1.9 C
Copenhagen
søndag 28. december 2025

Inger Nielsen: Ryger sutten, ryger proportionerne også 

0
Inger Nielsen: Ryger sutten, ryger proportionerne også 

Det er altid lettere at råbe “mobning”, end det er at tage ansvar. Men når man begynder at kalde politiske uenigheder og hård debat for “voksenmobning”, så har man altså tabt sutten.

Fredericias borgere fortjener en byrådssal, hvor vi diskuterer indhold og løsninger – ikke hvor vi sætter os selv i offerrollen, som Socialdemokratiet ofte gør, fordi andre partier vælger en anden kurs. Uenighed er ikke mobning. Det er politik. I et demokrati er det ikke kun lovligt – det er sundt.

At insinuere, at blå blok holder hinanden som gidsler for poster, er både fantasiløst og useriøst. For det gør alle partier, især de siddende i byrådet der kæmper for at beholde deres fede poster. Vi diskuterer, er uenige og ja, vi kan godt kritisere hinanden skarpt – uden at det er mobning. Hvis man ikke kan tåle modspil, bør man nok overveje, om kommunalpolitik er den rette legeplads.

Bare fordi du Inger Nielsen endnu engang er retur til Socialdemokratiet efter en byrundtur i andre partier, gør det dig til ekspert i mobning? At råbe “voksenmobning” for det er det du gør Inger, er at trække fokus væk fra de rigtige problemer. Mit budskab er enkelt: Fredericianerne har brug for politikere, der kan levere løsninger – ikke politikere, der taber sutten, hver gang de møder modstand.

Cecilie Roed Schultz: Midtbyen er ikke en labyrint men et spørgsmål om tilvænning og nye muligheder

0
Cecilie Roed Schultz: Midtbyen er ikke en labyrint men et spørgsmål om tilvænning og nye muligheder

POLITIK. Mange borgere i Fredericia kalder i disse måneder byens centrum for en labyrint. Ensretninger, fjernede pladser og gravearbejde giver oplevelsen af kaos. Men for Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem for Enhedslisten, er billedet mere nuanceret. Hun anerkender udfordringerne, men hun ser dem som en del af en tilpasning, hvor både cyklister, bilister og fodgængere må lære at navigere på nye måder.

»Altså, jeg er i hvert fald glad for, at jeg cykler. Så er det lidt lettere at komme rundt. Man skal ikke færdes ret meget i midtbyen for at være helt med på, at der er mange afspærringer lige nu,« siger hun og peger især på gravearbejde og renoveringer som det, der skaber de største gener.

Gravearbejde skaber mere kaos end ensretning

For Cecilie Roed Schultz er det vigtigt at skelne mellem de aktuelle afspærringer og de politiske beslutninger om ensretninger og parkering.

»Jeg oplever egentlig, at det, der virkelig udfordrer bymidten lige nu, er alt det gravearbejde. Renoveringen af Danmarksport og andre steder gør, at mange veje er lukket helt af. Ensretning af gader og fjernelse af parkeringspladser er derimod med til at sikre, at trafikken flyder og ikke går i stå. Når man ensretter en gade, som ikke før var ensrettet, så vil der være en tilvænningsperiode. Man skal lige lære nogle nye ruter, og derfor kan jeg godt forstå, at nogen oplever det som en labyrint. Men det skulle helst ikke være det, der gør, at byen går i stå,« forklarer hun.

Parkeringsdebatten – frygt eller fakta

Kritikken mod midtbyplanen har især samlet sig om parkeringspladserne. Frygten er, at fjernede pladser gør det sværere for ældre og handicappede at komme til butikkerne. Men Cecilie Roed Schultz genkender ikke billedet af en midtby, hvor parkeringspladser forsvinder i massevis.

