KRIMI. Fyns Politi havde tirsdag travlt i særligt Odense, hvor flere indbrud blev anmeldt på samme dag, mens en uenighed i trafikken endte med håndgemæng.
På Korsebjergvej i Blommenslyst kom det til en uoverensstemmelse i forbindelse med en sammenfletning. Episoden eskalerede, og en 50-årig mand fra Assens Kommune er nu sigtet for vold, efter at han gav den anden part en lussing.
Samtidig blev en stribe indbrud anmeldt i og omkring Odense. På Læderhatten i Odense Sø skaffede gerningspersonen sig adgang gennem en knust rude, og herfra blev der stjålet smykker, kontanter og en rygsæk. På Ahlefeldtsvej i Odense M kom indbrudstyven ind ved at afliste en rude. Her var der ikke fuldt overblik over det stjålne, men beboerne kunne konstatere, at der manglede noget sølvtøj. Et tredje indbrud ramte Pæonvænget i Odense C, hvor en dør var brudt op, og smykker forsvundet.
Også mindre tyverier prægede døgnet i Odense. På Tysklandkaj blev en mobiltelefon stjålet op af en lomme, mens en nummerplade fra en personbil blev tabt på Islandsgade.
Sent om aftenen blev en 29-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen på Mageløs. Manden var ifølge politiet opfarende og havde smadret et glas på stedet. Han blev desuden sigtet for at modsætte sig anholdelsen.
I Gelsted i Middelfart Kommune blev der anmeldt hærværk på Hylkedamvej, hvor bagruden på en personbil var blevet knust.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport.
SPORT. Hedvig Valbjørn Gydesen fra OK Melfar i Middelfart har gjort det igen. Torsdag vandt den 25-årige orienteringsløber endnu en afdeling af World Cuppen, kun fem uger efter at hun for første gang nogensinde stod øverst på skamlen. To sejre på godt en måned, og pludselig er det ikke længere en enlig svale.
»Jeg vandt en for fem uger siden, og så vandt jeg en i torsdags. Begge to var World Cup, så det er faktisk min anden sejr,« fortæller Hedvig Valbjørn Gydesen.
For hende betyder sejr nummer to noget særligt. Den første triumf i Schweiz var en kæmpe oplevelse, men den anden er beviset på, at det ikke var et tilfælde. »Jeg var helt oppe at køre og kæmpestolt over den i Schweiz, og det er jeg stadig. Men det her med, at jeg så kan gøre det igen, er for mig et symbol på, at jeg faktisk er god. Det var ikke bare den ene gang, det var fortjent,« forklarer hun.
Sidst i feltet til sidste spurt
Sejren kom i den svenske by Lidköping, syd for Vänern, og den blev langtfra givet på forhånd. Disciplinen hedder knockout-sprint, hvor løberne skal kvalificere sig gennem kvartfinale og semifinale for at nå finalen, og hvor seks løbere kæmper i hvert heat. I finalen lå Hedvig Valbjørn Gydesen bagerst i lang tid. »Jeg var også meget træt i finalen, så det lignede faktisk ikke, at jeg ville vinde. Jeg lå bagerst i lang tid,« fortæller hun. »Men så begyndte de andre at blive trætte, og jeg kunne sætte en spurt ind på de sidste 100 meter, hvor jeg overhalede dem og vandt.« Det kom bag på hende selv. »Jeg var stolt af bare at være i top seks og komme i finalen. Men at vinde igen, det var helt vildt,« siger hun.
