Tre millioner skal gøre syddanske sygehuse mere børnevenlige

0
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

En blodprøve kan være en utryg oplevelse for et barn. Det forsøger flere af de syddanske sygehuse nu at lave om på, efter regionsrådet i Region Syddanmark har fordelt tre millioner kroner til mere børne- og ungevenlig indretning.

På Kolding Sygehus har man allerede udsmykket de rum, hvor børn får taget blodprøver, med figuren Rumle og illustrationer fra skoven. Formålet er at skabe en tryg situation om blodprøven og aflede opmærksomheden fra stikket i armen. Den løsning bliver nu også rullet ud på Vejle Sygehus, hvor Sygehus Lillebælt med sin andel på 750.000 kroner indretter blodprøverummene på samme måde. Sygehuset etablerer desuden et krearum og et specialmøbel i børnezonen i forhallen på Kolding Sygehus.

Pengene blev fordelt på regionsrådets møde den 26. maj af et enigt regionsråd og stammer fra budgetforliget for 2026.

»Vi ved at god indretning af vores sygehuse hjælper med skabe tryghed for børn og unge patienter«, siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Han peger på, at midlerne netop er øremærket de steder, hvor de yngste patienter kommer.

»Nu har vi fordelt pengene, og jeg er sikker på, at pengene kommer til at gøre en forskel for børnene og de unge patienter«, siger han.

Den største andel går til Odense Universitetshospital, der modtager 1,4 millioner kroner. Pengene skal først og fremmest give H.C. Andersens Børne- og Ungehospital en tydelig visuel identitet på det nye OUH gennem genkendelig vægudsmykning af rum og gangarealer på blandt andet sengeafsnit, ankomst- og opholdsområder samt røntgen, CT og MR.

Esbjerg og Grindsted Sygehus får 420.000 kroner, der indgår i en tværgående strategi for et børne- og ungevenligt hospital. Her skal pengene blandt andet bruges til udsmykning af vægge og indkøb af møbler til skadestue, lægevagt og blodprøvetagning. Sygehus Sønderjylland får ligeledes 420.000 kroner, som blandt andet skal gå til udsmykning af børne- og ungeafdelingen i Aabenraa samt neonatalafdelingen og børneambulatoriet i Sønderborg.

Med undtagelse af det nye OUH forventer regionen, at alle projekterne kan gennemføres inden udgangen af 2026. I Odense ventes pengene først at blive brugt i løbet af 2027.

Børn designer landets første friluftspavillon

0
Børn designer landets første friluftspavillon

Flere børn og unge skal ud i naturen, og det skal en helt ny type udefacilitet være med til at sikre. Den første af fem såkaldte friluftspavilloner er netop blevet indviet i Høje-Taastrup Kommune, og de bliver de første af deres slags i Danmark.

Bag projektet står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden. Formålet er at give børn i alderen 6-15 år nye mødesteder i naturen tæt på byen, så det bliver lettere at få naturoplevelser i hverdagen, hvad enten det sker sammen med skolen, fritidsforeningen eller på egen hånd.

Et særligt træk ved projektet er, at børnene og de unge selv har været med til at designe faciliteterne.

»Mange idræts- og fritidsfaciliteter er udviklet af voksne og til voksne. Det har vi ønsket at lave om på i processen her, hvor de unge er involveret i udviklingen«, siger Casper Lindemann, der er outdoorkonsulent i DIF.

Han fortæller, at de unges ønsker har sat tydelige spor i både placering og indretning.

»De unge har bl.a. ønsket at pavillonen ikke må ligne et klasselokale for meget, og at de skal kunne anvende pavillonen uden at føle sig overvåget af de voksne«, siger han.

Den første pavillon er placeret i park- og naturområdet ved Taastrup Idrætscenter, hvor der i nærheden ligger både skole, daginstitutioner, en spejdergruppe og boligområder. Placeringen er ifølge Høje-Taastrup Kommune helt central.

»Det har været vigtigt for os, at så mange målgrupper som muligt får glæde af den nye facilitet. Også nogle af dem, der ellers ikke kommer i naturen«, siger Jesper Kristiansen, fritidskonsulent i Høje-Taastrup Kommune.

