Far kæmper for bedre vilkår

Af

-

12:55 - 11. september 2023

I Danmarks velfærdssamfund skulle alle borgere ideelt set have adgang til de ressourcer og den støtte, de har brug for. Men for mange familier med børn med handicaps er virkeligheden en anden.

Sune Nørgaard Jakobsen, er far til en pige som er født med Di George Syndrom, han er også formand for skolebestyrelsen på Frederiksodde, og en af stemmerne i den nationale debat. Han kæmper for at skabe bedre vilkår for Danmarks mest sårbare borgere og deres pårørende. I denne artikel dykker vi ned i Jakobsens synspunkter og erfaringer, fra de lokale udfordringer på Frederiksodde til det brede landskab af dansk politik og ressourcefordeling.

Fra national retorik til lokale udfordringer

Sune Nørgaard Jakobsen er en mand med flere kasketter. Som far til en pige med et handicap og formand for skolebestyrelsen på Frederiksodde Skole står han midt i spændingsfeltet mellem national politik og lokale udfordringer. I den kapacitet kaster han et kritisk blik på det aktuelle politiske landskab.

– Det gør mig oprigtigt ked af det, at der er så mange mennesker i dette land, der enten har et handicap eller er pårørende til en, som har et handicap, skal være vidne til en national retorik og en politisk dagsorden, der glemmer eller ligefrem udskammer dette store segment af borgere, siger Jakobsen med en blanding af skuffelse og indignation.

Hans ord retter et søgelys mod et ofte overset emne: hvordan national retorik kan skabe en kløft mellem den offentlige debat og virkeligheden for de borgere, det rent faktisk handler om. Men Jakobsen går skridtet videre ved at belyse den direkte konsekvens af denne uoverensstemmelse i sit lokale område:

– Vi taler om afskedigelse af ansatte og højere klassekvotienter på Frederiksodde. Det er det sidste, vores børn har brug for. Det skaber ikke bare dårligere læringsbetingelser, men kan også føre til brud på arbejdsmiljølovgivningen.

Her peger han på en kritisk problemstilling, hvor national politik ikke kun er en diskussion i medierne, men noget der omsættes til konkrete udfordringer på skoler som Frederiksodde.

Sune Nørgaard Jakobsen sidder altså i en unik position, der giver ham en dobbelt indsigt i, hvordan nationale beslutninger og retorik kan have direkte, og ofte skadelige, konsekvenser for lokale samfund og individuelle liv. Hans vurderinger giver et nuanceret billede af de reelle udfordringer og konflikter, der opstår, når national politik møder lokale realiteter.

Ressourcefordeling og den offentlige debat

– I et land, der praler af en overfyldt statskasse og økonomisk overskud, er det intet mindre end en hån, at vi skal føle os taknemmelige for en beskeden investering på 5 milliarder kroner på sundhedsområdet, siger Jakobsen.

Han uddyber sin skarpe kritik af, hvordan ressourcerne fordeles i det danske samfund:

– Når vi kan afsætte hele 55 milliarder kroner til at støtte Ukraine i en international krise, hvorfor så denne skammelige forsømmelse af vores egne mest sårbare borgere? Er vi mindre værdige?

Jakobsen blev ikke bare engageret, men nærmest aktiveret i den offentlige debat gennem brugen af sociale medier, en platform, hvor han åbent deler sine budskaber om politiske områder.

– Det var en øjenåbner for mange, da jeg delte et opslag om min datter og de udfordringer, vi med børn med handicaps står over for. Det gik viralt og affødte en sand storm mod Finansminister Nicolai Wammen, selvom det slet ikke var min intention. Det hele blev sat i gang af Monica Lylloff på siden #Enmillionstemmer under hashtagget #Undskyldvierher. En million stemmer er et forum stiftet af bl.a. Monica Lylloff, hvor forældre som jeg selv kan dele vores historier og erfaring og bringe dem ind i den nationale diskurs, forklarer Jakobsen mere detaljeret.

Her belyser han, hvordan sociale medier har givet en stemme til de ofte oversete og marginaliserede grupper i samfundet, og hvordan dette i sig selv har potentialet til at skubbe på for politiske ændringer.

