-0.1 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

Termokrus skabte kaos på Fynske Motorvej: Varebil ramte personbil

0
Termokrus skabte kaos på Fynske Motorvej: Varebil ramte personbil

DØGNRAPPOORT. Et spøjst, men alvorligt uheld fandt tirsdag morgen sted på Fynske Motorvej ved Ejby. En varebilchauffør var i færd med at tage en tår af sit termokrus, da kruset gled ned under bilens bremsepedal. Chaufføren mistede muligheden for at bremse og påkørte en personbil foran sig. Begge biler standsede i nødsporet. Ifølge Fyns Politis døgnrapport for onsdag den 1. oktober medførte episoden kun materiel skade og umiddelbart ingen personskade.

Døgnrapporten viser, at politiet flere steder på Fyn har haft travlt med alt fra hærværk til slagsmål i gaderne i Odense.

I Assens blev der tirsdag anmeldt hærværk på Ved Grotten, hvor et bord- og bænkesæt blev ødelagt.

I Ringe mistede en bilejer på Krokusvej sin forreste nummerplade.

I Gislev i Faaborg-Midtfyn Kommune blev der anmeldt indbrud på Degnemarken, hvor der er sket indstigning via et vindue. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet.

I Odense C blev en 45-årig mand natten til tirsdag sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter han nægtede at forlade Østre Stationsvej og opførte sig aggressivt og højlydt.

Samme dag blev en 56-årig mand fra Kerteminde Kommune og en 50-årig mand fra Odense Kommune sigtet for at indlede sig i et slagsmål på Vestergade. Kort efter – klokken 19.38 – blev en 64-årig mand fra Odense sigtet på Banegårdspladsen for at have råbt aggressivt og overtrådt ordensbekendtgørelsen.

I Odense NV er to nummerplader blevet stjålet fra en personbil på Hans Egedes Vej i tidsrummet mellem 26. og 30. september.

På Studievej i Odense SØ blev en 18-årig mand fra Vallensbæk Kommune tirsdag sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

På Niels Bohrs Allé i Odense M blev diverse kort stjålet fra en jakkelomme. Og senere samme sted skete der et færdselsuheld, da en bilist i forbindelse med et venstresving påkørte en modkørende bil. Her meldes der heller ikke om personskade, men der er tale om materiel skade.

Drama i Fredericia: Biltyveriforsøg endte i kæmpe sag med narkofund og stjålne nummerplader

0
Drama i Fredericia: Biltyveriforsøg endte i kæmpe sag med narkofund og stjålne nummerplader

DØGNRAPPORT. Et tilsyneladende simpelt tyveriforsøg på en bil i Fredericia udviklede sig tirsdag morgen til en større sag med både narkofund, brugstyveri, ulovlige nummerplader og en anholdelse. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Klokken 07.14 sad en 31-årig mand fra Fredericia i sin bil ved Sjællandsgade/Norgesgade, da to personer pludselig rev bildøren op og krævede, at han skulle aflevere bilen.

»Den forurettede råbte op og dyttede. I stedet for at få bilen med sig, stjal de kontanter, der lå i bilen, og flygtede i en sølvfarvet personbil,« fortæller Petersen.

Kort efter fik politiet kontakt til to mænd, som svarede til signalementet. Den ene stak af, mens den anden – en 29-årig mand fra Fredericia – blev anholdt og sigtet for tyveriet.

Men sagen voksede hurtigt.

»Han blev også sigtet for brugstyveri af den bil, de kørte i, som viste sig at være stjålet fra Vendersgade. Nummerpladerne på bilen var stjålet i Skærbæk i Hejse, og i tidsrummet fra mandag til tirsdag blev der desuden stjålet nummerplader fra Kirkestræde,« siger Arno Rindal Petersen.

Narkoen kom oveni.

»Han havde selv 1,32 gram hash på sig. Ved ransagning af bilen fandt vi yderligere 42,66 gram hash. Vi fandt også en foldekniv, og han havde ikke førerret til bil. Han blev derfor sigtet for en lang række forhold,« lyder det fra Arno Rindal Petersen.

Den 29-årige blev frihedsberøvet fra klokken 09.02 til 20.20, hvor han blev løsladt. Politiet arbejder fortsat på at finde den medgerningsmand, der undslap.

Også en villa i Erritsø har i de seneste dage været udsat for indbrud. På Langesøvej er et vindue blevet opbrudt i tidsrummet fra fredag klokken 14.30 til tirsdag klokken 13.15.

»Formentlig er der brugt et koben – et værktøj på cirka 30 millimeter. Fra stedet er der stjålet en halskæde med vedhæng. Værdien er ikke oplyst,« siger vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.

