Mellem søndag kl. 13 og mandag kl. 07:00 blev en personbil på Fynsgade i Fredericia udsat for hærværk.
Bilens venstre bagerste siderude blev knust, og fra bilen blev der stjålet en taske indeholdende en arbejdscomputer og en mobiltelefon
Mellem søndag kl. 13 og mandag kl. 07:00 blev en personbil på Fynsgade i Fredericia udsat for hærværk.
Bilens venstre bagerste siderude blev knust, og fra bilen blev der stjålet en taske indeholdende en arbejdscomputer og en mobiltelefon
Der blev rapporteret om et indbrud på Albuen i Kolding mellem fredag kl. 11 og mandag kl. 7.
Gerningsmændene ødelagde plexiglas i en port, hvorefter de fik adgang til ejendommen. Der er tegn på færden inde i bygningen, men der er endnu ikke et komplet overblik over, hvad der er blevet stjålet.
Mellem fredag kl. 17 og mandag kl. 06:45 blev en maskinfabrik på Jernet i Kolding udsat for indbrud.
Indbrudstyvene opbrød først et hegn og derefter en dør for at få adgang til værkstedet. Blandt de stjålne genstande er en havetraktor, Makita udstyr, en boremaskine, flere batterier, andet værktøj, et kamera og et topnøglesæt.
En bilejer på Færøvej i Middelfart har rapporteret om hærværk på sin bil.
Mellem den 23. september og den 9. oktober er der blevet lavet ridser på bilen med en ukendt genstand.
Business Fredericia holder en gang om måneden “Go’ morgen”-møder, hvor man mødes enten i eksempelvis Port House eller hos en virksomhed og får inspirerende indlæg fra en oplægholder fra en virksomhed. Møderne er med til at skabe netværk og sparring, fortæller Stephen Bihl fra Business Fredericia.
Senest afholdt Business Fredericia morgenmødet i Port House, hvor “Mind Your Own Business” kom og fortalte om deres koncept med at hjælpe unge drenge i aktivering i fritiden.
– Go’morgen er der, hvor man netværker og mødes store og små virksomheder. Vi har haft Mind Your Own Business med, hvor de fortæller om, hvad de gør af gode ting for udsatte drenge i udsatte boligområder. Vi havde et indlæg, der inspirerede til, hvordan man kan hjælpe de unge drenge. Her har man mulighed for som virksomhed eller privat person at bidrage – det er nogle af de ting, man løber ind i til sådan et møde, siger Bihl.
Det behøver dog ikke kun være et projekt som Mind Your Own Business, som er på programmet. Også besøg hos større virksomheder har fundet sted.
– Vi besøgte en relativ stor virksomhed, Forstas, i sidste måned, hvor de fortalte om deres rejse og hvordan de opererer med stor frihed under ansvar, og der var vi efterfølgende ude at se deres produktion. Det er nogle af de ting, vi opererer med, og prøver at have faglige indlæg, men også hvor vi er sociale. Emil Larsen kommer næste gang og fortæller om crowd funding, og han udvikler spil, og skal fonde det via qucikstarter, og det kan være noget små og store virksomheder kan nyde gavn af, og på den måde finder man andre vejen til at lave netværk, finansiere og udvikle forretningen, siger Bihl og fortsætter:
– Vi holder det typisk den første tirsdag i måneden. Andre gange kan det være ved en virksomhed i byen, eller i Bülows Kaserne, måske i kantinen eller en walk and talk, hvor man går og snakker, det giver en god dynamik i tingene. En klar opfordring herfra til at komme ud og være med til go’ morgen med Business Fredericia og møde nye folk man kan netværke med, og det er alt lige fra politikere, en bogholder og terapeuter, en oversætter, en mediemand og så videre. Ud fra den betragtning møder man mange typer, og det er uforpligtende at melde sig til. Det med at få folk ud er lidt vanskeligere efter corona, og det her skal være en god opfordring til at komme ud og netværke, og vi har fået en anden adfærd, men det er vigtigt at komme ud og ser hinanden i øjnene.
Stephen Bihl har en del med iværksætterne at gøre, og han har oplevet, at de blandt andet har skabt relationer til hinanden som sparringspartnere via Business Fredericias møder.