Hos Friluftsrådet håber man, at de tidlige naturoplevelser sætter sig varigt hos børnene.

»Når børn tidligt i livet har gode oplevelser i naturen, har det stor betydning for deres forhold til naturen som voksne, og vi håber, at den nye facilitet kommer til at give en masse gode, sjove og udfordrende friluftsoplevelser for børn og unge i Høje-Taastrup«, siger Bjarke Lembrecht Frandsen, afdelingsleder i Friluftsrådet.

For Nordea-fonden er netop koblingen mellem natur og by afgørende for at få flere forskellige målgrupper til at være aktive.

»Naturen er de voksnes foretrukne idrætsarena, og vores idrætsforeninger i det grønne og til vands har generelt mange voksenmedlemmer. Men vi vil også gerne have børnene med, og her spiller bynære faciliteter en central rolle«, siger uddelingschef Christine Paludan-Müller.

Nordea-fonden støtter projektet med samlet 8,4 millioner kroner i projektperioden. Den næste pavillon ventes indviet i Roskilde efter sommerferien, mens de øvrige tre i Silkeborg, Holbæk og Aalborg efter planen åbner i løbet af 2027.

Ny regionsdirektør skal styrke Domea.dk i syd

0
Ny regionsdirektør skal styrke Domea.dk i syd

Linda Tranberg bliver fra den 1. juli ny regionsdirektør for Domea.dk i Syd- og Sønderjylland. Dermed er det sidste hold på plads i den nye regionale struktur, som boligadministrationsselskabet har bygget op for at stå stærkere lokalt.

Tranberg, der er 48 år, kommer fra en stilling som kunde- og administrationschef i Boligselskabet ØsterBO i Vejle. Her har hun siden 2020 spillet en central rolle i driften og udviklingen af administrationen samt i opbygningen af et sideselskab med administrationsaftaler. Hun bringer mere end 20 års ledelseserfaring med sig fra både den almene boligsektor og erhvervslivet, hvor hun blandt andet har arbejdet med organisationsudvikling, strategiske partnerskaber og digitalisering.

I sin nye rolle får hun ansvaret for at sætte retning for samarbejdet i regionen, understøtte servicecentrene og sikre, at den nye organisering bliver til konkret værdi for boligorganisationer, beboere og lokale samarbejdspartnere.

Ansættelsen er en del af en ny struktur, som Domea.dk har etableret efter et ønske blandt selskabets kunder om at stå stærkest muligt på det regionale landkort. Strukturen rummer en samlende kundedirektør for kunder med aftale om fuld forretningsførelse samt en regionsdirektør for hver af de tre regioner Midt- og Nordjylland, Syd- og Sønderjylland og Sjælland. Målet er ifølge selskabet et styrket ledelsesfokus og et klarere strategisk afsæt for den daglige drift.

For Tranberg selv handler opgaven om at få mennesker, strategi og drift til at spille sammen.

»Jeg er et menneske, som motiveres af at sætte retning og skabe gode samarbejder. For mig handler god ledelse om at etablere en stærk sammenhæng mellem strategi, drift og mennesker, så vi sammen kan udvikle og skabe værdi for såvel beboere og boligorganisationer«, siger Linda Tranberg.

Hun understreger, at ambitionen både rækker ind i hverdagen og videre ud i regionen.

»Vi skal både lykkes med det helt nære i den daglige ledelse af servicecentrene og samtidig udvikle regionen og skabe gode løsninger, som kan gå på tværs og gavne os alle«, siger hun.

Som regionsdirektør kommer Tranberg til at referere til kundedirektør Uffe Andreasen, der har ansvaret for kunder med aftale om fuld forretningsførelse. Han ser frem til samarbejdet.

»Linda kommer med stærke kompetencer inden for både strategisk ledelse, organisationsudvikling og med solid viden om beboerdemokratiet og bestyrelsernes arbejde. Hun har erfaring med at skabe resultater gennem relationer og involverende ledelse, og derfor har jeg store forventninger til, at hun bliver en vigtig drivkraft i den fortsatte udvikling af regionen«, siger Uffe Andreasen.