Hun lægger ikke skjul på, at der er et element af held i netop denne disciplin, alt efter hvilket heat man havner i. Men sejren handlede om mere end det. »Man siger, at der er lidt held i den her distance, men det var ikke kun held, jeg havde.«
Hedvig Valbjørn Gydesen fra OK Melfar i Middelfart vandt World Cup for anden gang på en måned. Foto: Kristina Lindgren
Mange tænker på orienteringsløb som noget, der foregår i skoven med kort og kompas, men knockout-sprint er en anden sag. Løbet i Lidköping foregik inde i byen, og det er en kort, intens disciplin på syv-otte minutter ad gangen, fire gange på en dag. »Det er meget intenst. Vi var ude på stedet klokken 8.30 og var først færdige klokken 21, så man er på hele dagen,« fortæller hun.
Hedvig Valbjørn Gydesen er vokset op i Middelfart og har dyrket sporten, siden hun var ni år, altså i 16 år. I dag bor hun i Aarhus, men løber stadig nationalt for OK Melfar Orienteringsklub i Middelfart.
VM venter i Italien
De to sejre er en stærk optakt til sommerens helt store mål. Om fem uger venter VM i orienteringsløb i Genova i Italien, og Hedvig Valbjørn Gydesen forventer at blive udtaget til det danske hold, når truppen offentliggøres i denne uge.
Med to World Cup-sejre i bagagen bliver hun nævnt som en af favoritterne, også internationalt. Men selv tager hun det med ophøjet ro. »Jeg går ikke selv og tænker, at nu vil jeg være verdensmester. Jeg vil stadig arbejde benhårdt, for de andre er jo også super dygtige,« siger hun. »Det er helt klart drømmen, og hvis det sker, er det endnu mere vildt. Men bare at være med i spillet og blive lagt mærke til er jo også kæmpestort.«
Senior- og Sundhedsudvalget har besluttet at sende et nyt udkast til kvalitetsstandard for støvsugning i høring. Målet er at ændre den nuværende formulering omkring robotstøvsugere og samtidig beskrive hjemmeplejens serviceniveau på en mere forståelig måde.
På udvalgets seneste møde blev et nyt serviceniveau for støvsugning præsenteret, og med enkelte rettelser besluttede udvalget at sende udkastet videre i høring. Arbejdet er en del af den nye ældrelov og kommunens samlede serviceniveauer.
Baggrunden er et ønske om at gøre op med en ret firkantet formulering, så støvsugning altid sker ud fra den enkelte borgers behov.
»Vi ønsker et serviceniveau, der tager udgangspunkt i mennesket frem for faste skabeloner. For nogle borgere kan en robotstøvsuger give større frihed og fleksibilitet i hverdagen, mens andre fortsat vil have behov for manuel hjælp. Det vigtigste er, at hjælpen tilpasses den enkelte«, siger formand for Senior- og Sundhedsudvalget Malene Søgaard-Andersen.
Det nye serviceniveau bygger på en konkret og individuel vurdering af, om borgeren kan betjene og vil have gavn af en robotstøvsuger. Til forskel fra i dag er rammerne for vurderingen nu tydeligt beskrevet og besluttet. Vurderes det, at en borger ikke kan bruge en robotstøvsuger, vil der fortsat blive bevilget hjælp til manuel støvsugning.
»Det handler om at finde en god balance mellem selvbestemmelse og kvalitet og samtidig have fokus på, at de mennesker, som ikke kan undvære fysiske besøg, også kan få det i fremtiden. Vi kan se, at mange borgere er glade for robotstøvsugere, fordi de giver mulighed for at få støvsuget, når det passer ind i hverdagen og de ikke skal sidde og vente på, at det kommunale personale kommer på besøg«, siger næstformand Louis Lindholm.
Robotstøvsugeren betragtes fortsat som sædvanligt indbo på linje med eksempelvis en vaskemaskine. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at borgeren selv køber og vælger den robotstøvsuger, der passer til behovet.
Forslaget sendes nu i høring hos handicaprådet, seniorrådet og udsatterådet sammen med det øvrige materiale om serviceniveauer for praktisk hjælp og personlig pleje.