– Der er ingen tvivl om, at det er, hvis man ikke kender hinanden, at man bytter visitkort og laver en kaffeaftale eller spiser en frokost, og på den måde etableres der forretning, så vi kan være kilden til at skabe fornemmelse, og det er noget, vi gerne vil stå for i Business Fredericia, og hvis vi kan være med til at folk bytter visitkort og giver sparring via netværket, er det win-win., det er vi glade for, hvis det er sker, fortæller Bihl og fortsætter:
– Jeg har kontakten til iværksætterne, som jeg har med at gøre, og generelt ser det godt ud. På landsplan ser man nedgang med krig, inflation, nervøsitet og høj beskæftigelse. Vi følger landsniveauet. Man har bedre ideer end år tilbage, og vi trykker dem på maven og udfordrer dem på deres forretningsmodel og skal være skarpe tril at pitche, og bringer gerne vores netværk i spil til deres kompetencer.
Business Fredericia hjælper også gerne til, hvis virksomheder eller iværksættere, der vil starte op, skal bruge hjælp. Bihl mener også, at virksomheder er gode til at byde ind, hvis de kan hjælpe nye på vej.
– Vi vil gøre alt for at guide på bedst mulige vis og gerne henvise til dem, der har prøvet før. Vi kan lære af hinanden, og dem der har været i gang i nogle år, kan være med til at hjælpe andre. Jeg har et iværksætternetværk, hvor vi også mødes en gang i måneden og bruger hinanden som ens eksperter på nogle. områder. Den tur vil man gerne overdrage til de næste, slutter Stephen Bihl.
Mind Your Own Business har eksisteret siden 2010. Siden har de fået omkring 800 unge mennesker igennem deres iværksætterforløb, som er henvendt til unge drenge i socialt belastede områder.
Mind Your Own Business har gæstet Business Fredericia. Mind Your Own Business er til for unge, håbefulde iværksættere og det fortalte Anne Mette Hede nærmere om på et morgenmøde.
– Mind Your Own Business er et iværksætterforløb for drenge mellem 13-18 år, og har til formål at give en drenge en anden læringsarena end den de kender fra skolen. Iværksætteri er en fantastisk ramme at få øje andre kompetencer end sig selv, så det er et tilbud om at være iværksætter i et fællesskab og på den måde bliver dygtige socialt of fagligt og ikke mindst få et netværk, der udvider horisont til uddannelse og arbejdsmarked, siger Anne Mette Hede og kommer ind på, hvem der melder sig under fanerne:
– Det er drenge der er ambitiøse og gerne vil og egentlig, det fede som er det, at de vil investere i sig selv og blive klogere på andre kompetencer og finde ud af man er dygtig til, det styrker deres rejse fremad.
Under hendes oplæg nævnte Anne Mette ordet venturepilot, og det er en essentiel del af det hele.
– En venturepilot træder ombord sammen med drengene og samarbejder med at få drengenes forretningsidé realiseret, vi er afhængige af piloter der kan noget fagligt og sparer og guider drengene, men også er en god rollemodel og viser dem vejen, så som pilot skal man ikke kunne det hele selv, nogen hjælper med HR og økonomi, og nogen produktion og udvikling med drengene i den afdeling, man stiller de gode spørgsmål til drengene, der er bump på vejen og succeser som mam kan dele, man arbejder med drengene en gang i ugen fra slutning af oktober frem til maj, siger Anne Mette Hede.
Er man en ung dreng, eller en forælder til en ung dreng, der vil med i Mind Your Own Business, er opskriften simpel.
– Man tager fat i de gode mennesker i Korskærparken, som er vores samarbejdspartner, og vi arbejder også med dem i den her sæson, siger Anne Mette, som også er klar i mælet, hvis man vil springe til som virksomhed:
– Man giver bare lyd, man kan altid kontakte os på hjemmesiden eller LinkedIn, så er vi klar på telefonen, siger hun.
Generelt set oplever Mind Your Own Business stor opbakning fra virksomhederne, og det glæder dem.
– Man kan sige formelt og strukturmæssigt har vi aftale med en venturevirksomhed med drengene uanset hvor vi er henne i Danmark og derudover oplever vi en positiv tilgang fra det lokale erhvervsliv, der kigger på forskellig faglighed og siger lad os komme og besøge drengene., vi oplever et rigtig godt samarbejde med de lokale virksomheder, fortæller Anne Mette Hede.
