Profil sad pludselig på bænken: Gudmundur endte med at få ret

0

FHK tog en overraskende sejr på udebane mod GOG. I anden halvleg blev den tyske profil, Evgeni Pevnov, bænket. Det vidste sig at være en god beslutning.

Med fem mål på fem forsøg endte Pevnov med at spille en hovedrolle i sejren, der blev på 37-34 mod GOG, som fredericianerne besejrede for første gang på udebane i mange, mange år.

Af de tilgængelige statistikker fremgår der ingen sejre, men to uafgjorte kampe mod GOG i de opførte statistikker. En uafgjortkamp tilbage i 2004 og den uafgjorte kamp mellem de to mandskaber i slutspillet i sidste sæson. Ellers har FHK haft for vane at tabe på udebane til GOG, men det var ikke tilfældet søndag aften, hvilket Evgeni Pevnov ikke var klar over før, at AVISEN gjorde ham opmærksom på det. “Really?”,udbrød Pevnov.

– Det er første gang for mig, så det er fedt at være en del af det, og det vi viste var en god kamp, hvor vi kæmpede. I forsvaret gik vi til den, fordi de er meget hurtige. Det er virkelig hårdt at stå imod dem, men vi spillede klogt og udnyttede vores chancer. Måske var vi lidt heldige, men jeg synes, vi fortjente sejren, siger han.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I september fyrede GOG Ian Marko Fog som cheftræner. Ændringen i trænerteamet fik GOG tilbage på sporet efter en svingende sæsonstart. Derfor var der spekuleret i, om FHK mødte GOG på et dårligt tidspunkt.

– Det betyder intet for mig, det var en kamp som alle andre, forskellen er bare. hvem vi møder. Næste gang er det Kolding for os, siger Pevnov.

Så du er ligeglad med, hvem modstanderen er? 

– Jeg ser selvfølgelig video på modstanderen, men jeg tænker ikke: Oh my god, det er GOG vi møder. Jeg er virkelig ligeglad, hvem vi møder: Jeg vil vinde ligemeget, hvem det er mod, slår Evgeni Pevnov fast.

Stregspilleren nævner det selv: Næste modstander for FHK er KIF Kolding på onsdag, og med kun få dages restitution efter den hårde kamp i Gudme, bliver det hårdt.

– Det bliver hårdt med træningen mandag og tirsdag og så skal vi være klar til kampen onsdag. Dem, der kommer i arenaen onsdag vil se en fight og det vil jeg give dem, forklarer Evgeni Pevnov.

adp-as.dk

I omkring det 40. minut blev Pevnov pillet ud. Først med fire minutter igen af kampen kom han ind igen, og det var der en grund til.

– Jeg var på bænken, og “Gummi” (Gudmundur Gudmundsson, red.) sagde jeg skulle slappe af, så det gjorde jeg. Jeg tror, han valgte rigtig, da jeg kom ind og var klar til slutningen af kampen, slutter Pevnov.

Med en sejr til FHK på 37-34, efter at have været bagud 32-31, fik indskiftningen af Pevnov blandt andet indflydelse på kampens udfald, og dermed fik Gudmundsson disponeret stregspillerens kræfter rigtigt i opgøret.

22-årig brød forbud med at komme på diskotek

0
(Foto: AVISEN)

En 22-årig mand blev lørdag taget i at være på diskotektet D.N.A, selvom han ikke måtte komme der.

Episoden skete klokken 00:40, hvor en 22-årig mand fra Børkop havde, hvad der blev karakteriseret som mistænkelig opførsel på D.N.A.

Det viste sig, at mandne havde et to-årigt opholdsforbud på stedet, hvorfor han modtager en bøde for at overtræde forbuddet.

40-årig mand ville have adgang til udsolgt koncert

0

Lørdag var der en koncert i Tøjhuset i Fredericia. Den havde en 40-årig mand fra København NV ikke sikret sig billet til.

Efter gentagne afvisninger fra dørmændene kastede han en flaske, som dog endte på jorden. Manden blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.

