Helle Svaneborg fra Vinspecialisten i Fredericia gør dig klogere på efterårets vine. Se med her og bliv inspireret.
Se og læs også
Fremtiden ser lys for Kulturkasernen
Der er vedtaget en vision for Kulturkasernen i Fredericia. Det særlige politiske udvalg, der arbejder med det håber, at Kulturkasernen kommer til at blive et mangfoldigt sted.
Udarbejdelsen af visionen har ligget og ventet på sig, da man først skulle have Fredericia Kommunens overordnede vision på plads.
– Visionen, der er lavet, lever op til Fredericia Kommunes vision 2033. Vi skal skabe et kulturested for hele byen og er i gang med det, siger formand for udvalget, Turan Savas, og fortsætter:
– Det vil give byen et stort løft i form af, at mange kulturfællesskaber samles et sted i en historisk bygning, hvor der er meget militærhistorie.
Savas er ikke i tvivl. Kulturkasernen kommer til at sætte Fredericia på landkortet indenfor det kunsteriske felt.
– Det vil være med til at løfte Fredericia højere op i forhold til det kunstneriske, og vi er i gang med at lave samarbejdsaftale, som gør man kan lave atelier Håbet er, at man kan komme rundt og kan samarbejde med lokale kunstnere, og også med erhvervslivet være med til at støtte op om det
Udvalgsformanden peger på, at der i forvejen er flere kreative og spændende tilbud på Kulturkasernen.
. Der er i forvejen meget kreativt, vi har Makerspace, esport og andre virksomheder deroppe, så på den måde skal der åbnes mere op for kulturelle erhverv, forklarer Savas.
Et af de bærende punkter er økonomien. Kommunekassen finansierer det hele pt., men det er ikke nødvendigvis sådan det kommer til at være på sigt.
– Det er egentlig et af de punkter vi arbejder med i udvalget, da vi skal pege på hvordan man laer en bæredygtig økonomi. Kommunen bidrager med 82 millioner kroner, og der er også sat penge af til kunstakademierne, men der skal også findes eksterne midler som fonde. Driften skal også være bæredygtig, og for at skaffe midler kunne det være aktuelt, at noget af bygninger kan afhændes. Vi skal kigge på selve organisationen om det skal være fondsejet eller hvad det skal være på, siger Turan Savas.
Han vil ikke sige, at Kulturkasernen skal være “færdig” om x antal år. I stedet ser han på en løbende udvikling ,hvor der også kan skiftes ud på aktiviteterne.
– Man kan ikke sætte en deadline på, da det vil udvikles løbende. Der sker mange aktivteter deroppe, og med de penge der er afsat, vil det give signal til fondene. Det vil være et levende sted med konstant udvikling, siger Turan Savas.
En af de essentielle ting for Turan Savas og Kulturkaserne udvalget er, at fredericianerne bakker op om stedet.
– Det afgørende er, at man tager ejerskab, og det har udvalget arbejdet med arrangementer og fået lavet rundvisninger, da det var lukket land, da millitæret var der, siger Savas og kommer ind på udvalget:
– Udvalget er sammensat af politikere og erhvervsdrevende. Nogen laver frivillige arrangementer for os, og vi vil sørge for løbende aktivteter og vi arbejder på, at husets beboere laver arrangementer som kan tiltrække folk, siger Savas.
Udvalgsformanden er ikke i tvivl: Kulturkasernen er kommet for at blive, og ambitionerne er store for ham.
– Fremtiden ser lys ud, og det vigtigste er, at man tager ejerskab til huset, og gør man det, vil det være Danmarks bedste Kulturkaserne, slutter Turan Savas.
Kulturkaserne har til huse i Bülows Kasernes historiske bygninger, og danner i dag rammen om masser af kulturelle oplevelser med blandt andet musikalske oplevelser i Spillestedet Eksercerhuset, teater- og musicalproduktion, Lokalhistorisk Arkiv, Bülows Makerspace og Museernes Skoletjeneste. Derudover bliver gården flittigt brugt som stævneplads ved større idrætsarrangementer.
Fra baren til scenen
Teater Malstrøms forestilling ”Freakshow” kører for fuld udblæsning i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. I hovedrollen som Sprechstallmeister ses Møller Jørgensen, og med sine 8 freaks og 2 klovne portrætterer hun menneskets facetter på både godt og ondt.
I en cirkusmanege-lignende sal bliver publikum hvirvlet gennem adskillige følelser og sindsstemninger; det gode, det sjove, det dystre, det vi helst ikke taler om, det vi viser offentligt, og det vi måske har glemt og gemt.
Hvem er Møller?
Så; hvem gemmer sig bag rollen som ejer af sit eget ”Freakshow”? Hvad er hendes personlige historie, både i teatret og uden for det? Er der ligheder? Er der sammentræf? Er der tabuer?
– Generelt er jeg et menneske, der taler åbent om det meste, men nej, det er ikke min historie der fortælles i showet. Når det er sagt, så kender jeg til alle sindstilstandene og kan, i min egen personlighed, genkende samtlige karakterer, der portrætteres.
Og netop fordi Møller selv har haft en lidt omtumlet tilværelse, og har stiftet bekendtskab med livets store følelser (på godt og ondt), bad instruktørerne hende også om at være med i de første møder, hvor indholdet til ”Freakshow” blev diskuteret og brainstormet.
– Ærligt, så er jeg førtidspensionist – og en taknemmelig en af slagsen. Det gav mig nemlig, som 38-årig, lov til at være mig selv, følelsen af at det var okay, og accepten af mig, som det gode menneske jeg også er.
Møller er diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse. – Og det er ikke et tabu for mig, smiler hun.
– De fleste bliver overrasket, når de hører om det, fordi de ser mig som ret velfungerende, og det er jeg også langt hen af vejen. Men det betyder også, at jeg har haft nogle ture helt ned i dybet og helt op på toppen.
Hun fortsætter med at sige, at det gør hende meget stolt at være med til at fortælle en historie om alle de mennesker, som går rundt og har det svært, om de mennesker der lever på overfladen, og om verdens andre, skæve eksistenser.
Møller i Malstrøm
Møllers tid i Malstrøm er blevet brugt på lidt af hvert. Sådan er det ofte i teatret; folk begynder étsted, påtager sig et andet ansvar, og besætter tit flere poster samtidigt eller fortløbende.
– Jeg startede i Malstrøm under opløbet til ’Dracula’ i maj 2021. Min første opgave var at slibe Igors stav (en karakter i stykket). Jeg hjalp med oppyntning, blev tjener og bartender, og til næste forestilling hjalp jeg rekvisitøren og scenografen med forskellige opgaver”.
Og derfra gik det stærkt med at få ansvar og sige ja til nye udfordringer. Således har Møller også været forestillingsleder, scenograf og står nu selv på scenen. Da teatret skulle opsætte ”Piaf” var deres faste scenograf stoppet, og Møller virkede som det bedste bud til opgaven i teatrets egen flok.
– Jeg nyder at genskabe det billede, som instruktøren går rundt med inde i sit hovede og forsøger at formidle ud til mig. Når jeg afleverer en scenografi, og instruktøren får tårer i øjnene, så er jeg skisme glad! griner Møller
Hvordan endte du PÅ scenen?
Instruktør-parret på freakshow, Sidsel Nyggard & Luise Lee Falslund, ønskede en person, som “er ligesom Møller” og “hvor fandt man lige sådan en?”. Det kom teatrets kunstneriske leder, Maria Cordtz, for øre, som sagde “jamen hvad med bare at bruge Møller?”. “Og så spurgte de mig. Adskillige gange”, griner Møller.
– I starten troede jeg, at de lavede grin med mig. Jeg var jo hende med skruemaskinen, der byggede og reparerede og bandede over skuespillere, der sled på scenografien. Jeg var hende, der skænkede fadøl til sent i baren, og hentede kaffe til skuespillerne i omklædningen, griner Møller.
Men hun tog udfordringen op, sagde ja og sprang ud i det. De store spring tager man kun éngang” er en af de sætninger, hun husker fra prøveperioden, og som hjalp hende allermest.
– Vi tror jo nogle gange, at det vi er bange for, bliver ved med at være lige så svært, hver gang vi skal gøre det. Men når du har stillet dig op foran flokken én gang, og gjort dig sårbar, så er det faktisk lettere næste gang. For du gik ikke i stykker. og det viste sig faktisk, at du godt turde. Og hey, jeg elsker at stå på den scene nu. Og alt det, jeg var bange for, er nu nogle af mine yndlingsøjeblikke.
Når Møller hopper ned fra scenen som Sprechstallmeister for ”Freakshow”, skal hun lave scenografi til næste års forestilling ”En skærsommernatsdrøm.
– Jeg er scenograf på Malstrøm – i hvert fald til de næste to forestillinger. Og så kan det sagtens være, at jeg lige skal have en barvagt eller to, for det er altid god hygge. Men jeg vil ikke udelukke at i ser mig på scenen, blinker hun.
Freakshow spiller i Det Bruunske Pakhus, Fredericia, kl 19.30 torsdag, fredag og lørdag indtil d 21 oktober. Billetter kan købes på Billetten.dk.
Drenge sigtet for kvalificeret vold
Torsdag i sidste uge blev en far og en datter ramt af flydende afløbsrens, hvilket forårsagede første- og andengradsforbrændinger. Politiet arbejdede efterfølgende intensivt på at finde gerningsmænd og motiver.
Sydøstjyllands Politi arbejdede talstærkt og målrettet på at afklare, hvad der lå bag syrebomber og den senere hændelse, hvor en far og datter blev ramt af afløbsrens.
– Vi arbejdede målrettet med sagen i fredags, og derfor fik vi fat på alle de unge, der havde deltaget i hændelsen, fortæller vicepolitikommisær hos Sydøstjyllands Politi Mikkel Ross.
Alle blev afhørt af politiet, og det klarlagde, hvad der var sket.
– Vi havde dem inde til afhøring med forældre og kommune som besiddere. Det drejer sig om tre piger på 14 år, en dreng på 14 år og en dreng på 15 år. Pigerne blev afhørt med sigtedes rettigheder, imens de to drenge er sigtet i sagen. Den ene af disse har erkendt, at det var ham, der hældte væsken ned mod faren og datteren, og det var den 14-årige dreng, oplyser Mikkel Ross.
Selvom den 14-årige dreng er ham, der har hældt afløbsrens, så har alle været med.
– De indvolverede har købt afløbsrens i Føtex, og det har de gjort for at lave syrebomber. De har efterfølgende “skudt” nogle af disse af i parkeringshuset. De finder ud af, at det kunne da være sjovt at hælde noget ned i hovedet på nogen. Vi kan ikke komme ind på de nærmere detaljer omkring selve hændelsen med faren og datteren, men vi har sigtet de to drenge for kvalificeret vold.
Det er ikke første gang, at Sydøstjyllands Politi ser sager med syrebomber udvikle sig i Fredericia, og det er en skidt tendens, som politiet meget gerne ser forældrene tage vare om.
– Jeg synes, vi har set det med syrebomber før i Fredericia, og det er en rigtig dårlig ide, som forældrene rigtig gerne må tage en snak med de unge mennesker om. Afløbsrens koblet med anden kemi fører til, at flasken sprænger, og det fører til farlige situationer, når syren rammer. Den kan ramme folk i øjnene også, hvilket er meget farligt, siger Mikkel Ross og slutter:
– Det er nok denne hændelse, der har udviklet sig, og dermed ikke et bevidst motiv om at købe afløbsrens for at angribe folk. En eller flere har fundet på, at man kunne lave noget mere sjov, men det er på ingen måde noget, som vi i politiet betragter som sjov eller drengestreger. De bliver sigtet, men eftersom de er mindreårige, så kører det under Ungdomskriminalitetsnævnet.
Nu skal børn og unges tid på sociale medier sættes under lup
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal undersøge sammenhængen mellem sociale mediers fastholdelsesmetoder, brugernes skærmtid og trivslen blandt børn og unge.
For de fleste børn og unge er sociale medier hovedkilden til underholdning, online relationer og information.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor, som led i regeringens fokus på beskyttelse af børn og unge, sat sig for at undersøge om denne gruppe bruger mere tid på de sociale medier, end de egentlig ønsker, hvordan medierne fastholder deres opmærksomhed, samt hvorvidt det påvirker det deres trivsel.
Analysen, hvis målgruppe er børn og unge i alderen 8-25 år samt deres forældre, udarbejdes i samarbejde med Erhvervsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet. Den ventes færdig i begyndelsen af 2024.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
– Det er afgørende, at vi passer på vores børn og unge i deres digitale liv. Og det skal ikke være sådan, at man på grund af uigennemskuelige algoritmer bliver lokket til at kigge mere på telefonen, end man ellers ville have gjort. Derfor er det godt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu vil undersøge den her problematik nærmere, så vi kan få kontrollen over vores digitale liv tilbage. Tech-giganterne er nødt til at tage et større ansvar for deres produkter.
Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye:
– Jeg har netop været sammen med ministerkolleger fra andre EU-lande. Rigtig mange af dem talte om en stigende mistrivsel blandt unge. Jeg er selv særligt optaget af, at unge får et sundt forhold til sociale medier, og at de nye teknologiske produkter også reguleres politisk, så vi undgår afhængighed, der kan føre til mistrivsel. Derfor er jeg meget glad for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter dette arbejde i gang.
Kom tæt på direktøren for Destination Trekantområdet
Martin Perregaard-Bitsch har siden 2020 været direktør for Destination Trekantområdet.
Hør om manden, der hver dag med kolleger, virksomheder og kommuner kæmper for at tiltrække internationale turister.
At køre lastbil er en livsstil
Jesper Vinter kører lastbil hos P. Fournaise. Det er han glad for. Det er en livssil, hvor man skal være glad for sit eget selskab.
Jesper Vinter kan snart fejre 20 års jubilæum hos fredericianske P. Fournaise, og det er han godt tilfreds med.
– Jeg startede med at køre lastbil i år 2000, hvor jeg kørt med lidt og hvert. I 2004 kom jeg til at køre hos P. Fournaise. Det er godt job. Man sætter sig ind, og man oplever en stor frihed. Man er sig selv. Der er ikke andre, der kommer og bestemmer, hvordan man skal gøre tingene, fortæller Jesper Vinter.
Selvom man er meget sig selv, så kræver det, at man er på, når man arbejder, men er man det, så er der også frihed i jobbet.
– Så længe man passer sit arbejde, er der masser af frihed. Det tror jeg betyder noget. Friheden i, at man kan være sig på arbejde, den betyder noget. Man skal kunne lide at være sig selv, for man sidder jo mange timer selv. Men man har da også med mange kunder at gøre i løbet af dagen.
Jesper Vinter bliver tit spurgt om lugten af skrald, og om hvorfor han kan holde til den, men han lugter det slet ikke. “Jeg er måske blevet arbejdsskadet”, siger han.
– Jeg kører rundt og hygger mig. Nogle dage er fantastiske, særligt når vejret er godt. Jeg hører da nogle gange, at skrald lugter, men jeg må være arbejdsskadet, for jeg lugter det ikke, og så må jeg også sige, at det er kun nede bag bilen, at det lugter. Alt, hvad der foregår i førerhuset er i top, der er jo ikke skrald derinde, forklarer Jesper Vinter og slutter:
– Som du har set, så tømmer jeg affald, men det er ikke bare det at sætte sig ind og køre. Jeg er underlagt køre-hvile-tids-bestemmelser. Jeg har en computer med en kundeliste, og når jeg kommer frem, så kaldes den frem ved de enkelte kunder, så de bliver faktureret for den præcise mængde, de smider ud. Sådan har det været alle de år, jeg har kørt, men systemet bliver nyere og nyere og kan mere og mere. Det er fedt. Jeg kører gerne så længe helbredet kan holde til det.
Se også
Julen bliver hvid i år
Sanne Døssing fra D*Event skal lave julemarked i tre byer i år, og hun kan næsten ikke vente. I år bliver julen i Fredericia noget helt særligt for Sanne, der fortæller, at alle ønsker er blevet opfyldt.
Det tager tid at planlægge et julemarked. I år har man næsten været i gang siden den 24. december for at sikre, at juleoplevelsen i fæstningsbyen Fredericia bliver god.
– Vi har været i gang siden februar og marts med julehytterne i Fredericia. Vi kan næsten allerede melde udsolgt. Vi har lige fået lidt flere datoer på, fordi der kommer krydstogtskibe og så skal Fredericias fødselsdag også fejres, hvorfor vi har nogle enkelte datoer, hvor nogle enkelte hytter er ledige, men ellers er alt udsolgt, fortæller Sanne Døssing fra D*Event, der hjælper med at koordinere julehytterne og julen i Fredericia.
Gennem årene er der oparbejdet en stor portion erfaring og så er der lavet en drejebog, og den følges til punkt og prikke.
– Vi har været i gang længe, der er mange aspekter og instanser. Det er alt lige fra at få juletræet op på Rådhuspladsen til, hvordan hytterne skal stå i forhold til det. Vi har en helt drejebog med alle de småting, der skal være med, f.eks. halmballer til hytterne. Og så er det ellers at gå drejebogen igennem fra den ene ende til den anden.
I år er temaet Gammel Jul i Fredericia, og det er et tema, som Sanne Døssing glæder sig til at folde ud.
– I år er temaet “Gammel Jul”. Der er duft, smag, røde julehjerter, og så er der markedet, der betyder noget, når man tager af sted og får noget lækkert at spise og drikke. Det er hygge, og så er jeg jo blevet så gammel, at jeg er nødt til at sige, at der var altid hvid jul, da jeg var barn, så det håber jeg også, at der bliver i år.
Et år, hvor alt går op i en højere enhed. Det bliver en fantastisk jul i Fredericia, slår Sanne fast.
– Jeg har været med i mange år. I år er det blevet samlet sådan, at de ting, jeg har ønsket mig siden 2019, hvor vi stod samlet på Rådhuspladsen sidst, og hvis man kan forstille sig, at jeg kan tage på arbejde, og lave det, som jeg allerhelst vil, altså får lov at vælge på alle hylder, og få det man allerhelst vil, sådan bliver det i år, siger Sanne Døssing og tilføjer:
– I år står vi samlet, og her er det igen vores fantastiske butikker i byen, Fredericia Shopping og Fredericia Kommune, ja det er hele vejen rundt, at man byder ind. Man har fundet en fælles målsætning med det her, så det passer perfekt med, hvad jeg vil.
Der er efterhånden mange samarbejdspartnere, der er med omkring boderne, og det gør det lettere at tilbyde et godt produkt.
– Boderne er sat sammen efter en liste, vi har. Vi har været selektive, og valgt de bodholdere, der passer til Gammel Jul. Dernæst ser vi på, hvordan vi gør det spændende, noget vil der hele tiden være, fordi det giver god mening; gløgg, æbleskiver, men også, at der er brugskunst, gaveideer og lignende, så der er noget udskiftning, så Fredericia får et stort udvalg og noget at kigge på hver uge.
Sanne Døssing og D*Event skal også lave jul i Viborg med 12 hytter og så har virksomheden, D*Event, også lavet aftale med Randers. Der er blevet ringet rundt for at skaffe nye kunder.
– Vi har opgaver i tre byer. Det kræver gode medarbejdere, og så tænker folk, der kender mig måske; struktur og Sanne, det passer ikke sammen, men det gør det på denne kant her. Vi har gjort det her i mange år. Vi har god erfaring, gode medarbejdere og gode samarbejdspartnere, fortæller Sanne Døssing og slutter:
– Der er oparbejdet en stor liste af samarbejdspartnere, der finder plads i boderne. Der er mange gengangere, men det er også nødvendigt, for de er efterspurgte; eksempelvis keramikere, smykkeværksteder og lignende. Men vi har også fået mange nye, og har bevæget os rundt i landet. Vi laver det sådan, at hvis man vælger alle tre byer, så er der en række fordele. Det giver nye folk, også med kunderne, at jeg er juletosset, og jeg kan det her, det tænker jeg helt klart giver pote, og så skal jeg også sende en tak til Lene Bach (tidligere konsulent hos Business Fredericia red.) Hun åbnede mange døre for os.
Turisme er en stor vækstmotor for Destination Trekantområdet
Martin Perregaard-Bitsch har siden 2020 været direktør for Destination Trekantområdet. Her kæmper han, kolleger og de mange medarbejdere i turisterhvervene i hele området for at lokke turister til. En omsætning på 7,7 millarder kroner, og så er den i vækst. Samarbejdet på tværs af kommunerne betyder noget.
Martin Perregaard-Bitsch er en tilfreds direktør. Turismen blomstrer i området, men alligevel ved han, at det kræver hårdt arbejde, når man skal tiltrække de vigtige turister, der smider massevis af kroner i kassen hos virksomhederne.
– Vejle, Kolding, Billund og Fredericia kommuner er gået sammen med et fokus på at investere i turisme og især med fokus på at få internationale turister til vores område. Destination Trekantområdet er et område med stor variation. Vi har både natur, skov, storby, massevis af Kultur og UNESCO. Det er et mekka af oplevelser, man kan få her i området, siger Martin Perregaard-Bitsch.
Selvom mange har en oplevelse af, at de kommunerne arbejder på hver deres agenda, så er det samarbejdet, der giver Destination Trekantområdet en chance i det internationale perspektiv.
– Hvis man skal kæmpe om internationale turister fra eksempelvis Norge, Sverige, Holland og Tyskland, så er kampen om dem helt enorm. Man er nødt til at gå sammen for at fortælle om de perler, der findes i vores område. Når man puljer oplevelser og ressourcer her, så kan vi mere, så kan vi gøre oplevelserne for turisterne bedre. Vi formår derfor også at vækste på de udenlandske turister, fordi vi har et samlet tilbud, lyder det fra Martin Perregaard-Bitsch
Turismen er allerede en vækstmotor i dansk økonomi, og i Destination Trekantområdet er hele 9.000 mennesker beskæftiget indenfor branchen.
– Jeg tror, at man glemmer som almindelig borger, hvor meget turisme betyder. Alene i Trekantområdet omsætter vi for 7,7 millarder kroner. Det er ret store beløb. Det er over 9.000 mennesker, der er ansat indenfor turismerelateret arbejde. Det er en kæmpe industri, og en kæmpe vækstmotor for området. Turisterne handler i butikkerne, besøger restauranterne og oplever vores tilbud. Det er Danmarks fjerde største eksporterhverv, forklarer Martin Perregaard-Bitsch.
Der skete noget under coronakrisen med måden, vi oplever på, når vi rejser og er turister. Særligt naturen og udelivet tog fart, og det giver Trekantområdet mange fordele.
– Siden 2020, hvor jeg startede, har vi arbejdet med, hvad vi tilbyder. Vi er begyndt at binde dem sammen, så man kan få en større rækkevidde, hvor man kan have nogle mere tematiserede oplevelser, eksempelvis opleve 3.000 års historie, i stedet for “bare” at se et slot. Vi kan altså stå sammen og lave en bullionterning af de fedeste oplevelser, vi har. Det er den ene del, siger Martin og tilføjer:
– Vi ser også en udvikling i de trends og den efterspørgsel, der er. Corona gjorde et eller andet ved os alle sammen. Lige pludselige ville vi mere ud i naturen, og det accelerede helt vildt under coronakrisen. Det var på vej inden, men det med naturoplevelser, det autentiske, det lokale og det med at komme tæt på borgere, har vækstet kraftigt. Det er heldigt, at det er sådan nogle oplevelser, vi har, og det virker internationalt.
Martin Perregaard-Bitsch fortæller også, at Fredericia er en særlig by i samarbejdet, fordi man særligt er dygtige til at tiltrække erhvervsturister, og det er absolut ikke en dårlig ting. De lægger nemlig ekstra mange penge i kassen.
– Fredericia er faktisk lidt speciel på turismeområdet i forhold til andre byer i Danmark. Noget af det, der gør byen lidt speciel er, at man har en kæmpe andel af erhvervs- og mødeturisme. Fredericia omsætter for cirka 1 milliard kroner inden for turisme, halvdelen er erhvervs- og mødeturisme, fortæller Martin Perregaard-Bitsch og slutter:
Det er der ikke mange andre kommuner, der kan sige. Det er også fordi, denne turisme form er ekstra spændende. En mødeturist bruger tre gange så mange penge om dagen, som en turist, der bor i et sommerhus. De er simpelthen bedre til at komme ud at handle, de besøger vores attraktioner og kommer ud at spise. Det er klart, at Fredericia har nogle store fyrtårne, der virkelig trækker. Præcis på samme måde som vi laver oplevelsespakker til almindelige turister, så laver vi det også til mødeturister. Det er med at samle det bedste fra alle fire kommuner. Vi ved også, at det virker når vi kommunikerer natur. Vi sidder tæt på Danmarks største nationalpark; Naturpark Lillebælt. Det er et trækplaster, som vi ikke får brugt nok. At komme ned til vandet, holde mødet der, eller tage på hvalsafari, det kan vi se, at sådan en autentisk oplevelse kan være et alternativt til storbyernes konference lokaler i Berlin eller København. Der kan vi noget andet her, som vi skal have meget mere fokus på.
KIF Kolding udvider truppen med målvogter Anton Hellberg
KIF Kolding henter fra dags dato, den rutineret svenske målvogter, Anton Hellberg til klubben. Den 31-årige målvogter optrådte sidste sæson for Runar Sandefjord i den bedste norske række.
– Vi byder Anton velkommen til vores håndboldfamilie og ser frem til at se hans dygtighed og dedikation på banen. Han er ikke kun en forstærkning til vores målmandsteam, men også en spiller, der vil bidrage til vores holdånd og ambitioner, skriver Kolding i en pressemeddelelse mandag aften.
– Vi har fået mulighed for at supplerer på målmandsposten for resten af sæsonen med svenske Anton Hellberg. Den mulighed måtte vi gribe – og det vil uden tvivl skærpe konkurrencen i vores nuværende sportslige situation. Vi er sikre på, at han vil tilføre vores trup en ekstra dimension og vi ser frem til at arbejde sammen med ham, siger KIF Koldings sportschef, Lars Christiansen.
Anton selv udtrykte sin entusiasme for at være en del af KIF Kolding:
– Jeg ser virkelig frem til at spille i Kolding og den danske liga. Jeg har været i Kolding i mindre end et døgn, men har allerede fået et rigtig godt indtryk af klubben, lige fra trænere, spillere og hjælp, siger den nye KIF Kolding målmand, Anton Hellberg.
Magten rykker tættere på
I sidste uge begyndte vi nedtællingen ved nummer halvtreds. Nu fortsætter den, og noget forandrer sig undervejs. Jo længere op ad listen vi kommer,...