Mind Your Own Business har efterhånden en del år på bagen, og de har fået en del unge mennesker igennem
– Siden 2010 har vi haft 800 drenge igennem, og det skønne er, at mange af vores drenge igennem det første år og kommer på akademiet efterfølgende og kan videreudvikle forretningen drengene får et kæmpe netværk ud af at være med og får større tro på sig selv og bliver bedre til at turde og stille op og formidle. Der er mange gode gevinster og vi kan se det smitter af skolen og andre steder – det er fantastisk rejse at være på med de her drenge, slutter Anne Mette Hede.
Regeringen vil forstærke Danmarks grønne energi med nye sol- og vindenergiparker
Regeringen har præsenteret et nyt udspil, der fokuserer på at styrke sol- og vindenergisektoren i Danmark. Under et pressemøde udtalte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M): “Når vindmøllerne snurrer og solen skinner ned på solcellerne, så skaber vi et grønnere og friere Danmark. Sol og vind skal være alles ven.”
32 nye energiparker på tegnebrættet
Under pressemødet blev det fremhævet, at regeringen har udpeget 32 potentielle områder til energiparker. Ministeren for landdistrikter, Louise Schack Elholm (V), pointerede dog, at listen over parker er åben for forhandling med de enkelte kommuner.
Selvom 32 områder er blevet udvalgt baseret på input fra kommuner og virksomheder, er det ikke en endelig beslutning. Der er stadig plads til ændringer baseret på, hvor modne de forskellige projekter er. “Det er ikke sidste omgang, det her. Der er stadig mulighed for at komme med,” udtalte Louise Schack Elholm.
Blandt de foreslåede placeringer for energiparkerne ligger Kolding Kommune, hvor produktionspotentialet estimeres til at være 200 GWh.
Fokus på lokal opbakning og hurtigere processer
Udover placeringen af sol- og vindenergiparkerne blev det også fremhævet, at processen vil inddrage lokalbefolkningen. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard skrev på det sociale medie X, at fokus også vil ligge på “lokal opbakning” og “hurtigere processer”. Han sammenlignede sig selv med “Dyne-Larsen” fra Jysk og fremhævede, at regeringen ikke vil diktere, men snarere vil komme med attraktive forslag til placeringer.
Forhøjet økonomisk kompensation
Regeringsudspillet foreslår også en markant stigning i den økonomiske kompensation til naboer og lokalmiljø. Der er planlagt en fordobling fra cirka 2 milliarder kroner til 4,5 milliarder kroner. Dette skulle betyde, at naboer kan forvente en stigning i skattefri bonus fra omkring 9000 kroner til 14.000 kroner årligt.
Næste skridt i processen
Regeringen planlægger at afslutte dialogen med kommunerne vedrørende nye energiparker i foråret 2024, hvilket er to år efter, at det første forslag blev præsenteret i 2022. Listen over de nuværende 32 foreslåede energiparker kan stadig ændres i mellemtiden.
Det næste skridt vil være at engagere kommuner og lokalbefolkningen i beslutningsprocessen, så alle parter føler sig inddraget.
I’m Not Like Everybody Else” vrisser sangeren, Sebastian Wolff på den seneste udgivelse med Esbjerg-bandet, Kellermench.
Det må siges at være så sandt ,som det er sagt, sunget og skrevet.
Hverken stemme, fremtoning eller skrivemåde er oplevet før på disse breddegrader. Måske ikke nogen steder på kloden overhovedet.

Det samme kan rent faktisk siges om det skramlende rock-band, Kellermench. Deres kantede, dramatiske, mørke, til tider brutale musikudtryk er i en liga og retning helt for sig selv.
Men Sebastian Wolffs desperate, store, lyse stemme, hans åbenlyse talent for at skrive skæve sange, kombineret med den særprægede, særlige Kellermensch sound var denne lørdag i Tøjhuset en øjenåbner og en sand åbenbaring.
Når et band som Kellermensch samme år både spiller på Copenhell og Tønder festivalerne vidner det jo i øvrigt om, at de 6 bandmedlemmer ikke sådan lige er til at sætte i musikalsk bås.
Så det undlader vi.
Uortodoks instrumentering.
En udsolgt sal fik fra første skæve, hylende, høje tone en tur rundt i mega mørke metal-melodier, tilsat trædeorgel, violin og sågar lidt cello.
Den mildes talt uortodokse kombination af instrumenter og forskellig sang-teknik virkede overraskede godt. Hvem havde troet, at brutal støj-guitar rimer på smukt, elegant violin-spil?

I Kellermensch universet virkede det som en selvfølgelighed.
