Midsommerlys over Teglgårdsparken: Sankthans samlede Middelfart i aftensolen

Midsommerlys over Teglgårdsparken: Sankthans samlede Middelfart i aftensolen

LOKALT. Middelfart Kommune holdt traditionen tro sankthansaften ved badebroen »Firkanten« i Teglgårdsparken, hvor borgere samledes til bål, sang og taler med udsigt over Fænøsund og Middelfart Marina. Borgmester Anders Møllegård holdt sin første båltale som borgmester, og museumsleder Maiken Nørup førte tilhørerne fra gamle sankthansskikke til den psykiatrihistorie, der gemmer sig i parken.

Folk fandt sig til rette på skråningen ned mod vandet med udsigt til Fænøsund og Middelfart Marina.

Ned mod vandet stod folk i shorts og sommerkjoler med en øl eller en kop kaffe i hånden, børnene flokkedes om TrekantBrands brandbiler, og ude over Fænøsund lå Middelfart Marina badet i aftensol. Solen brød ned over Teglgårdsparken, da Middelfart Kommune tirsdag aften samlede borgerne til sankthans ved Firkanten.

Pladsen åbnede klokken 18.30, og MG&BK solgte øl, sodavand, pølser med brød samt kaffe og kage. Klokken 19 spillede Hans-Henrik Skieller og Mie Thidemann Skieller op til en musikalsk stund, inden borgmester Anders Møllegård tog ordet. Det var hans første sankthanstale som borgmester, og han lagde vægt på, at det ikke er flammerne, men menneskene omkring bålet, der er det vigtige. »Selvom bålet er centrum i aften, så er det ikke flammerne, der er det vigtigste. Det vigtigste er alle de mennesker, der står rundt om bålet. Det er fællesskabet, der betyder noget,« sagde Anders Møllegård og opfordrede til at værne om de fællesskaber, der binder et lokalsamfund sammen. »Det lys, der bliver tændt mellem mennesker, når vi mødes, hjælper hinanden og er noget for hinanden, det er det stærkeste lys af alle,« sagde han.

Bålet var bygget ude på vandet, og forsamlingen ventede på, at TrekantBrand skulle tænde op.

Derefter tog museumsleder på Middelfart Museum Maiken Nørup over og holdt aftenens båltale. Hun førte tilhørerne tilbage til en tid, hvor sankthansaften var omgærdet af magi og overtro, hvor man plukkede urter og opsøgte helligkilder, fordi deres kraft var stærkere netop denne nat. »Sankt Hans er fejringen af midsommer. Det er den tid på året, hvor lyset er stærkest, dagene er længst, og nætterne er kortest. Det var en aften, man tidligere mente var fyldt med en særlig magisk kraft, hvor både det gode og det onde var på spil,« forklarede Maiken Nørup.

Hun fortalte, at man siden middelalderen har tændt bål sankthansaften for at skræmme de onde kræfter væk, og at man i Gamborg i begyndelsen af 1800-tallet stadig strøede sand og rønnebær på ryggen af heste og køer, så hekse ikke skulle tage dem og ride på dem til Bloksbjerg. Omkring år 1900 fik festen den form, vi kender i dag, hvor overtroen forsvandt, og bålet blev til en smuk sommertradition ved vandet.

Mange var mødt frem ved Firkanten, og badebroen var fyldt med folk, mens bålet brændte ud over vandet.

Derfra vendte hun blikket mod selve stedet. Før området i 1999 fik navnet Teglgårdsparken, husede det Sindssygeanstalten ved Middelfart, der åbnede i sommeren 1888. De høje, gule bygninger hørte til anstalten, og selv badebroen, hvor forsamlingen stod, er en del af den historie. »Selv den badebro, vi står ved her i aften, er en del af anstaltens historie. Siden åbningen i 1888 har der ligget en badebro her med badehuse, hvor både patienter og ansatte kunne tage en dukkert i Lillebælt,« fortalte Maiken Nørup.

TrekantBrand viste brandbilerne frem, og de yngste fik lov at kigge nærmere, inden bålet skulle tændes.

Hun trak en tråd fra stedet til selve sankthanssangene. Både Holger Drachmann, der skrev midsommervisen, og maleren P.S. Krøyer, hvis »Sankt Hansblus« fra 1906 har formet billedet af en rigtig sankthansfest, var i 1903 indlagt på anstalten i Middelfart. For Drachmann blev det første og eneste gang, mens Krøyer var indlagt flere gange. »Krøyer og Drachmanns historier minder os om, at selv mennesker, der på overfladen ser ud til at have styr på det hele, med berømmelse, status og succes kan kæmpe med livet og have det svært,« sagde Maiken Nørup.