Linda Tranberg har første arbejdsdag den 1. juli 2026.

Spritbilist uden kørekort jagtet af politiet – mand sigtet efter brand fra ukrudtsbrænder

0
Spritbilist uden kørekort jagtet af politiet – mand sigtet efter brand fra ukrudtsbrænder

KRIMI. Fyns Politi havde et travlt døgn med flere alvorlige sager fordelt over hele øen, lige fra brand og narkokørsel til en stribe indbrud i Odense.

I Munkebo måtte betjentene optage jagten på en bilist, der ikke ville standse. Efter en kort eftersættelse på Nyhøjen lykkedes det at bringe bilen til standsning. Bag rattet sad en 42-årig mand fra Kerteminde Kommune, der viste sig at være spirituspåvirket og uden kørekort. Undervejs havde han desuden undladt at give tegn ved to svingninger. Han er nu sigtet i sagen.

En anden bilist blev standset på Bygmestervej i Ringe, hvor en 36-årig mand fra Assens Kommune blev testet positiv ved en narkotest, mens han førte personbil. Også han er sigtet.

I Odense S endte brugen af en ukrudtsbrænder dramatisk. En 75-årig mand fra Odense Kommune havde kort forinden brugt brænderen på Hvedemarken, da der gik ild i et rækværk. Branden spredte sig efterfølgende til både skur og rækkehus, og manden er sigtet i forbindelse med branden.

Indbrudstyvene har også været på spil i den fynske hovedstad. Flere steder har gerninsmænd skaffet sig adgang gennem knuste ruder og opbrudte døre. I et tilfælde på Rensdyrløkken i Odense Nv blev en pung stjålet, mens beboerne endnu mangler overblik over, hvad der ellers er forsvundet. Også på Åbrinken og Hjejlebakken har der været indbrud, hvor smykker muligvis er stjålet.

Et indbrudsforsøg på Åsumvej i Odense Nø fik dog en mere håndfast modtagelse. Her forsøgte en gerningsmand at komme ind gennem både en dør og et vindue og havde forsøgt at knuse en rude. En opmærksom genbo hørte ham og nåede at tage et billede af manden.

Dertil kommer flere tyverier i Odense, hvor blandt andet en pung med diverse kort blev stjålet fra en lomme på Bondovej, ligesom en borger ved et stoppested på Rismarksvej fik stjålet sine læsebriller og sko fra en plastpose.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.

Ny indsats skal skære i lang ventetid hos psykiateren: »Der er mange, der har brug for hjælp«

Ny indsats skal skære i lang ventetid hos psykiateren: »Der er mange, der har brug for hjælp«

REGIONEN. Ventetiden på at komme til en privatpraktiserende psykiater er fortsat høj i Region Syddanmark, og derfor opretter regionen nu tre nye ydernumre i den jyske del af regionen. To går til voksenpsykiatrien og ét til børne- og ungdomspsykiatrien.

Et ydernummer er det, der gør det muligt for en speciallæge at behandle patienter for det offentlige. På samme måde som man går til en øjenlæge i privat praksis, kan man gå til en psykiater i privat praksis, og det er netop den kapacitet, regionen nu udvider. Det forklarer Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre og blandt andet er formand for samarbejdsudvalgene på praksisområdet. »Vi har høje ventetider på at komme til psykiater. Det har vi både på voksenområdet, men vi har det også på børne- og ungdomspsykiatrien,« siger hun.

Det er ikke første gang, regionen tager fat på problemet. Gennem den seneste periode er der slået en række ydernumre op, og samtidig har regionen lempet de økonomiske begrænsninger, der ellers lægger loft over, hvor mange patienter psykiaterne kan se. Det har haft en effekt, men efter Pernelle Jensens oplysning er ventetiden stadig for høj. »Vi har både slået ydernumre op og fjernet de økonomiske begrænsninger, så psykiaterne kan se flere patienter. Det har gjort, at ventetiden er faldet, men den er stadig på omkring 50 uger, og det er ret højt, når man har brug for hjælp,« siger hun.

