidig vil Business Fredericia arbejde mere systematisk med eksisterende erhvervsområder.

»Vi skal kigge på nogle af de gamle erhvervsområder og se, om vi kan bruge dem bedre til moderne industri. Vi vil stadig udlægge nye områder, men ikke i samme omfang som tidligere,« siger han.

Transport og logistik forbliver en styrkeposition, men fremtidens vækst skal ifølge erhvervsdirektøren i højere grad komme fra energi, klima og videnstunge arbejdspladser.

»Det er dér, pengene er i fremtiden. Og det er dér, vi satser,« siger han.

Året slutter med en markant milepæl for organisationen selv. Business Fredericia har nået et rekordhøjt medlemstal.

»Vi har i år lavet rekord på antallet af medlemmer. Det ligger omkring 834. Det er en fantastisk tillidserklæring,« siger Kristian Bendix Drejer.

For ham er det ikke bare et tal, men et signal om opbakning.

»Det viser, at virksomhederne tror på den retning, vi har sat. Det giver os et ansvar, men også et stærkt udgangspunkt for det arbejde, der venter,« siger han.

Når Fredericia går ind i 2026, er det med et erhvervsliv, der trækker udviklingen, og en by, hvor ambitionerne i stigende grad er koblet til handling.

Rette ting til rette tid: Industriel succes

0
Rette ting til rette tid: Industriel succes


Enhver levende og storaktiv virksomhed har hver dag de rette produkter og afsætningskanaler i fokus og bevægelse; men de formår alligevel “at falde igennem”. Nøglen til at låse dette op og vinde den samlede sejr finder man 100% gennem en samling af DE RETTE MENNESKER alt sammen begyndende med en professionel bestyrelse og en ledelse med det innovative, dedikerede og modige i blodet. Herved pisker blodet rundt i en ren ”eksplosion” førende til maksimal udbytte fra alle organisationens driftsmæssige ben. “Virksomhedshjertet” bliver ved med at slå!

Hvorfor fejler så mange så? Fordi de netop ikke forstår at bygge “huset” som foran beskrevet. Der er ikke sammenhæng i tingene. Der er ikke rette struktur og rette dynamiske (og nødvendige) fokus og sporskift i dagligdagen. Man kommer for sent til virkeligheden, fordi uduelighed hænger over duelighed. På et tidspunkt (“og det går stærkt”) bliver det fatalt. Gid flere ville vove at starte forandringsprocessen nedefra. Derfra får “toppen” et virkelighedsbillede at arbejde ud fra.

Hvad skal der til? Det helt rette forarbejde, inden noget sættes i gang. Alt sammen startende med en sammensætning af den rette bestyrelse og den rette ledelse. Forhast det ikke, giv det tid. Går dette så for stærkt, skal der omgående sættes ind og repareres. Allerførst en hurtig selverkendelse overfor DE FOR TIDLIGE FEJL, som man så omgående tager konsekvensen af. Et eksempel: Fodboldverdenen. Lederen/træneren “må på porten”. Det gik jo ikke. Venter man, syner alting hen. For mig er konsekvens lig med intelligens.

Lige nu er verden lidt svær at håndtere. Både de udefra kommende og indefra kommende påvirkningsbølger kræver “in-time-attention” og påpasselighed endog tillagt fleksible styringsmekanismer, hvorfor der må en endnu større grad af professionalisme rundt i alt. Blandt andet er det lige nu vigtigt at indskrænke “buffer zonen” mellem topledelsen og medarbejderne – er lig med større tæthed. Hold øjnene åbne: “Afstand kan føre til stilstand”.

Godt Nytår.

Savner ikke de tyske motorveje: Nu gælder det jagten på EM-guldet

0
Foto: John Bo Jensen, 7evenphoto

Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen gør status før EM på hjemmebane, hvor opgøret mod Nordmakedonien 16. januar i Jyske Bank Boxen indleder jagten på det eneste trofæ, denne gyldne generation mangler, mens han insisterer på kontinuitet, nuancer og et opgør med ordet “fiasko”.