Endelig måtte politiet tirsdag eftermiddag rykke ud til banegården i Fredericia.

»På Jernbanegade sparkede en mand efter ting og råbte højt. Da vi kom frem, blev han sigtet efter ordensbekendtgørelsen og bortvist fra stedet. Der er tale om en 32-årig mand fra Varde,« oplyser Arno Rindal Petersen.

Karsten Byrgesen: Veje og cykelstier i Fredericia er bedre end rygtet siger

0
Karsten Byrgesen: Veje og cykelstier i Fredericia er bedre end rygtet siger

POLITIK. Når snakken falder på hullede veje og slidte cykelstier, er det let at finde borgere, der peger på konkrete problemer i deres nærområde. En ny undersøgelse fra Asfaltindustrien viser, at 42 procent af danskerne oplever, at veje og cykelstier er blevet dårligere de seneste fem til ti år. Men ifølge Karsten Byrgesen, byrådsmedlem for Borgernes Liste i Fredericia, giver undersøgelsen et mere pessimistisk billede, end han selv oplever i sin hverdag.

»Det er utrolig svært at sige, om jeg synes, at de er blevet dårligere. Jeg tror, det har været sådan altid. Vi har jo et meget omfattende vejnet i Fredericia, og det vejnet kræver en stor indsats at holde ved lige,« siger Karsten Byrgesen.

Han peger på, at kommunen reagerer, når borgerne selv henvender sig med konkrete problemer. »Når borgere ringer ind til vores meddelsesportal på kommunens hjemmeside, så tager vi faktisk ud og kigger. Forleden var der nogle borgere ude på Fælledvej, som havde henvendt sig. Der var et hul i vejen, fordi en forsænkning havde givet sig. Det tager vi fat på med det samme,« siger han.

Hullerne fylder i debatten – men meget er også godt

Byrgesen mener, at kritikken ofte handler om det, der ikke fungerer, mens de mange forbedringer bliver overset. »Folk bemærker de dårlige veje og hullerne. De er ikke så nødt til at bemærke, hvor det faktisk går godt, og hvor vi har lavet en masse nyt vej,« siger han.

Han understreger samtidig, at vedligehold altid er et spørgsmål om prioritering. »Når vi kigger på vores økonomi, så vil der altid være nogle strækninger, der trænger til en kærlig hånd. Men i forhold til, hvor galt det kunne se ud, så er jeg ikke negativ. Jeg er ikke pessimist, jeg er optimist over, at vi er opmærksomme på det, og hver gang der kommer en sag ind, så prioriterer vi den,« siger han.

Cykelstierne er blevet markant bedre

Hvor undersøgelsen fremhæver cyklisternes utryghed, peger Karsten Byrgesen på det modsatte. »Jeg tænker, at vi har fine cykelstier i Fredericia. Og vi har rigtig, rigtig mange, som er rigtig gode. Hvis vi kigger på, hvor vi stod for ti år siden og så nu, så står vi et sted, der er helt vildt fantastisk meget bedre. Det går i den grad den rigtige vej,« siger han.

Han tilføjer dog, at nye cykelstier er en bekostelig affære. »Hver gang vi skal lave nye cykelstier, er det ekstremt dyrt. Mange gange skal man ekspropriere, altså tage jord fra andre. Vi kunne sagtens lægge nyt asfalt overalt, men så ville der ikke være penge til at drive noget af den almene velfærd,« siger han.

En balance mellem asfalt og velfærd

For Byrgesen handler det i sidste ende om at finde en balance. »Alt er vigtigt. Jeg skal både tage stilling til cykelstiernes kvalitet, men jeg skal også tage stilling til plejehjemmenes kvalitet og skolernes kvalitet. Derfor er det en sund afvejning at finde den rigtige balance. Det er det, vi sidder og drøfter i det tekniske udvalg sammen med forvaltningen,« siger han.

Han afviser samtidig, at veje og cykelstier i Fredericia generelt er blevet dårligere. »Jeg kan ikke sidde og jamre over, at der er en masse huller i vejene. De er sådan, som de altid er. Men vi reparerer dem, og det har vi altid gjort. Vi har rigtig mange veje, som er fine og gode, og så har vi nogle, der trænger til en kærlig hånd. Og det er vi opmærksomme på,« siger Karsten Byrgesen.