Bil ransaget på Ullerupdalvej

0
Foto: AVISEN

Lørdag kl. 18.42 standsede politiet en bil på Ullerupdalvej i Fredericia.

Alle i bilen blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, men en ransagning af bilen viste intet.

Dog var en 23-årig fredericiansk mand i besiddelse af en låsbar foldekniv, hvilket førte til en sigtelse.

Læg mobilen – politiet holder ekstra øje

0
Foto: Rådet for Sikker Trafik

I denne uge sætter politiet ind med kontroller af uopmærksomme trafikanter. Det er der brug for, hvis man spørger bilisterne. Over halvdelen af dem oplever uopmærksomhed på vejene som et stigende problem, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

En hånd på rattet og den anden på mobilen samtidig med at bilisten læser og skriver beskeder med 50, 80 eller 110 km/t. Det er desværre ikke et særsyn i trafikken.

I en nylig undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer hver 7. bilist, at vedkommende meget ofte, ofte eller en gang imellem benytter håndholdt mobil bag rattet, når de kører i trafikken.

Derfor sætter politiet i den kommende uge ind med øget fokus på uopmærksomme trafikanter.

– Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter og skyld i mange ulykker. Derfor er det vigtigt, at alle som bevæger sig rundt i trafikken, også holder fokus på netop trafikken og ikke foretager sig noget, der kan aflede opmærksomheden. For at forebygge ulykker på grund af uopmærksomhed eller manglende orientering sætter politiet ind med kontrol i den kommende uge, siger Christian Berthelsen, politiassistent, Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Bilister: Et stigende problem
Politiet kontrol sker samtidig med at Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 59 kommuner i de her uger gennemfører en landsdækkende kampagne mod uopmærksomhed i trafikken.

Og spørger man bilisterne, så er der brug for fokus på området. 53 % af bilisterne mener, at uopmærksomhed i trafikken er et stigende problem. Det viser en undersøgelse blandt 1.526 bilister, som Rådet for Sikker Trafik gennemførte i 2022.

Selv om flere og flere bilister over årene har lagt den håndholdte mobil fra sig, så er der stadig meget, der kan tage vores opmærksomhed.

Det kan fx være samtaler via håndfri mobil, som man skal koncentrere sig meget om at være med i. Det kan også være beskeder og opkald på et smartwatch, information på bilens touch- og infoskærm eller at man vil skifte lydbøger og podcast under kørslen. Alt sammen ting som betyder, at man er mentalt fraværende og ikke har øjnene på vejen.

– Selv om køretiden opleves som spildtid, hvor man gerne vil underholdes, så kræver det vores fulde opmærksomhed og sunde fornuft at være i trafikken, så flere kan komme sikkert hjem til dem, de elsker. Uheld sker ofte på et splitsekund, hvor man mindst forventer det, og skaderne kan blive voldsomme, siger Lisbeth Sahl Bauditz, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Fakta: Undersøgelser med REGIONALE TAL:

Så mange bilister bruger meget ofte, ofte eller engang i mellem håndholdt mobil under kørslen (fordelt på politikredse):

København og Bornholm: 17 %
Københavns Vestegn: 19 %
Nordsjælland: 12 %
Midt- og Vestsjælland: 13 %
Sydsjælland og Lolland-Falster: 11 %
Fyn: 12 %
Midt- og Vestjylland: 13 %
Sydøstjylland: 15 %
Syd- og Sønderjylland: 18 %
Nordjylland: 14 %
Østjylland: 13 %
Gennemsnit: 14 %

Fælles indsats får flere på fuldtid

0
(Foto: AVISEN)

Dialog, inddragelse og lokale løsninger. De værktøjer kan være med til at få flere kommunalt ansatte til at arbejde mere. Det viser midtvejsevaluering af det omfattende fuldtidsprojekt En Fremtid med Fuldtid.

