SPORT. DBU Elitedommere har mandag eftermiddag udsendt en opdatering på den situation, der i går skabte stor debat i Superligaopgøret mellem Viborg FF og FC Fredericia. Episoden fandt sted i det 70. minut, hvor Viborgs målmand Lucas Lund greb bolden med hænderne uden for feltet. Mange mente, at situationen burde have udløst et rødt kort, men spillet fortsatte, og VAR greb ikke ind.
I opslaget skriver DBU Elitedommere »For at fjerne enhver tvivl, så har VAR checket situationen, hvor VAR teamet skønnede, at der ikke var nok grundlag for at åbne protokollen for muligt rødt kort for berøvelse af oplagt scoringsmulighed. VAR-teamet skønnede, at keeperens hensigt var at gribe bolden i straffesparksfeltet, men i splitsekundet utilsigtet fik grebet udenfor. Af den årsag ville der kun være tale om et direkte frispark uden udvisning, hvilket betyder, at VAR ikke kan intervenere og kalde dommeren til skærmen.«
DBU’s valideringsgruppe har efterfølgende analyseret episoden. Her bliver det understreget, at der er elementer, der trækker i begge retninger, og at vurderingen må bero på et skøn. »Der skulle naturligvis være dømt et direkte frispark for hands, men det væsentlige i forhold til mulig VAR-intervention er, hvorvidt målmanden skulle være udvist« skriver gruppen og påpeger, at internationale fortolkninger af lignende situationer giver en vis tolerance for såkaldte mindre fejl.
Opslaget understreger, at en udvisning kun kan komme på tale, hvis keeperen tydeligt griber bolden med det formål at forhindre en angriber i en oplagt scoringsmulighed. »I den konkrete situation kan det være vanskeligt entydigt at fastslå. Det betyder også, at hvis dommeren på banen havde skønnet det til en forseelse til udvisning, ville det være vanskeligt for VAR at modbevise« fremgår det.
Afslutningsvis skriver DBU Elitedommere »I disse kontroversielle situationer, hvor der er elementer der trækker i begge retninger, er den generelle anbefaling, at VAR ikke skal blande sig.«
Situationen har været blandt de mest omdiskuterede fra weekendens Superligarunde, og opslaget fra DBU Elitedommere kommer som en reaktion på den store opmærksomhed, episoden fik efter Viborgs sejr på 2-1 over FC Fredericia.
BUSINESS. Efter sammenlægningen mellem Spar Nord og Nykredit står de lokale banker fortsat stærkt og med endnu mere kraft bag ambitionen om at være hele byens foreningsejede bank.
I Middelfart og Fredericia går to velkendte profiler nu sammen om at lede den nye lokale relationsbank. Jeanette Oxholm, tidligere centerdirektør i Nykredit Middelfart, fortsætter som lokalbankchef, og Chi Kim Ruby, tidligere Spar Nord afdelingsdirektør for erhverv i Lillebælt, indtræder som lokalbankdirektør. Sammen har de ansvaret for Nykredit Middelfart og Spar Nord Lillebælt.
Begge banker vil fortsætte i hver deres kendte brands.
Med et engageret team ser de to ledere frem til at styrke den lokale tilstedeværelse og fortsætte arbejdet med at skabe værdi for både privat- og erhvervskunder. Medarbejderne skal have medindflydelse på den rejse, banken er på, og de skal involveres i det, der kommer til at ske.
»Vi er ikke i tvivl om, at fusionen bliver god, når vi er på den anden side. Det bliver en spændende rejse, men det klarer vi med det team, vi har på begge sider,« lyder det fra Jeanette Oxholm og Chi Kim Ruby.
De understreger, at fusionen ikke ændrer på de lokale rødder. »Vi er her stadig og nu endnu stærkere som hele byens foreningsejede bank. Vores lokale rødder og relationer er uændrede, og vi glæder os til endnu mere lokal tilstedeværelse i både Middelfart og Fredericia,« siger de.
Den nye konstellation kombinerer ifølge dem det bedste fra begge verdener. På den ene side den stærke lokale forankring og nærhed til kunderne, og på den anden side styrken fra en foreningsejet bank i ryggen.