Sandelig ikke om mikset af sanger, Sebastian Wolffs lyse, desperate stemme flugtede og fungerede fantastisk sammen med trædeorgel- tryllekunstner og grunge growlende Christian Sindermann. Deres “sam-sang” var en eventyrlig energiudladning af forrygende format. Endnu et dramatisk virkemiddel, som ramte plet.
Veloplagt bigband
Det 8 mands store band virkede virkelig veloplagte. Publikum, som primært var Esbjerg-borgere, kommet til Fredericia i flere fyldte busser, blev forkælet med en virtuos guitarpræstation på “Follow You Around”.
Vi fik en forførende rytme på den blues-baserende “Mediocre Man”. Mediocre betyder middelmådigt. Men der var absolut intet middelmådigt over hverken præstationen eller sangen.
I sange som “I’m Not Like Everybody Else” og “Rattle The Bones” følte det hengivne hav af fans sig hensat til den legendariske engelsk punk-band, The Clash og deres signatur-sang, “London Calling”. Vital vildskab, podet med omkvæd lige til højskolesangbogen!

Mod slutningen af den grænseoverskridende, gode koncert fik publikum en nøgen, nedbarberet version af sangen,”30 Silver Coins”. Sebastians nærværende stemme, kun kombineret med underspillet violin og lidt støjguitar. Et smukt, magisk øjeblik.
Rocken er i live
Koncerten sluttede majestætisk af med slag-sangen, “Army Ants”. En slags hymne og endnu et betagende, brutalt nummer, hvor hele salen sang med på det mundrette omkvæd.
Hvis den stadig støt stigende samling af Kellermensch-fans kaldes en hær af myre, så har den armé lige fået endnu en ny fan under fanerne i form af mig.

Kellermensch koncerten viste nemlig, at hvis jeg troede, at rocken er død, så skal jeg tro om.
Fra en kælder i 6705 Esbjerg Ø er rocken genopstået i form af Sebastian Wolffs og de fem andre kældermennesker.
Lørdagens præstation var umenneskelig god. Fordi det var kunst med kant. Fordi det var suveræne sange. Fordi det var modige melodier, og fordi kælder-folket er fyldt med monster-gode musikere.
Helt sikkert en af årets bedste danske koncerter i 7000 Voldbyen.








De hændelser, som omtales i dokumentaren, er alle forelagt Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Behandlingen har i de hændelser, der er færdigbehandlede, ikke givet anledning til kritik. Dokumentaren kan streames på dr.dk og udsendes mandag aften på DR1. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
I en dokumentar på DR bliver Sydøstjyllands Politi og en række konkrete medarbejdere fremstillet i et lys, vi som politi ikke kan genkende. Det sker på baggrund af en grupperings beskrivelse og er ledsaget af videoer produceret af samme gruppe. Politikredsen har forsøgt at bidrage til dokumentaren med balance og en mere retvisende fremstilling, inden for de rammer som tavshedspligt og myndighedsansvar giver. Vi har bl.a. henledt opmærksomheden på, at grupperingens fremstillinger i en lang række tilfælde er undersøgt, vurdereret og afvist.
Dokumentaren omhandler hændelser, der hovedsageligt er foregået i 2021 og 2022 og nedenfor følger en oversigt over de konkrete hændelser og deres behandling i klagesystemet, herunder deres afgørelser. Afgørelserne bygger på grundige undersøgelser med afhøringer, inddragelse af videomateriale m.v., forelæggelse for Politiklagemyndigheden, i nogle tilfælde også påklage til Statsadvokaten, der tiltræder afgørelserne. Som det ses behandles langt de fleste som adfærdsklager – og ikke som potentielle straffesager. Der er ikke udtalt kritik af Sydøstjyllands Politi eller af medarbejdernes opgaveløsning. Sydøstjyllands Politi respekterer Den Uafhængige Politiklagemyndigheds og Statsadvokatens afgørelser.
Politiets fornemmeste opgave er at skabe tryghed for det store flertal af lovlydige borgere, og det arbejder vi på hver eneste dag, og vi forventer af os selv som organisation og af den enkelte medarbejder, at vi er professionelle, og at vi løser opgaverne med både kvalitet og etik på plads. Også andre borgere skal kunne forvente en korrekt, professionel og etisk forsvarlig behandling i de jo i sagens natur ofte uønskede møder med politiet.