For at sikre, at vi har medarbejdere nok til fremtidens kernevelfærd, skal flere kommunale medarbejdere arbejde flere timer, end de gør i dag. Det er blandt andet en af de erkendelser, der ligger bag projektet En Fremtid med Fuldtid. Projektet er en fælles indsats mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2018, og som tæt på halvdelen af landets kommuner er med i.

Og indsatsen betaler sig – kommunerne er lykkedes med at få flere medarbejdere op på fuldtid. Midtvejsevalueringen for projektet viser, at 26 procent af de kommunale medarbejdere inden for ældre-, social-, rengørings- og det pædagogiske område i dag arbejder fuldtid. Hvorimod, at det i maj 2018 kun var 23,7 procent.

Ekstra timer kan ofte lette arbejdspresset

Evalueringen viser også, at en af de store barrierer for at gå op i tid for medarbejderne er, at de frygter, at det vil være for hårdt med ekstra timer. Samtidig viser evalueringen dog også, at dem, som er gået op i tid, faktisk oplever, at det ofte letter arbejdspresset.

– Den helt afgørende nøgle til at lykkes med at få flere op i tid er, at man lytter til medarbejderne. De har en berettiget bekymring for, om de kan holde til flere timer, fordi de i forvejen løber alt for stærkt. Men faktisk er vores erfaring fra fuldtidsprojektet, at de, som går op i tid, oplever et bedre arbejdsmiljø. For med flere timer giver de sig selv og hinanden flere kolleger, de når bedre at udføre deres arbejdsopgaver, og de skal ikke gå hjem med ondt i maven, fordi de ikke har nået at tage sig af de mennesker, de er ansat til at drage omsorg for,´+ siger formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib.

Ud over at medarbejderne får flere faste kollegaer, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet, oplever borgerne også en bedre velfærd som resultat af fuldtidsindsatsen. Borgerne møder i højere grad de samme medarbejdere, færre vikarer og mere uddannet personale – alt sammen noget, som er med til at skabe tryghed.

Prøvehandlinger giver flere mod på at gå op i tid

Projektet har også bidraget til, at antallet af medarbejdere, der arbejder mellem 31 og 36 timer, er steget med 7.500 siden 2018. Det skyldes blandt andet, at man har arbejdet med prøvehandlinger på de næsten 200 arbejdspladser, som har været en del af projektet. Det kan fx være ”drømmeskemaer”, hvor medarbejderne deltager i vagtplanlægningen, eller forbedret struktur i arbejdsopgaverne, som sikrer jævn opgavefordeling, hvor spidsbelastningstidspunkter undgås.

Kendetegnet ved prøvehandlingerne er, at de er midlertidige. Det har vist sig at øge modet hos langt de fleste medarbejdere til at afprøve en arbejdsuge med flere timer – og når først de har prøvet at gå op i tid, vil langt de fleste gerne fortsætte med det højere timetal.

– Det er rigtig godt, at vi nu kan se, at indsatsen bærer frugt. Vi er meget stolte af, at vi i samarbejde med kommunerne har fundet nogle metoder og løsninger til at ændre den deltidskultur, der i årtier har præget det kommunale arbejdsmarked. Vi kan se, at det virker godt, når der etableres løsninger, som imødekommer, at den enkelte fx ikke skal møde ind flere dage eller tage flere weekendvagter, men at de kan få flere timer de dage, hvor de er på arbejdspladsen i forvejen, siger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Både han og Mona Striib glæder sig over potentialet i at udbrede de mange gode erfaringer.

– Vi er ikke i mål – vi har hele tiden vidst, at det ville blive et langt, sejt træk, når kultur og indgroet praksis skal ændres, og derfor fortsætter vi selvfølgelig arbejdet og har stort fokus på at få udbredt de gode løsninger og erfaringer, der er udviklet i fuldtidsindsatsen indtil videre, siger Michael Ziegler.

For Mona Striib er det afgørende, at det fortsat er muligt for den enkelte at arbejde deltid:

– Vi skal gøre det til normen at arbejde fuldtid. Men alle kan opleve tidspunkter i tilværelsen, hvor de kan få behov for deltid. Det skal vi værne om, at man fortsat har mulighed for, siger hun.