Indflydelse, prioritering og kernevelfærd i kommunalpolitik

Sune Nørgaard Jakobsen har ikke blot en mening, men en velunderbygget holdning til, hvordan borgere – især dem med særlige behov eller udfordringer – kan og bør spille en aktiv rolle i at forme politiske beslutninger.

– Jeg kan sige med sikkerhed, at det at deltage aktivt i høringsprocesserne ved at indsende høringssvar ikke er spildt arbejde. Jeg har personligt oplevet, at et velargumenteret høringssvar faktisk kan få politikerne til at ændre kurs. Det er demokrati i praksis, og det viser, at vores stemmer har vægt, understreger han.

Med en indgående forståelse for de komplekse mekanismer i politiske beslutningsprocesser – en forståelse, der går ud over den, den gennemsnitlige borger besidder – erkender Sune den uundgåelige realitet af budgetmæssige restriktioner på kommunalt niveau.

– Det er klart, at der skal træffes hårde økonomiske beslutninger. At spare er ikke en mulighed; det er en nødvendighed. Nu står vi i en virkelighed, hvor kommunerne og regionerne skal spare, hvis jeg sad i byrådet, så ville jeg gå til budgetforhandling med det for øje, at se det kommunale budget som en slags spejling af en families private økonomi, det er indlysende, at når tiderne er gode, kan man tillade sig luksus som rejser og kulturelle oplevelser. Men når krisen rammer, skærer man ned på netop disse ‘luksusvarer’, forklarer han i detaljer. Men overordnet set står han uforstående overfor, hvorfor det specialiserede område gang på gang skal være genstand for besparelser. Regeringen og KL håner samfundets mest udsatte når de med deres gøgeunge retorik og besparelser forgylder sig selv i samme håndslag, det er så uanstændigt som det kan blive.

For Sune er der ingen tvivl: kernevelfærd, som børn og unge, social støtte, en værdig alderdom og uddannelse, må prioriteres over alle andre udgiftsposter, særligt i en tid præget af økonomisk usikkerhed.

– Kernevelfærd er ikke blot vigtig; det er essentielt. Det er samfundets fundament. Hvis du skulle miste dit job, ville du ikke tøve med at afmelde dit Netflix-abonnement for at kunne betale for basale behov. På samme måde skal vi, i krisetider, fokusere på de grundlæggende tjenester, der sikrer, at vores mest sårbare borgere får den støtte, de har krav på, fastslår han.

Sune Nørgaard Jakobsens perspektiv kaster et nuanceret lys over den udfordrende balanceakt, der ligger i at foretage nødvendige besparelser, samtidig med at man opretholder et acceptabelt niveau af kernevelfærd. Han har en klar holdning til, hvordan man som forælder og borger kan påvirke det politiske system.

Vejen frem: Høringssvar og politisk indflydelse

Selvom situationen kan synes dyster, mener Jakobsen, at der er håb.

– Lokalt er det vigtigt at skrive høringssvar. Jeg har oplevet, at det kan ændre forslag og endda politiske beslutninger, opmuntrer han.

Gennem sin indsats, både på socialt og politisk niveau, forsøger Sune Nørgaard Jakobsen og gøre opmærksom på hvor komplekst og presset et område det er, der er tale om. Han vil gerne være et eksempel på, hvorfor den offentlige debat kan og bør inkludere de stemmer, der ofte bliver overset eller marginaliseret.

– Jeg har en dyb tro på, at forældre og pårørendes stemmer kan og bør gøre en forskel i debatten, afslutter han.

Håndbold var på skoleskemaet

Af

Christian Runge Fris

-

10:33 - 11. september 2023

0

Elever fra Fjordbakkeskolens afdeling i Skærbæk har haft håndbold på skoleskemaet. Den lokale idrætsklub, Taulov-Skærbæk Idrætsforening, håber, at det vil have en positiv effekt på deres medlemstal.

Elbohallen var fuld af liv. 1. og 2. klasserne fra Fjordbakkeskolen skulle lære håndboldspillet bedre at kende og frem for alt blive inspireret til at melde sig ind i en forening for at dyrke en sportsgren.