Når Madsby Enge fra fredag til søndag fyldes med fodboldglade piger og deres familier, sker det med endnu mere lokal opbakning i ryggen. Sparekassen Danmark Fondene har bidraget med 50.000 kroner til Madsby Pige Cup, og det vækker glæde hos arrangørerne bag det store stævne.
Madsby Pige Cup samler i år flere end 4.200 deltagere, og i alt ventes mere end 12.000 mennesker at lægge vejen forbi Fredericia og omegn i løbet af weekenden. Det er ildsjæle med lokalt engagement, handlekraft og nærvær, der står bag det omfattende arbejde med at få stævnet op at stå.
Glæden var stor hos Fredericia FF’s formand, Jesper Kongsted, da afdelingsdirektør Christian Jungmark ringede med den gode nyhed om bidraget fra Sparekassen Danmark Fondene.
Det tegner til at blive en weekend i fodboldens og fællesskabets tegn, og arrangørerne opfordrer alle til at kigge forbi Madsby Enge og mærke den gode stemning på egen krop.
FORSVARET. Det var en dag for at fejre at være kommet i mål, da et hold værnepligtige og cyberværnepligtige fredag blev hjemsendt fra Ryes Kaserne. I den forbindelse holdt borgmester Peder Tind afslutningstalen og overrakte samtidig hædersprisen Årets Soldat til to af de unge.
Talen var først og fremmest tænkt som en tak til de hjemsendte. »Det var en tale, der handlede om at sige tak til dem, som har været værnepligtige de sidste fire måneder, og til cyberværnepligtige, som har aftjent i seks måneder. Det var deres afslutningsdag, hvor de kunne fejre, at de er kommet i mål,« fortæller Peder Tind.
Ud over talen fik han æren af at overrække prisen Årets Soldat til henholdsvis en værnepligtig og en cyberværnepligtig. Det er en udmærkelse, der gives til de få, kammeraterne udpeger som nogen, der har gjort noget særligt i deres tid. »Det er en særlig pris, hvor kammeraterne bliver udpeget til at have gjort noget særligt i deres tid som værnepligtige. Det fik jeg lov til at overrække,« siger Peder Tind.
En stolt garnisonsby
For Peder Tind rummer dagen også noget større end den enkelte hjemsendelse, nemlig den rolle, Fredericia spiller som garnisonsby, og det ansvar, der følger med. »For mig handler det også om, at vi er stolte af at være en garnisonsby. Vi er stolte af at være med til at tage en del af det her store ansvar og være en stærk spiller på hele det militære område,« siger han.
En af de hædrede tog imod prisen Årets Soldat af borgmester Peder Tind, da holdet blev hjemsendt fra Ryes Kaserne.
Ryes Kaserne er Fredericias eneste tilbageværende kaserne og en af byens største arbejdspladser med omkring 500 ansatte. Det er her, landets cyberværnepligtige uddannes til at beskytte Danmark mod blandt andet cyberangreb og digitale påvirkningskampagner. Og netop nu står kasernen foran en markant udvidelse, hvor antallet af værnepligtige ventes at blive tredoblet i de kommende år. »Det er ingen hemmelighed, at vi om kort tid skal tage imod endnu flere værnepligtige, end vi har gjort tidligere. Kasernen er ved at udvide, og vi er ved at gøre klar til at tage imod flere. Det er en spændende tid for Fredericia med et stort fokus på garnisonsbyen og på alt det, der ligger foran os,« siger borgmesteren.
»En tillidserklæring«
For Peder Tind er kasernen på én gang historie, arbejdsplads og en kilde til lokal stolthed, og den betydning vokser kun med udvidelsen. »Det er en arbejdsplads, som løser nogle meget vigtige opgaver, både i Danmark og i udlandet. Det har vi i Fredericia Kommune alle mulige grunde til at være stolte af,« siger han.