»Der er nogle steder, hvor man fjerner pladser for at skabe plads til andre ting eller gøre det mere trafiksikkert. Men samtidig er der steder, hvor man opretter nye. De seneste omtaler, jeg har set, handler faktisk om, at der laves flere parkeringspladser. For eksempel blev Danmarksgade lavet til en Sivgade, hvor der netop kom pladser langs gaden. Så jeg tror ikke helt, jeg kan genkende oplevelsen af, at man fjerner en hel masse pladser,« siger hun.

Hun nævner også Købmagergade som eksempel. Her er det planen at indføre cykelstier, og derfor forsvinder parkeringspladserne. Men ifølge Schultz er der netop taget højde for at finde nye løsninger, før ændringen træder i kraft.

»Det er derfor cykelstien først kommer i 2027 og ikke i 2026. Man vil give et år til at finde en god løsning for, hvor pladserne kan være i stedet. Det er netop for at undgå, at folk pludselig står uden alternativer,« forklarer hun.

Bilisternes udfordringer og cyklisternes fordel

Som daglig cyklist oplever Cecilie Roed Schultz byen fra en anden vinkel end de fleste bilister. Hun er dog ikke blind for, at ændringerne kan føles mere besværlige for dem, der kører i bil.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være mere forstyrrende for bilisterne. Mange af ensretningerne gælder jo kun biltrafikken. Så mens jeg selv kommer fint rundt på cykel, så oplever bilisterne, at de skal finde nye veje. Men det er jo sådan noget, man vænner sig til over tid,« siger hun.

Hun fremhæver ændringerne ved Nørre Voldgade som eksempel på en periode, hvor det i starten var kaotisk. »De første mange uger så jeg rigtigt mange bilister køre imod ensretningen. Det sker sikkert stadig indimellem, men nu er det meget sjældnere. Folk har vænnet sig og fundet andre ruter,« siger hun.

Gynger og karusseller

For Cecilie Roed Schultz er midtbyens udvikling ikke et spørgsmål om tab eller gevinst, men en blanding af begge dele. Nogle steder bliver det vanskeligere at køre i bil, mens andre tiltag gør det lettere.

»For eksempel har Prinsensgade været en blind gade i mange år, men nu kan man køre igennem. Og Danmarksgade er blevet åbnet op som en Sivgade med parkering. Så der er ændringer, som gør det mere besværligt nogle steder, men også ændringer, der gør det lettere andre steder. Det er lidt gynger og karusseller,« siger hun.

Millionerne og den lange bane

Spørgsmålet om, hvorvidt det er fornuftigt at bruge mange millioner på en plan, der møder kritik, besvarer hun med et blik tilbage.

»Der har altid, i alle de år jeg har boet i Fredericia, været ensrettede gader. Det ændrer sig bare, hvor de er, og hvordan de bruges. Forandringer tager tid at lære, men på sigt tror jeg, at byen bliver lettere at bruge, når først man har vænnet sig til de nye mønstre,« siger hun.

For Schultz er det derfor vigtigt at se midtbyplanen som en proces frem for et færdigt projekt.

»Jeg tror, at vi skal se det her i et længere perspektiv. Det handler om at skabe en midtby, hvor trafikken flyder, hvor der er plads til cyklister og fodgængere, og hvor man også kan finde parkering – måske ikke lige der, hvor man altid har været vant til det, men tæt nok på til, at det stadig fungerer,« siger hun.

En by i tilpasning

Cecilie Roed Schultz afviser dermed, at Fredericia er en uoverskuelig labyrint. Hun ser snarere en by i tilpasning, hvor nye vaner og nye mønstre skal sætte sig.

»Jeg kan godt forstå, at det kan virke forvirrende i en periode. Men på sigt tror jeg, at vi får en midtby, hvor trafikken hænger bedre sammen, og hvor det bliver lettere at bevæge sig – især hvis vi tør prioritere både sikkerhed, cyklister og et levende byliv,« siger hun.