Leder: En midtby fanget i sin egen labyrint

0
Leder: En midtby fanget i sin egen labyrint

Fredericia Midtby er blevet et eksperiment. Det kan der være gode grunde til. Enhver by skal udvikle sig, og trafikken skal fremtidssikres. Men udviklingen er i Fredericia blevet synonym med kaos. Hvor flere byrådsmedlemmer taler om prøvehandlinger og strategier, oplever borgerne, at de må finde vej gennem en labyrint af skilte, omkørsler og ensretninger.

Der er ét problem, der står tilbage: Planlægningen og kommunikationen har været alt for ringe. At ændre trafikmønstre og parkeringsforhold i en kompakt midtby kræver langt mere end en opsat tavle eller en besked på Facebook. Det kræver gennemsigtighed, dialog og inddragelse. Her er borgerne blevet ladt i stikken.

For detailhandlen er situationen akut. Butikkerne lever af, at kunderne kan komme til døren – eller i det mindste tæt nok på. Når pladser forsvinder uden klare alternativer, og når tilgængeligheden opleves som uoverskuelig, så søger kunderne mod Vejle eller Kolding. Det kan blive fatalt for et handelsliv, der i forvejen kæmper mod netbutikker og forbrugervaner, der ændrer sig. I Fredericia har de lidt i snart et årti med dårlig planlægning og kommunikation. Ligesom alternative løsninger ikke er undersøgt. Billigste pris vinder, men hvad der billigt er ikke nødvendigvis bedst. Slet ikke samfundsøkonomisk og sikkerhedsmæssigt, når folk fanges i køer og skolebørn skal kæmpe sig forbi forhindringer i kaosset.

Det er ikke et spørgsmål om at være for eller imod en midtbystrategi. Det er et spørgsmål om, at byen risikerer at tabe tilliden fra de mennesker, der skal bruge midtbyen til noget. En strategi, som ikke følges af ordentlig kommunikation og planlægning, bliver i praksis reduceret til forvirring.

Derfor er det nødvendigt, at byrådet nu træder et skridt frem. Tag magten tilbage. Det her er ikke en forvaltningsopgave, den har man vist gennem flere år, at man ikke magter at løse. Vi skal have overblik over, hvad der egentlig virker, og hvad der bare skaber mere rod. Vi skal have borgerne med – ikke bare som passive tilskuere til skilte, men som aktive medspillere.

Ellers bliver Fredericias midtby ikke en strategi for fremtiden, men en advarsel til andre byer om, hvordan man ikke udvikler sit centrum.

Frivilligfest 2025: Fredericia hylder de frivillige kræfter

0
Frivilligfest 2025: Fredericia hylder de frivillige kræfter

FRITID. Når frivillige ildsjæle på tværs af kultur-, idræts- og socialområdet i Fredericia Kommune den 8. oktober samles til Frivilligfest 2025, handler det om meget mere end musik, underholdning og prisuddelinger. For kommunen er det først og fremmest en aften, hvor de mange frivillige får et fortjent skulderklap.

»Det er sindssygt vigtigt, at vi er gode til at anerkende de frivillige, vi har i kommunen. De lægger et kæmpe stykke arbejde, som i virkeligheden er med til at løfte en samfundsopgave. Og de gør det frivilligt, og det er jo det, der er så fantastisk. Derfor fortjener de også en fest og et skulderklap,« siger Mikkel Hviid, foreningskonsulent i Fredericia Kommune.

Personlig glæde ved arbejdet

For ham personligt er det en særlig oplevelse at være med til at skabe rammen om Frivilligfesten.

»Jeg er selv frivillig i mit private liv, så det er ret fedt, at jeg i mit arbejdsliv kan være med til at skabe noget, der giver et skulderklap til de frivillige i Fredericia. Jeg har også et personligt drive for at lave noget, der er fedt og giver noget tilbage,« fortæller han.

Netværk og overraskelser

Selvom programmet endnu ikke er fuldt offentliggjort, lover Mikkel Hviid, at deltagerne kan se frem til en særlig aften.

»Der kommer et lidt anderledes og måske også særligt underholdningsindslag, som jeg personligt glæder mig meget til. Derudover er der mulighed for netværk, der er gratis forplejning, og så er der selvfølgelig prisuddelingerne,« siger han.

For mange foreninger bliver aftenen også en mulighed for at mødes på tværs. »Det er en ramme, hvor frivillige kan opdage, at der findes foreninger i Fredericia, de måske ikke vidste eksisterede. Det skaber en stemning af fællesskab og giver indsigt i det store arbejde, der bliver lavet mange steder,« forklarer Mikkel Hviid.

Samarbejde og gåpåmod

Han peger på samarbejdsviljen som noget særligt for frivilligheden i Fredericia.