Slås bredt op i Jylland

De tre nye ydernumre bliver slået op i hele den jyske del af regionen frem for ét bestemt sted. Det er et bevidst valg, der bygger på regionens erfaringer. »Vi har god erfaring med at slå det bredt op, fordi vi håber på så mange ansøgere som muligt,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på, at patienterne på netop psykiatriområdet er villige til at rejse langt for at få behandling, og at det i sig selv siger noget om, hvor stort behovet er. »Patienterne er ret mobile på det her område. De har ikke noget imod at køre langt for at komme til psykiater, og det siger jo også lidt om, hvor stort behovet er. Der er mange, der har brug for hjælp,« slutter hun.

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

Danmark har fået en firkløverregering: Her er den politik, der skal forme de næste år

POLITIK. Solen stod ind over plænen ved Marienborg, da fire partiledere tirsdag eftermiddag trådte frem og lagde et regeringsgrundlag på bordet, der havde været ti uger undervejs. Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre danner regering sammen. De kalder sig selv firkløverregeringen, og forhandlingerne bag den er de længste i danmarkshistorien.

Statsminister Mette Frederiksen takkede sine tre regeringspartnere og rettede en særlig tak til Enhedslisten og Alternativet, der udgør det parlamentariske grundlag. Hun beskrev deres bidrag som professionelt og sagde, at de havde sat et markant præg på grundlaget, selvom de næppe kan skrive under på hvert komma. »Vi har gjort det umulige muligt,« lød det.

Grundlaget hedder »Det politiske grundlag for firkløverregeringen« og fylder fjorten kapitler. Det spænder fra børn og folkeskole over landbrug og energi til forsvar og rigsfællesskab. Her er hovedlinjerne.

Billigere fødevarer og et nyt skattesystem

Det økonomiske omdrejningspunkt er en skattereform. Regeringen vil halvere momsen på alle fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt, så hurtigt det teknisk kan lade sig gøre. Samtidig afskaffes mellemskatten og toptopskatten. Tilbage står et system med en bundskat for indkomster op til 777.900 kroner om året og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover.

Selskabsskatten sænkes med tre procentpoint over tre år, dog ikke for den finansielle sektor. Til gengæld indføres et loft over rentefradraget, og arveafgiften lægges om, så store boer over ti millioner kroner beskattes hårdere. Finansieringen hentes blandt andet ved at fastholde afgiften på chokolade og sukker, sanere erhvervsstøtten og fastfryse en række beløbsgrænser i to år.

For Lars Løkke Rasmussen var økonomien det bærende. »Økonomi er fundamentet under vores velfærdssamfund,« sagde Moderaternes leder, der lagde åbent frem, at han helst havde set en regering på midten. Det lod sig ikke gøre, konstaterede han, men en regering hen over midten »kan også noget«.

Den grønneste regering, lyder selvbilledet

SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte den nye regering »den grønneste nogensinde« og »børnenes regering«. På landbrugsområdet lægger grundlaget op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion, der skal ske gennem en firepartsaftale mellem staten, landbruget, arbejdsmarkedets parter og natur- og dyreorganisationer. Forbuddet mod ekstremavl skal være fuldt indfaset i 2035, og forbuddet mod halekupering i 2030.

Regeringen vil indføre et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder med lovgivning allerede i år, fastholde den grønne trepart med omlægning af 390.000 hektar og udpege mindst fem nye marine naturnationalparker. På energiområdet er målet, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, og at klimaneutralitet i 2045 skrives ind i klimaloven.

Pia Olsen Dyhr lagde ikke skjul på, at noget gør ondt på hendes parti. Lettelsen af selskabsskatten er ingen SF-mærkesag, men den sker »på en måde, så regningen ikke betales af dem, der har mindst«, sagde hun og fastholdt, at grundlaget samlet set øger ligheden.