Borgmester Christian Bro: Jeg kan altid finde en parkeringplads

0
Borgmester Christian Bro: Jeg kan altid finde en parkeringplads

POLITIK. Fredericia Midtby har de seneste måneder fået et nyt kælenavn blandt mange borgere – »Fredericias labyrint«. Med ensretninger, fjernede parkeringspladser og vejarbejder er der for flere skabt en oplevelse af kaos. Men for borgmester Christian Bro (S) er billedet et andet. Han mener, at byens trafikændringer er en blanding af nødvendigt vedligehold, politiske beslutninger og bevidste prøvehandlinger, der skal give erfaringer, før man lægger sig fast på en permanent løsning.

»Vi laver jo de vejarbejder, der er nødvendige, og prøver at planlægge dem så godt, som det nu kan lade sig gøre. Det er jo ikke vores arbejde alt sammen. Meget af det er jo ledningsarbejde, og nogle gange er det fordi, der er noget, der er gået i stykker, som skal laves. Det kan man ikke bare udskyde, og det er svært at planlægge,« siger borgmesteren.

Fra Vestbyen til midtbyen

Bro lægger ikke skjul på, at han selv kender til at navigere gennem midtbyen.

»Jeg kommer jo fra Vestbyen og skal også finde lidt alternative veje ind til byen. Det tænker jeg går meget godt,« siger han.

For ham er det derfor ikke et cirkus at finde rundt i Fredericia, som kritikerne ofte beskriver det. Tværtimod oplever han, at midtbyen kan fungere – hvis man sætter sig ind i de muligheder, der findes.

Parkeringsspørgsmålet deler vandene

Et af de mest diskuterede emner er parkeringspladserne. Borgere og erhvervsliv har kritiseret, at pladser er blevet fjernet tæt på butikker og torve, og at det gør det sværere at handle lokalt. Men borgmesteren deler ikke bekymringen.

»Der er masser af parkering i parkeringshuset. Der er betalingspladser bag ved rådhuset, hvor du kan holde den første time gratis. Det kan du også overfor Sct. Michaelis Kirke. Og i Kirkestræde er der gratis parkeringspladser, hvor jeg i hvert fald altid kan finde en plads, hvis jeg skal noget i byen. Så jeg tænker, det er lidt et spørgsmål om at orientere sig og sætte sig ind i, hvor pladserne er. Jeg kan altid finde en parkeringsplads – også en gratis en af slagsen,« siger han.

Bro understreger, at der naturligvis skal være hensyn til de ældre og handicappede, men han afviser, at byen generelt mangler pladser.

Et fælles byrådsansvar

Kritikken af midtbyplanen rammer ikke kun de konkrete tiltag, men også det faktum, at der bruges mange millioner kroner på en plan, der i borgernes øjne kan føles uigennemtænkt. Bro understreger her, at det er et samlet byråd, der står bag beslutningen.

»Det er jo noget, vi er enige om i byrådet. Når man har truffet en beslutning, så er vi selvfølgelig loyale over for den, og så bliver den udført,« siger han.

Han lægger vægt på, at beslutningerne ikke er hugget i sten. Flere af ændringerne er netop lavet som midlertidige tiltag.

At prøve sig frem

Bro sammenligner processen med tidligere erfaringer, hvor prøvehandlinger har vist sig nyttige.

»Meget af det her er jo også det, man kalder prøvehandling. Nu prøver vi det af og ser, hvordan det er. Og så må man jo tage bestik af det. Det var det samme, vi gjorde, da vi åbnede Danmarksgade for trafik. Det var i princippet også en prøvehandling. Så det giver mening at prøve ting af og se, hvad der virker, før man lægger sig helt fast på, hvad man vil,« forklarer han.

For borgmesteren handler det altså ikke om at stå fast på én plan, men om at samle erfaringer, der kan danne grundlag for fremtidens løsninger.