»Jeg oplever, at foreningerne rigtig gerne vil samarbejde. De er gode til at kommunikere, også når vi har nogle krav, de skal forholde sig til. Sammen finder vi løsninger. Der er et stort gåpåmod, vilje og drive i frivilligheden her i byen,« siger han.

Uundværlig betydning

Frivillige er ifølge Mikkel Hviid uundværlige for kommunen.

»De løfter en kæmpe opgave, der engagerer borgerne og skaber fællesskab på tværs af kultur, idræt og socialområdet. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtige de er,« siger han.

Nye generationer af frivillige

Hvordan får man så endnu flere unge og nye borgere til at engagere sig? Ifølge Mikkel Hviid kan kommunen støtte foreningerne, men det er foreningerne selv, der driver det.

»Jeg oplever, at foreningerne er rigtig gode til at prøve nye ting af. De kan starte et nyt hold og se, om der er nogen, der vil være frivillig træner. De kan kommunikere på nye måder og prøve at nå yngre målgrupper. Det er vigtigt at eksperimentere, og det gør mange foreninger allerede,« siger han.

En følelse at tage med hjem

Når festen er slut, håber Mikkel Hviid, at de frivillige går hjem med en særlig følelse.

»Jeg håber, de går hjem og tænker: ’Hvor er jeg glad for at være frivillig’. Det handler om at føle sig set og hørt. Man vinder måske ikke en DM-medalje, men man skal have et klap på skulderen for at lægge så mange timer i frivilligt arbejde. Hvis deltagerne går hjem med den følelse, så er jeg meget tilfreds,« siger han.

Inger Nielsen: Ryger sutten, ryger proportionerne også 

0
Inger Nielsen: Ryger sutten, ryger proportionerne også 

Det er altid lettere at råbe “mobning”, end det er at tage ansvar. Men når man begynder at kalde politiske uenigheder og hård debat for “voksenmobning”, så har man altså tabt sutten.

Fredericias borgere fortjener en byrådssal, hvor vi diskuterer indhold og løsninger – ikke hvor vi sætter os selv i offerrollen, som Socialdemokratiet ofte gør, fordi andre partier vælger en anden kurs. Uenighed er ikke mobning. Det er politik. I et demokrati er det ikke kun lovligt – det er sundt.

At insinuere, at blå blok holder hinanden som gidsler for poster, er både fantasiløst og useriøst. For det gør alle partier, især de siddende i byrådet der kæmper for at beholde deres fede poster. Vi diskuterer, er uenige og ja, vi kan godt kritisere hinanden skarpt – uden at det er mobning. Hvis man ikke kan tåle modspil, bør man nok overveje, om kommunalpolitik er den rette legeplads.

Bare fordi du Inger Nielsen endnu engang er retur til Socialdemokratiet efter en byrundtur i andre partier, gør det dig til ekspert i mobning? At råbe “voksenmobning” for det er det du gør Inger, er at trække fokus væk fra de rigtige problemer. Mit budskab er enkelt: Fredericianerne har brug for politikere, der kan levere løsninger – ikke politikere, der taber sutten, hver gang de møder modstand.

Cecilie Roed Schultz: Midtbyen er ikke en labyrint men et spørgsmål om tilvænning og nye muligheder

0
Cecilie Roed Schultz: Midtbyen er ikke en labyrint men et spørgsmål om tilvænning og nye muligheder

POLITIK. Mange borgere i Fredericia kalder i disse måneder byens centrum for en labyrint. Ensretninger, fjernede pladser og gravearbejde giver oplevelsen af kaos. Men for Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem for Enhedslisten, er billedet mere nuanceret. Hun anerkender udfordringerne, men hun ser dem som en del af en tilpasning, hvor både cyklister, bilister og fodgængere må lære at navigere på nye måder.

»Altså, jeg er i hvert fald glad for, at jeg cykler. Så er det lidt lettere at komme rundt. Man skal ikke færdes ret meget i midtbyen for at være helt med på, at der er mange afspærringer lige nu,« siger hun og peger især på gravearbejde og renoveringer som det, der skaber de største gener.

Gravearbejde skaber mere kaos end ensretning

For Cecilie Roed Schultz er det vigtigt at skelne mellem de aktuelle afspærringer og de politiske beslutninger om ensretninger og parkering.

»Jeg oplever egentlig, at det, der virkelig udfordrer bymidten lige nu, er alt det gravearbejde. Renoveringen af Danmarksport og andre steder gør, at mange veje er lukket helt af. Ensretning af gader og fjernelse af parkeringspladser er derimod med til at sikre, at trafikken flyder og ikke går i stå. Når man ensretter en gade, som ikke før var ensrettet, så vil der være en tilvænningsperiode. Man skal lige lære nogle nye ruter, og derfor kan jeg godt forstå, at nogen oplever det som en labyrint. Men det skulle helst ikke være det, der gør, at byen går i stå,« forklarer hun.

