Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.
Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.
Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.
I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.
– Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere, siger Rasmus Lindø Kaslund.
Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes
Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.
Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.
– Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora, siger Rasmus Lindø Kaslund.
Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.
abel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister
Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.
En analyse viser, at det danske samfund kommer til at mangle 8.200 sygeplejersker i 2030, hvis ikke der bliver gjort noget. De syddanske kommuner, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, UC SYD og Region Syddanmark har derfor i fællesskab taget udfordringen op for at sikre, at der også i fremtiden er sygeplejersker nok.
Danmark kommer til at mangle sygeplejersker, hvis ikke flere vælger at tage uddannelsen. Derfor er Region Syddanmark, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UC SYD, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole og de syddanske kommuner gået sammen om en ny kampagne, der skal få flere til at vælge sygeplejefaget til.
Regionsrådsformand Bo Libergren (V), Region Syddanmark, siger:
– Jeg er glad for, at vi er så mange aktører, som samarbejder om denne kampagne. Det vidner om, at det er en vigtig sag, og jeg håber, at vi med kampagnen kan sætte fokus på, hvor meningsfyldt sygeplejerskefaget er, og at flere dermed får lyst til at søge ind på studiet. Vi har lige nu de sygeplejersker, som vi skal bruge, men når vi ser ud i horisonten, så er vi bekymrede.
En analyse fra Danske Professionshøjskoler i 2021 viste, at Danmark vil mangle over 8.000 sygeplejersker i 2030, og de seneste år har der været et bekymrende lavt optag på sygeplejerskeuddannelserne.
Flere som dig
Biografgængere vil i hele maj måned blive mødt med videospots i alle de syddanske biografer. Filmene viser mødet mellem tidligere patienter og deres sygeplejersker, og de viser, hvor stort et aftryk sygeplejerskerne sætter hos de mennesker, som de hjælper.
Ud over videospots i biograferne vil syddanskerne også møde kampagnen i busser og tog samt på de sociale medier. Kampagnen sætter fokus på det vigtige arbejde, som sygeplejerskerne udfører, og som sætter uudslettelige spor i deres patienter, hvad enten de arbejder i kommunerne, i regionerne eller et helt tredje sted.
Formand for KKR Syddanmark og borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen (S) siger:
– Sygeplejerskernes faglighed er helt afgørende for vores velfærdssamfund, og de fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet at være i berøring med sundhedsvæsenet og føle os sårbare. I de situationer gør sygeplejerskers professionalisme og empati en verden til forskel for os, og det er den forskel, vi gerne vil belyse i kampagnen.
Under kampagnesloganet ”Flere som dig” vil samarbejdspartnerne sætte fokus på nogle af de mange tusinde sygeplejersker, der gør en forskel for andre hver eneste dag. For det er flere som Lone, Charlotte, Morten og alle de andre sygeplejersker, som hver dag tager sig af borgere og patienter, som Danmark har brug for flere af.
Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark John Christiansen forklarer:
– Der er behov for en ny fortælling om sygeplejerskefaget – både i forhold til hvad jobbet som sygeplejerske faktisk indeholder og i forhold til alle de muligheder, en uddannelse som sygeplejerske giver adgang til. Der er så mange forskellige specialer og områder, man kan arbejde inden for, og der er utallige arbejdspladser, som ansætter sygeplejersker. Derfor er vi gået med i kampagnen.
En akademisk uddannelse med mange muligheder
Der er cirka 50.000 sygeplejersker, som har beskæftigelse i Danmark, og størstedelen arbejder på sygehuse, i hjemmeplejen, i lægekonsultationer eller lignende, men der er også sygeplejersker, der arbejder i fængsler, i medicinalindustrien, i uddannelsessektoren og mange andre steder.
Direktør for Området for Sundhed ved UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole Kim Bøg-Jensen siger:
– Vi har allerede et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de største af sygeplejerskernes kommende arbejdspladser. Det betyder, at vi er sammen om at udvikle fagligheden blandt kommende generationer af sygeplejersker. Denne fælles kampagne er bare endnu et eksempel på, hvordan vi løfter opgaven i fællesskab.
Der er sket meget, siden de første danske sygeplejersker blev uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863. Inden da blev sygepleje udført af ufaglærte kvinder, mens både kvindelige og mandlige sygeplejerskestuderende i dag undervises på bachelorniveau i en lang række fag som eksempelvis psykologi, anatomi, farmakologi, sygdomslære, etik og jura. Sygeplejerskeuddannelsen er adgangsgivende til en række kandidatuddannelser, ligesom en del sygeplejersker vælger at gå ledelsesvejen, blive forskere eller vælger en helt anden vej i arbejdslivet efter endt uddannelse.
Direktør for samfund & sundhed ved UC SYD Anette Nicolaisen siger:
– Vi står i en alvorlig situation, hvor der er for få, der vælger at læse til sygeplejerske, og det er en potentiel trussel mod sundhedsvæsenet i hele vores landsdel. Uden dygtige sygeplejersker får vi et svækket lokalt sundhedsvæsen. Et stærkt samarbejde med aftagerfeltet skal sikre, at det bliver attraktivt at læse til sygeplejerske, og at nyuddannede sygeplejersker er rustet så godt som overhovedet muligt til det arbejdsmarked, de træder ind i. Ellers risikerer vi, at for mange forlader faget igen.
En 30-årig kvinde er blevet sigtet for flere alvorlige forseelser, herunder kørsel under påvirkning og uden førerret.
Tidligt mandag morgen den 1. maj blev en 30-årig kvinde fra Odense Kommune anholdt af politiet på Risingsvej i Odense C. Klokken 10:49 stoppede politiet kvinden, der nu er sigtet for en række alvorlige lovovertrædelser i forbindelse med bilkørsel.
Ifølge politirapporten blev kvinden stoppet under kørsel i en tilstand, hvor hun var påvirket af euforiserende stoffer. Dette førte til en sigtelse for både at køre under indflydelse og for besiddelse af euforiserende stoffer, hvilket strider imod den danske lovgivning om euforiserende stoffer.
Liberal Alliance er tæt på at indhente Socialdemokratiet i størrelse. Venstre balancerer på kanten af spærregrænsen, Moderaterne, som tidligere indsamlede ca. 9 procent af stemmerne ved folketingsvalget, ligger under de Konservatives 5,9 procent.
Socialdemokratiet arbejder for et mere humant asylsystem og ønsker at sætte en stopper for skattesvindel. Venstre fokuserer på at fremme frihed, sikkerhed og øget handel. Moderaterne er ivrige efter at afskaffe de resterende EU-forbehold og ønsker en mere bæredygtig landbrugssektor. De Konservative sætter ind på at øge handelen, bekæmpe kriminalitet og styrke sikkerheden ved EU’s ydre grænser. Liberal Alliance stræber efter et EU, der er et bastion for fred, frihed og frihandel. Dansk Folkeparti, rebellen der kræver mere Danmark og mindre EU.
Et demokratiske underskud og et centralt styret bureaukrati. EU blev skabt som et politisk projekt og ikke blot som et økonomisk samarbejde. Det fremgår klart af Rom-traktatens forord fra 1957, som Danmark også er part i, at målet er at “skabe grundlag for en stadig tættere union mellem de europæiske folk”, det indikerer en kontinuerlig politisk integrationsproces, google teksten.
Et føderalt politisk projekt, dog opfatter de fleste medlemslande det primært som et handelssamarbejde med politiske undertoner. Resultatet er en Union, der hverken er helt det ene eller det andet, men forsøger at forene begge dele.
EU parlament, er ikke har reel lovgivningsmagt, autoriteten kommer ikke fra vælgerne, men fra Kommissionen. Kommission, der fungerer som EU’s regering, er ikke valgt af folket, men udpeget af medlemslandene. Kommissionens politiske overhoved er Ministerrådet, bestående af medlemsstaternes statschefer, er heller ikke valgt af EU-borgerne, men nationalt, hvilket betyder at EU-politik ofte bliver sekundær i forhold til national politik.
En bureaukratisk rodebutik, Kommissionen har opbygget en magtbase, som oprindeligt ikke var intentionen. Direktiver og forordninger bliver udstedt i en strøm, som ofte står i konflikt med nærhedsprincippet, hvilket har ført til bizarre sager som krumme agurker og kanelsnegle, til stor frustration for de danske vælgere.