Han erkender samtidig, at oprustningen har en alvorlig baggrund. »Det sker selvfølgelig på en utrolig trist baggrund. Det ved vi i forhold til krigen i Ukraine. Men når det er, som det er, er jeg glad for, at det netop er Fredericia, der får mulighed for at udvikle sig som garnisonsby. Det er en tillidserklæring,« slutter borgmesteren.
POLITIK. Når Venstre i Middelfart fredag markerer grundlovsdag, sker det i skønne omgivelser ved vandet. Partiet inviterer medlemmer og andre interesserede til grundlovsarrangement på Båringskov gl. Badehotel på Kystvejen i Asperup, og bag dagen står kredsbestyrelsen, som den har gjort gennem årene.
»Vi vil rigtig gerne byde både medlemmer og andre interesserede velkommen til et grundlovsarrangement på selve grundlovsdag,« fortæller Lena Grøndal, der er bestyrelsesmedlem i Venstre Middelfart.
For hende er grundlovsmødet en fast og kær begivenhed, hvor partifæller fra hele kredsen mødes på tværs af vælgerforeningerne. »Det plejer at være et rigtig dejligt arrangement, hvor vi får mødt hinanden på kryds og tværs af vælgerforeningerne,« siger hun.
Og opbakningen plejer at være god. Sidste gang var der omkring 50 deltagere, og Lena Grøndal håber på det samme i år. »Det plejer at være en rigtig hyggelig dag med mange mennesker. Grundlovsvejret plejer som regel også at være godt her, så det regner vi med igen i år,« fortæller hun med et smil i stemmen.
Talere og hygge i haven
Dagen byder på flere talere. Mette Langtved, borgmester i Nordfyns Kommune, kommer og taler, og det samme gør Anders Møllegård, borgmester i Middelfart Kommune, samt Torben Povlsen, folketingskandidat i Middelfartkredsen.
Ud over talerne er der lagt op til en hyggelig eftermiddag med mad og drikke. Man kan købe kaffe og kage ved ankomsten, og senere er der ristede pølser. Dertil har kredsen lavet en særlig aftale med stedet om en buffet fra restauranten, som kan nydes i de telte, der bliver stillet op i haven. »Vi har lavet en speciel aftale med Båringskov gl. Badehotel, så man kan købe en buffet fra restauranten,« fortæller Lena Grøndal. Hun gør samtidig opmærksom på, at buffeten skal bestilles på forhånd, hvis man vil være med til den del. »Vi har sat nogle telte op ude i haven, hvor man kan sidde og spise.«
Grundlovsarrangementet finder sted fredag den 5. juni klokken 15 på Båringskov gl. Badehotel, Kystvejen 4 i Asperup.
Har du hørt, at vi får gratis tandlæge? Gratis busser for de unge. Gratis fertilitetsbehandling uden loft. Gratis det ene og gratis det andet. Sådan lyder det, når den nye firkløverregerings grundlag bliver foldet ud, og ordet går igen, til man næsten tror på det.
Men sandheden er en anden. Intet af det er gratis. Tandlægen skal betales. Bussen skal betales. Hver eneste af de gode gerninger, der nu loves, har en pris, og den pris ender et sted. Spørgsmålet er bare hvor.
Margaret Thatcher sagde det skarpere, end nogen dansk politiker tør i dag i 1983. »Der findes ikke offentlige penge, der findes kun skatteydernes penge.« Staten har ingen formue ud over den, borgerne selv tjener. Vil staten bruge mere, kan den kun låne eller beskatte. Den anden, der skal betale, er dig.
Alligevel lader det mere og mere til, at retorikken lykkes. Når noget kaldes gratis tilstrækkelig mange gange, holder vi op med at spørge til regningen. Vi hører løftet, ikke betingelsen. Og betingelserne er der. Store bededag vender først tilbage i 2030, og kun hvis beskæftigelsen forinden er steget tilsvarende. Gratis tandpleje for hele befolkningen er først fuldt indfaset i 2035. Flere steder skriver regeringen ligeud, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det er en høflig måde at sige, at pengene ikke er fundet endnu.