Et spørgsmål om perspektiv

Debatten om midtbyen afspejler også forskellige perspektiver. For nogle borgere handler det om den daglige frustration, når en vante rute pludselig ændres. For erhvervslivet handler det om kundernes adgang til butikkerne. For borgmesteren handler det om en samlet strategi, hvor både vedligehold, byudvikling og trafikplanlægning spiller sammen.

»Jeg synes ikke, at det er et cirkus. Jeg oplever, at vi prøver ting af, justerer og finder frem til det, der virker. Det er en del af den proces, vi er enige om i byrådet,« siger Bro.

Et byråd i fællesskab

For Christian Bro er det afgørende, at borgerne husker, at midtbyens fremtid ikke er en borgmesters soloprojekt, men et bredt anliggende for hele byrådet.

»Pointen er, at vi har truffet beslutningerne sammen. Det er et fælles ansvar, og derfor er det også et fælles arbejde at sikre, at Fredericia får en midtby, som fungerer både for borgere og erhvervsliv,« understreger han.

En by i proces

Midtbyplanen er derfor, ifølge borgmesteren, et projekt i proces snarere end et færdigt produkt. De mange prøvehandlinger skal give svar på, hvilke løsninger der holder i praksis.

Det betyder også, at borgerne må væbne sig med tålmodighed. Forandringer i byens trafik og parkering er aldrig populære, men erfaringerne viser, at tiltag, der først møder kritik, ofte bliver en naturlig del af bybilledet, når de har fungeret i en periode.

For Bro er det derfor helt centralt, at byrådet fastholder dialogen med borgerne og tør justere, når der er behov. Men han afviser, at midtbyen er ved at køre af sporet.

»Jeg kan altid finde en parkeringsplads, og jeg kan altid finde ind til byen. Det kræver måske lidt tilvænning og lidt omtanke, men det er sådan, man udvikler en by,« siger borgmesteren.

Johannes Lundsfryd: »Det giver mening for mig at arbejde med de store fællesskaber«

0
Johannes Lundsfryd: »Det giver mening for mig at arbejde med de store fællesskaber«

POLITIK. Når borgmester Johannes Lundsfryd Jensen ser frem mod endnu en valgperiode i spidsen for Middelfart Kommune, er det ikke for at hvile på laurbærrene. Tværtimod. Han taler om uforløste projekter, grønne ambitioner, flere borgere, flere arbejdspladser og et byliv, der skal sikres på den lange bane. Samtidig erkender han, at forventningerne til hurtige resultater er vokset markant siden han overtog borgmesterkæden i september 2017.

Derfor stiller han op igen

Når spørgsmålet falder på, hvorfor han vælger at stille op endnu engang, er svaret klart:

»Jeg brænder for at vise, hvad jeg kan bidrage med. Vi har gang i så mange spændende ting, og det vil jeg gerne fortsætte med. Vi har udvikling i hele kommunen, både i forhold til bosætning og erhvervsliv. Vi har også sat gang i vigtige projekter på velfærdsområdet, blandt andet fristillelsen af hele ældreområdet og opførelsen af nye børnehaver.«

Han fremhæver også de grønne ambitioner:

»Det handler både om at etablere markant mere skov og natur og om at rejse tilstrækkeligt med solceller og vindmøller, så vi kan forsyne os selv med grøn strøm i løbet af en årrække. Vi er i gang med store byomdannelsesprojekter i Middelfart, blandt andet omkring Falsersvej. Vi har nået meget, men der er stadig meget vi mangler.«

Det handler om fællesskab

Når han bliver spurgt til, hvad der motiverer ham i hverdagen, vender han tilbage til den samme grundtanke:

»Det giver så meget mening for mig at arbejde med de store fællesskaber. Uanset om vi taler om skoler og dagtilbud, ældrepleje, erhvervsudvikling eller infrastruktur, så handler det grundlæggende om vores fælles liv sammen.«

Stolt af det usynlige arbejde

Når Johannes Lundsfryd ser tilbage på sine otte år som borgmester, er der meget at pege på. Men det, han er mest stolt af, er ikke nødvendigvis det mest synlige.