Parkeringsdebatten – frygt eller fakta

Kritikken mod midtbyplanen har især samlet sig om parkeringspladserne. Frygten er, at fjernede pladser gør det sværere for ældre og handicappede at komme til butikkerne. Men Cecilie Roed Schultz genkender ikke billedet af en midtby, hvor parkeringspladser forsvinder i massevis.

»Der er nogle steder, hvor man fjerner pladser for at skabe plads til andre ting eller gøre det mere trafiksikkert. Men samtidig er der steder, hvor man opretter nye. De seneste omtaler, jeg har set, handler faktisk om, at der laves flere parkeringspladser. For eksempel blev Danmarksgade lavet til en Sivgade, hvor der netop kom pladser langs gaden. Så jeg tror ikke helt, jeg kan genkende oplevelsen af, at man fjerner en hel masse pladser,« siger hun.

Hun nævner også Købmagergade som eksempel. Her er det planen at indføre cykelstier, og derfor forsvinder parkeringspladserne. Men ifølge Schultz er der netop taget højde for at finde nye løsninger, før ændringen træder i kraft.

»Det er derfor cykelstien først kommer i 2027 og ikke i 2026. Man vil give et år til at finde en god løsning for, hvor pladserne kan være i stedet. Det er netop for at undgå, at folk pludselig står uden alternativer,« forklarer hun.

Bilisternes udfordringer og cyklisternes fordel

Som daglig cyklist oplever Cecilie Roed Schultz byen fra en anden vinkel end de fleste bilister. Hun er dog ikke blind for, at ændringerne kan føles mere besværlige for dem, der kører i bil.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være mere forstyrrende for bilisterne. Mange af ensretningerne gælder jo kun biltrafikken. Så mens jeg selv kommer fint rundt på cykel, så oplever bilisterne, at de skal finde nye veje. Men det er jo sådan noget, man vænner sig til over tid,« siger hun.

Hun fremhæver ændringerne ved Nørre Voldgade som eksempel på en periode, hvor det i starten var kaotisk. »De første mange uger så jeg rigtigt mange bilister køre imod ensretningen. Det sker sikkert stadig indimellem, men nu er det meget sjældnere. Folk har vænnet sig og fundet andre ruter,« siger hun.

Gynger og karusseller

For Cecilie Roed Schultz er midtbyens udvikling ikke et spørgsmål om tab eller gevinst, men en blanding af begge dele. Nogle steder bliver det vanskeligere at køre i bil, mens andre tiltag gør det lettere.

»For eksempel har Prinsensgade været en blind gade i mange år, men nu kan man køre igennem. Og Danmarksgade er blevet åbnet op som en Sivgade med parkering. Så der er ændringer, som gør det mere besværligt nogle steder, men også ændringer, der gør det lettere andre steder. Det er lidt gynger og karusseller,« siger hun.

Millionerne og den lange bane

Spørgsmålet om, hvorvidt det er fornuftigt at bruge mange millioner på en plan, der møder kritik, besvarer hun med et blik tilbage.

»Der har altid, i alle de år jeg har boet i Fredericia, været ensrettede gader. Det ændrer sig bare, hvor de er, og hvordan de bruges. Forandringer tager tid at lære, men på sigt tror jeg, at byen bliver lettere at bruge, når først man har vænnet sig til de nye mønstre,« siger hun.

For Schultz er det derfor vigtigt at se midtbyplanen som en proces frem for et færdigt projekt.

»Jeg tror, at vi skal se det her i et længere perspektiv. Det handler om at skabe en midtby, hvor trafikken flyder, hvor der er plads til cyklister og fodgængere, og hvor man også kan finde parkering – måske ikke lige der, hvor man altid har været vant til det, men tæt nok på til, at det stadig fungerer,« siger hun.

En by i tilpasning

Cecilie Roed Schultz afviser dermed, at Fredericia er en uoverskuelig labyrint. Hun ser snarere en by i tilpasning, hvor nye vaner og nye mønstre skal sætte sig.

»Jeg kan godt forstå, at det kan virke forvirrende i en periode. Men på sigt tror jeg, at vi får en midtby, hvor trafikken hænger bedre sammen, og hvor det bliver lettere at bevæge sig – især hvis vi tør prioritere både sikkerhed, cyklister og et levende byliv,« siger hun.