Nostalgi rock med Breakaways

0

Denne artikel deles i to, et om orkesteret Breakaways fra Fredericia, anden del om de skamfulde lokale bookere, der ikke støtter op om lokalmusikken.

I hjertet af Haderslev, på den hyggelige Bar de Ville, kunne vi lørdag aften opleve orkesteret Breakaways fra Fredericia, der med deres autentiske nostalgi tung rock bragte publikum tilbage til en svunden tid i de gode 70-80’r.

Breakaways: Mere end bare musik

Breakaways er ikke bare et band; det er en oplevelse. Fra det øjeblik de træder op på scenen, er det tydeligt, at de lever og ånder for deres musik. Deres retro music er fut I fejemøjet og fyldt med kraftfulde guitar riffs og hjerteskærende vokaler, fortæller historier om kærlighed, tab og de udfordringer, livet bringer. Men det, der virkelig gør Breakaways unikke, er deres evne til at fange essensen af den musikalske æra, de repræsenterer. Når man lytter til dem, er det som at blive transporteret tilbage til 70’erne og 80’erne, hvor tung rockmusik var på sit højdepunkt og metal var noget man svejsede i. De gav det voksne publikum et spark i en vis legemsdel, Breakaways skaber en atmosfære hvor man kan mærke vinylpladernes knitren og duften af læderjakker og billig deo i så godt som hvert nummer de fyrer af.

AVISENS Dedikation til lokale talenter

Det er ingen hemmelighed, at det kan være en udfordring for lokale bands at få spilletid på de større musiksteder. Dette er noget, AVISEN’s musikreporter har bemærket. I stedet for blot at rapportere om de store navne, har denne reporter valgt at tage et skridt videre. Ved at rejse med lokale upcoming bands og dække deres koncerter, giver AVISEN disse bands en platform og en stemme. Det er en måde at støtte op om det lokale musikmiljø og sikre, at disse talenter får den anerkendelse, de fortjener.

I en tid, hvor Fredericia lokale musiksteder ikke giver plads til de mindre kendte bands, er det en måde at støtte op om det lokale musikmiljø og give de bands, der brænder for deres musik, en platform at udfolde sig på, at følge dem i de byer der giver dem plads. Når AVISEN ved årsskiftet tager skridtet og flytter til en ny lokation, vil det medføre markante fordele for musikredaktionen. Denne flytning vil ikke kun give dem en frisk start i moderne og inspirerende omgivelser, men også muligheden for at udvide og reorganisere redaktionen til at dække flere musikstile og genrer. Den nye placering vil være mere tilgængelig for både medarbejdere og gæster, hvilket kan fremme samarbejde og netværk med musikbranchen og kulturen generelt. Desuden vil de forbedrede faciliteter kunne understøtte avanceret teknologi og udstyr, hvilket kan højne kvaliteten af arbejdet. I sidste ende vil denne forandring ikke kun gavne musikredaktionen, men også AVISENs læsere, der kan forvente en bredere og mere dybdegående dækning af musik- og kulturlandskabet.

Tøjhusets booking: Kammerateri eller støtte?

Mens nogle musiksteder som Bar de Ville i Haderslev åbner deres døre for lokale talenter som Breakaways og flere andre, er der andre, der synes at have en anden agenda. Tøjhuset i Fredericia er kommet under skarp kritik for deres bookingpolitik. Mange mener, at det mere ligner kammerateri end en reel støtte til det lokale musikmiljø. Når man ser på de bands, der får spilletid på Tøjhuset, er det ofte de samme navne, der går igen og igen. Dette efterlader kun lidt plads til nye talenter og kan virke demotiverende for lokale bands, der søger en platform, uanset stilart.

I særdeleshed i Tøjhuset og Eksercerhuset i Fredericia, ses det hvordan bookingen ikke reflekterer ægte støtte til det lokale musikliv, og det endda med stor lokal kommunal økonomisk støtte.