Søren synes det var sjovt med håndbold en hel dag. Foto: AVISEN

Omkring 140 elever deltog med en håndbold i hånden i håndboldkaravanen. To af eleverne, Søren og Frida, havde aldrig spillet håndbold før. Det gjaldt også for en del af de andre elever.

– Det er sjovt at prøve, siger Søren.

Frida håber, at hun kan få nye færdigheder med fra håndboldkaravanen.

– Jeg vil gerne lære at gribe bolde. Indtil videre har jeg forsøgt at lære at kaste med den, siger hun.

Frida var stålfast på at blive bedre med bolden. Foto: AVISEN

Lone Ravnholdt Kanstrup er børneansvarlig i TSIF Håndbold. Hun deltog i håndboldkaravanen som frivillig og ser det som et udstillingsvindue for klubben.

– Vi forsøger at udbrede kendskabet til håndbold i samarbejde med Fjordbakkeskolen og Dansk Håndbold, siger hun og fortsætter:

– Børnene skal finde glæde ved at bevæge sig, og så er det egentlig lidt ligegyldigt, hvad de laver, bare de bevæger sig, fortæller Lone.

Det er ikke første gang, at der afholdes håndboldkaravane. Lone Ravnholdt Kanstrup håber at kunne drage nytte af det igen.

– Sidste år fik vi dobbelt op på medlemmer efter håndboldkaravanen. Det gør det simpelthen bare endnu sjovere at gå til håndbold. Der kommer flere til træning, og vi kan stille med flere hold på de forskellige årgange, siger hun.

Lone Ravnholdt Kanstrup, børneansvarlig i TSIF Håndbold. Foto: AVISEN

På ungdomssiden har TSIF netop startet et “Trille Trolle”-hold for de mindste. Fra denne årgang og op til U17 har de hold på ungdomssiden, og klubben har også seniorhold. Selv i en håndboldglad by som Fredericia, der har en stor klub i FHK, er der ikke noget problem.

– Vi har et godt samarbejde med FHK, som er eliten. Vi hjælper de gode spillere videre til dem, og har de nogen, der ikke spiller så meget, sender de dem ud til os, Trelde og Erritsø. På den måde hjælper vi alle hinanden, afslutter Lone.

To mænd tilbageholdt indbrudstyv

Af

Patrick Viborg Andersen

-

09:17 - 11. september 2023

0

Klokken 08:55 lørdag morgen rapporterede to mænd om et indbrud på Nordre Ringvej i Kolding.

Et kældervindue var blevet knust, men takket være indsatsen fra to mænd, der tilbageholdt gerningsmanden, kunne politiet anholde og sigte en 64-årig mand fra Kolding for indbruddet.

Mand truede politiet og spyttede betjent i ansigtet

Af

Patrick Viborg Andersen

-

09:14 - 11. september 2023

0

Betjent med hndjernFoto Lars Aarjpg — (Foto: Aarø)

Lørdag klokken 03:01 blev en 22-årig mand anholdt i Fredericia. Det skete efter at dørmændene ved D.N.A. i Prinsessegade havde kontaktet politiet.

Manden udviste aggressiv adfærd og kaldte betjentene for “pansersvin”. Situationen eskalerede hurtigt; manden truede med at slå betjentene ihjel og spyttede en af dem i ansigtet.

Som følge heraf blev han placeret i detentionen, hvorfra han blev kørt hjem til sin bopæl søndag formiddag.

Højbjerg sikrede Danmark vital sejr

Af

Patrick Viborg Andersen

-

20:25 - 10. september 2023

0

Danmark - Finland — Foto: DBU Foto / Anders Kjærbye

Danmark har sikret sig et godt udgangspunkt for de sidste fire EM-kvalifikationskampe. Med en sejr på 1-0 på udebane mod Finland er danskerne kommet et stort skridt nærmere næste års EM-slutrunde i Tyskland.

Danmark tabte uventet på udebane til Kasakhstan med 3-2 og befandt sig derfor i en presset situation. Men det blev der lavet om på i kampen mod Finland, som blev betragtet som en af de sværeste tilbageværende kampe.