Da TrekantBrand havde tændt bålet, tog flammerne fat ud mod Fænøsund.

Netop den historie er udgangspunktet for MIND Museum, der åbnede i slutningen af maj i en tidligere patientbygning i Teglgårdsparken. Museet bruger de autentiske rammer på den tidligere anstalt som afsæt for at tale om psykisk lidelse og mental trivsel i dag, og det var også den tanke, Maiken Nørup sluttede sin tale på. »Noget af det, der kan virke helende, er, at psykisk sygdom og psykiske udfordringer ikke bliver mødt med tavshed, men med åbenhed og forståelse,« sagde hun.

Herefter tændte TrekantBrand bålet, og flammerne tog fat ud mod Fænøsund, mens forsamlingen sang sommeren ind.

Fjelsted Harndrup Skole indviet i ny skikkelse: »Det her er større end at indvie en helt ny skole«

Fjelsted Harndrup Skole indviet i ny skikkelse: »Det her er større end at indvie en helt ny skole«

LOKALT. Den røde snor er klippet, og en af de sidste brikker i Middelfart Kommunes store skolerenoveringsplan er faldet på plads. Fredag blev den nyrenoverede Fjelsted Harndrup Skole indviet med taler, åbent hus og børnelatter i gangene, og kun Østre Skole mangler nu, før en plan, der har været undervejs siden 2011, er ført helt til dørs.

Borgmester Anders Møllegård klippede den røde snor og erklærede dermed Fjelsted Harndrup Skole for officielt indviet.

Solen stod over Harndrup, og borgmester Anders Møllegård havde taget en skjorte med citroner på, da han bød velkommen til indvielsen. Med et glimt i øjet lagde han ud med at undskylde, at han ikke selv skulle holde den lange tale. »Jeg tog ikke den her skjorte med citroner på, fordi jeg er sur som en citron. Det her er jo en festdag, så jeg tænker, vi skal videre til det sjove,« sagde han.

Skolen i Harndrup har dannet ramme om børnenes hverdag siden 1959, og den har længe trængt til den store tur. Renoveringen er en del af kommunens skolerenoveringsplan, der skal sikre, at de fysiske rammer understøtter læring og trivsel, og for Møllegård var netop dagens børnelarm et tegn på, at det var lykkedes. »Det betyder noget for trivslen, det betyder noget for læringen, og det betyder ikke mindst noget for arbejdsglæden hos jer, der er her hver dag. Og så er det bare fedt, at håndværkerne er færdige, så børnene kan få pladsen tilbage og komme i gang med at lege igen,« sagde borgmesteren.

Borgmester Anders Møllegård bød i sin citronskjorte velkommen til festen, omgivet af børn med flag.

Den længere tale faldt til formanden for skoleudvalget, Jonas René Jensen, der slog fast, at en indvielse handler om mere end mursten og tekniske installationer. »Det handler om mennesker, og det handler om børn. Faktisk synes jeg næsten, det her er større end at indvie en helt ny skole. For vi har ikke bare bygget noget nyt. Vi har taget noget, der allerede havde en historie og en stor værdi, og gjort det klar til fremtiden,« sagde han.

Eleverne spillede og sang Annikas »Luk mig ind«, da skolen blev fejret.

Han lagde ikke skjul på, at vejen havde været lang. Arbejdet begyndte under den første coronanedlukning, hvor gymnastiksalen blev renoveret først og åbnede igen i 2024. Siden fulgte vandskader, midlertidige løsninger og alt det, der følger med, når man bygger om på en skole, der samtidig skal fungere hver eneste dag. På et tidspunkt blev biblioteket pakket ned, og bøgerne måtte ud i klasselokalerne. »Det var nok ikke lige den løsning, nogen havde forestillet sig fra starten. Men når udfordringerne kommer, så finder man løsninger. Man giver ikke op. Og den styrke kan hverken håndværkere eller arkitekter bygge sig til,« sagde Jonas René Jensen og vendte sig mod eleverne. »De her rammer er skabt til jer. Vær nysgerrige. Stil spørgsmål. Prøv ting af. Lav fejl og rejs jer igen. Og husk at være gode ved hinanden undervejs. For i sidste ende er det ikke bygningerne, der skaber en god skole. Det er de mennesker, der fylder den med liv hver eneste dag.«

Børn, forældre og naboer var mødt frem i skolegården med flag, da skolen blev fejret efter års renovering.