Konklusion: Musikens fremtid ligger i de lokale talenter

For at sikre en rig og dynamisk musikscene er det afgørende, at musikstederne støtter op om de lokale talenter. Bands som Breakaways, Deadnate og mange andre er beviset på, at der er utroligt meget talent derude, der bare venter på at blive opdaget. Det er vores ansvar som publikum, medier og musiksteder at give disse talenter den platform, de fortjener. Kun ved at gøre dette kan vi sikre, at musikkens fremtid forbliver lys og fuld af innovation.

Det er essentielt, at musikstederne åbner dørene for de lokale talenter og giver dem en chance for at vise, hvad de kan.

Mange af de mest udsatte unge tabes af uddannelsessystemet allerede som 18-årige

0

De mest udsatte 25-årige havde allerede en lav uddannelsesaktivitet, da de var 18 år, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Analysen viser også, at gruppen i gennemsnit har været uden job og uddannelse i 61 måneder af deres ungdom.

43.000 unge er uden job og uddannelse, men nogle er længere væk fra uddannelse og beskæftigelse end andre.

I en ny analyse undersøger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i hvor høj grad 25-årige uden uddannelse har været uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i løbet af deres ungdom (15-24 år).

Analysen er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og fokuserer på de 10.150 25-årige, der per september 2022 stod uden anden uddannelse end grundskolen.

Den fjerdedel af de 25-årige, der har tilbragt flest måneder på sidelinjen, har i gennemsnit være uden job eller uddannelse i 61 måneder – svarende til halvdelen af tiden – fra de var 15 til 24 år.

Analysen viser også, at den samme gruppe af unge hurtigt bliver tabt af uddannelsessystemet efter grundskolen. Som 18-årige er deres gennemsnitlige uddannelsesaktivitet faldet til 35 procent af året. Det svarer til, at cirka to ud af tre af de unge fra den tunge gruppe ikke er i uddannelse som 18-årige.

Som 20-årige er deres uddannelsesaktivitet faldet til 13 procent af året.

– De unge, der har allermest brug for støtte og hjælp ryger ret hurtigt ud af uddannelsessystemet efter grundskolen. Det er almindeligt kendt, at 43.000 unge er uden job og uddannelse, men det er overraskende, at vi taber mange af dem så tidligt, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har et problem med, at for få unge har en god skolegang, og at for mange forlader folkeskolen uden at få en ordentlig vejledning,” siger Emilie Agner Damm.

– Der er heldigvis bred politisk fokus på at hjælpe den her gruppe af unge, og regeringen har foreslået at investere i målrettede læringsforløb til de fagligt svageste elever i folkeskolen og en mere praktisk skole. Men det hjælper ikke alle dem, der har forladt grundskolen. For mange er FGU, den forberedende grunduddannelse, en rigtig god vej videre. Derfor bør regeringen også prioritere flere midler til netop FGU’en, hvis de mener det seriøst, at de vil hjælpe de unge, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner

  • Ufaglærte 25-årige har i gennemsnit hverken været i job eller i gang med en uddannelse i 42 måneder i løbet af de seneste 10 år. Det svarer til 3,5 år eller lidt mere end en tredjedel af perioden. Til sammenligning har 25-årige med uddannelse haft 10-18 måneder uden job og uddannelse.
  • Den tungeste gruppe bliver tabt tidligt. Den fjerdedel af de ufaglærte 25-årige, der har været længst tiden uden job og uddannelse i deres ungdom, er således stort set uden både job og uddannelse allerede som 20-årige.
  • For en stor del af de unge ufaglærte har uddannelsessystemet, som vi kender det, ikke givet dem de nødvendige forudsætninger for at fuldføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor fornuftigt at tænke i nye ungdomsuddannelser, der hjælper denne gruppe unge bedre på vej. Det kunne f.eks. være med en styrkelse af den forberedende grunduddannelse (FGU) og den højere praktiske eksamen (HPX), som Reformkommissionen foreslår.