Børn, sundhed og store bededag

Radikale Venstres Martin Lidegaard talte om en generationskontrakt og om mere leg, læring og nærvær i skolerne. Regeringen afsætter fem milliarder kroner varigt til folkeskole og dagtilbud, vil løfte de hundrede skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst, og gennemfører aldersgrænsen på femten år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra tretten.

På sundhedsområdet er ambitionen gratis tandpleje for hele befolkningen, fuldt indfaset i 2035 og med start hos førtidspensionister og udsatte i 2027. Loftet over gratis fertilitetsbehandling afskaffes, og de folkepensionister, der har mindst, får 1.000 kroner ekstra om måneden. Store bededag genindføres som helligdag fra 2030, hvis en tilsvarende stigning i beskæftigelsen forinden er fundet.

En sikker hånd på rattet

Forsvar og sikkerhed fylder meget. Udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, og NATO-målet indfries samme år. Lars Løkke Rasmussen kaldte regeringen en garant for »en sikker hånd på rattet i de turbulente tider, vi står i«, og pegede på, at en lille nation både skal værne om de internationale regler og turde udfordre fortolkningen af dem, ikke mindst menneskerettighedskonventionen.

Et nyt kapitel om kunstig intelligens og et kommende medieforlig peger desuden mod en modernisering af mediestøtten med særligt fokus på unge, der ikke længere finder de traditioneller medier. Her slår grundlaget fast, at der ikke skal gives mediestøtte til nyheder, der er genereret af kunstig intelligens.

Det samlede regnestykke står stadig hen i det uvisse. Regeringen henviser flere steder til, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det fulde ministerhold præsenteres onsdag.

En standsningsret er en standsningsret

0
En standsningsret er en standsningsret

Mandagens byrådsmøde blev en lang aften om penge og udsatte børn. Men under sagerne lå et større spørgsmål: tør et flertal lade sig standse, når det selv har magten?

Der findes en bestemt slags irritation, der klæder magthavere dårligt. Den lyder cirka sådan: hvorfor skal vi nu bruge tid på det her i byrådssalen, det kunne vi have klaret i udvalget. Den blev luftet flere gange mandag aften, da to sager, familieområdet og Danmarksgade, var trukket op i salen ved hjælp af standsningsretten. Og hver gang den blev luftet, blev den et lille svar på sig selv. For det var præcis i salen, foran borgerne, at sagerne flyttede sig.

Lad os tage det principielle først, for det er her, det halter mest. En standsningsret er en standsningsret. Der findes ikke en fin og en grim udgave. Man kan ikke samtidig rose Enhedslisten for at trække Danmarksgade i byrådet og himle over, at Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti gør nøjagtig det samme med familieområdet. Eller omvendt. Værktøjet er det samme, uanset hvem der griber det, og uanset om man kan lide den sag, det bruges på. I det øjeblik man begynder at graduere andres adgang til et demokratisk redskab efter, hvor enig man er i deres ærinde, har man forladt princippet og er begyndt at tale om magt.

Det var præcis i salen, foran borgerne, at sagerne flyttede sig. Det er ikke spild af tid. Det er meningen.

Og her bliver det interessant at se på, hvem der sad med irritationen. Nogle af de profiler, der mandag fandt det besværligt, at sager skal hele vejen i byrådet, var de samme, der i Jacob Bjerregaards tid som borgmester kritiserede rådhuset for det stik modsatte: for lukkethed, for tynd spørgetid, for byrådsmøder, hvor alt var aftalt på forhånd, og hvor uenigheden aldrig nåede frem til borgerne. Den kritik var rigtig dengang. Den er ikke blevet forkert af, at magten har skiftet hænder. Åbenhed er ikke noget, man efterspørger i opposition og finder upraktisk ved magten. Så er det ikke et princip, men en bekvemmelighed.

Det gælder også den anden vej. En nyvalgt SF’er, der til daglig forstår bedre end de fleste, hvad det betyder for et menneske at blive mødt af et system, burde være den første til at se, at netop de tunge sager, de sager hvor mennesker står i klemme, skal ud i lyset og tåle en åben debat. Ikke gemmes væk i et udvalgslokale, fordi det går hurtigere. Det er ikke en svaghed ved demokratiet, at det tager tid, når det handler om udsatte børn. Det er det mindste, vi skylder dem.