»Jeg er allermest stolt af noget, der måske ikke kan ses direkte. Mange af de penge, vi har brugt, er gået til de specialiserede områder. Det gælder mennesker med handicap eller børn og unge, der har brug for vidtgående tilbud. Det er ikke noget, der fylder i bybilledet, men det er jeg virkelig stolt af.«

Han knytter også indsatsen sammen med den markante vækst, Middelfart har oplevet:

»Vi er nu 2.357 flere borgere end dengang jeg blev borgmester. Vi har flere arbejdspladser, og det betyder liv i kommunen. Vi har satset på at tiltrække børnefamilier, og det kan vi mærke. Det giver liv i børnehaver og skoler, det styrker foreningerne, fordi der er flere børn til fodbold og spejder, men også flere instruktører og bestyrelsesmedlemmer blandt de voksne. Når folk bosætter sig, får vi bedre muligheder for et aktivt fritids- og kulturliv med restauranter, caféer og kulturinstitutioner, fordi de får en større kritisk masse. Det gavner også handelslivet. Mange byer omkring os kæmper med tomme butikker i gågaden. Det har vi ikke på samme måde. Det kommer ikke af sig selv, men kræver et langt, sejt træk.«

Stemningen i Middelfart

Borgmesteren oplever overordnet en positiv stemning i kommunen.

»Det går grundlæggende godt i Middelfart. Men når det er sagt, er der altid ting, vi kan gøre bedre. Jeg har fokus på flere områder de kommende fire år. For det første har vi opkøbt store erhvervsarealer i den østlige del af kommunen, for at understøtte erhvervsudviklingen der. Vi arbejder på at løfte hele den del af kommunen.«

Han understreger, at børn og unge fortsat er en mærkesag:

»Vi kan ikke løse alt alene som kommune, men vi kan bidrage til, at børn og unge får et godt liv. Det er ekstremt vigtigt.«

Også natur og miljø er højt prioriteret:

»Vi har en indsats i gang for at plante meget mere skov, især de steder hvor vi skal beskytte drikkevandet. Der er masser af ting, vi skal have gjort – og gjort bedre.«

Erfaringer fra to valgperioder

Når Johannes Lundsfryd ser tilbage på sine første år som borgmester, peger han på, at han i dag går ind til en ny valgkamp med helt andre erfaringer i rygsækken.

»Forventningerne til, at man kan skabe mirakler på kort tid, er steget. Men ting tager tid. En af de første ting, jeg satte i gang, var købet af Trafikhavnen. Det skete kort efter, jeg blev borgmester. Den type projekter tager år at realisere. Jeg satte også en indsats i gang for at styrke lokalsamfundene. Vi formulerede lokale udviklingsplaner sammen med over tusind borgere, og de er nu i gang med at blive realiseret. Det er et eksempel på, at store ting kræver tålmodighed.«

Om medier og dialog

Han er opmærksom på, at dialogen med borgerne i dag kræver andre greb end tidligere.

»De offentlige samtalerum er blevet mindre og færre. Hvis man som borger er interesseret i at følge med i det politiske arbejde, er det ikke længere nok at læse lokalavisen. Der er mange flere medier, og historier redigeres ofte efter klik frem for væsentlighed. Derfor arbejder vi med at skabe nye former for dialog. Vi har lavet mange flere borgermøder end tidligere. Omkring den grønne trepart har vi eksempelvis holdt et dusin møder i forskellige lokalsamfund, for at diskutere hvad aftalen betyder netop dér. Vi prøver at inddrage borgerne tættere og på nye måder.«

Han erkender, at det ofte bliver sektoropdelt – man diskuterer miljø et sted, trafik et andet – men efterlyser mere helhedstænkning.