Derfor har politikredsen som politik, at vi altid, konsekvent og af os selv sikrer, at hændelser, henvendelser m.v., der potentielt kunne være udtryk for en kritik af vores arbejde eller adfærd, indbringes for Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det er ikke for at skyde ansvaret fra os, men vi synes, at vi og vores arbejde skal kunne tåle at blive efterprøvet i det regi som et retssamfund, som det danske har til varetagelse af retssikkerheden for både borgerne og medarbejderne i politiet. Og vi ønsker at imødegå påstande om, at vi ’undersøger os selv’, eller at vi ikke er der for borgernes skyld.
Politiforretninger kan udvikle sig til eller opleves som voldsomme. Det er ikke nødvendigvis kønt, når der opstår et højt konfliktniveau, eller behov for magtanvendelse, og slet ikke i videoer, der kun viser et lille udsnit og en bestemt vinkel af et typisk længerevarende og komplekst forløb. Vi stræber efter det modsatte, men ved at det nogle gange ikke kan være anderledes. Det er et grundvilkår for politiarbejde, og vi skal kunne holde til meget. Det er derfor, vi selv sørger for at blive kigget efter i sømmene af den rette myndighed.
Dette gælder som nævnt også i forhold til grupperingen, der blev portrætteret i DR-dokumentaren. Sydøstjyllands Politi har løbende af egen drift fremsendt hændelser, videoer m.v. til behandling hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, når politiet som led i det daglige arbejde har været i kontakt med denne gruppering. Det har vi gjort, fordi det har vist sig nærmest umuligt at gennemføre almindelige politiforretninger i forhold til grupperingen, uden at det har ført til et meget belastende konfliktniveau. En række fremsendelser er allerede afgjort, uden der er fundet grundlag for fx at udtale kritik af politiets arbejde, mens nogle endnu ikke er færdigbehandlede. I intet tilfælde er der altså indtil videre udtalt kritik af Sydøstjyllands Politi eller konkrete medarbejdere.
Når hændelser er vurderet under iagttagelse af retssikkerhedsgarantier for alle parter – og altså også for de involverede polititjenestemænd – i form af fx krav til beviser, så respekterer Sydøstjyllands Politi naturligvis disse afgørelser.
Det betyder for Sydøstjyllands Politi også, at skulle der i fremtidige afgørelser blive fundet grundlag for fx kritik, så vil ledelsen tage de skridt, som kritikken måtte give anledning til for os som arbejdsgiver.
Ud over muligheden for egentlige konkrete tiltag over for den enkelte medarbejder i en relevant situation, så arbejder politikredsen ud fra et læringsperspektiv. Vi drøfter generelt løbende vores opgaveløsning og de særlige eller vanskelige udfordringer, som politiarbejdet også indebærer, i ledelsen, mellem ledelse, tillidsværk og medarbejdere, og blandt medarbejderne. Ingen ønsker et mere belastende arbejdsmiljø end nødvendigt, heller ikke politiet, ligesom vi som myndighed skal strække os langt for at nå den mest hensigtsmæssige opgaveløsning og kontakt med borgerne. Det gælder også i forhold til de borgere, der ikke ønsker kontakt med os.
I relation til den konkrete gruppering, så er hovedparten af de omtalte hændelser som anført foregået i 2021 og 2022. Siden da er politikredsen hovedsageligt lykkedes med at gennemføre de nødvendige politiforretninger med et lavere konfliktniveau. Det har vi gjort på baggrund af konkrete ledelses – og politifaglige medarbejdertiltag, således at arbejdet i forhold til gruppen nøje er blevet tilrettelagt og italesat ud fra netop hensynet til både at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af selve opgaven, den involverede gruppering og hensynet til arbejdsmiljøet for de skiftende betjente, der skulle løse dem.
Politibetjente i Sydøstjyllands Politikreds trænes løbende i at vurdere grundlaget for magtanvendelse. Det gælder både i forbindelse med grunduddannelsen på politiskolen og ved efterfølgende vedlige-holdelsesuddannelse i politikredsen. Politiets magtanvendelse foregår typisk i et konfliktfyldt og udfordrende miljø, hvor beslutninger skal træffes hurtigt og på baggrund af et konkret skøn. Under de forhold skal betjentene vurdere, hvordan situationen løses bedst og med hvilket magtmiddel. I situationen skal politibetjentene også løbende vurdere muligheden for at nedtrappe konflikten eller skifte magtmiddel i takt med, at situationen udvikler sig. Det er en udfordrende opgave, som kræver fuld ledelsesmæssig opbakning, men også kontinuerlig opfølgning. I Sydøstjyllands Politikreds foregår den ledelsesmæssige opfølgning løbende og har politiet været involveret i en alvorlig konfrontation med borgerne gennemføres typisk en ledelsesmæssig evaluering af politiets indsats, så snart det er muligt. Det for at tage ved lære af situationen, men også læring i relation til en eventuel anvendelse af politiets magtmidler.