For lad os ikke glemme, hvad de to standsninger faktisk udrettede. På familieområdet endte en aften, der begyndte i splid, med et enigt byråd og frigivne midler til flere rådgivere. På Danmarksgade tvang standsningen i det mindste en åben debat frem om trygheden og trafikken, før et flertal traf sin beslutning. I begge tilfælde var det samtalen i salen, ikke afstemningen alene, der var med til at forme udfaldet. Den, der kalder det spild af tid, har misforstået, hvad et byråd er til for. At man så sendte AI-løsninger i udvalget skriger dog til himlen, når vi skriver 2026. Tænk, hvis rådgiverne fik tid til mennesker i stedet for skrivebordsarbejdet. Gud forbyde det.

Tilbage står en uklarhed, som aftenen blottede, og som ikke bør stå uimodsagt. Da et mindretal ville have sit ændringsforslag til afstemning, lød svaret fra salen nærmest, at det var lige meget, for sagen skulle jo alligevel videre i udvalget, hvor man plejer at tale om den slags. Det er forkert, og det er vigtigt at sige tydeligt: byrådet er kommunens øverste myndighed. Da byrådet mandag besluttede at gøre åbningen af Danmarksgade permanent, var sagen afgjort. Et udvalg kan ikke løfte den beslutning igen og lave den om. Det eneste et udvalg kan, er at forberede noget helt nyt og sende det tilbage til byrådet til vedtagelse, og hvorfor i alverden skulle man det, kort efter at byrådet netop har truffet sin beslutning?

For tænk på, hvad det ville gøre ved de erhvervsdrivende i midtbyen, som i halvandet år har levet med en prøvehandling og endelig fik et klart svar. Hvis et udvalg en måned senere begynder at tale om lukketider og hastighed igen, som om beslutningen ikke står fast, er forvirringen total. Skal de tro på, at gaden er åben permanent, eller skal de vente på næste udvalgsmøde? Netop den usikkerhed var hele pointen med at træffe en permanent beslutning, og den må ikke pilles fra hinanden ved et løfte, der ikke holder juridisk. Når et medlem ønsker et forslag til afstemning, er det i salen, det hører hjemme, og en byrådsbeslutning står ved magt, indtil byrådet selv vedtager noget andet.

At den slags overhovedet kunne nå at blive uklart midt i en afstemning, peger på noget, der ligger uden for politikernes ansvar. At lede et byrådsmøde sikkert gennem den slags er ikke borgmesterens opgave alene. Det er kommunaldirektørens. Han skal bistå sin borgmester, kende juraen i at lede en kommunalbestyrelse og gribe ind, før tvivlen breder sig om noget så grundlæggende som forskellen på et udvalg og et byråd. Mandagens møde var på det punkt sjusket, og ansvaret for sjuskeriet ligger i administrationens top. Når et samlet byråd bliver i tvivl om sin egen myndighed midt i en beslutning, har den øverste embedsmand ikke gjort sit arbejde godt nok.

Det er ærgerligt, for det fik en aften med vægtige sager til tidvis at ligne et elevrådsmøde, hvor man undervejs skal lære om demokratiets spilleregler, frem for et byråd, der kender dem. Borgerne i Fredericia fortjener bedre. De fortjener, at de mennesker, der skal vejlede deres folkevalgte, har styr på det helt grundlæggende. Det er ikke for meget forlangt.

Standsningsretten er ikke en ordensforstyrrelse. Den er den ventil, der sikrer, at en sag kan tvinges frem i lyset, når et mindretal mener, den ikke er godt nok belyst. Den koster tid, og ja, den koster nogle gange en ekstra runde. Men det er en billig pris for et byråd, hvor uenighed faktisk høres, og hvor borgerne kan følge med i, hvad deres folkevalgte mener. Et flertal, der virkelig tror på åbenhed, kender den pris og betaler den med oprejst pande. Kun vælgernes dom betyder mere end den åbenhed. Og den dom falder, husk det, i en åben sal.