»Hvis der er noget vores samfund skriger på, så er det, at vi tænker i helheder.«

Nyt Seniorråd på plads uden valg i Fredericia

0
Nyt Seniorråd på plads uden valg i Fredericia

POLITIK. Der bliver ingen tur til stemmeurnerne for kommunens seniorer i år. Fredericia Kommune kan nemlig konstatere, at der præcis er ni kandidater til de ni pladser i Seniorrådet, og dermed er rådet klar uden valg.

Søndag udløb fristen for at stille op, og de ni kandidater, der har meldt sig, er alle valgt ind.

»Det glæder mig, at der er ni, der de næste fire år ønsker at sidde i det kommende Seniorråd. Jeg glæder mig og ser frem til samarbejdet med det nye råd, for de udgør et meget vigtigt element i vores arbejde med den nye ældrelov, som vi skal have gjort til virkelighed i de kommende år« siger David Gulløv, formand for Senior- og Socialudvalget.

Det nye Seniorråd består af: Kirsten Høj Nielsen, Lis Raaschou, Marianne Lind Thomsen, Ann-Lene Nordbeck, Maj Terp Rasmussen, Jørn Fischer, Helge Møller Madsen, Bente Krüger Sørensen og Bjarne Ovesen.

Rådet vil konstituere sig på et møde i slutningen af november eller starten af december, men tiltræder officielt den 1. januar 2026.

Seniorrådet fungerer som bindeled mellem kommunens ældre borgere og politikerne. Rådet har blandt andet til opgave at afgive høringssvar, komme med forslag og være en stemme for seniorerne i den lokale udvikling.

Med de nye medlemmer på plads fortsætter Fredericia traditionen med at have et aktivt Seniorråd, der sikrer indflydelse til kommunens ældre borgere i de kommende fire år.

Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indgår aftale om fusion

0
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indgår aftale om fusion

FINANS. Efter en kort og intens forhandlingsperiode er der nu sat retning for fremtiden for både Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse. De to pengeinstitutters bestyrelser har indgået en fusionsaftale, der betyder, at Middelfart Sparekasse bliver det fortsættende institut med hovedsæde i Middelfart.

Aftalen indebærer, at Middelfart Sparekasse betaler 620 kroner pr. aktie i Nordfyns Bank. Samtidig bliver Holger Bruun, administrerende direktør i Nordfyns Bank, en del af direktionen i Middelfart Sparekasse. Alle medarbejdere fra Nordfyns Bank fortsætter i det fusionerede institut. Desuden får Nordfyns Bank to repræsentantskabsvalgte og ét medarbejdervalgt medlem i Middelfart Sparekasses bestyrelse, og banken får 16 pladser i sparekassens repræsentantskab, der dermed udvides til 66 medlemmer.

Per Maegaard, bestyrelsesformand i Nordfyns Bank, fremhæver, at aftalen giver klarhed efter en længere proces. »Det er ingen hemmelighed, at det har været et langt forløb for alle interessenter omkring Nordfyns Bank. Derfor har vi arbejdet målrettet på at kunne præsentere en fusionsaftale med Middelfart Sparekasse. Med fusionsaftalen mener vi, at vi har opnået en aftale, som alle parter omkring Nordfyns Bank kan være tilfredse med, og bestyrelsen opnår sit strategiske mål om at bevare et stærkt, fynsk baseret pengeinstitut. Samtidig kan vi med aftalen skabe klarhed over fremtiden for Nordfyns Banks aktionærer, kunder og medarbejdere.«

Hos Middelfart Sparekasse er bestyrelsesformand Flemming B. Nielsen tilfreds med resultatet. »Vi anså vores tilbud til Nordfyns Bank for at være attraktivt, og de grundlæggende vilkår har ikke ændret sig i forhandlingsforløbet, hvor det primære fokus har været at sikre fælles forståelse af de enkelte elementer i aftalen. Vi har opbygget et godt samarbejde baseret på gensidig tillid, og det lover godt for fremtiden.«

Fusion på plads inden årets udgang
De to institutter forventer at afholde besluttende møder ultimo november, og med forbehold for myndighedsgodkendelser kan fusionen gennemføres primo december 2025. Den tekniske sammensmeltning, hvor alle kunder samles i samme system, er planlagt til tredje kvartal 2026.