Borgmester Christian Bro: Jeg kan altid finde en parkeringplads

0
Borgmester Christian Bro: Jeg kan altid finde en parkeringplads

POLITIK. Fredericia Midtby har de seneste måneder fået et nyt kælenavn blandt mange borgere – »Fredericias labyrint«. Med ensretninger, fjernede parkeringspladser og vejarbejder er der for flere skabt en oplevelse af kaos. Men for borgmester Christian Bro (S) er billedet et andet. Han mener, at byens trafikændringer er en blanding af nødvendigt vedligehold, politiske beslutninger og bevidste prøvehandlinger, der skal give erfaringer, før man lægger sig fast på en permanent løsning.

»Vi laver jo de vejarbejder, der er nødvendige, og prøver at planlægge dem så godt, som det nu kan lade sig gøre. Det er jo ikke vores arbejde alt sammen. Meget af det er jo ledningsarbejde, og nogle gange er det fordi, der er noget, der er gået i stykker, som skal laves. Det kan man ikke bare udskyde, og det er svært at planlægge,« siger borgmesteren.

Fra Vestbyen til midtbyen

Bro lægger ikke skjul på, at han selv kender til at navigere gennem midtbyen.

»Jeg kommer jo fra Vestbyen og skal også finde lidt alternative veje ind til byen. Det tænker jeg går meget godt,« siger han.

For ham er det derfor ikke et cirkus at finde rundt i Fredericia, som kritikerne ofte beskriver det. Tværtimod oplever han, at midtbyen kan fungere – hvis man sætter sig ind i de muligheder, der findes.

Parkeringsspørgsmålet deler vandene

Et af de mest diskuterede emner er parkeringspladserne. Borgere og erhvervsliv har kritiseret, at pladser er blevet fjernet tæt på butikker og torve, og at det gør det sværere at handle lokalt. Men borgmesteren deler ikke bekymringen.

»Der er masser af parkering i parkeringshuset. Der er betalingspladser bag ved rådhuset, hvor du kan holde den første time gratis. Det kan du også overfor Sct. Michaelis Kirke. Og i Kirkestræde er der gratis parkeringspladser, hvor jeg i hvert fald altid kan finde en plads, hvis jeg skal noget i byen. Så jeg tænker, det er lidt et spørgsmål om at orientere sig og sætte sig ind i, hvor pladserne er. Jeg kan altid finde en parkeringsplads – også en gratis en af slagsen,« siger han.

Bro understreger, at der naturligvis skal være hensyn til de ældre og handicappede, men han afviser, at byen generelt mangler pladser.

Et fælles byrådsansvar

Kritikken af midtbyplanen rammer ikke kun de konkrete tiltag, men også det faktum, at der bruges mange millioner kroner på en plan, der i borgernes øjne kan føles uigennemtænkt. Bro understreger her, at det er et samlet byråd, der står bag beslutningen.

»Det er jo noget, vi er enige om i byrådet. Når man har truffet en beslutning, så er vi selvfølgelig loyale over for den, og så bliver den udført,« siger han.

Han lægger vægt på, at beslutningerne ikke er hugget i sten. Flere af ændringerne er netop lavet som midlertidige tiltag.

At prøve sig frem

Bro sammenligner processen med tidligere erfaringer, hvor prøvehandlinger har vist sig nyttige.

»Meget af det her er jo også det, man kalder prøvehandling. Nu prøver vi det af og ser, hvordan det er. Og så må man jo tage bestik af det. Det var det samme, vi gjorde, da vi åbnede Danmarksgade for trafik. Det var i princippet også en prøvehandling. Så det giver mening at prøve ting af og se, hvad der virker, før man lægger sig helt fast på, hvad man vil,« forklarer han.

For borgmesteren handler det altså ikke om at stå fast på én plan, men om at samle erfaringer, der kan danne grundlag for fremtidens løsninger.

Et spørgsmål om perspektiv

Debatten om midtbyen afspejler også forskellige perspektiver. For nogle borgere handler det om den daglige frustration, når en vante rute pludselig ændres. For erhvervslivet handler det om kundernes adgang til butikkerne. For borgmesteren handler det om en samlet strategi, hvor både vedligehold, byudvikling og trafikplanlægning spiller sammen.

»Jeg synes ikke, at det er et cirkus. Jeg oplever, at vi prøver ting af, justerer og finder frem til det, der virker. Det er en del af den proces, vi er enige om i byrådet,« siger Bro.

Et byråd i fællesskab

For Christian Bro er det afgørende, at borgerne husker, at midtbyens fremtid ikke er en borgmesters soloprojekt, men et bredt anliggende for hele byrådet.