Spændende udstilling med farverige malerier

0

Fredericia Kunstforening åbner lørdag den 14. oktober op for en spændende fynsk billedkunstner som med sine vær- ker fortæller fabulerende”Momenter i farver, tryk og strik”

Gitte Skovmand beskæftiger sig med mange aspekter inden for det kulturelle og kunstneriske område. Hun er blandt andet billedkunst- ner, kunstpædagog, projektdesigner og underviser i kunstmiljøer. Hun er medejer af Violas Værksted, et kunstværksted for børn. Des- uden medlem af kunstgruppen ”Rust” og den hyggelige Lino cut club.

Som billedkunstner arbejder Gitte Skovmand primært med akrylmaleri. Hun opbygger sine malerier i lag på lag af mange realistiske elementer, der i kompositionen bliver fabulerende. Hendes undersøgelsesfelt i kunsten er samvær og relationer eller mangel på det mellem mennesker og miljøer i det private og offentlige rum. Hun beskriver øjeblikket med ensomhed, tosomhed og hele flokken samlet. Billederne er ofte i serier. Gitte ønsker at skabe fortællinger gennem sine værker, der ikke har én på forhånd fastlagt konklusion, men derimod flere fortolkningsmuligheder.

Gitte Skovmand er også kendt for den meget udadvendte strikkeform kaldet strikkegraffiti/broderi. Eller tekstil street art. Hun har sammen med bl.a. Eva Holm lavet flere workshops om fænomenet.

Om sig selv siger Gitte:

– Ved Odense Fjord har jeg mit værksted, og her opstår maleriet i en leg og slåskamp med motiv, farve og komposition.

Fernisering: 13. oktober ( kun for medlemmer )

Udstillingsperiode: 14. til 29. oktober

SF: Nu får flere mulighed for at bo i centrum af Vamdrup

0
Foto: AVISEN

En ny aftale er netop vedtaget i Folketinget. Og der er både penge og dispensation på vej i Vamdrups retning, og som skal bidrage til at udvikle bymidten. Det oplyser SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen.

Aftalen betyder, at Vamdrup både får penge, der kan bidrage til at omdanne bymidten, men også en dispensation, hvor man kan omdanne erhvervsmål i stueetagen til boliger, selvom stueetagen ifølge lokalplanen skal bruges til erhverv.

Det glæder Karina Lorentzen:

– Det er ret afgørende for at fastholde bosætning og butikker, at der også er lokale mødesteder og attraktive bykerner i mindre byer. Derfor er jeg glad for, at vi laver en ordning, hvor vi giver muligheder for at skabe det. Om det virker, bliver spændende at følge, men det er i hvert fald et forsøg på at give bedre betingelser, forklarer hun.

Det hele sker som en udmøntning af aftalen om frie bymidter. Her får byer mulighed for at kunne dispensere fra eksisterende lovgivning, for at forsøge at skabe mere liv i de mindre byer.

– Det er et forsøg, hvor vi giver Kolding kommune mulighed for at må afvige fra lokalplanerne, så flere kan få lov at bo i midtbyen i Vamdrup. Det betyder, at området bliver mere attraktivt både at drive erhverv i, men også at opholde sig i, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, landdistriktsordfører, som selv har forhandlet aftalen.

– Med aftalen ønsker vi at sparke liv i bymidterne i de mindre byer, forklarer hun.

Forsøget med frie bymidter er planlagt til at blive vedtaget ved lov i februar 2024. Forsøgsperioden starter 1. juli 2024 og skal vare frem til 2029, hvor forsøgshjemlerne udløber.

35.000 etagemeter erhverv: Ny bydel i Kanalbyen kan vokse markant

35.000 etagemeter erhverv: Ny bydel i Kanalbyen kan vokse markant

0
En stor bid af Kanalbyens sydøstlige hjørne kan blive rammen om et nyt erhvervskvarter. Fredericia Kommune har modtaget en anmodning fra Kanalbyen P/S om...

Middelfart tabte igen