Med fusionen samles to fynske pengeinstitutter, der begge har rødder og stærke relationer i lokalområdet, i én samlet enhed med base i Middelfart.

Bymidten i Kolding får et løft med investering på 160 millioner kroner

0
Bymidten i Kolding får et løft med investering på 160 millioner kroner

MIDTBY. Koldings bymidte står foran en omfattende forandring. En områdefornyelse til 160 millioner kroner skal i de kommende fem år forvandle byens centrum fra klassisk købstad til et moderne mødested. Programmet med titlen »Fra plan til handling« er netop godkendt i Plan og Teknik og sendt videre til byrådet.

Borgmester Knud Erik Langhoff understreger vigtigheden af investeringen. »Bymidten er højt prioriteret på byrådets liste over indsatsområder. Det er afgørende, at vi har en attraktiv by, hvor folk holder af at komme og mødes både i hverdagen og til særlige lejligheder. Derfor er der også bred enighed i byrådet om at investere de 160 mio. kroner i en række projekter, som skal opgradere mange af de fysiske rammer« siger han.

Planen er skabt som et svar på ændrede forbrugsmønstre og stigende internethandel, der udfordrer byens rolle som handelsby. Med områdefornyelsen vil Kolding satse på at skabe nye attraktive byrum, grønne pladser og forbindelser, der inviterer til fællesskab, kultur og oplevelser.

Formand for Plan og Teknik, Jakob Ville, uddyber intentionen. »Som kommune har vi mulighed for at gøre noget ved byens fysiske rammer, så bymidten bliver mere attraktiv og pænere at se på. Det handler mange af projekterne om. Men vi kan også hjælpe det gode byliv på vej ved at gøre det mere behageligt at opholde sig på torve og pladser, så vi på den måde stimulerer muligheden for at opleve noget i byen og dyrke byens fællesskaber« siger han.

Programmet rummer en bred vifte af projekter, der tilsammen skal give Kolding en ny identitet som mødested. Akseltorv og Nicolaiplads skal opgraderes, og Bredgade, Slotsgade og Svietorv står ligeledes over for en fornyelse. Derudover lægges der vægt på såkaldt wayfinding – hvordan byen tager imod sine gæster og guider dem rundt – samt indsats mod tomme butikslokaler.

Når byrådet behandler planen den 28. oktober, bliver det samtidig startskuddet til gennemførelsen. Reglerne for områdefornyelser betyder, at programmet skal være realiseret senest fem år efter vedtagelsen. Det første projekt, som ventes igangsat, er opgraderingen af Akseltorv, hvor spaden efter planen sættes i jorden i september 2026.

Fakta: Projekterne i områdefornyelsen

  • Wayfinding og formidling
  • Akseltorv og Nicolaiplads
  • Bredgade
  • Helligkorsgade, Østergade og Søndergade nord
  • Gråbrødregade og Jernbanegadekrydset
  • Jernbanegade mellem Buen og Akseltorv
  • Slotsgade og forbindelsen mod Koldinghus
  • Baggårdsforbindelser
  • Svietorv mod Nicolai
  • Klosterparken
  • Indsats og dialog med bygningsejere om tomme butikslokaler

Knivstik i Hejlsminde: Politiet på stedet

0
Knivstik i Hejlsminde: Politiet på stedet

KOLDING. Sydøstjyllands Politi er tirsdag eftermiddag rykket ud til en adresse i Hejls, efter at en mand er blevet stukket med kniv.

Politiet oplyser, at borgerne i området skal respektere eventuelle afspærringer og følge anvisningerne på stedet.