»Pointen er, at vi har truffet beslutningerne sammen. Det er et fælles ansvar, og derfor er det også et fælles arbejde at sikre, at Fredericia får en midtby, som fungerer både for borgere og erhvervsliv,« understreger han.

En by i proces

Midtbyplanen er derfor, ifølge borgmesteren, et projekt i proces snarere end et færdigt produkt. De mange prøvehandlinger skal give svar på, hvilke løsninger der holder i praksis.

Det betyder også, at borgerne må væbne sig med tålmodighed. Forandringer i byens trafik og parkering er aldrig populære, men erfaringerne viser, at tiltag, der først møder kritik, ofte bliver en naturlig del af bybilledet, når de har fungeret i en periode.

For Bro er det derfor helt centralt, at byrådet fastholder dialogen med borgerne og tør justere, når der er behov. Men han afviser, at midtbyen er ved at køre af sporet.

»Jeg kan altid finde en parkeringsplads, og jeg kan altid finde ind til byen. Det kræver måske lidt tilvænning og lidt omtanke, men det er sådan, man udvikler en by,« siger borgmesteren.

Johannes Lundsfryd: »Det giver mening for mig at arbejde med de store fællesskaber«

0
Johannes Lundsfryd: »Det giver mening for mig at arbejde med de store fællesskaber«

POLITIK. Når borgmester Johannes Lundsfryd Jensen ser frem mod endnu en valgperiode i spidsen for Middelfart Kommune, er det ikke for at hvile på laurbærrene. Tværtimod. Han taler om uforløste projekter, grønne ambitioner, flere borgere, flere arbejdspladser og et byliv, der skal sikres på den lange bane. Samtidig erkender han, at forventningerne til hurtige resultater er vokset markant siden han overtog borgmesterkæden i september 2017.

Derfor stiller han op igen

Når spørgsmålet falder på, hvorfor han vælger at stille op endnu engang, er svaret klart:

»Jeg brænder for at vise, hvad jeg kan bidrage med. Vi har gang i så mange spændende ting, og det vil jeg gerne fortsætte med. Vi har udvikling i hele kommunen, både i forhold til bosætning og erhvervsliv. Vi har også sat gang i vigtige projekter på velfærdsområdet, blandt andet fristillelsen af hele ældreområdet og opførelsen af nye børnehaver.«

Han fremhæver også de grønne ambitioner:

»Det handler både om at etablere markant mere skov og natur og om at rejse tilstrækkeligt med solceller og vindmøller, så vi kan forsyne os selv med grøn strøm i løbet af en årrække. Vi er i gang med store byomdannelsesprojekter i Middelfart, blandt andet omkring Falsersvej. Vi har nået meget, men der er stadig meget vi mangler.«

Det handler om fællesskab

Når han bliver spurgt til, hvad der motiverer ham i hverdagen, vender han tilbage til den samme grundtanke:

»Det giver så meget mening for mig at arbejde med de store fællesskaber. Uanset om vi taler om skoler og dagtilbud, ældrepleje, erhvervsudvikling eller infrastruktur, så handler det grundlæggende om vores fælles liv sammen.«

Stolt af det usynlige arbejde

Når Johannes Lundsfryd ser tilbage på sine otte år som borgmester, er der meget at pege på. Men det, han er mest stolt af, er ikke nødvendigvis det mest synlige.

»Jeg er allermest stolt af noget, der måske ikke kan ses direkte. Mange af de penge, vi har brugt, er gået til de specialiserede områder. Det gælder mennesker med handicap eller børn og unge, der har brug for vidtgående tilbud. Det er ikke noget, der fylder i bybilledet, men det er jeg virkelig stolt af.«

Han knytter også indsatsen sammen med den markante vækst, Middelfart har oplevet:

»Vi er nu 2.357 flere borgere end dengang jeg blev borgmester. Vi har flere arbejdspladser, og det betyder liv i kommunen. Vi har satset på at tiltrække børnefamilier, og det kan vi mærke. Det giver liv i børnehaver og skoler, det styrker foreningerne, fordi der er flere børn til fodbold og spejder, men også flere instruktører og bestyrelsesmedlemmer blandt de voksne. Når folk bosætter sig, får vi bedre muligheder for et aktivt fritids- og kulturliv med restauranter, caféer og kulturinstitutioner, fordi de får en større kritisk masse. Det gavner også handelslivet. Mange byer omkring os kæmper med tomme butikker i gågaden. Det har vi ikke på samme måde. Det kommer ikke af sig selv, men kræver et langt, sejt træk.«

Stemningen i Middelfart

Borgmesteren oplever overordnet en positiv stemning i kommunen.