Renoveringen er gennemført i flere etapper. Klasselokaler, administration og personalefaciliteter er moderniseret, faglokaler og omklædningsrum er opdateret, og der er indrettet lokaler til den lokale motionsklub. Skolen har fået et nyt bibliotek og læringscenter, hvor bibliotek og fablab smelter sammen, og arbejdet er holdt inden for en anlægsramme på godt 20 millioner kroner. Siden 2011 har Middelfart Kommune investeret 378 millioner kroner i sine 11 folkeskoler, og Fjelsted Harndrup er den næstsidste i rækken.

For fællesleder af Fjelsted-Harndrup Børneunivers Marie-Louise Ladefoged Flye blev indvielsen en særlig dag. Hun tiltrådte 1. august 2025 midt i renoveringen og trådte ind i en hverdag, hvor meget endnu var undervejs. »Jeg kom ind i en hverdag, hvor meget stadig var undervejs, og hvor skolen skulle fungere samtidig med, at der blev bygget om. Den måde, medarbejdere, elever og forældre har grebet det an på, har virkelig gjort indtryk på mig,« sagde hun.

I de nye lokaler kan man mærke forskellen på lys, lyd og luft, som Marie-Louise Ladefoged Flye fremhævede.

Hun fortalte, hvordan de første klasselokaler blev åbnet fredagen før skolestart, så de stod klar, da børnene mødte ind om mandagen, og hvordan medarbejderne underviste, indrettede og pakkede ud på samme tid. Nu mærker hun forskellen i hverdagen. »Vi kan allerede mærke forskellen på lyset, lyden og luften i klasselokalerne. Det lyder måske lidt teknisk, men et godt indeklima gør en kæmpe forskel for koncentration, ro, trivsel og læring. Det er ikke noget, man ser på en tegning. Det er noget, man mærker, når man træder ind ad døren.«

Hun fremhævede også, at alle klasser nu er samlet i samme fløj, hvilket styrker fællesskabet på tværs af årgange, og at det nye bibliotek skal blive et hjerte i skolen for nysgerrighed og fordybelse. Et øjeblik fra morgenen havde sat sig fast. »Da jeg kom ind i morges, blev jeg mødt af det dejligste syn. Den nye sofa i aflægget var fyldt med glade børn, der sad og hyggede sig. Og det er jo præcis sådan, det skal være,« sagde Marie-Louise Ladefoged Flye, der samtidig understregede, at skolen stadig er under indretning, og at især udearealerne er et ønske for det kommende arbejde sammen med lokaludvalget.

Skolen i Harndrup har været byens samlingspunkt siden 1959 og er nu klar til mange år endnu.

Med renoveringen er kommunen tæt på at sætte punktum for den oprindelige plan. Tidligere i år godkendte byrådet renoveringen af Østre Skole, som går i gang efter sommerferien, og når det projekt står færdigt, er alle projekterne i den oprindelige skolerenoveringsplan realiseret.

Inden Møllegård klippede snoren, samlede skoleudvalgsformanden festen i en enkelt opfordring til alle, der fremover skal bruge skolen. »Brug de nye rammer godt. Fyld dem med læring, nysgerrighed og fællesskab. Og husk at slide på dem. For det bedste tegn på, at en skole trives, er ikke, at den ser ny ud. Det er, at den bliver brugt,« sluttede Jonas René Jensen.

Spritkørsel og stoffer prægede døgnet på Fyn

0
Spritkørsel og stoffer prægede døgnet på Fyn

KRIMI. Fyns Politi havde tirsdag travlt med flere sager om påvirkede bilister rundt om i politikredsen.

Kort efter midnat standsede betjentene en 23-årig mand fra Nyborg Kommune på Nørrevoldgade i Nyborg. Han blev sigtet for at føre personbil, mens han var påvirket af både spiritus over det tilladte og euforiserende stoffer.

Senere på dagen fortsatte sagerne om påvirkede førere i Odense-området. Ved middagstid blev en 31-årig mand fra Nordfyns Kommune sigtet for at køre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer på Svendborgvej, og om eftermiddagen blev en 54-årig mand fra Odense Kommune sigtet for spritkørsel på Gammel Højmevej.