Sneen ligger tungt over skråningerne ned mod Vejle Fjord. Den dæmper lydene, lægger et låg over landskabet og giver Hotel Vejlefjord en næsten isoleret karakter denne vinterdag. Udefra er der ro. Indefra er der bevægelse.

I kælderetagen er der tændt op med spots, kameraer og kabler. Stemmer glider ind og ud af mødelokalerne, og landsholdets store pressedag folder sig ud med den særlige blanding af rutine og forventning, der altid følger en slutrunde i horisonten. Det er her, ordene bliver formet, længe før bolden bliver kastet.

I et af mødelokalerne sætter Nikolaj Jacobsen sig til rette. Roligt. Uden hast. Han har prøvet det før. Mange gange. Spørgsmålene, vinklerne, de samme formuleringer, der vender tilbage, hver gang Danmark står foran endnu en slutrunde som storfavorit.

Der er især ét ord, han ikke vil bruge.

»Jeg bryder mig ikke om det ord. Jeg tror ikke, der er ret mange inden for sportens verden, der gør.«

Ordet er fiasko. Et ord, der ofte bliver brugt som facit, hvis guldet ikke havner det rigtige sted. Et ord, der for mange er den hurtigste måde at opsummere en slutrunde på. Men for Nikolaj Jacobsen er det et ord, der forfladiger sporten.

»Det kommer sgu an på, hvordan og hvorledes tingene forløber. Hvis vi har spillet rigtig god håndbold og snubler tæt på målstregen, så nej,« siger han og fortsætter: »Har vi spillet dårlig håndbold og ikke levet op til de ting, vi kan, og vi ved, vi kan, så har det været en kæmpe skuffelse og ikke godkendt – men du får mig aldrig til at sige fiasko.«

For landstræneren handler vurderingen af en slutrunde om noget mere komplekst end medaljens farve. Om præstation. Om indhold. Om hvorvidt holdet har været tro mod sit eget niveau. Fiasko er et endepunkt, mener han. Og sport er sjældent så entydig.

Alligevel er det umuligt at komme uden om udgangspunktet. Danmark går ind til EM som regerende olympisk mester og med fire VM-guld i træk i bagagen. En position, der automatisk skærper forventningerne – både indefra og udefra.

Men Jacobsen nægter at lade sproget blive dikteret af forventningspresset.

Han vil ikke rangere titler. For ham er en vunden slutrunde altid noget, der skal værdsættes.

»Jeg synes altid bare, man skal være stolt og glad, hvis man vinder en slutrunde – om det så er den ene eller den anden.«

Alligevel erkender han, at netop denne EM-slutrunde rummer noget særligt. Ikke fordi den er vigtigere end andre – men fordi omstændighederne gør den anderledes.

Danmark har vundet EM før. To gange. Senest i 2012. Men for størstedelen af den nuværende trup er det en titel, de aldrig selv har stået med.

»Det betyder noget særligt. Ét, fordi det er på hjemmebane. To, fordi der er rigtig mange af de spillere, der er med, som ikke har vundet den.«

Hjemmebanen forstærker det hele. Jyske Bank Boxen. Herning. En hal, der allerede har sat sig i kroppen på både spillere og træner.

»Den der fantastiske følelse af at gå ind i en fyldt hal, der er klædt i rødt og hvidt,« siger Jacobsen. »At få lov til at spille en slutrunde på hjemmebane er virkelig specielt.«

Han har oplevet det før. I 2019. Og igen ved den seneste slutrunde, hvor Danmark også spillede kampe på dansk grund. Alligevel er det ikke blevet hverdag.

»15.000 mennesker i ryggen. Det er jo en drengedrøm, der går i opfyldelse.«

Slutrunden begynder netop dér. Den 16. januar. Mod Nordmakedonien. Første skridt på hjemmebane, hvor kulissen allerede er klar.