»Det er ikke politiets vurdering, at der i forbindelse med sagen er fare for beboere eller andre i området. Den tilskadekomne mands tilstand er på nuværende tidspunkt ukendt. Hans pårørende er underrettet,« lyder det fra politiet.

Opdateret 15.00

Den tilskadekomne mand, der blev ramt af flere knivstik, meldes nu uden for livsfare. Politiet oplyser, at hans tilstand er stabil.

Fredericia Musicalteater med i Kulturpasset

0
Fredericia Musicalteater med i Kulturpasset

KULTUR. Fredericia Musicalteater kan nu kalde sig en del af Kulturpasset, der lanceres i dag. Ordningen er målrettet unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse eller arbejdsmarked.

Med Kulturpasset får de unge mulighed for at søge om et tilskud på 1.000 kroner, som kan bruges på kulturelle og fællesskabsskabende aktiviteter i hele landet. Fremover kan en del af beløbet bruges til billetter til forestillinger og arrangementer hos Fredericia Musicalteater.

»Vi er enormt glade og stolte over at være godkendt Kulturpas-aktør. Vores politikeres visionære tilgang til at hjælpe unge, der står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber og kulturelle oplevelser er one of a kind – og vi glæder os til at bakke op med kvalitetsmusicals til en endnu bredere gruppe. Vi ved, at kunst og kultur har en positiv effekt på selvværd, læring og livskvalitet. Med kulturpasset kan vi nu arbejde videre med den indsats, vi allerede er godt i gang med for at få flere børn og unge til at få kvalitetsoplevelser indenfor scenekunst« siger teaterdirektør Thomas Bay.

Fredericia Musicalteater har gennem de seneste år markeret sig som en af landets førende scener for musicals i international klasse. Med optagelsen i Kulturpasset ser teatret en mulighed for at nå ud til endnu flere og samtidig bidrage aktivt til den nationale kultursatsning.

Kulturpasset lanceres nationalt i dag, og unge i målgruppen kan allerede nu købe billetter til den anmelderroste 90’er-musical What Is Love, der spiller frem til den 15. november. I den kommende sæson byder teatret desuden på Jul på Teatret og Fang Vinden.

Som ung i målgruppen kan man ansøge om kulturpasset via kulturpasinfo.dk. Efter godkendelse går der 24 timer, før passet kan bruges. Billetter kan derefter købes direkte på fredericiamusicalteater.dk eller ved henvendelse til teatret.

Mangfoldighed er Fredericias styrke

0
Mangfoldighed er Fredericias styrke

Fredericia er en by med stolte traditioner og et stærkt fællesskab. Men vi er også en by i udvikling. I dag bor mennesker med mange forskellige baggrunde, kulturer og livssyn side om side. Det er ikke en udfordring – det er en styrke. Mangfoldighed gør vores by rigere, klogere og mere levende.

Som byrådsmedlem med ikke vestlig baggrund ved jeg, hvordan det føles at skulle finde sin plads i fællesskabet. Jeg ved også, hvor meget det betyder, når man bliver mødt med respekt og ligeværd – og hvor svært det kan være, når fordomme spænder ben.

Derfor kæmper jeg for en Fredericia, hvor der er plads til os alle. Uanset navn, tro, hudfarve eller livsform. En by, hvor vi bygger bro i stedet for at grave grøfter. Hvor børnene i vores skoler lærer, at forskellighed er en ressource – ikke en trussel.

Det kræver politisk mod og vilje. Vi skal investere i fritidstilbud, hvor unge kan mødes på tværs. Vi skal sikre, at alle føler sig velkomne på jobcentret, i foreningslivet og i byens rum. Og vi skal stå fast, når diskrimination og racisme forsøger at trænge ind.

For Fredericia skal være en by, hvor vi ikke bare lever ved siden af hinanden – men med hinanden.

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere oplysninger

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere...

0
Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie...