Store flader af asfalt og beton, hårde facader og mørke tage og kun få grønne åndehuller kendetegner mange af vores byer i dag. Det er hverken godt for klimaet eller den voksende del af befolkningen, der bor i byerne. Men billedet af den moderne, klimarobuste by skal se helt anderledes ud. Tiden er inde til at forme og udvikle vores byer på en ny måde med naturen i centrum. Det lægger CONCITO op til i en ny rapport ’Naturbaserede byer’.
Klimaforandringerne rammer byerne hårdt. De mange hårde og mørke flader får temperaturen til at stige hurtigere end andre steder, fordi varmen bliver absorberet i fx veje og bygninger. Voldsom nedbør og stigende grund- og havvand udfordrer også byerne – for hvor skal vandet løbe hen? Mange byers kloakker kan ikke klare de nye, store vandmængder, og oplever derfor ødelæggende og dyre oversvømmelser.
– Vores måde at planlægge og indrette byerne på i dag forværrer konsekvenserne af klimaforandringer. Samtidig sker udbygningen af byerne på bekostning af naturlige levesteder for dyr og planter. Ved at gøre bynatur central i byudviklingen, kan vi skabe klimarobuste og klimaneutrale byer, der er rare at bo i, siger programchef Anna Esbjørn, Fremtidens byer, CONCITO.
Den nye rapport samler viden om klimaudfordringer i byer og beskriver, hvordan naturbaserede løsninger kan bidrage til at handle på flere kriser samtidig: global opvarmning, biodiversitetskrisen med uddøende plante- og dyrearter samt udfordringer med utryghed, dårlig trivsel og sundhed i byerne.
Sådan fungerer naturbaserede løsninger i byer
Byerne står for ca. 75% af de globale CO2-udledninger. De spiller derfor en vigtig rolle i omstillingen til et klimaneutralt og klimarobust samfund, der kan modstå de stadig mere mærkbare effekter af klimaforandringerne. Samtidig vokser byerne, både i størrelse og i antal indbyggere. I dag bor over halvdelen af verdens befolkning i byer, i 2050 forventes det at være to tredjedele.
– Vi står overfor en massiv udbygning af byerne, og det giver os muligheden for at gøre det på en klog og fremsynet måde, der både tager hensyn til et ændret klima og skaber rammerne for det gode liv i byerne. Her spiller bynatur en afgørende rolle, siger Anna Esbjørn.
Natur i byerne kan være vilde byhaver, parker og vejtræer, der skaber blå og grønne væresteder for mennesker og dyr og bedre vilkår for biodiversitet i byerne. Samtidig giver de naturlig skygge, reducerer temperaturstigningen og derfor også behovet for energikrævende aircondition. Det kan også være grønne afvandingsområder, der kan lagre CO2, køle byerne og skabe bufferzoner for vand, som beskytter byerne mod oversvømmelse. Store sidegevinster er her at sikre rent vand og styrke sundhed og trivsel ved at reducere luftforurening og give mennesker adgang til større, rekreative områder.
Tænk naturen ind fra start i byudviklingen
Flere danske kommuner arbejder med naturbaserede løsninger i byerne, særligt for at håndtere de øgede mængder vand. Det gælder blandt andet København, Vejle og Aarhus. Begrebet er imidlertid ikke implementeret på nationalt niveau i hverken lovgivning, strategier eller nationale planer.
– Naturen kommer ofte for sent ind i byudviklingen. Derfor bliver tiltagene lidt spredte og med lille effekt. Bynaturen fortjener meget mere opmærksomhed, fordi den kan hjælpe os. Men det kræver, at politikere og byplanlæggere prioriterer naturen i byerne. Ikke kun som enkeltstående projekter, men gennem langsigtede bystrategiske indsatser, siger Anna Esbjørn.
Rapporten introducerer derfor begrebet naturbaseret tænkning. Det indebærer, at naturen tænkes ind fra starten og at alle aktører – fra udvikling til finansiering, planlægning og drift – arbejder på tværs af sektorer og fagligheder for en lokal forankring af naturbaserede løsninger. Også af hensyn til både økonomi og CO2-udledning giver den tilgang god mening, for naturbaserede løsninger er generelt billigere og mindre ressourcekrævende end traditionel grå infrastruktur som betonbassiner og kloakker.
