22.3 C
Copenhagen
lørdag 18. juli 2026

Mand fik syre ud over sig: Kemikalieuheld sender arbejder på skadestuen

0
Mand fik syre ud over sig: Kemikalieuheld sender arbejder på skadestuen

KRIMI. En mand måtte lørdag eftermiddag en tur på skadestuen, efter han fik syre ud over sig under et kemikalieuheld på Nagbølvej i Lunderskov.

Anmeldelsen tikkede ind hos Sydøstjyllands Politi klokken 15.49, og i første omgang rykkede politiet ikke med ud. Det ændrede sig, da indsatslederen fra brandvæsenet meldte tilbage, at en person var kommet til skade.

»Indsatsleder brand melder op, at der er en person, der har fået noget syre ud over sig og er kørt en tur på skadestuen. Vi har ikke lige noget om tilstanden,« oplyser vagtchef Rune Nielsen.

Uheldet skete efter alt at dømme, da der skulle fyldes syre over fra en bil, og en slange sprang af. Politiet undersøger nu, hvordan det kunne gå til.

»Det skal vi selvfølgelig lige ned og undersøge i forhold til, om vi skal have Arbejdstilsynet med ind over. Så den undersøgelse er vi stadig i gang med,« siger vagtchefen, der senere følger op på den tilskadekomne mands tilstand på sygehuset.

Politiet har ingen yderligere oplysninger om mandens alder eller identitet. Ud over uheldet i Lunderskov har det ifølge vagtchefen været en rolig dag i politikredsen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 18.7 kl. 17.00 af vagtchef Rune Nielsen.