Der er intet galt i at ville borgerne det godt. En regering skal turde love noget, og flere af forslagene er både kloge og rimelige. Men en avis skal turde minde om, at gratis er det mest bekostelige ord i det politiske sprog. Det får os til at slappe af, netop når vi burde spørge skarpest.
Så lad os stille spørgsmålet, mens løfterne stadig er friske. Hvad koster det, og hvem betaler? Indtil svaret foreligger, gør man klogt i at læse ordet gratis, som det fortjener at blive læst. Med et stille forbehold, og med Thatchers sætning i baghovedet.
LOKALT. Solen står højt over EUC Lillebælt, da frokostpausen lukker en strøm af elever ud foran indgangen. De fleste ved ikke helt, hvad de går ind til. Midt på pladsen holder en olivengrøn foodtruck med orange retroskrift på siden, »Greasy Gains«, og en kø begynder hurtigt at sno sig hen mod lugen. Der bliver delt gratis mad ud, og det er som bekendt et budskab, der rejser hurtigt på en erhvervsskole.
Bag lugen står skuespillerne fra »Uvenner«, sketch-serien der det seneste år har ramt tusindvis af unge på TikTok, Instagram og Facebook med humor, linser, kødsovs og kærlige stikpiller til danskernes madvaner. Tirsdag rykkede de ud af feedet og kørte til Fredericia som første stop på en tour, der i dagene efter også besøger Dalum Landbrugsskole, Northside Festival i Aarhus og EUC Sjælland i Køge og Næstved. Dagens ret er en plantebaseret Sloppy Joe, bygget på beluga-linser med cheddar og syltede agurker, og hvis man har mod på det, kan man selv mikse en skefuld chili i.
Frokostpausen fik en uventet drejning, da en olivengrøn foodtruck holdt foran indgangen på EUC Lillebælt. Køen voksede hurtigt, da ordet om gratis mad spredte sig.
For tømrerlærlingen Niklas var det ikke linserne, der trak først. »Jeg er ikke den helt store grøntspiser, så det her med, at der ikke var kød i, var lidt spændende. Men det er faktisk bedre, end jeg havde regnet med,« siger han og kigger ned i papiret. Ved siden af ham nikker Victor og Johannes. »Jeg er overrasket over, at det smagte så godt, når der hverken var kød eller noget i,« siger Victor. Johannes har allerede fundet chilien frem. »Jeg blander chili i, og så smager det bare skide godt,« siger han.
Niklas og Johannes mødte den kødfri ret med en sund portion skepsis. »Det er faktisk bedre, end jeg havde regnet med,« lød dommen, da først smagsprøven var nede.
For de fleste af eleverne var konceptet nyt, og maden kom da også før samtalen. Først smagsprøven, så snakken om madvaner. Og netop den rækkefølge er gennemtænkt. »Hvis unge skal have nye madvaner, skal det ikke starte med dårlig samvittighed. Så skal det selvfølgelig starte med at smage godt,« siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej, der står bag kampagnen sammen med Dummy Entertainment og med støtte fra Plantefonden.
Tænketankens egen Ungeindex 2026 viser, at mange unge gerne vil spise mere planterigt, men at prisen opleves som en barriere. Derfor tager kampagnen maden med helt ud til de unge, uden løftede pegefingre, men med rigelig humor. »Med »Uvenner« har vi lært, at humor kan åbne en dør, som formaninger ofte lukker,« siger Rasmus Flinch Skjødt, kreativ producer i Dummy Entertainment. »Når vi laver jokes om kødsovs og protein, handler det ikke om at udskamme nogen. Det handler om at gøre folk nysgerrige.«
Maden kom først, samtalen bagefter. Det er hele tanken bag »Uvenner«, der efter millioner af visninger på nettet nu møder de unge ansigt til ansigt.