»Det går grundlæggende godt i Middelfart. Men når det er sagt, er der altid ting, vi kan gøre bedre. Jeg har fokus på flere områder de kommende fire år. For det første har vi opkøbt store erhvervsarealer i den østlige del af kommunen, for at understøtte erhvervsudviklingen der. Vi arbejder på at løfte hele den del af kommunen.«

Han understreger, at børn og unge fortsat er en mærkesag:

»Vi kan ikke løse alt alene som kommune, men vi kan bidrage til, at børn og unge får et godt liv. Det er ekstremt vigtigt.«

Også natur og miljø er højt prioriteret:

»Vi har en indsats i gang for at plante meget mere skov, især de steder hvor vi skal beskytte drikkevandet. Der er masser af ting, vi skal have gjort – og gjort bedre.«

Erfaringer fra to valgperioder

Når Johannes Lundsfryd ser tilbage på sine første år som borgmester, peger han på, at han i dag går ind til en ny valgkamp med helt andre erfaringer i rygsækken.

»Forventningerne til, at man kan skabe mirakler på kort tid, er steget. Men ting tager tid. En af de første ting, jeg satte i gang, var købet af Trafikhavnen. Det skete kort efter, jeg blev borgmester. Den type projekter tager år at realisere. Jeg satte også en indsats i gang for at styrke lokalsamfundene. Vi formulerede lokale udviklingsplaner sammen med over tusind borgere, og de er nu i gang med at blive realiseret. Det er et eksempel på, at store ting kræver tålmodighed.«

Om medier og dialog

Han er opmærksom på, at dialogen med borgerne i dag kræver andre greb end tidligere.

»De offentlige samtalerum er blevet mindre og færre. Hvis man som borger er interesseret i at følge med i det politiske arbejde, er det ikke længere nok at læse lokalavisen. Der er mange flere medier, og historier redigeres ofte efter klik frem for væsentlighed. Derfor arbejder vi med at skabe nye former for dialog. Vi har lavet mange flere borgermøder end tidligere. Omkring den grønne trepart har vi eksempelvis holdt et dusin møder i forskellige lokalsamfund, for at diskutere hvad aftalen betyder netop dér. Vi prøver at inddrage borgerne tættere og på nye måder.«

Han erkender, at det ofte bliver sektoropdelt – man diskuterer miljø et sted, trafik et andet – men efterlyser mere helhedstænkning.

»Hvis der er noget vores samfund skriger på, så er det, at vi tænker i helheder.«

Nyt Seniorråd på plads uden valg i Fredericia

0
Nyt Seniorråd på plads uden valg i Fredericia

POLITIK. Der bliver ingen tur til stemmeurnerne for kommunens seniorer i år. Fredericia Kommune kan nemlig konstatere, at der præcis er ni kandidater til de ni pladser i Seniorrådet, og dermed er rådet klar uden valg.

Søndag udløb fristen for at stille op, og de ni kandidater, der har meldt sig, er alle valgt ind.

»Det glæder mig, at der er ni, der de næste fire år ønsker at sidde i det kommende Seniorråd. Jeg glæder mig og ser frem til samarbejdet med det nye råd, for de udgør et meget vigtigt element i vores arbejde med den nye ældrelov, som vi skal have gjort til virkelighed i de kommende år« siger David Gulløv, formand for Senior- og Socialudvalget.

Det nye Seniorråd består af: Kirsten Høj Nielsen, Lis Raaschou, Marianne Lind Thomsen, Ann-Lene Nordbeck, Maj Terp Rasmussen, Jørn Fischer, Helge Møller Madsen, Bente Krüger Sørensen og Bjarne Ovesen.

Rådet vil konstituere sig på et møde i slutningen af november eller starten af december, men tiltræder officielt den 1. januar 2026.

Seniorrådet fungerer som bindeled mellem kommunens ældre borgere og politikerne. Rådet har blandt andet til opgave at afgive høringssvar, komme med forslag og være en stemme for seniorerne i den lokale udvikling.

Med de nye medlemmer på plads fortsætter Fredericia traditionen med at have et aktivt Seniorråd, der sikrer indflydelse til kommunens ældre borgere i de kommende fire år.

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages og mærkes

Låge 23: Vinspecialisten Fredericia: Et sted, hvor julen både kan smages...

0
December i Fredericia har sin egen rytme. Gaden er mere levende, tempoet en anelse højere, og indkøbsposerne tungere. I Fredericia AVISENs julekalender besøger vi...