Politiker og borgerne har ikke brug for selvudnævnte redaktionel overdommer. De har brug for adgang til fakta, holdninger og ærlig uenighed.
Det er næsten tragikomisk at se, hvordan visse medier stadig bilder sig selv ind, at de er den fjerde statsmagt, der sætter dagsordenen. De puster sig op, formulerer de samme gamle spørgsmål og tror, at uden deres spalteplads ville demokratiet gå i stå.
Virkeligheden anno 2025 er en helt anden. Medierne især gammelmedierne, har for længst mistet det monopol på sandheden, de engang havde. I stedet for at være demokratiets vagthund har de reduceret sig selv til gatekeepere, der klipper i indlæg, afkorter kritik og gemmer væsentlige debatter bag betalingsmure – ofte finansieret af den statsstøtte, de samtidig ynder at kritisere politikerne for at bruge.
Når borgernes stemmer censureres i læserbreve, når kommentarer sorteres efter format og når hele den politiske samtale pakkes ind i redaktionelle vinkler, så er det ikke demokratiets værn, vi ser – men en selvbestaltet dørmand, der afgør, hvem der må komme ind, og hvem der må blive stående ude i kulden.
Men vi har for længst fundet bagvejen. Sociale medier, digitale fællesskaber og direkte kommunikation gør, at vi politikere kan gå uden om den gamle mellemmand. Vi behøver ikke længere vente på, at en journalist vælger at trykke vores ord. Vi kan tale direkte til vælgerne, og vælgerne kan svare tilbage – uden filter.
Medierne råber højere og højere om deres rolle er. De ved godt, at magten er væk. Den tid, hvor én avis kunne definere sandheden for en hel by, er forbi. Den tid, hvor én tv-station kunne styre samtalen, er slut.
I dag er demokratiet langt mere åbent og direkte og uden åbenhed, uden fri adgang til politiske budskaber og uden direkte dialog, så er det borgerne, der bliver taberne.
BUSINESS. På Gothersgade 39 i Fredericia får de tomme erhvervslokaler nyt liv. Fremover bliver adressen et af landets få centre, hvor unge skal til session. Det er en del af Forsvarets Dag, og bag formidlingen af lejemålet står Nordicals Trekantområdet med indehaver Jon Stefansen i spidsen.
»Det spændende er, at Forsvarets Dag kun etablerer fem centre i hele Danmark, hvor man fremover skal på session. Tidligere var det kasernerne der dannede rammen, men nu vil man skabe et oplevelsescenter,« siger han.
Ifølge Jon Stefansen handler det ikke længere om blot at møde op, trække et nummer og blive visiteret. Fremtidens session er tænkt som et åbent miljø, hvor de unge kan se og opleve de forskellige retninger, forsvaret tilbyder. »Man vil gerne gøre det mere tidssvarende. I stedet for bare at komme ind til et administrativt forløb, bliver der tale om et oplevelsescenter, hvor man kan se hvordan det ser ud, hvis man vælger marinen eller en anden vej. Det bliver en ramme, hvor forsvaret kan vise sig mere lækkert og tilgængeligt,« forklarer han.
Lejemålet på Gothersgade 39 rummer 1.113 kvadratmeter fordelt på to etager. I stueplan bliver der skabt et åbent og inviterende rum, mens første sal skal indeholde de klassiske funktioner, der hører til Forsvarets Dag, som eksempelvis de samtaler og undersøgelser, der indgår i en session.
For Nordicals er det en sag, der har haft særlig lokal betydning. »Vi har kun formidlet lejemålet, men vi synes, det er sjovt, at man vælger at ligge så centralt i Fredericia. Det bliver et sted, hvor man nærmest kan gå fra gågaden og ind i forsvarets univers. Ikke for at rekruttere direkte fra gaden, men fordi det skal være normalt at kunne gå ind og tale med forsvaret. Hvad kan jeg blive til. Hvad er mine muligheder. Lidt ligesom det er normalt at gå ind i Matas og handle. Det bliver en naturlig del af bybilledet,« siger Jon Stefansen.