Det holdt dog hårdt. Danskerne kunne ikke nedbryde den finske defensiv og manglede generelt x-faktor i den sidste tredjedel af banen. De største danske chancer kom derfor efter langskud. I første halvleg stod Jesper Lindstrøm for den største chance, da han med et skud, der brækkede i luften, var tæt på at sende Danmark i front. Men Lukas Hradecky fik reddet forsøget.

I anden halvleg forsøgte Christian Eriksen sig med et frispark. Et følsomt spark med god fart kom forbi muren, men igen var Hradecky på plads. Den finske keeper var også klar, da Christian Nørgaard sendte en kanonkugle afsted mod Finlands mål med knap et kvarter tilbage.

Som kampen skred frem, lignede det, at kampen ville ende 0-0, men Pierre-Emile Højbjerg ville det anderledes. Med fem minutter tilbage spillede Joakim Mæhle Højbjerg fri på kanten af feltet, og med et følsomt spark udplacerede han Hradecky og scorede kampens enlige mål.

Sejren betyder, at Danmark overhaler Finland i EM-kvalifikationspuljen og nu indtager førstepladsen.

Ny bydel blomstrer i Fredericia

Af

Christian Runge Fris

-

20:00 - 10. september 2023

0

Kanalbyen markerer sig som et af Lillebæltområdets mest visionære byggeprojekter. I den nye bydel er hele 85 procent af Carolinelundens lejlighederne optaget. Det er under et årti siden, at første spadestik blevet i Fredericias nye bydel.

Kanalbyen i Fredericia er en pulserende bydel, hvor alt forandres dagligt. Der udvikles, bygges og leves. Denne ambitiøse udvikling repræsenterer ikke blot en fysisk forandring af bylandskabet. Den reflekterer Fredericias engagement i at kombinere moderne bekvemmelighed med et varmt og indbydende lokalsamfund, der bindes sammen med den gamle bydel via Gothersgade Syd.

Mange nye lejligheder er allerede skudt op, og kranerne på byggepladserne er et konstant symbol på fremgang og fornyelse. Moderne arkitektur smelter sammen med områdets naturlige skønhed, og nye bygninger spejler sig i kanalens klare vand.

Lejlighederne er populære. Projektdirektør i Kanalbyen, Peter Kirketofte er også meget stolt over udviklingen og fremgangen.

– Vi er godt i gang med indflytningerne i Carolinelunden, som er det seneste byggeri, hvor der er lige omkring 20 lejligheder tilbage, der ikke er beboet endnu ud af de 140 lejligheder, så vi er i hvert fald glade, og det virker som om, at AP Pension er rigtig tilfredse med det fremskridt. Vi tror på, at det kommer til at lykkes, siger Peter Kirketofte.

Nye planer i horisonten

Kanalbyen har større planer. Projektet har ikke kun til hensigt at bygge nye lejligheder men også at forme hele området.

– Vi vil gerne bygge op på den anden side af Carolinelunden op imod Kongensgade, hvor vi godt kunne tænke os at få færdiggjort nogle af de områder, hvor vi er i gang. Vi vil gerne arbejde med det område på den anden side af Carolinelunden, vi vil gerne arbejde nord for Oldenborggade, og så vil vi rigtig gerne se, om det kan lykkedes at arbejde på noget omkring Port House og Langebro, siger Kirketofte, med en vision om ikke bare at udvide men at fuldføre delområder.

Investorer og inflation

En udfordring for projektet har været investorer, der har været påvirket af økonomiske udsving.

– Især inflationen har i det sidste år gjort at de store investorer, de kigger lidt mere på, hvad det er for en usikkerhedsprofil, man kigger ind i, hvad er deres forventninger. Når man har en inflation, der lige pludselig er tocifret, så gør det bare at kravet til et afkast, er væsentligt højere, forklarer Kirketofte.

Men tingene ser ud til at stabilisere sig.

– Vi er glade for, at den er faldet til ro, og vi begynder at nærme os, hvad der tidligere har været normal tilstand. Renten er selvfølgelig steget en lille smule men for de helt store, der betyder det mindre meget. De bygger oftest i første omgang til udlejning, og så skal markedet også nok være der, siger Peter Kirketofte.