Men Jacobsen vil ikke tale om vejen længere frem. Ikke om semifinaler. Ikke om finaler. Og slet ikke om modstandere. Alligevel er der et billede, han ikke lægger skjul på.

»Jeg tror, at alle mine spillere – inklusive mig selv – drømmer om at spille en EM-finale i en fuld hal på hjemmebane. Det ville da være fantastisk.«

Den drøm står side om side med noget andet. Noget historisk.

For hvis Danmark vinder EM, vil holdet stå med VM-, OL- og EM-titlen samtidig. Noget kun Frankrig tidligere har formået.

»Den allerstørste motivation for mig er jo, at kunne vi stå med de tre store mesterskaber på samme tid. Så kunne man skrive sig ind i historiebøgerne på den måde også.«

Det er et perspektiv, der rækker ud over den enkelte slutrunde. Et perspektiv, der placerer den nuværende generation i en større fortælling om dansk herrehåndbold.

Alligevel er det ikke historiebøgerne, der fylder i hverdagen. Her handler det om struktur. Om kontinuitet. Om ikke at ændre noget, bare fordi rammerne er større.

»Der er ingen grund til at lave noget om. Det har egentlig fungeret meget godt til de to sidste.«

Fire VM-guld i træk og et OL-guld har skabt en metode, Jacobsen har tillid til. Derfor bliver der ikke rokket meget ved noget denne gang.

»Jeg kommer ikke til at ændre det helt store.«

Kontinuiteten er ikke et udtryk for manglende nysgerrighed, men for erfaring. For viden om, hvad der virker – også når presset er størst.

Det gælder ikke kun på banen. Også i hans eget arbejdsliv har kontinuitet og balance fået en ny betydning.

Overgangen fra klubtræner til landstræner har ikke bare været et jobskifte. Det har været et skifte i livsform.

»Noget af det, der har været en slags befrielse for mig, er jo, at jeg efter næsten 30 år ikke længere får stukket en kalender i hånden og ved, hvad jeg skal lave de næste 10-11 måneder.«

Han taler om tiden som spiller og træner, hvor kampprogrammerne styrede alt. Om rejserne. Om de tyske motorveje.

»Jeg har prøvet mange år at sidde på en tysk motorvej klokken halv fem om morgenen og have ondt alle mulige steder. Det er heller ikke noget, der er tillokkende.«

Savner han så klubtrænerlivet?

»Man kan da godt savne det nogle gange. Når man sidder og ser en fed kamp i Tyskland eller Danmark, så kan man da godt se sig selv stå der på sidelinjen.«

Men savnet stopper dér.

»Grundlæggende gør jeg ikke. Jeg er virkelig glad for mit job, og jeg er glad for den tid, jeg har.«

Landstrænerrollen giver ham noget andet. En mulighed for fordybelse. For overblik. For at arbejde på en måde, der passer ham bedre.

»Jeg arbejder bedst og når mest, når jeg arbejder hjemmefra. Og det prioriterer jeg også.«

Det betyder ikke, at han har trukket sig væk fra miljøet. Han rejser stadig. Ser kampe. Følger sine spillere tæt – både i Danmark og i udlandet. Men det er et bevidst valg, hvornår han pakker tasken.

»Jeg kommer stadig rundt og besøger mine spillere og siger hej, men jeg synes, jeg arbejder bedst hjemmefra.«

Her ser han håndbold. Meget håndbold. Analyserer. Taler med spillere. Holder kontakten ved lige.

»Jeg ser en masse håndbold og er i kontakt med mine spillere.«

Men håndbolden er ikke længere det eneste, der strukturerer dagene.

»Jeg interesserer mig jo også for mine børn. Er sammen med dem. Med mine kammerater.«

Der er plads til padel et par formiddage om ugen, hvis kroppen kan holde. Til golf om sommeren. Til foredrag. Til pauser, når slutrunderne er overstået.

»Efter slutrunden har jeg typisk en måneds pause, og så holder jeg foredrag i en periode.«

Han afviser ikke, at han en dag kan vende tilbage til klubtrænerlivet. Men det er ikke noget, der presser sig på.

»Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil afvise, at jeg bliver klubtræner igen. Men lige nu er jeg virkelig glad for mit job.«

Og så længe balancen er der, giver han ikke slip.

»Så længe det er så godt, som det er, så giver jeg ikke lige slip på det foreløbigt.«

Pressedagen lakker mod enden. Kameraerne pakkes sammen. Stemmerne i kælderetagen bliver færre. Sneen udenfor har ikke flyttet sig.

Slutrunden venter. Den begynder den 16. januar. Mod Nordmakedonien. I Jyske Bank Boxen.

For Nikolaj Jacobsen handler det ikke om at finde nye ord. Men om at bruge de rigtige. Og om at undgå det ene, han konsekvent nægter at tage i munden.

Fiasko.

Politiet advarer: Meget glatte veje på Fyn

0
Politiet advarer: Meget glatte veje på Fyn

Fyns Politi advarer onsdag eftermiddag om meget glatte veje flere steder på Fyn og opfordrer bilister til at udvise stor forsigtighed.

Ifølge politiet er der særligt glat på blandt andet den Fynske Motorvej samt Middelfartvej i vestlig retning. Bilister opfordres til at sænke hastigheden, holde ekstra god afstand til forankørende og tilpasse kørslen efter forholdene.

»Der er meget glat på vejene på Fyn. Kør forsigtigt og hold ekstra god afstand,« lyder opfordringen fra politiet.

Politiet opfordrer trafikanter til at passe på hinanden og følge de aktuelle trafikanbefalinger.

Alle oplysninger stammer fra Fyns Politis opslag onsdag den 7. januar 2026.

Bevæbnet politi på Odensevej i Middelfart onsdag formiddag

0
Bevæbnet politi på Odensevej i Middelfart onsdag formiddag

Onsdag er politiet massivt til stede på Odensevej i Middelfart. Klokken 12.45 er flere patruljer rykket ud til området, herunder tre politibiler og en indsatsledervogn, og betjente er bevæbnede. Klokken 13.14 er politiet fortsat til stede.

Den markante politiindsats har udløst mange henvendelser fra borgere, som kontakter Middelfart AVISEN for at få klarhed over, hvad der foregår.

AVISEN er i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at situationen er under kontrol. Ifølge politiet er der tale om en psykisk sårbar person.

Politiet understreger, at der ikke er fare for øvrige borgere i området. Indsatsen fortsætter onsdag formiddag, mens situationen håndteres på stedet.

Camille Jones vender tilbage med ny musik og koncerter i hele landet

0
Camille Jones vender tilbage med ny musik og koncerter i hele landet

Når Camille Jones i foråret tager sit anerkendte koncertkoncept Women In Office med på Danmarksturné, bliver det med stop i både Kolding, Odense og Fredericia. Publikum i Trekantområdet og på Fyn får dermed mulighed for at opleve et nyt kapitel i hendes musikalske fortælling, hvor nærvær, historier og et mere organisk udtryk er i centrum.

Turnéen falder sammen med udgivelsen af den nye single »Så’ det sagt«, som udkommer den 23. januar. Sangen markerer en personlig afrunding på en periode præget af store tab, hvor Camille Jones mistede både sin bror og sine forældre inden for kort tid. Med den nye sang vender hun sorgen udad og giver den form med både alvor og et underspillet glimt i øjet.

»For mig er sangen en opsang til døden – eller til skæbnen, hvis man hellere vil kalde det det. På et tidspunkt har man brug for at kigge op og spørge universet, om det virkelig kan passe. Jeg havde brug for at sige det højt,« fortæller Camille Jones.

Musikalsk bevæger hun sig denne gang væk fra den elektroniske klublyd, som mange stadig forbinder hende med fra verdenshittet »The Creeps«, og tilbage mod et mere levende, jazzet og håndspillet udtryk. »Så’ det sagt« er indspillet med musikere fra Benjamin Havs band Familien og bærer præg af sammenspil, luft og en lyd, der ligger tættere på hendes musikalske rødder.

Women In Office-konceptet har siden 2021 haft fast base på La Oficina på Frederiksberg, hvor Camille Jones har inviteret nogle af landets stærkeste kvindelige stemmer ind til intime koncerter med fokus på fortælling og fællesskab. Nu tager hun konceptet ud i landet for første gang. På turnéen deler hun scenen med Julie Maria, når de sammen præsenterer en række dobbeltkoncerter, der giver publikum adgang til maskinrummet bag musikken.

I Kolding gæster de Godset den 4. marts, mens Odense får besøg den 12. marts på Dexter. Turnéen når også Fredericia, hvor Camille Jones og Julie Maria den 9. april indtager Tøjhuset med en koncert, der lover både nye sange, stærke fortællinger og en stemning i øjenhøjde.

Senere på året vender Camille Jones tilbage til sin hjemmebane på Frederiksberg, hvor hun i oktober spiller på La Oficina med et syv mand stort band. Men inden da er foråret præget af møder med publikum i hele landet, hvor Women In Office for første gang folder sig ud som turné.

Byrådet vil lytte når Kolding inviterer erhvervslivet til stormøde

0
Byrådet vil lytte når Kolding inviterer erhvervslivet til stormøde

Kort inde i det nye år vil Kolding Byråd tage temperaturen på forholdet til erhvervslivet. Den 17. februar inviterer borgmester Jakob Ville på vegne af byrådet og i samarbejde med Foreningen Business Kolding til stormøde om erhvervslivets vilkår i Kolding Kommune.

Stormødet finder sted fra klokken 15 til 17.30 i den nyindrettede Fynske Bank Lounge på Kolding Stadion og er tænkt som begyndelsen på en mere åben og direkte dialog mellem politikere og virksomheder. Ifølge borgmesteren er udgangspunktet klart. Byrådet vil først og fremmest lytte.

»Kolding er en meget stærk erhvervskommune med høj beskæftigelse og mange succesfulde virksomheder. Men jeg er lydhør – og har hørt de kritiske røster, som under valgkampen pegede på et potentiale for, at vi kan gøre det endnu bedre. Det er jeg enig i,« siger Jakob Ville.

Han understreger, at ambitionen er at samle erhvervslivet og byrådet om en fælles retning for kommunens udvikling.

»Derfor vil jeg samle hele erhvervslivet sammen med Foreningen Business Kolding, så vi kan danne fælles front og stå sammen om Kolding. Vi skal have alle med, for det er den eneste måde, vi kan komme fremad,« siger han.

Stormødet sker på baggrund af en erhvervspolitik, som et bredt flertal i byrådet står bag. Her er partnerskaber det bærende princip. Tanken er, at samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv skal være så tæt, at også vanskelige og prioriteringskrævende emner kan drøftes åbent.

Ifølge borgmesteren er der behov for større tydelighed om, hvad kommunen vil satse på fremover.

»Vi må have alle kortene på bordet. Byrådet ønsker kun at give erhvervslivet de bedst mulige rammebetingelser, men vi kan naturligvis ikke prioritere alt. Jeg savner, at vi i Kolding er bedre til at fokusere og stå sammen om de store projekter. Det er nu, vi skal vise, hvad vi kan,« siger Jakob Ville.

Hos Foreningen Business Kolding, der repræsenterer knap 800 virksomheder i kommunen, bliver invitationen taget imod med opbakning. Her ser man stormødet som en mulighed for at styrke samarbejdet og sætte en fælles dagsorden for de kommende år.

»Vi har i foreningen taget ansvar og bakket op om en fjernelse af dækningsafgiften i denne byrådsperiode. Det er en meget stor forbedring af rammevilkårene for virksomhederne. Men lavere skatter gør det ikke alene,« siger formand Lene Jæger Clausen.