Han fremhæver også beliggenheden. Lokalet ligger ved Ryes Plads, et sted med militærhistorisk fortælling. »Det gør jo ikke placeringen dårligere. Tværtimod. Det er lige der, de gerne vil ligge,« siger han.
At Forsvarets Dag vælger Fredericia er for ham et signal om byens betydning. »Det er jo sejt, at man også vælger Fredericia som et af fem steder i hele landet. Det bliver et kæmpe rekrutteringsområde,« siger han.
For Nordicals betyder udlejningen mere end blot en afsluttet handel. »Vi er en del af byen, vi bor her selv, og det betyder noget at være med til at skabe liv i vores gågade. Hver gang der kommer noget nyt og spændende, der enten tilfører arbejdspladser eller kunder i butikkerne, så giver det mere momentum. Nu kommer der folk til session fra hele landet til vores gågade, og det genererer væsentlig mere trafik, end der har været i lokalet i forvejen. Det er fedt at være med til at bidrage til den udvikling,« siger Jon Stefansen.
Med etableringen af Forsvarets Dag får Fredericia ikke kun et nyt tilbud, men også en ny strøm af mennesker i bymidten. Og for Nordicals er det et eksempel på, hvordan erhvervslokaler kan få nyt liv og skabe værdi både for ejere og for byen.
For Fredericia er det endnu et tegn på, at bymidten udvikler sig med nye funktioner, der rækker ud over traditionel detailhandel. Med Forsvarets Dag bliver gågaden også et sted, hvor unge fra hele landet møder forsvaret – og hvor Fredericia markerer sig som en central spiller i rekrutteringen til Danmarks fremtidige forsvar.
Den har været undervejs længe. Planer er lagt. Møder er holdt. Hele forberedelsen er kommet langt. Jeg taler selvfølgelig om et nyt svømmecenter i kommunen. Et svømmecenter, som geografisk set kunne være ekstremt smart at placere i Nr. Aaby.
Men hvad er det et svømmecenter kan?
Jo, som Alex Gren fra Socialdemokratiet skrev i starten af september, kan det være til gavn for unge som gamle. Pensionister kan have deres daglige gang i sådan et center. Unge kunne have svømmelektioner. Og skolerne tættere på ville kunne have deres svømmetimer her, og få mere tid i vandet frem for i bussen. Et svømmecenter vil gavne sundhed og samvær i den østlige del af vores fysisk store kommune, samt sikre flere har mulighed for, at svømme indenfor kommunens grænser.
Det kan godt være, vi befinder os i et valgår, og der derfor godt kan være nogle nuværendelokalpolitikere og -kandidater, som har det svært med valgløfter. Men jeg synes, vi skylder de frivillige, som har kæmpet for det her projekt i efterhånden mange år, et klart svar. Hvor vil I hen og hvad mener I kære kommunalpolitikere.
Jeg ved godt, hvad jeg vil: Jeg vil sætte et svømmecenter på dagsordenen i valgkampen. Det er en god sag, fordi den kan rykke nogle gode oplevelser og aktiviteter i østlig retning, så ikke alt centraliseres i Middelfart. Derudover kan den gavne samvær, forebyggelse og sundhed for langt flere.
BUSINESS. Park By PILI i Fredericia styrker holdet med to nye frisører. Indehaver Dorthe Lyngsaa Andersen glæder sig over de nye kolleger.
»Jeg er meget glad for at have fået Kristina og Mathilde B med på holdet. De passer perfekt ind i vores i forvejen stærke team af frisører, og så er jeg lidt stolt over, at de har valgt Park By PILI som deres nye arbejdsplads.«
Kristina Holm er udlært i 2022 og bor i Børkop sammen med sin kæreste. Hun kommer oprindeligt fra Nordjylland og har tidligere arbejdet både i mindre og større saloner. Hun beskriver sig selv som en frisør, der altid har vidst, at hun skulle arbejde med mennesker.
»Jeg har altid haft en drøm om at give kunderne en forvandling og sende dem ud ad døren med et selvtillidsboost. Det er fantastisk at mærke, når folk føler sig bedre tilpas, end da de kom ind,« siger hun.