Kirketofte fremhæver et særligt eksempel i Carolinelunden.

– Det kan vi jo se med Carolinelunden, at de har lavet en fornuftig husleje, der får enderne til at nå sammen. Når der er så få ledige boliger tilbage der, så må det være et udtryk for, at markedet har mødt efterspørgslen, siger projektdirektøren.

Aktiviteter i Kanalbyen

Kanalbyen i Fredericia har ikke kun været udfordret af markedets svingninger. Den tørre forsommer har også sat sine spor i bydelen.

– Vi er lidt hårdt ramt af, at forsommeren den var så tør, så nogle af de ting, som vi havde planlagt, og håbet på skulle stå lidt mere grønt på det her tidspunkt, det har været lidt hæmmet i forhold til deres tidlige vækstsæson, så derfor ser området måske også lidt mere ørkenagtige ud, end det har gjort tidligere, forklarer Peter Kirketofte.

Dog er Kirketofte og teamet ikke blevet stående ved dette tilbageslag. Han fortsætter med at dele planerne for områdets anvendelse, selv mens udviklingen fortsætter:

– Men vi arbejder jo også på, hvad det er vi skal gøre for at aktivere området indtil, at der bliver bygget, for området skal ikke bare ligge ubenyttet, men vi vil gerne have at mennesker kommer ned og bruger det. Vi har haft cirkus i forsommeren, vi har veteranbillerne, vi har stadig nogle krydstogtskibe, der kommer hernede og så har vi massere af aktiviteter ovre omkring byhaverne, siger Kirketofte.

Udvikling og planlægning tager tid

Planlægning og udvikling af nye byggeprojekter tager tid, og i Kanalbyen i Fredericia er der en nøje udformet tidsramme på plads.

– Fra vi sælger noget, til at de går i gang med at bygge, der går der et stykke tid fordi vi skal have en byggetilladelse, og man skal lige have tegnet bygningerne færdig, forklarer Peter Kirketofte.

Men han udtrykker også optimisme omkring fremtiden for bydelen og forklarer videre.

– Jeg håber udover forsøgsbyggerierne som vi ved er på vej, så håber jeg at vi kan gå i gang med et større byggefelt i løbet af 2024, og det er en forhåbning, siger Kirketofte.

Denne forventning indikerer en klar vision for bydelens vækst og et ønske om fortsat ekspansion. Det fremhæver også de mange lag i byggeprocessen og den tid, det tager at omsætte en salgsaftale til faktisk byggeri. Kirketofte’s ord giver et ægte indblik i, hvordan omhyggelig planlægning og optimisme er med til at forme Fredericias pulserende nye bydel, Kanalbyen.

Tilfredse beboere

Beboerne i Kanalbyen er glade for deres nye hjem, og projektet har modtaget positive tilbagemeldinger.

– Beboerne er rigtig glade for at bo her. Jeg synes det, der bliver taget rigtig positivt imod nu, det er at vi begynder karréstruktur op langs kanalen, sådan så man er lukket på begge sider. Dem, der bor på begge sider af kanalen, er glade for at det er som det er blevet. Men jeg synes at det er et godt byggeri, der er blevet gennemført, og det passer godt ind i den struktur, som vi har i forvejen hernede, afslutter Kirketofte.

Kanalbyen repræsenterer en blomstrende fremtid for området. Med en vellykket start og ambitiøse planer for fremtiden, står Kanalbyen som et symbol på fornyelse og forpligtelse til at skabe et levende og attraktivt bydel.

Du kan læse hele Fredericia MAGASINET her på siden.

To mænd anholdt for indbrud i margarinefabrik

Af

Thea Dyhrberg

-

10:15 - 10. september 2023

0

Klokken 15.42 torsdag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om indbrud i den tidligere margarinefabrik på Solkilde Allé i Vejle.

Da politiet ankom til stedet, fandt de to mænd i færd med at tilegne sig forskellige genstande fra fabrikken.

De to involverede personer blev omgående anholdt. Det drejer sig om en 53-årig mand fra Hedensted og en 48-årig mand fra Skanderborg. Efter anholdelsen blev de to mænd afhørt af politiet. – Efter afhøring og sagsbehandling fandt vi ikke nogen anledning til, at de skulle fremstilles, oplyser vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi. Begge mænd blev derfor løsladt.

Har du set det nye facadelogo på musicalteatret?

Af

Patrick Viborg Andersen

-

08:00 - 10. september 2023

0

Fredericia Musicalteater har skiftet deres gamle logo ud. Nu pryder et nyt logo, som blandt andet er inspireret fra Broadway, facaden på teatret i Prinsessegade.

Har du kigget en ekstra gang, når du er gået forbi Fredericia Musicalteater i den seneste tid, er det med god grund. Et nyt logo er kommet op, og det sker som en udledning af, at en ny identitet er udarbejdet.

– Vi er i gang med at bygge teatret op, og jeg har arbejdet på en ny identitet, website og billetsystem for at give kunderne en bedre oplevelse, siger teaterdirektør Thomas Bay.

For noget tid siden indgik Fredericia Musicalteater en aftale med AHA Creations, men det er ikke på baggrund af det, at den nye identitet er tænkt.

– Det er en del af det nye, men skiftet af logo osv. er uafhængigt, selvom vi selvfølgelig snakker sammen. Den nye identitet er designet til at rumme det hele. Det inkluderer musik, drama, latter og stærke følelser, og det er det, identiteten skal kunne favne. Vores logo skal placeres på det materiale, vi omformer, siger Thomas Bay.

Thomas Bay har selv været dybt involveret i processen, og så har et eksternt firma, Black stået for at eksekvere blandt andet Thomas Bays ideer.

– Designet består af kasser. Hvis man har besøgt de store teatre på Broadway, er der ofte et skilt foran teatrene med et “grid”, hvor der placeres bogstaver. I Fredericia har vi den unikke struktur inden for voldene med lige gader, og det bliver jeg mindet om, når jeg ser disse kasser. Skrifttypen er “Family”, som har en underliggende betydning, fortæller Thomas Bay.

Hele identitetsskabelsen bygger videre på den “arv” som Fredericia Musicalteater har at se tilbage på i den historiske bygning, som har rummet adskillige store forestillinger gennem tiden.

– Vi bygger videre på fundamentet af det gamle teater, som igen bygger på en 100-årig tradition for musik. Det er en arv, vi bygger videre på, både med skolen og teatret, i lyset af den historik, der findes, slutter Thomas Bay.

Ny provst fik troen på Højskole-ophold

Af

Patrick Viborg Andersen

-

07:59 - 10. september 2023

0

Ulrik Overgaard startede den 1. marts som ny provst i Fredericia og som præst i Christianskirken. Hans kristne tro blev han særlig opmærksom på under et Højskole-ophold.

Ulrik Overgaard er gift på 22. år med Britt Overgaard, der er chefsygeplejerske på Vejle Sygehus. Sammen har parret tre børn: Tobias og Rebekka på henholdsvis 22 og 19 år, der begge er flyttet hjemmefra, samt Jonathan på 13 år, som er flyttet med til Fredericia.

Den nye provst er gået i fodsporene på Børge Munk Povlsen, som inden han gik på pension i slutningen af februar, og inden pensionen var Danmarks daværende længstsiddende provst. Nu har Ulrik Overgaard været provst gennem flere måneder, og er landet i det efter, at han forinden havde været sognepræst i Skibet Sogn i Vejle Provsti. Derfor har han nu fået en ny rolle.

– Der er meget formelt omkring det at være provst og er en fælles opgave. Jeg er deltidspræst og deltidsprovst. Det er en tradition, men udfordrende, da provstens opgaver bliver stadig større. Den fælles opgave er at være et alternativ til meningsløshed, og jeg har stor respekt for folk, der tror på andre måder. Det rører mig at se folk tage afsked med hinanden; det sker på 2200 steder i Danmark. Jeg er stolt af, at der findes kirker, og at man kan gå ind i et sådant rum uden at skulle betale flere hundrede kroner i timen. Det er grundlæggende kristne værdier. Man kan tale om dybere ting uden at ændre identitet. At jeg bidrager til dette gør mig stolt hver eneste dag. På den måde er det ligegyldigt, om jeg er provst eller præst. Præsten tager samtalen, og provsten er kirkens mellemleder, der har styr på økonomien og samarbejdet. Det er rigtig godt, at vi også får styr på arbejdsmiljøreglerne og forvalter dem ordentligt, siger Ulrik Overgaard.