Savnet kvinde ved Grejsdal er fundet i god behold

0
Savnet kvinde ved Grejsdal er fundet i god behold

KRIMI. Den kvinde, som Sydøstjyllands Politi siden mandag aften har eftersøgt i området omkring Grejsdalsvej og Grejsdal Kirkegård, er fundet i god behold.

Politiet oplyser, at eftersøgningen dermed er afsluttet, og beder medier og andre om at fjerne den tidligere efterlysning. Sydøstjyllands Politi takker offentligheden for hjælpen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi.

Wefleet samler ejerskabet og skærper ambitionerne

0
Wefleet samler ejerskabet og skærper ambitionerne

Den fredericiabaserede softwarevirksomhed Wefleet ændrer ejerkreds, efter at Dansk Autologik og AutoProff er købt ud. Fremover ejes virksomheden af Byens Bilpleje, SharksMedia og Nuppnau Holding – og visionen er klar: uafhængighed i markedet og fuld frihed for kunderne.

Wefleet, der siden 2020 har udviklet sig fra et enkelt Excel-ark til en softwareplatform, der styrer hundredtusindvis af bilers processer årligt, gennemfører nu et ejerskifte, som markerer begyndelsen på et nyt kapitel i virksomhedens historie. Dansk Autologik og AutoProff, der begge har været med fra begyndelsen som medstiftere, træder ud af ejerkredsen, og aktierne samles hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding med CEO Thomas Nuppnau i spidsen.

Baggrunden for ændringen er strategisk. Wefleet er vokset ud af den ejerkreds, der blev skabt i opstartsfasen, og virksomheden samler nu ejerskabet hos Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding for at styrke sin position som en åben og uafhængig softwarepartner, der kan servicere alle aktører i markedet.

»Vi skylder vores hidtidige ejerkreds en stor tak for at have været med til at bygge Wefleet op fra grunden. Samarbejdet har givet os et stærkt netværk, dyb brancheviden og et fundament, vi kan stå på. Nu åbner vi et nyt kapitel, hvor vi for alvor kan fokusere på det, der driver os: at udvikle vores data- og softwareplatform, vinde nye kunder og tage Wefleet ud over landegrænserne,« siger Thomas Nuppnau, CEO i Wefleet.

Ejerskiftet ændrer ikke på de eksisterende forretningsrelationer. Både AutoProff og Dansk Autologik fortsætter som kunder hos Wefleet, og den store brancheviden, der har præget samarbejdet hidtil, forsvinder ikke, men omsættes nu i en ren kunde-leverandør-relation fremfor en ejerrelation.

Visionen bag det nye ejerskab er klar: Wefleet skal bevare sin uafhængighed i markedet og lade det være op til kunderne at definere deres bils rejse – hvordan den skal se ud, hvem der skal levere ydelserne, og hvilke systemer der skal tale sammen. Det er udgangspunktet for det nye kapitel, og det er den friheds- og åbenhedstænkning, der har gjort Wefleet til en eftertragtet platform blandt bilimportører, leasingselskaber og forhandlere i hele Norden.

»For Byens Bilpleje giver det god mening at fortsætte engagementet i Wefleet. Vi kan se, at platformen gavner vores egen forretning, men det handler også om at være tæt på og følge med i, hvordan det generelle økosystem i bilbranchen udvikler sig. Projektet er ambitiøst, og jeg er glad for det samarbejde, vi har haft med de øvrige parter i ejerkredsen. Vi ser frem til et fortsat tæt og strategisk samarbejde med både AutoProff og Dansk Autologik – nu på en ny måde,« siger Dennis Odgaard, Group CEO i Byens Bilpleje.

»AutoProff og AutoScout24 står over for en række strategiske valg, der peger i en anden retning, og vi har brug for at gå vores egne veje. Men det har været et spændende projekt at være en del af, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet omkring vores fælles kunder. Vi ønsker Wefleet, Byens Bilpleje og Sharks Media alt det bedste på den videre rejse,« siger Peter Duedahl Sørensen, CEO i AutoProff.