At det virker, antyder eleverne selv. For dem gør den fysiske tilstedeværelse en forskel, som et opslag i feedet ikke gør. »Det giver mig faktisk lyst til at prøve det,« siger Niklas. »Derhjemme ville jeg nok bare tænke, at det gad jeg ikke, og så lave noget andet.«
Kampagnens tal taler for, at de unge er nået langt på skærmen. Det første år opnåede »Uvenner« 19,3 millioner organiske visninger, og 73 procent af seerne befandt sig uden for de større byer. Den digitale rækkevidde skal nu omsættes til noget mere håndgribeligt, og det er derfor, en erhvervsskole i Fredericia er et oplagt sted at holde.
Bag lugen blev der serveret plantebaseret Sloppy Joe på beluga-linser. Konceptet var nyt for de fleste, smagen kom bag på endnu flere.
For EUC Lillebælt var beslutningen om at lægge matrikel til ikke svær. »Vi siger på EUC Lillebælt altid ja, hvis vi synes, det kan give noget inspiration og nogle andre perspektiver for vores elever og lærlinge,« siger direktør Camilla Almfort. »Da vi fik henvendelsen, tænkte jeg, at det var endnu en god mulighed for at se på mad og madkultur fra nogle lidt andre sider.«
Hun ser arrangementet i forlængelse af skolens egen profil. »Vi identificerer os på mange måder med det grønne. Det er den grønne omstilling, det er grønne uddannelser, og det grønne køkken er jo en del af den verden også,« siger hun.
Og skolens ansvar for elevernes mad er konkret. EUC Lillebælt har skolehjem og tæller næsten 13.000 overnatninger om året, hvor elever spiser morgen, middag og aften. »Vi har et stort ansvar for, at man får en fornuftig og ordentlig kost. Vi bor meget tæt på en lang række fastfoodkæder, så det har været vigtigt for os, at kantinen er attraktiv, og at man har lyst til at spise der frem for at investere sin hårdt optjente lærlingeløn i fastfood,« bemærker Camilla Almfort. Skolen tvinger ikke det vegetariske ned over nogen, understreger hun. Der er altid vegetariske og varierede muligheder, men det brede udvalg er det bærende.
Og hvad betyder det så, at nogle af landets mest sete madprofiler ruller deres køkken ud foran indgangen? »De tilbyder nogle perspektiver og noget indsigt, vi ikke som skole selv ville kunne tilbyde. Det synes jeg er betydningsfuldt, at vi kan have nogle synergier og et sammenspil mellem forskellige aktører og skolen,« slutter direktøren.
Ved foodtrucken er køen ikke blevet kortere. Eleverne kommer for den gratis mad, bliver hængende for samtalen og går videre med en smagsoplevelse, de ikke havde forventet.
POLITIK. Når Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget mødes på Kringsminde torsdag, skal udvalget tage stilling til, om der skal bevilges i alt 1.271.219 kroner fra Klimaskærmspuljen 2026 til byens idrætsforeninger og selvejende haller. Pengene er øremærket vedligehold af facader, vinduer, sokler, tage og tekniske installationer, det kommunen samlet kalder bygningernes klimaskærm.
Puljen bygger på en 10-års vedligeholdelsesplan, som forvaltningens Ejendomsafdeling udarbejdede i vinteren 2025-2026, og som for hver enkelt forening og hal opgør, hvad der skal vedligeholdes frem til 2035. På den baggrund bevilger udvalget i gennemsnit omkring 1 million kroner om året i hele perioden. I 2026 er der 1,357 millioner kroner til rådighed.