Det at være provst har ændret sig med tiden. I dag er der mere en slags mellemlederrolle end det var førhen. Ulrik skal derfor have det overordnede overblik og have styr på eksempelvis økonomien.

– Før i tiden havde provsten færre administrative opgaver og ledede præsterne samt fandt en vikar, hvis en præst var syg. Det var en rangstige op i det kirkelige hierarki, men sådan er det ikke længere. Præsterne har deres egne sogne. Jeg har et provsti, hvor jeg skal fordele pengene så godt som muligt, sammen med ressourcerne, siger Ulrik.

Overgaards vej til præstegerningen er kom med årene, og særligt et ophold på en Højskole endte med at spille en rolle for ham.

– Jeg har været på højskole flere gange og studeret i mange år på universitetet. Jeg søger afklaring gennem samtale. På højskolen på Samsø oplevede jeg, at en litteraturlærer kaldte mig en “Grundtvigianer”. Jeg vidste ikke, hvad det var. Troen på Gud har altid været tæt på min familie. Mine forældre tog det med sig på en anden måde end deres forældre gjorde. Vi gik i kirken og fejrede højtiderne. Litteraturlæreren gav mig en Grundtvig-bog, og siden har jeg været glad for kirken. Det var min vej ind i det, og mit liv faldt på plads, fortæller Ulrik og fortsætter:

– At blive kaldet religiøs handler om at turde mærke indeni. Kærligheden til min kone er essentiel; jeg bliver en bedre person af at være sammen med hende. Jeg gik den vej for at se, om det opfyldte mine behov, og det gjorde det. Jeg deltager ikke meget i de kristne organisationer; jeg behøver ikke en organisation bag mig for at kalde mig kristen.

Fredericia Provsti består af Bredstrup Kirke, Christianskirken, Egeskov Kirke, Erritsø Kirke, Hannerup Kirke, Herslev Kirke, Lyng Kirke, Pjedsted Kirke, Sct. Michaelis Kirke, Taulov Kirke og Trinitatis Kirke. Det er alt fra bykirken til landsbykirken.

– I de forskellige sogne er der en blanding af landsogne og forstadssogne, som for eksempel Hannerup. I Hannerup er der en stor og bred befolkningsgruppe. Michaelis er den kirkelige højrefløj, Trinitatis fokuserer på musik, og Christianskirken fokuserer på kunst. Herslev er en lille by, men med et stærkt fællesskab. Procentvis tror jeg, det er en af de største kirkegænger-grupper, fordi de har en stærk identitet og ønsker deres egen præst og kirke, fortæller Ulrik Overgaard.

At være ansat som præst eller for den sags skyld, som provst i dag, er ved at ændre sig. Man kan hjælpe mange med samtaler om emner, som nogen normal vis kunne tage til psykolog med, men også ikke så velhavende familier kan få en hjælpende hånd.

– Vi taler om at være mere til stede for de unge og familier uden midler. De kan hjælpes på ferie, så vi er til stede på en nutidig måde. Vi skal forsøge at have en finger på pulsen, så vi ikke bliver isoleret, men forbliver en folkekirke. Arbejdsgangen er, at vi skal forny vores visioner. Den grønne omstilling er også vigtig for os, da vi bruger energi på at varme de store rum op. For eksempel i Taulov forsøger vi at få en varmepumpe installeret. Det med de unge fylder meget, fordi der er en terapeutisk kultur, og mange ting skal ordnes. Jeg mener, der er mere åbenhed over for kirken nu end for 20-30 år siden. Vi byder ind med det, vi kan tilbyde. Sjælesorg ses som et alternativ til for eksempel en psykolog. Hvis det er nødvendigt, henviser jeg personen til en læge. Sorg er ikke en sygdom, så det skal man ikke have piller for, men kan snakke om i et rum som dette. Det er de gamle kirkedyder, der viser, hvad kirken kan tilbyde. De fire ben, vi står på, er stadig solide, slutter Ulrik Overgaard.