Kristina har tidligere arbejdet i lidt mindre saloner, men glæder sig til at prøve kræfter i en større salon, med kunder i alle aldre. Hun brænder især for naturlige farver og for at arbejde med krøller – både permanente og naturlige. »Jeg synes, det er fedt, når man kan fremhæve det naturlige eller skabe noget helt nyt. Krøller er et område, jeg er meget passioneret omkring,« fortæller hun.
For hende er det dog ikke kun det faglige, men også fællesskabet, der er vigtigt. »Jeg glæder mig til at opbygge et godt bånd med mine kollegaer og til at være en del af et sted med gang i den. Det betyder meget for mig at gå på arbejde og mærke, at man har det godt med både kunder og kollegaer,« siger hun.
Mathilde Bregnhøj, 25 år, er også ny i salonen. Hun bor i Fredericia og har tidligere arbejdet hos Poul M i Kolding. »Jeg elsker det kreative arbejde og den personlige kontakt med kunderne. At skabe noget flot sammen og få folk til at gå ud ad døren med et smil – det er det bedste, jeg ved,« fortæller hun.
Mathilde ser frem til at møde både nye og kendte ansigter i Park By PILI og til at fortsætte sit faglige eventyr i hjembyen.
Med de to nye medarbejdere står Park By PILI endnu stærkere og ser frem til at byde kunderne velkommen til både kendte og nye ansigter i stolen.
POLITIK. Det er ikke uden grund, at mange borgere i Fredericia har døbt deres midtby en labyrint. Ensretninger, spærrede gader og parkeringspladser, der forsvinder, har skabt frustration. Men ifølge byrådsmedlem og udvalgsformand John Nyborg er der en langsigtet plan bag de mange ændringer, og han forstår godt, at omstillingen vækker følelser. Socialdemokraten fortæller, at man vil gøre det bedre næste år.
»Fredericia Midtby er jo som den er. Hver gang vi gør noget, så lukker vi noget af. Det er et vilkår med den midtby, man kan sige. Derfor har jeg også snakket med, og vi holder en kontakt med Fredericia Shopping, og vi prøver på at gøre det bedre næste år. Jeg må bare sige, at der har været meget her i år,« siger Nyborg og lægger ikke skjul på, at presset på byen har været markant det seneste år.
For mange borgere føles det, som om ændringerne rammer på én gang. Trafikomlægninger, fjernelse af pladser og forsøg med ensretninger har betydet, at hverdagen i midtbyen er blevet vanskeligere at navigere i. Det er samtidig en proces, der i høj grad er drevet af byrådets strategi for midtbyen, en plan der blev vedtaget for et par år siden og nu rulles ud i praksis.
»Når det er ensrettede veje, som det er i midtbystrategien, som vi i sin tid har sagt ja til, så laver vi nogle prøvehandlinger. Det er egentlig også for at få trafikken til at blive noget bedre. Det vil have en fremtidssikring af byen, i det vi kan se, at privatbilismen er tændelig meget stigende. Hvis vi ikke gør det her, så vil folk holde kø endnu mere. Så det er egentlig en fremtidssikring og en forudseenhed,« forklarer Nyborg.
Tålmodighed som valuta
Selv er han bosat i midtbyen og kender derfor til de gener, borgerne oplever i dagligdagen. Alligevel understreger han, at omstillingen kræver tålmodighed.
»Jeg er selv midtbyborger, så man er nødt til at bruge den tålmod, man nogle gange har. Vi ved jo samtidig godt, at når vi flytter så mange ting, som vi har gjort det sidste år, så sker det her. Men vi skal jo gøre det. Vi har nogle muligheder for at lave det. Kommunikation og at melde ud i god tid, så folk kan tage af sted 30 minutter før, det er vigtigt.«
Ordene er samtidig en indrømmelse af, at kommunen ikke altid har været tilstrækkelig på forkant med informationen. Kritikere har netop peget på, at trafikomlægningerne ofte føles tilfældige og dårligt kommunikeret.
De sårbare grupper i bybilledet
Et særligt kritikpunkt har været de borgere, der ikke bare kan tage cyklen eller gå den ekstra kilometer. Ældre, gangbesværede og handicappede har mærket konsekvenserne af parkeringspladser, der forsvinder tæt på butikker og offentlige tilbud.
»Der er vi i hvert fald opmærksomme på at sige, skal vi lave noget. Det er også kommet et initiativretssag for at se, hvad kan man gøre ved det. Vi er jo nødt til at sige, hvad kommer vi tæt på. Man kan altid sige, skal vi have flere handicappladser tættere på, hvad er mulighederne,« siger Nyborg.
Han peger samtidig på, at Fredericia trods alt stadig er en by, hvor afstandene er korte, og hvor sammenligningen med større byer viser, at presset kunne være værre.
Butikkerne og parkeringspladserne
For byens erhvervsdrivende er tilgængeligheden et afgørende spørgsmål. En butiksgade uden mulighed for parkering tæt på kan hurtigt miste kunder til nabobyerne. Nyborg mener dog, at der allerede er erfaringer at trække på.
»Vi har jo prøvet det med sivegaden (Danmarksgade red.), hvor man i hvert fald forretningslivet giver succes, så man kan parkere tættere på og gå ind i butikkerne. Jeg tænker, at det er der, vi kommer til at kigge på, hvilke muligheder der er. Hvis vi sammenligner os med nogle andre byer omkring os, så har vi godt nok andre forhold, men også nogle gode forhold. Vi er langt fra de trafikkøer, der er i Vejle om morgenen, og vi er langt fra de drifter, der ligger af parkeringsudgifter i andre byer.«
Samarbejdet med både Fredericia Shopping og Business Fredericia bliver derfor afgørende for at finde løsninger, der både sikrer trafikal fremkommelighed og et sundt handelsliv.
Et andet kritikpunkt har været økonomien. Mange borgere spørger, hvorfor kommunen bruger så mange millioner på et projekt, der samtidig mødes af massiv utilfredshed. Også det spørgsmål tager Nyborg direkte.
»Planen kan jo altid ændres. Vi kan jo ikke lave én ting og tro, at den står til evig tid. Vi er nødt til at prøve os frem, justere og finde de løsninger, der fungerer. Derfor er det heller ikke penge, der er spildt, for erfaringerne er værdifulde, også når vi ændrer kurs.«
Det er tydeligt, at ændringerne i midtbyen ikke er en afsluttet proces. Tværtimod er det en løbende justering, hvor både borgere, erhvervsliv og politikere skal finde balancen mellem visioner og hverdagsliv.
Nyborg lægger vægt på, at fremtidens Fredericia skal være en by, der kan håndtere stigende trafik, men samtidig bevare et levende handels- og byliv. Han anerkender kritikken, men ser også mulighederne.
»Det er jo lige præcis det, der er interessant at arbejde med her. Hvordan kan man gøre det bedre. Og jeg tænker, at vi med de næste skridt kan finde løsninger, der skaber en midtby, hvor det er til at komme frem, og hvor folk stadig har lyst til at handle og bruge byen.«
DØGNRAPPORT. Fyns Politi har haft et døgn med voldsomme hændelser på tværs af politikredsen. En bilist i Brenderup mistede herredømmet efter en overhaling og fløj ifølge politiet 15-17 meter gennem luften, inden bilen ramte en mindre samling træer. Føreren blev alvorligt kvæstet, og bilen blev totalskadet.
Middelfart – bil fløj 15-17 meter gennem luften Fredag aften klokken 22.26 mistede en bilist herredømmet over sin personbil på Rugårdsvej i Brenderup efter en overhaling. Bilen fortsatte ud i en mark, ramte en forhøjning og fløj herefter 15-17 meter gennem luften, inden den ramte en mindre samling træer. Bilen blev totalskadet, og føreren er alvorligt tilskadekommen.
Assens – vanvidskørsel gennem byen Natten til lørdag klokken 03.32 flygtede en personbil fra en patrulje på Skovvej i Assens. Føreren kørte over 100 km/t i en 50-zone. To andre personer var med i bilen, og en af dem blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer. Føreren, en 26-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune, er sigtet, og bilen blev beslaglagt.
Samme dag klokken 13.04 tilbageholdt en anmelder en spirituspåvirket 75-årig mand i Assens. Manden var standset på Dankwart Dreyers Vej, hvor anmelderen tog nøglerne fra bilen. Han er sigtet for spirituskørsel.
Faaborg-Midtfyn – baseballbat og hærværk Fredag morgen klokken 07.25 på Snarupvejen i Ringe steg en passager ud af en ældre varevogn og sparkede et sidespejl i stykker. Kort efter hentede passageren et metal-baseballbat i køretøjet. Forurettede valgte at flygte fra stedet.
Nyborg – bil i høj fart væltede rundt Fredag aften klokken 22.39 kørte en bil ind i et træ på Anhof Allé i Frørup. Fire personer var i bilen, som væltede rundt på taget. Ingen af de involverede kom alvorligt til skade. Føreren, en 18-årig mand fra Nyborg Kommune, blev alkometertestet og var påvirket over den tilladte grænse.
Odense – flaskeslag i nattelivet Natten til lørdag klokken 00.30 på Vestergade i Odense slog en 22-årig mand en forurettet tre gange i baghovedet med et 1-liters glaskrus. Han er sigtet for vold.
Senere lørdag klokken 17.15 blev to berusede mænd afvist ved Proud Mary i Vestergade. De blev opfarende og truende, og på vej ud ødelagde de i forening en lampe og en terrassevarmer. De sigtede er en 20-årig og en 26-årig mand – begge fra Odense Kommune.
Kerteminde – eftersættelse af motorcykel Natten til lørdag klokken 01.17 forsøgte politiet at standse en motorcykel på Hvedetoften i Langeskov. Føreren flygtede til fods, men blev opsøgt med hund. Den 20-årige udenlandske mand havde hverken gyldigt kørekort, indregistrering, lys eller forsikring. Han er sigtet for kørsel uden førerret, kørsel i narkopåvirket tilstand, manglende hjelm, manglende indregistrering, manglende forsikring, ikke at efterkomme politiets anvisninger samt for besiddelse af euforiserende stoffer.
Kerteminde – taxaregning endte med vold Søndag nat klokken 00.55 på Kystvejen i Munkebo blev en taxakunde uenig om betalingen og blev aggressiv. Den 24-årige mand skubbede og slog forurettede, hvorefter han undløb fra stedet. Han er sigtet for vold.
DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft travlt i nattelivet det seneste døgn, hvor flere episoder i både Fredericia og Kolding har ført til sigtelser for vold og spirituskørsel. Det fortæller politiassistent Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi ved mandagens pressebriefing.
Den første episode fandt sted i Fredericia natten til søndag. På Vendersgade udenfor beværtningen Havfruen blev politiet klokken 00.19 kaldt ud til et slagsmål mellem to mænd.
»Det endte med, at en af de involverede slog den anden i hovedet med en flaske, så han fik en flænge i panden. Kort efter slog den anden igen med en flaske, så modparten fik en flænge på hagen. Begge parter er derfor både sigtede og forurettede i hver deres sag,« forklarer Arno Rindal Petersen.
Den ene sigtede er en 27-årig mand fra Aarhus, mens den anden er en 17-årig mand fra Aabenraa. Politiet understreger, at den type voldssager som udgangspunkt føres som to selvstændige sager i retssystemet.
Forsøgte at nikke betjent en skalle
Senere på natten, klokken 03.08, blev politiet tilkaldt til Prinsessegade i Fredericia ved Freddies Bar & Natklub. Her var tre mænd involveret i et optræk til slagsmål.
»I forbindelse med, at vi anholder en person, forsøger han at nikke en uniformeret politiassistent en skalle. Det lykkes heldigvis ikke, men manden er naturligvis blevet sigtet for forsøg på vold mod politiet,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Der er tale om en 35-årig mand fra Herning, der blev anholdt i nogle timer og senere løsladt.
Spirituskørsel i Kolding
I Kolding måtte en patrulje natten til mandag standse en bilist på Sydbanegade ved Haderslevvej. Episoden fandt sted klokken 00.53.
»Her sigtede vi en 31-årig mand, der var påvirket af alkohol over det tilladte. Han blev standset og sigtet for spirituskørsel,« siger Arno Rindal Petersen.
POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7,8 procent af de 15-24-årige og placerer dermed kommunen væsentligt over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Tallene stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nye analyse, og for Radikale Venstres byrådsmedlem Merete Due er de et udtryk for, at kommunen ikke har formået at løfte opgaven.
»Jeg tænker, at vi simpelthen ikke har gjort det godt nok indtil nu. Og derfor bliver vi nødt til at gøre nogle ting radikalt anderledes i fremtiden. Jobcenteret og kommunen har på mange måder fejlet i at få fat i de her unge. Det gælder fra folkeskoleniveau og op til dér, hvor de står nu. Der er nogle, der ikke har fået de muligheder, som de burde have haft,« siger hun.
Et folkeskolenederlag for mange unge
For Due er det tydeligt, at mange af de unge, der ender i statistikken, allerede har oplevet nederlag i folkeskolen. »Vi har ganske få tiltag i folkeskolen, men rigtig mange – og især denne målgruppe – får den ene fiasko efter den anden og kommer aldrig godt klædt på til det, de har behov for,« siger hun.
Hun mener, at det kræver en langt tidligere og mere bredspektret indsats. »Det handler om at skabe muligheder for de elever, der har brug for noget andet end den traditionelle undervisning. Nogle ville trives meget bedre i et forløb, hvor de kom ud i praktik et par dage om ugen og fik mere erhvervsrettet undervisning. Man kan ofte være mere motiveret for at læse og regne, hvis man kan se det i praksis – hvordan man bruger det, når man saver brædder til et stykke håndværk – fremfor at sidde med et digt, man ikke kan relatere til.«
Nye tiltag kommer for sent
Hun anerkender, at der er nye initiativer på vej, men hun frygter, at de kommer for sent ind i de unges skoleliv. »Ting som juniormesterlærer er gode, men de ligger sent i forløbet. Vi er nødt til at starte tidligere. Når vi har en elev, som tydeligvis ikke trives i de rammer, vi kan tilbyde i folkeskolen, så skal vi kunne sige: Her har vi Adam, han har brug for noget andet – hvad gør vi? Og så bruge ungdomsskolen eller andre tilbud mere fleksibelt.«
En bekymrende placering
At Kolding ligger over landsgennemsnittet bekymrer hende dybt. »Det er jeg da bekymret for. Det viser jo bare endnu mere, at vi skal tage det alvorligt. Tallene peger på, at vi ikke har gjort nok, og at vi må ændre på tilgangen.«
Et nationalt mål som pejlemærke
Regeringens målsætning er at halvere andelen af unge uden job og uddannelse til 3,5 procent i 2030. For Merete Due er det en ambition, Kolding skal være en del af. »Det er lige præcis sådan nogle målsætninger, vi skal tage på os. Det er ambitiøst, men det er realistisk, hvis vi tør gøre tingene anderledes. Hvis vi tør tænke tidligere indsats, bredere indsatser og tættere samarbejde, så kan vi flytte de unge.«
Hun ser det som et politisk ansvar at sætte ind med de nødvendige investeringer. »Vi ved, at unge, som ikke får en god start, risikerer at få nederlag på nederlag. Det kan præge dem resten af livet. Derfor skal vi være villige til at sætte flere kræfter ind tidligt – både i folkeskolen, i overgangen til ungdomsuddannelse og med de tilbud, der kan motivere de unge på en anden måde.«
En appel til handling
For Merete Due er budskabet klart: Det er ikke nok at gøre mere af det samme. »Vi må gøre tingene radikalt anderledes. Vi skal have en skole, som kan rumme flere forskellige måder at lære på. Vi skal have ungdomstilbud, der er fleksible nok til at tage imod de unge, der ikke passer i de gængse kasser. Og vi skal være villige til at bruge de ressourcer, det kræver. Ellers ændrer tallene sig ikke.«
Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie...