Hun peger på, at der er brug for mere end enkeltstående politiske beslutninger, hvis Kolding skal fastholde og udvikle sin position som erhvervskommune.

»Vi skal stå sammen om Koldings fremtid, og på stormødet vil vi med medlemmerne og resten af kommunens erhvervsliv sætte dagsordenen for de kommende års indsatser,« siger hun.

Stormødet er åbent for hele erhvervslivet i Kolding Kommune og bliver ifølge arrangørerne et første skridt i en proces, hvor dialog, prioritering og fælles ansvar skal fylde mere i relationen mellem byråd og virksomheder.

Klimaet har altid ændret sig – det er dokumenteret fakta

0
Klimaet har altid ændret sig – det er dokumenteret fakta

Fakta først. Proportioner bagefter. Krisestemning og dommedagsprofetier hører ikke til i seriøs politik. 

Klimaet har altid ændret sig. Det er veldokumenteret videnskab. MEN, debatten mister proportioner og historisk hukommelse. Naturens regnskab er langt ældre end vores – det bør respekteres, hvis klimapolitikken skal være både ansvarlig og troværdig.

Forskere kan rekonstruere klimaforhold langt tilbage i tiden ved hjælp af flere uafhængige metoder. Iskerner fra Grønland og Antarktis giver detaljerede data om temperatur og atmosfærens sammensætning op til 800.000 år tilbage. De viser tydelige cykler af istider og varmeperioder – længe før industrialisering, fossile brændsler og moderne samfund.

Træers årringe fungerer som naturlige klimaregistre. Sedimenter fra søer og have indeholder pollen, fossiler og kemiske spor, der dokumenterer vegetation og temperaturer gennem tusinder af år. Alle disse metoder peger i samme retning: Klimaet har aldrig været stabilt.

Historiske kilder understøtter dette billede. I den tidlige middelalder var klimaet lokalt i Europa markant varmere end senere. Omvendt oplevede Europa fra ca. 1300 til midten af 1800-tallet Den Lille Istid med hårde vintre, misvækst og fremrykkende gletsjere. Det ses i samtidige optegnelser, kunst og landbrugsdata.

I Jameson Land på Grønland er der fundet dinosaur-fodspor bevaret i sandsten fra sen Trias og tidlig Jura (ca. 210–190 mio. år gamle). På Bornholm – nær Hasle – er Danmarks eneste egentlige dinosaurusfund gjort: en enkelt tand fra en lille kødædende rovdinosaur (theropod), ca. 140 mio. år gammel, fundet omkring år 2000. 

Vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på kloden, de fleste med middelklassens forbrug. Menneskelig påvirkning kan spille en rolle, men ansvarlig klimapolitik må bygge på hele klimahistorien, ikke på modeller og frygt. Når symbolpolitik løber foran teknik og økonomi, ender regningen hos borgerne – frygt erstatter proportioner, og alt forklares med menneskets CO₂.

138.468 gæster gjorde 2025 til Trapholts største år nogensinde

0
138.468 gæster gjorde 2025 til Trapholts største år nogensinde

Der var noget i luften den sidste dag. Ikke bare kulde fra vinteren eller røgen fra faklerne foran hovedindgangen, men en stille erkendelse af, at noget var ved at slutte. Da dørene lukkede for sidste gang inden den store om- og tilbygning, havde Trapholt allerede skrevet sig ind i historien med det største besøgsår nogensinde.

138.468 gæster nåede gennem museets sale i 2025. Et tal, der ikke bare overgår året før, men markerer et kulturelt gennembrud for museet i Kolding. Stigningen på 28 procent i forhold til 2024 er ikke et resultat af én enkelt udstilling eller en tilfældig tendens. Det er kulminationen på et år, hvor Trapholt har formået at gøre kunst og design nærværende, vedkommende og fælles.

Museumsdirektør Karen Grøn glæder sig over opbakningen efter Trapholts største besøgsår nogensinde og ser frem mod genåbningen i 2027.

»2025 har været et helt enestående år for Trapholt. Det store besøgstal vidner om en stærk interesse for museet og for kunst og kultur generelt,« siger museumsdirektør Karen Grøn. Hun taler om et år, hvor interessen ikke blot har været stabil, men vedvarende helt frem til den sidste åbningsdag. Et år, hvor publikum ikke bare er kommet for at se udstillinger, men for at være en del af noget.

Det blev tydeligt den 30. december, hvor museet for sidste gang inden lukningen slog dørene op. Flere hundrede mennesker samledes foran bygningen til arrangementet Syng Trapholt til ro. Fakler blev tændt. Stemmer fandt sammen. Og midt i det hele stod museumsdirektøren selv og sang for.

»Det var meget bevægende at dele øjeblikket med de omkring 400 fremmødte, der med fakler i hånden sang og tydeligt viste, hvor stor en betydning Trapholt har for dem,« fortæller Karen Grøn. Det blev en afsked, der bar præg af både vemod og fællesskab. Et farvel, der ikke lukkede noget ned, men lagde noget i dvale.

For Trapholt lukker ikke, fordi interessen er væk. Tværtimod. Museet lukker, fordi rammerne skal følge med ambitionerne. De kommende 14 måneder står i forandringens tegn, hvor museet gennemgår en omfattende om- og tilbygning, der skal ruste det til fremtiden.

Når Trapholt genåbner i foråret 2027, vil publikum møde et museum med en udvidet gæstemodtagelse, en ny skulpturlounge og et fleksibelt formidlings- og craftcenter. Parken omkring museet bliver en endnu mere integreret del af oplevelsen, så grænsen mellem kunst, arkitektur og landskab opløses yderligere. Visionen er klar. Trapholt skal ikke bare være et sted, man besøger. Det skal være et sted, man opholder sig.

Men selvom bygningerne nu står stille, fortsætter museets arbejde. Gennem initiativet Trapholt To Go har museet rykket kunsten ud i byen og ud til borgerne. Samtlige 42 femteklasser i Kolding Kommune har været involveret i et omfattende samarbejde, hvor eleverne har besøgt museet, valgt et kunstværk og adopteret det som deres eget.

Arbejdet kulminerer i en stor kunstfestival i december 2026, hvor børnenes møde med kunsten bliver synligt for hele kommunen. Det er et projekt, der siger meget om Trapholts selvforståelse. Kunst er ikke noget, der kun hører til bag vægge og montre. Det er noget, der vokser i mødet mellem mennesker.

Samtidig deltager museet i lokale arrangementer og events, hvor publikum kan møde medarbejderne, høre om visionerne og følge med i, hvordan det nye Trapholt tager form. På den måde forbliver museet til stede, også mens dørene er lukkede.

Rekordåret 2025 står derfor ikke som et punktum, men som et komma. En overgang mellem det, der har været, og det, der kommer. Når Trapholt igen åbner, vil det være med erfaringen fra et år, hvor publikum strømmede til, sang med og tog ejerskab.

Og måske er det netop det, der forklarer succesen bedst. Trapholt har i 2025 ikke blot haft mange gæster. Museet har haft medspillere.

Hvem løber med erhvervsprisen, når Fredericia samler erhvervslivet til nytårskur?

0
Hvem løber med erhvervsprisen, når Fredericia samler erhvervslivet til nytårskur?

Når Fredericia samler erhvervsliv, kommune og politikere til nytårskur, kulminerer eftermiddagen med uddelingen af årets erhvervspris. Spørgsmålet er, hvilken virksomhed der i år har gjort sig mest bemærket.

Når Business Fredericia og Fredericia Kommune den 21. januar igen samler byen til fælles nytårskur i Eksercerhuset, er det ikke blot en markering af et nyt år. Det er også et øjeblik, hvor erhvervslivet ser sig selv i spejlet. Hvad har vi lykkedes med. Hvem har flyttet sig. Og hvem har vist vejen for andre.