Ulrik Overgaard er opvokset i Stubbæk udenfor Aabenraa. Han kommer fra et embede som sognepræst i Skibet Sogn i Vejle Provsti, hvor han har været ansat siden 2010. Nu er et nyt liv begyndt for ham i Fredericia, hvor han blandt andet holdt en tale ved Krigergraven til 6. Juli.

5. klasse hoppede i vandet

Af

Christian Runge Fris

-

07:56 - 10. september 2023

0

Elever fra 5. klasse på Kirstinebjergskolen afdeling Bøgeskovvej er eleverne hoppet i vandet ved Bøgeskov Strand iført våddragt og snorkel.

Det sker som en del af det projekt, der hedder Blå Skole, hvor Kirstinebjergskolen afdeling Bøgeskovvej i samarbejde med Naturpark Lillebælt arbejder med at udvide elevernes forståelse for og viden om den natur, de bor i. Eleverne lærer, hvordan de kan værne om naturen, men vigtigst af alt, at eleverne oplever lyst og glæde ved at være i naturen og de lærer at gøre brug af den på en bæredygtig måde.

g det med at være i naturen bliver taget helt bogstaveligt i 5. klasse, der i løbet af august har haft et forløb, der handler om at være i vand.

Forløbet er begyndt med legende aktiviteter i vandet med udgangspunkt i sikkerhed, selvhjælp og redning. Og nu er eleverne kommet dertil i forløbet, hvor de sammen med deres svømmelærere og instruktører hopper i vandet iført snorkel og våddragt, så de kan opleve den verden af plante- og dyreliv, der findes under overfladen.

Det er ikke kun 5. klasse på skolen i Bøgeskov, der arbejder med projekter, der relaterer sig til Blå Skole. Henover skoleåret vil de forskellige klassetrin på skolen i samarbejde med Naturpark Lillebælt arbejde med forskellige temaer, der alle omhandler naturen.

– Vi har lavet en plan for 0.-6. klasse. De skal på forskellige tidspunkter af året have med Naturpark Lillebælt at gøre og deltage i “Blå Skole”. Som jeg tolker det, skal vi værne om naturen, blive klogere på den og gøre, hvad vi kan, for at beskytte den. Vi skal også have fornøjelse ved det, og fordi vi ligger 300 meter fra Vejle Fjord, er det oplagt, at børnene bruger den lokale strand, siger afdelingsskoleleder Jan Dupont Mathiasen.

Det er afdelingsskolelederen opfattelse, at børn og unge nu til dags ikke er så meget til at tage på stranden, som der var førhen.

– Jeg tror, ligesom vi kan være fremmedgjorte over for vores egne kroppe, at det at gå i vandet – hvor der kan være tang og lignende – kan virke ulækkert. Det er måske en del af problemet. Sydpå foretrækker man ofte at svømme i swimmingpools, fortæller Jan Dupont Mathiasen.

Naturvejleder i Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, var med ude på Bøgeskov Strand, og han fortæller, at skolens placering giver gode muligheder.

– Da de bor tæt på vandet, er formålet at fortælle dem, hvad der findes i vandet. Der er masser af liv under vandet, og når man er lokal og bor tæt på, skal man give eleverne redskaber, så de selv kan gå i vandet. Vi giver dem rammerne for at synes, det er fedt, siger Bjarne Christensen.

Når Bjarne Christensen er ude med ude, oplever han at man kan se eksempelvis marsvin og sæler i vandet.

– Så får vi en snak om det. Det har bare en effekt. Der er ikke plads til pjank – vi er klar til at komme i gang. Man kan fornemme og opleve, så man husker bedre, fortæller Bjarne Christensen.

Hans håb er, at projektet med havsvømning fortsætter, da han ser det som en succes.

– Vi har søgt penge, og skolen har fået midler til våddragter. Næste år kan vi forhåbentligt fortsætte. Når dette er færdigt, skal vi have flere penge til at fortsætte. Fællesrådet i Bøgeskov har givet penge i år, så vi skal finde midler til instruktører igen til næste år, slutter Bjarne Christensen.