Samme formiddag fik en 49-årig mand fra Odense Kommune en sigtelse på Østergade i Odense centrum. Han blev sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Endelig modtog politiet en anmeldelse om hærværk fra Langeland. På Brogade i Rudkøbing var der lavet en bule i taget på en personbil. Hærværket skal ifølge anmeldelsen være sket den 17. juni om formiddagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.

Region Syddanmark sætter dagbod på pause i strid om forsinket OUH-byggeri

0
Region Syddanmark sætter dagbod på pause i strid om forsinket OUH-byggeri

REGIONEN. Om en måned skal den første store hospitalsbygning på det nye OUH efter planen afleveres, men totalentreprenøren erkender, at det ikke kan nås til tiden. Regionsrådet i Region Syddanmark har derfor givet mandat til at sætte det varslede dagbodskrav på pause, mens regionens projektorganisation gennemgår entreprenørens krav om mere tid.

Gulvene er lagt, væggene er malet, og loftsøjler og andet inventar er installeret i store dele af den hospitalsbygning, der løber langs letbanen ved det nye Odense Universitetshospital. Bygningen rummer blandt andet centrale laboratorier, intensivstuer, kirkerum og madtorv. Men der mangler stadig installationer og andet arbejde, før den centrale bygning kan afleveres.

Totalentreprenøren erkender, at det bliver umuligt at nå det resterende arbejde inden 31. juli, hvor den første bygning ifølge den nuværende aftale skal afleveres. Blandt andet har konkurser hos to af de største underentreprenører – med hjemsendelse af flere hundrede medarbejdere til følge – gjort det svært at opretholde fremdriften. Det italienske konsortium Odense Hospital Project Team har bedt om ekstra tid og henviser blandt andet til tidskrævende myndighedsgodkendelser, ændringsønsker fra Region Syddanmark, andre entreprenørers arbejde i området og usædvanlige vejrforhold.

Kravet om ekstra tid ærgrer regionsrådsformand Bo Libergren (V), om end det ikke kommer bag på ham. Regionsrådet gav mandag mandat til at pausere det dagbodskrav, der ellers træder i kraft 3. august, hvis bygningen ikke er afleveret.

»Jeg har i et stykke tid været bekymret for, om tidsplanen kunne holde, og totalentreprenøren har erkendt, at det bliver mere end svært at nå første aflevering. Vi vil nu vurdere, om OHPT’s krav er berettigede, og mens vi undersøger det, har vi med regionsrådets beslutning mulighed for ikke at kræve dagbod,« siger Bo Libergren.

Arbejdet med at færdiggøre bygningerne fortsætter, mens der bliver forhandlet mellem totalentreprenøren og regionens projektorganisation.

»Det går dag for dag fremad for byggeriet, og det glæder jeg mig over. Men jeg erkender, at der nok kommer en forsinkelse. Jeg havde selvfølgelig håbet, at det var lykkedes at indhente det tabte, men bl.a. to store konkurser har vist sig at have haft store konsekvenser for OHPT. Vi vil som en del af forhandlingerne nu vurdere, hvilken betydning OHPT’s krav har for den samlede tidsplan,« siger Bo Libergren.

En eventuel pausering ændrer ikke på, at Region Syddanmark fortsat er berettiget til at kræve den fulde dagbod fra den oprindeligt aftalte dato 3. august. Skulle det vise sig, at totalentreprenøren helt eller delvist har ret i nogle af kravene, kan dagbodens størrelse reduceres, og det er den vurdering, regionen ønsker på plads, før der sker en modregning. Mandatet giver mulighed for en pause i op til fire måneder, men det er endnu uvist, om muligheden bliver brugt.

Projektdirektøren for Nyt OUH, Kenneth Holm, skal de kommende måneder gennemgå totalentreprenørens krav.

»Dagbod er et markant kontraktligt værktøj. Derfor skal vi være helt sikre i vores sag, inden vi opkræver dagbod. Vi skal undersøge helt til bunds, om der skulle være dele af OHPT’s krav, der kan anerkendes, inden vi modregner. Det arbejde er vi allerede i gang med,« siger han.

Hvor længe analysearbejdet vil vare, vides endnu ikke. Dagboden på den bygning, der efter den nuværende aftale skulle afleveres 31. juli, er på cirka 500.000 kroner om dagen. Region Syddanmark varslede første gang OHPT dagbod i februar 2026, efter en konkurs hos en stor underentreprenør skabte bekymring for, om afleveringstidspunkterne kunne nås. Den del af det nye OUH, som OHPT er totalentreprenør på, er inddelt i seks delprojekter, der efter den gældende aftale skal afleveres enkeltvis i perioden 31. juli 2026 til 19. februar 2027.

Falske betjente ringer til borgere — politiker kræver nye våben mod telefonsvindel

0
Falske betjente ringer til borgere — politiker kræver nye våben mod telefonsvindel

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer i øjeblikket mod kriminelle, der ringer til borgere og udgiver sig for at være politibetjente. Formålet er at lokke personlige oplysninger som MitID-oplysninger, kontonumre, dankortoplysninger og pinkoder ud af især ældre og sårbare borgere. Sagen får SF’s retsordfører Karina Lorentzen til at efterlyse nye værktøjer i kampen mod telefonbedragere.

Politikredsen oplevede mandag et konkret tilfælde, som en mistænksom borger anmeldte. Politiet understreger, at hverken politiet eller banker ringer til borgere for at få udleveret personlige oplysninger, koder eller betalingsoplysninger, og opfordrer borgerne til at være særligt opmærksomme og afbryde samtalen, hvis de modtager den slags opkald.

For Karina Lorentzen viser sagen endnu en gang, at indsatsen mod telefonbaseret svindel skal styrkes.

»Det er dybt usympatisk, når kriminelle misbruger borgernes tillid til politiet for at franarre dem penge og personlige oplysninger. Mange bliver forskrækkede, når de tror, at det er en politibetjent, der ringer, og derfor kan de blive presset til at handle hurtigt,« siger Karina Lorentzen.

Hun ønsker nu, at politiet får bedre muligheder for at gå efter svindlerne allerede ved det første forsøg.

»Vi skal have sat en stopper for spoofede telefonnumre, hvor svindlere kan få det til at se ud, som om de ringer fra en troværdig myndighed eller virksomhed. Samtidig bør politiet have mulighed for at få udleveret oplysninger om telefonnumre allerede ved første dokumenterede svindelforsøg. I dag kan det være unødigt vanskeligt og tidskrævende at komme på sporet af gerningsmændene, fordi der ofte skal flere sager til, før et nummer kan udleveres,« siger hun.

Ifølge retsordføreren er det afgørende, at myndighederne kan reagere hurtigt, før flere borgere bliver ofre.

»Jo tidligere vi kan identificere og stoppe svindlerne, desto færre mennesker risikerer at miste deres opsparing eller få misbrugt deres identitet. Derfor skal vi give politiet de nødvendige redskaber til at handle hurtigt og effektivt,« siger hun.

Karina Lorentzen peger desuden på, at en ændring af nummeroplysningen kan gøre det sværere for svindlerne at udvælge deres ofre.

»Og så bør vi lukke ned for, at man kan finde navne af ældre dato på nummeroplysningen. Svindlerne går bevidst efter Oda, Børge og Vagn, fordi de ved, at navnene tilhører ældre mennesker,« siger hun.

Region Syddanmark bevilger penge til skærpet kontrol med løn på Nyt OUH

0
Region Syddanmark bevilger penge til skærpet kontrol med løn på Nyt OUH

En række sager om forsinket løn, manglende pensionsindbetalinger og udeblevne tillæg til byggearbejderne på det nye Odense Universitetshospital fik mandag regionsrådet i Region Syddanmark til at sætte penge af til en mere omfattende kontrol. Den skærpede indsats træder i kraft med det samme.

Problemer med forsinkede lønudbetalinger, udeblevne pensionsoverførsler og manglende helligdagstillæg har gennem den seneste tid fyldt så meget på byggepladsen, at politikerne nu griber ind. På et regionsrådsmøde mandag bevilgede de syddanske politikere 750.000 kroner til flere, mere omfattende og mere målrettede kontroller i de kommende måneder.

Selve kontrollerne ventes at koste mellem 35.000 og 45.000 kroner om måneden, mens resten af beløbet skal styrke Projektorganisationen for Nyt OUH’s koordinering og opfølgning. Kontrollen varetages i dag af den eksterne kontrolvirksomhed BDO, og de ekstra ressourcer udbygger virksomhedens arbejde med at tjekke løn- og arbejdsforhold. Beløbet er et supplement til den uanmeldte stikprøvekontrol, der allerede foretages, og som fortsætter uafhængigt af den nye indsats. Alle entreprenører på byggepladsen kan udtages til stikprøvekontrol.

De nye ressourcer skal i første omgang koncentrere sig om de fem største underentreprenører til totalentreprenøren Odense Hospital Project Team, som tilsammen leverer cirka halvdelen af arbejdsstyrken i byggeriet. Forventningen er, at alle medarbejdere fra disse virksomheder kan få gennemgået lønsedler, arbejdstid samt løn- og pensionsudbetalinger.

Baggrunden for bevillingen er de mange uregelmæssigheder, der har fundet sted, forklarer regionsrådsformand Bo Libergren (V).

»Det er fortsat den enkelte entreprenørs ansvar at betale sine medarbejdere korrekt. Men vi ønsker fra regionens side at gøre så meget som muligt for at sikre en arbejdsplads med ordentlige løn- og arbejdsforhold for de medarbejdere, som bygger vores nye hospital. De skal kunne regne med, at vi som bygherre gør, hvad vi kan, for at de får løn til tiden, og for at alle tillæg er regnet med, når lønnen bliver udbetalt. Med den styrkede indsats håber og forventer vi, at antallet af fejl vil blive reduceret,« siger han.

Indsatsens fokus er foreslået efter regionens dialog med både kontrolvirksomheden BDO og Byggefagenes Samvirke Odense. Region Syddanmark og Byggefagenes Samvirke har netop indgået en aftale om et endnu tættere samarbejde, hvor en øjeblikkelig styrkelse af kontrollen er et af flere ønsker. Parterne forpligter sig desuden til at dele relevante oplysninger med hinanden og til i fællesskab at identificere risikovirksomheder.

Behovet skal også ses i lyset af flere konkurser. I december sidste år gik byggeriets største underentreprenør Tekno Fire konkurs med 248 medarbejdere på det nye OUH. I maj skete det samme for en anden stor underentreprenør, TechnoBuild, der dagen inden konkursen havde 173 medarbejdere på byggepladsen. I begge tilfælde var forsinkede lønudbetalinger en del af optakten. En styrket indsats vil ikke kunne forhindre konkurser, men kan være med til at hjælpe medarbejderne, hvis det skulle ske igen.

Den skærpede indsats bygger på tre overordnede spor. Det er en øget kontrolmængde med særligt fokus på de store underentreprenører, en mere målrettet indsats mod identificerede risikovirksomheder og et fortsat fokus på konsekvens i form af opfølgning og eventuelle sanktioner. Der vil også være fokus på totalentreprenørens egen kontrolindsats. Om tre måneder bliver indsatsen evalueret for at vurdere, om der fortsat er behov for en ekstraordinær indsats.

Byggeaffald hober sig op efter pludselig kursændring fra Miljøstyrelsen

0
Byggeaffald hober sig op efter pludselig kursændring fra Miljøstyrelsen

Mange håndværksvirksomheder kan ikke længere komme af med byggeaffald, der indeholder rester af mineraluld. En pludselig ændring af praksis fra Miljøstyrelsen har sat affaldshåndteringen i stå, og indtil der ventes en løsning ved årsskiftet, hober affaldet sig op hos de lokale virksomheder. Det er en helt uholdbar situation, lyder det fra Dansk Håndværk.

Efter at Miljøstyrelsen i sidste måned ændrede retningslinjerne for, hvordan affald med mineraluld skal håndteres, oplever byggebranchen flere steder i landet, at det er umuligt at sende rester fra byggearbejder til genbrug eller deponi. Flere virksomheder i affaldsbranchen og en række genbrugspladser nægter at modtage affaldet, fordi de nye regler tolkes forskelligt.

»Miljøstyrelsens begrundelse er, at man oplever en akut ophobning af den type affald. Derfor har de lavet en midlertidig fortolkning, som nu betyder at virksomhederne står tilbage med et voldsomt problem. Vi bliver kontaktet af medlemmer, der har fået besked om, at de ikke længere vil få afhentet deres affald. I stedet hober det sig så op hos de lokale håndværkere, der er uden nogen mulighed for at finde en løsning. Det er en helt uholdbar situation,« forklarer direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.

Organisationen undrer sig over, at reglerne er ændret, uden at konsekvenserne er tænkt igennem. Både byggevirksomheder, håndværkere, affaldsbranchen og myndighederne burde have en interesse i, at affaldet cirkuleres i størst muligt omfang. Samtidig er der en risiko for, at affald – ligesom det skete med asbest – ender i naturen hos folk, der ser stort på reglerne.

»Styrelsen understreger selv, at den nye praksis er midlertidig, men samtidigt siger de, at de først forventer en løsning ved årsskiftet. Når det er tilfældet, så burde de have lagt en plan for, hvad man gør i mellemtiden. De lokale håndværkere har ikke kapacitet til at opbevare et halvt års affald – det vil ikke alene være et pladsmæssigt problem – det kan også være i strid med lokalplaner og til gene for naboer. At overlade aben til byggeriet er stik imod enhver fornuft,« understreger direktøren.

Dansk Håndværk opfordrer derfor Miljøstyrelsen til øjeblikkeligt at præcisere, hvordan situationen kan normaliseres.

»Det må gøres tydeligt for affaldsselskaber og genbrugsstationer, hvordan den nye praksis skal fortolkes, og hvis det forhindrer, at systemet kan fungere normalt, må Miljøstyrelsen straks sikre, at der etableres midlertidige opbevaringsmuligheder,« lyder kravet fra Dansk Håndværk.

Junior-sejlernes verdenselite dyster på Fænøsund

0
Junior-sejlernes verdenselite dyster på Fænøsund

MIDDELFART. Verdens bedste junior-matchracere er i disse dage samlet på Fænøsund, hvor Youth Match Racing Worlds 2026 – powered by Bunker One blev skudt i gang søndag med en åbningsceremoni på GoSails nye domicil på Middelfart Marina. Tolv besætninger fra elleve nationer kæmper frem mod torsdag om VM-titlen.

Solen stod højt over Fænø, da Middelfarts borgmester Anders Møllegård bød sejlere, coaches og pårørende velkommen til fire dages kapsejlads i et farvand, der ifølge borgmesteren har noget særligt at byde på.

»Som by og kommune ønsker vi at sætte et tydeligt kryds ved Middelfart på sejlernes verdenskort. Vi har noget helt særligt at tilbyde dem. Lillebælt er smukt, men også krævende, når man skal sejle kapsejlads. Her er strøm, vindskift og taktiske udfordringer. Det er et farvand, der stiller krav til matchracerne, og derfor er Fænøsund og området ud for Middelfart Marina oplagt til et VM,« sagde borgmesteren ved åbningsceremonien.

For arrangørerne markerer mesterskabet kulminationen på flere års arbejde. GoSail har gennem en årrække kæmpet for at få lov til at afholde VM i matchrace for juniorer, og virksomhedens CEO og stævneleder Søren Laugesen lagde ikke skjul på, hvad dagen betød.

»Vi har i en årrække kæmpet for at få World Sailing til at give os muligheden for at afholde VM i matchrace for juniorer. I perioden frem til i dag har vi afholdt fire verdensmesterskaber, men at se fremtidens stjerner på vandet i dag – det er højdepunktet på mange års intenst arbejde,« fortalte Søren Laugesen.

Danmark er repræsenteret af to skippere, begge fra Kongelig Dansk Yachtklub. Mathias Rossing sejler sit sidste VM som junior og lægger ikke skjul på ambitionerne.

»Det har været en helt fantastisk dag på vandet, og vi er klar til at kæmpe for en plads på podiet. Jeg har sammensat et stærkt hold bestående af en newzealænder og to svenskere, og vi satser på en topplacering i mit sidste VM som junior,« fortæller Mathias Rossing.

I den anden danske båd lyder kommandoerne på dansk. Skipper Victor Melchior har en helt ny besætning med sig.

»I dag er første gang, alle fem ombord sejler sammen, og det er gået godt. Bådene, vi skal sejle i, er ret livlige og reagerer hurtigt på vores inputs, så de skal faktisk sejles mere som en jolle end en kølbåd. De accelerer hurtigt, og vi skal fokusere på at kontrollere, det vi kan og minimere fejl. Vi er en ny matchracebesætning, og for os er det vigtigste, at vi bliver bedre,« siger Victor Melchior.

Favoritrollen hviler på newzealænderen Ethan Fong, der topper verdensranglisten. Han advarer dog mod at regne titlen for afgjort på forhånd.

»Til et VM som det her kan alle vinde. Alle er opsatte på at give deres bedste, og selvom vi lige nu ligger nummer et på verdensranglisten, er VM-trofæet langt fra sikkert. Forholdene er svære at regne ud som sejler, og det betyder, at alle kan vinde. Så vi skal sejle op til vores bedste for at vinde her,« fortæller han.

Der sejles i lette Blu 26-både, som passer godt til de varme forhold med let vind og fladt vand på Fænøsund. Alle besætninger består af sejlere født i 2003 eller senere, og en samlet besætning må maksimalt veje 350 kilo. Sejladserne afvikles blot få meter fra molen, så publikum kan følge med på allernærmeste hold og høre sejlerne kommunikere undervejs.

Efter de indledende sejladser, hvor alle møder alle, går de bedste besætninger videre til kvartfinalerne. Den nye verdensmester findes på torsdag.

Pulje til byens oplevelser skifter udvalg: Nu er det kulturpolitikerne, der råder over millionerne

Pulje til byens oplevelser skifter udvalg: Nu er det kulturpolitikerne, der råder over millionerne

POLITIK. Bag en stor del af det, der fylder Fredericias bykalender, ligger en kommunal pulje. Den hedder Puljen til Unikke Oplevelser, og det er den, der afgør, om Fæstningsdagene, Havnefesten, Lillebælt DOX og julen på Landsoldatpladsen får offentlig støtte. Hvert år fordeler den op mod to millioner kroner til byens begivenheder.

Nu skifter ansvaret for de penge hænder. Kompetencen til at fordele puljen flytter fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, byrådets økonomiske kerneudvalg, til Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget. Konkret drejer det sig om en million kroner i 2027 og to millioner årligt fra 2028 og frem.

Puljen er ikke nogen abstrakt størrelse, og den fordeler sig ikke ens fra år til år. Nogle arrangementer kommer til, andre falder fra. Et tilskud til et Harley Davidson-arrangement figurerede i 2025 med 200.000 kroner, men er ikke ført videre. Poster til grønne oplevelser og en street art-festival er undervejs blevet omprioriteret, mens nye indslag som Havnefesten er kommet ind med 100.000 kroner. Det er præcis den slags vurderinger, der fremover skal foretages i kulturudvalget.

For 2026 er pengene allerede fordelt, mens 2027 endnu ikke er prioriteret. Det bliver dermed det nye udvalg, der skal afgøre, hvilke begivenheder der får del i den næste million, og hvilke der ikke gør.

Forvaltningen begrunder flytningen med, at puljen hører hjemme dér, hvor den bruges. I praksis har det også været kulturudvalget, der har prioriteret midlerne, og med beslutningen følger formalia den praksis. Forskydningen er reel, hvor en beslutningskompetence over flere millioner kroner forlader det udvalg, hvor borgmesteren sidder for bordenden, og lægger sig hos et fagudvalg med ansvar for byens kultur- og oplevelsesliv.

Hvad det kommer til at betyde for fordelingen, vil først vise sig, når 2027-kronerne skal uddeles.

Indbrudstyve tog cigaretter og sodavand – nu vil politiet høre fra vidner

0
Indbrudstyve tog cigaretter og sodavand – nu vil politiet høre fra vidner

KRIMI. Der har tirsdag været indbrud i en landejendom på Stallerupvej i Fredericia.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra klokken 7.00 om morgenen til klokken 20.30 om aftenen.

Ifølge Sydøstjyllands Politi knuste gerningsmændene en rude på bagsiden af huset, stak hånden ind og åbnede døren indefra. Inde i huset blev flere rum gennemrodet, og skabe og skuffer stod efterfølgende åbne.

Der blev stjålet 12 pakker cigaretter af mærket Winston og 24 dåser Cola Zero.

Der er hverken oplysninger om vidner eller overvågning fra stedet. Derfor vil politiet gerne høre fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt på Stallerupvej tirsdag. »Hvis der skulle være nogen, der har set en bil eller noget andet på Stallerupvej, vil vi gerne høre fra dem,« oplyser Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Fæstningsmarchen samlede historien, fællesskabet og sommerstemningen på Fredericia Vold

Fæstningsmarchen samlede historien, fællesskabet og sommerstemningen på Fredericia Vold

0
Den 4. juli 2026 blev Fredericia Voldanlæg igen rammen om Fæstningsmarchen, arrangeret af Militærhistorisk Forening i Fredericia. Deltagerne blev sendt ud på ruterne (...