Politiets anvendelse af magtmidler, udover samtale og håndkraft, skal rutinemæssigt i hver enkelt situation afrapporteres og bliver efterfølgende ledelsesmæssigt vurderet. Vurderer ledelsen, at der i forbindelse med magtanvendelsen kan være grundlag for kritik, så indberetter politikredsen af egen drift sagen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Konfliktniveauet i forbindelse med politiforretninger, der involverer den relevante gruppering, er ikke nyt stof for pressen. I 2022 fortalte nogle aviser samme historie om en række af hændelserne. Dette førte til, at der blev stillet spørgsmål til Justitsministeren i Folketinget, og Sydøstjyllands Politi afgav i den anledning en redegørelse til brug for besvarelsen. Situationen er altså desværre ikke ny, men belyst og behandlet i relevante fora.
Men presseomtale eller spørgsmål til ministeren kan naturligvis ikke føre til, at politiet ikke fortsat løser sine opgaver og gennemfører nødvendige politiforretninger. Andet går ikke i et retssamfund.
I et enkelt tilfælde nævnt i dokumentaren har retten efterfølgende vurderet, at politiet foretog et uberettiget indgreb i forbindelse med, at politiet ledte efter to personer på en adresse. Baggrunden herfor var, at retten vurderede, at der – som situationen udviklede sig – senere blev tale om en ransagning efter personerne. Sydøstjyllands Politi har taget rettens afgørelse til efterretning, idet det dog bemærkes, at retten ikke har taget stilling til, om politiet kunne have fået rettens tilladelse til at foretage ransagningen.
I forhold til efterlysningen af den nu 17-årige Farhad fra Vejle, som Sydøstjyllands Politi efterlyste og har ledt efter siden den 11. april 2022 – og som fortsat er efterlyst, herunder også internationalt, så har politikredsen løbende været i dialog med moren, som værge for den 17-årige dreng og med forskellige bisiddere, som hun har haft med, også selvom den dialog oftest ikke har været ønsket.
I forbindelse med sådanne efterforskninger er et samarbejde og en god dialog med nærmeste familie og omgangskreds meget vigtigt. Politikredsen har derfor løbende søgt dialogen, også i denne sag. Det er dog blevet oplevet som meget vanskeligt.
Der var bundbrag i Superligaen søndag eftermiddag. Vejle endte med at trække sig sejrrigt ud mod Hvidovre.
Kampens indledning var jævn, men den spænding blev forstærket, da VAR blev bragt i spil 15 minutter inde i opgøret. En episode, hvor Jonas Gemmer stoppede Yeni Atito N’Gbakoto fra et potent angreb, kunne have kostet Hvidovre dyrt. Heldigvis for Hvidovre blev beslutningen vendt til deres fordel på grund af et tidligere frispark. Malte Kiilerich, som først havde modtaget en advarsel, så sin gule kort blive trukket tilbage.
I første halvdel af kampen kontrollerede Hvidovre spillet, men det var uden de store trusler foran mål. Vejle havde en lignende præstation, selvom Hamza Barry var tæt på at bryde dødvandet med et skud, der snittede stolpen.
Men dramaet var kun lige begyndt. Efter en præcis aflevering fra Ahmed Iljazovski blev bolden rettet i mål af Christian Jakobsen, hvilket gav Hvidovre føringen. Vejles svar kom dog prompte, da Saeid Ezatolahi med et præcist hovedstød udlignede. Og som om dét ikke var nok, blev Vejle belønnet igen, da Miiko Albornoz assisterede German Onughka, der scorede med et andet effektivt hovedstød. Hvidovre’s spillere protesterede voldsomt, da de mente, der blev begået frispark forud for målet, men protesten blev ignoreret.
Selvom Hvidovre kom stærkt ud efter pausen og ramte stolpen, manglede de den endelige skarphed. Dette blev straffet, da Marius Elvius gav en præcis assist til Yeni N’Gbakoto, der sikrede Vejles 3-1-sejr.
Med denne sejr kan Vejle fejre sæsonens anden triumf, selvom de fortsat er under nedrykningsstregen, hvor de nu har tre point op til OB.