Midt i taler, netværk og samtaler er der ét punkt, der hvert år samler særlig opmærksomhed. Overrækkelsen af Business Fredericias erhvervspris. En pris, der gives til en virksomhed, som ikke nødvendigvis har råbt højest, men som har leveret resultater, udvikling og ansvarlighed.

Hvem der løber med prisen i år, bliver først afsløret på dagen. Men ifølge erhvervsdirektør i Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer, er interessen større end nogensinde. Det er bestyrelsen i Business Fredericia, der kårer årets vinder.

»Det er den årlige erhvervspris, der bliver givet til en virksomhed, som har gjort sig særlig bemærket eller gjort sig en særlig indsats. Den har vi givet 11 gange nu, og der er altid stor opmærksomhed omkring den,« siger han.

Nytårskuren har gennem årene udviklet sig til et af Fredericias vigtigste samlingspunkter for erhvervslivet. Ikke fordi der træffes beslutninger fra scenen, men fordi relationer styrkes, og retningen bliver tydeligere i mødet mellem virksomheder, kommune, politikere og foreningsliv.

»Vi har den 21. januar vores årlige fælles nytårskur, hvor både erhvervsliv og kommunale medarbejdere og politikere og foreningslivet mødes nede i Eksercerhuset,« siger Kristian Bendix Drejer.

Deltagerantallet vidner om arrangementets betydning. Ifølge erhvervsdirektøren plejer mellem 600 og 700 mennesker at finde vej til Eksercerhuset, og forventningen er, at fremmødet i år bliver mindst lige så stort.

»Der plejer at komme mellem 600 og 700 mennesker, og det er rigtig godt og hyggeligt og uformelt,« siger han.

Det uformelle er ikke en tilfældighed. Tværtimod er det et bevidst valg. Nytårskuren er skåret til, så der er korte taler og god tid til samtalerne.

»Folk elsker egentlig netværksdelen. Den bliver brugt rigtig flittigt, både før og efter de ting, der sker. Derfor er det også tilrettelagt sådan, at talerne er korte, så der er plads til at hygge og netværke,« siger han.

Årets arrangement bliver samtidig den første nytårskur med Peder Tind som borgmester. Han vil gøre status på 2025 og sætte ord på de politiske og strategiske mål for 2026. Derefter vil formand for Business Fredericia, Bent Jensen, give sit perspektiv på den erhvervsmæssige udvikling i Fredericia.

»Det er vigtigt, at både det politiske og det erhvervsmæssige perspektiv er med. Det er i spændingsfeltet mellem de to, at byen udvikler sig,« siger Kristian Bendix Drejer.

Men det er erhvervsprisen, der giver eftermiddagen sit klimaks. Prisen gives til en virksomhed, der har vist vækst, udvikling og ansvarlighed, og som på forskellig vis har bidraget til Fredericias erhvervsliv.

»Der er altid spænding omkring, hvem der får den. Det er noget, der fylder noget for mange,« siger erhvervsdirektøren.

For Kristian Bendix Drejer er det dog ikke programmet, der afgør, om nytårskuren lykkes. Det er stemningen. »Der plejer at være en utrolig god stemning. Der bliver snakket rigtig meget. Det er i virkeligheden det vigtigste,« siger han.

Onsdag den 21. januar bliver det igen tydeligt, hvem der fylder i Fredericias erhvervsliv. Og når erhvervsprisen uddeles, får én virksomhed sat et synligt punktum under et år, hvor udvikling ikke har været et mål i sig selv, men et resultat af vedholdende arbejde.

Analyse: FHK sendte markant signal med sensationel sejr

0
Fredericia Håndboldklubs 41-36-sejr over Aalborg Håndbold var et stort statement i slutspillet, og med stigende selvtillid efter også sejren over Melsungen er vejen mod...