»Jeg har været bestyrelsesformand i syv måneder, hvor jeg blandt andet har haft til opgave at sørge for at det nye ejerskab kom i mål på bedst mulige måde for alle og i særdeleshed for selskabet. Processen omkring ejerskiftet er kørt professionelt, og jeg er glad for, at alle parter fortsætter samarbejdet. Wefleet er en enormt spændende virksomhed, nytænkende og inspirerende – og det er fedt at rammerne nu er på plads til at de kan fortsætte deres vækst« siger Jens Nordestgaard Andersen, bestyrelsesformand. 

Wefleet beskæftiger i dag otte medarbejdere og tæller kunder som FDM Test & Bilsyn, Nielsen Car Group og Semler Mobility Retail. Virksomheden har tidligere modtaget prisen som Årets Leverandør i den danske bilbranche og er i gang med en nordisk ekspansion fra hovedkvarteret på Vesterballevej i Fredericia.

FAKTABOKS: Wefleet ApS
Virksomhed: Wefleet ApS
CVR: 42 18 19 94
Hovedkvarter: Vesterballevej 6A, 7000 Fredericia
CEO: Thomas Nuppnau
Stiftet: 2020
Ejerkreds: Byens Bilpleje, Sharks Media og Nuppnau Holding
Medarbejdere: 8
Produkter: Wefleet (SaaS-platform til proces- og flådestyring), CarInspector (SaaS-baseret inspektionsværktøj), skræddersyet IT-udvikling til bilbranchen
Målgruppe: Bilimportører, leasingselskaber, brugt- og nybilsforhandlere, mobility-udbydere og OEM’er
Kontakt: +45 60 10 70 10 | wefleet.dk

Michael Nørtoft jagter ikke Michelin, men de glade gæster

Michael Nørtoft jagter ikke Michelin, men de glade gæster

GASTRONOMI. Dagen efter, at Restaurant Ti Trin Ned igen kunne tage en Michelin-stjerne med hjem fra uddelingen i København, var køkkenchef og medejer Michael Nørtoft allerede tilbage på arbejde i Kanalbyen. For selvom turen til hovedstaden er en festdag, venter hverdagen, så snart man er hjemme igen.

»Vi var i København til uddelingen, hvor vi var inviteret med. Ellers forløb det meget, som det plejer. Det er en festdag for alle Michelin-restauranter,« fortæller han.

Forventningerne inden uddelingen var afstemte. Selvom drømmen om en stjerne mere lever, var Michael Nørtoft realistisk omkring, hvad der var muligt på nuværende tidspunkt. »Vi tænkte, at efter halvandet år er det nok lidt urealistisk at satse på to stjerner. Det er helt sikkert målet og ambitionen, men man skal også nå at føle, at man har stået på mål for det længe nok,« siger han. »Man kan altid drømme, men vi er også glade for at have en stjerne.«

For Michael Nørtoft handler vejen mod en eventuel anden stjerne ikke om at lave noget om, men om at få lov at vise niveauet igen og igen. »Jeg tror ikke, der er noget, der som sådan skal ændres. Det handler mere om, at man får tiden og mulighederne for at vise det flere gange,« siger han.

Og selve opskriften på en stjerne er for ham at finde et helt andet sted end i jagten på anmelderne. »Vi lægger mere vægt på, at alle de gæster, der kommer, er glade. Vi kan jo ikke spotte Michelin-anmelderne og ved ikke, hvornår de er her,« siger han. »Så i stedet for at fokusere så meget på Michelin fokuserer vi på alle gæsterne og håber så på, at Michelin også får noget med.«

Allerede dagen efter uddelingen var holdet i gang med at gøre klar til de næste gæster. »Nu er det tilbage til hverdagen. Vi starter allerede i dag med at gøre klar igen, og i morgen er der gæster,« slutter Michael Nørtoft.

Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Tre millioner skal gøre syddanske sygehuse mere børnevenlige

0
En blodprøve kan være en utryg oplevelse for et barn. Det forsøger flere af de syddanske sygehuse nu at lave om på, efter regionsrådet...