De største beløb går til de store anlæg. Ifølge den oversigt, der ligger som bilag til sagen, er KFUM Fodbold indstillet til 210.687 kroner, nok til at udskifte halvdelen af klubbens vinduer og døre. Erritsø Idrætscenter er indstillet til 162.000 kroner til blandt andet malerarbejde, en ny dør og en pumpe til svømmehallen, mens Bredstrup-Pjedsted Hallen er indstillet til 179.250 kroner til afløb, branddør og tagrender. Fredericia Tennisklub får efter indstillingen 100.000 kroner til at isolere facaden ud af en ansøgning på 295.000 kroner.
Foreningerne har tilsammen søgt om mere, end der er penge til, og forvaltningen har derfor måttet vælge fra. Pengene skal gå til selve klimaskærmen, og ansøgninger om for eksempel service på varmepumper og ventilation er ikke kommet med.
Forvaltningen oplyser, at nogle foreninger er indstillet til at modtage mere, end deres vedligeholdelsesplan umiddelbart lægger op til, mens det for andre er omvendt. Forklaringen er, at vedligehold kan opstå tidligere end ventet, og at en forening kan have et efterslæb, fordi den ikke fik søgt året før.
Fredericia Modelflyveklub og Orienteringsklubben FROS optræder ikke i fordelingen. De har ifølge sagen ikke søgt puljen i år.
Følger udvalget indstillingen, vil der efter momsrefusion være omkring 86.000 kroner tilbage i puljen for 2026. Beslutningen træffes på udvalgets møde på Kringsminde torsdag formiddag.
SPORT. Tirsdag, få dage før Madsby Pige Cup begynder, fik stævnet en håndsrækning fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland.
Fonden har bevilget 50.000 kroner til hoppeborge og lejeudgifter i Players Zone, som er området, hvor spillerne kan mødes om leg, hygge og fællesskab mellem kampene.
Hos Sparekassen Danmark i Fredericia glæder Christian Jungmark sig over, at fonden kan bakke op om et lokalt stævne med stor betydning for både børn, familier og foreningsliv. »Vi vil gerne støtte noget, der er lokalt, og vi vil gerne gøre noget for børnefamilier. Samtidig trækker Madsby Pige Cup mange frivillige, og vi vil gerne hylde ildsjæle og foreningslivet. Det er der meget af i Fredericia, som arrangerer Danmarks største pigefodboldevent,« siger Christian Jungmark fra Sparekassen Danmark i Fredericia.
Madsby Pige Cup 2026 har 354 deltagende hold fra Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Fra fredag til søndag spilles der kampe i Madsby, FIC, Hannerup og KFUM-Parken.
Foto: Madsby Pige Cup
Stort rygstød til stævnet
For arrangørerne betyder støtten meget – ikke mindst fordi den kommer lige op til stævnet. »Det betyder rigtig meget for os, at vi mærker den lokale opbakning så tydeligt få dage før stævnet. Når man står midt i de sidste forberedelser, giver sådan en donation både konkret hjælp og et stort rygstød til hele organisationen,« siger Anders Stoffer fra Madsby Pige Cup.
Players Zone er blevet en vigtig del af stævnet, fordi Madsby Pige Cup ikke kun handler om resultaterne på banen. »Vi vil gerne skabe en weekend, hvor pigerne får hele oplevelsen med. De skal selvfølgelig spille fodbold, men de skal også grine, lege, møde andre hold og mærke fællesskabet. Derfor betyder det meget, at Sparekassen Danmark Fonden Himmerland er med til at styrke Players Zone,« siger Anders Stoffer.
Betyder meget for mange
Christian Jungmark fremhæver også de mange frivillige bag stævnet. »De frivillige gør en stor forskel for andre uden selv at få noget ud af det. Det er den forskel, som vi gerne vil slå på tromme for, og vi vil gerne give noget tilbage til lokalområdet med donationer eller manpower. Madsby Pige Cup er noget, der betyder meget for så mange,« siger han.
Madsby Pige Cup begynder fredag og fortsætter hele weekenden med kampe, aktiviteter, finaler og fællesskab for tusindvis af spillere, trænere, forældre og frivillige i Fredericia.