Vil du vide mere om Liberal Alliances perspektiv på, hvad der er galt med EU, og hvordan fremtidens EU bør se ud? Spørg Liberal Alliances dygtige kandidater i Region Syd, Nicolai Steffenauer og Henrik Dahl, tjek deres profiler for dybere indsigt.
Der er 705 medlemmer af Europa-Parlamentet. Danmark har 14 medlemmer, som vælges hvert 5. år.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
Handlen omkring Gothersgade 20b i Fredericia kollapsede under vægten af ufuldstændig dokumentation. Med en bygning som ramme for skandalen, forholder Connie M. Jørgensen sig til de dybt problematiske arbejdsforhold, som tidligere medarbejdere har måttet udholde—fra regnvåde kontorer til ubrugelige vinduer og nedstyrtende loftplader. Mens hun erkender de tidligere fejltrin i håndteringen af ejendommen, lover hun at tage affære for at forhindre, at historien gentager sig. Denne sag sætter ikke kun Jørgensen på prøve, men også hele systemet bag ejendomshandler og arbejdsmiljølovgivningen.
Sagen om Gothersgade 20b startede med en annulleret handel på grund af, at alle papirer om bygningen ikke var udleveret til køberen. Siden har aktindsigter og tidligere medarbejdere beskrevet forholdene i bygningen som kritisable.
– Vi har arbejdet under forkastelige fysiske rammer! Det er ikke korrekt, at der er to vinduer i hvert kontor. Der er kun ét, og i flere tilfælde kunne de i bedste fald ikke åbnes. På flere kontorer regnede det så voldsomt ind, at vi bogstaveligt talt havde spande under vindueskarmen og håndklæder på gulvene. Det samme i vores kantine. Der faldt loftplader ned, hvor det var rent held, at de ikke ramte en medarbejder! fortæller en tidligere medarbejder til AVISEN.
Det forholder SF’s Connie Maybrith Jørgensen sig nu til.
– Jeg synes, det er en sag, vi ikke har håndteret særlig flot på mange måder. Jeg vil sige, at hvis der bliver ved med at dukke op problemer, skal man tage kontakt, uanset om man er ansat eller ej, for man kan lære noget af det. Det gik galt, da vi solgte en bygning uden at have styr på papirarbejdet, og det er galt, når der efterfølgende kommer nogen, der er uenige i den beskrivelse af arbejdsmiljøet, der er kommet frem, siger hun.
Som politiker er det for sent at reagere nu, da bygningen ikke længere benyttes af kommunens medarbejdere, men gentager situationen sig i en anden bygning, kan man handle.
– Vi kan spørge og bede om, at der tages affære. Det er jeg sikker på vil blive gjort, men det er nyt, der er kommet kritikpunkter, og jeg synes ikke, det er korrekt det beskrevne, men der er ingen tvivl om, at der har været fugt og lignende ting. Det er ikke en særlig godt vedligeholdt bygning, ligesom andre af Fredericia Kommunes bygninger, siger Connie Jørgensen.
Hvis man er medarbejder og oplever sådanne forhold, så har Connie Maybrith Jørgensen en opfordring:
– Så går man til fagforeningen. Det vil være det indlysende; borgerådgiveren er også en mulighed og give en anmeldelse af det anførte, hvis man vil, kontakte Arbejdstilsynet, så der er mange muligheder, vil jeg mene. Derfor er det ærgerligt, man ikke har gjort det, da man ikke skal arbejde i sådan et miljø i kommunen, siger hun.
De pågældende tidligere medarbejdere har henvendt sig til både deres arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og været ved Arbejdstilsynet. De har derfor handlet på deres kritik, inden de gik til AVISEN.
– Der kan man diskutere, om der er fulgt godt op på det. Det vigtige er, at vi lærer af sagen, så det ikke gentager sig i forhold til at sælge noget, hvor der mangler papirarbejde, og det er ikke klogt at behandle medarbejdernes miljø dårligt, forklarer Connie Maybrith Jørgensen.
SF’eren håber, at Fredericia Kommune har lært af sagen.
– Vi kan indskærpe, at vi gør os mere umage, og det er noget med, når vi har bygninger af ældre dato, slår vi ørerne ud, når nogen siger, der er et problem, slutter hun.
Klokken 19:17 kom adskillige udrykningskøretøjer ind i Fredericia centrum, da meldingen gik om bygningsbrand i en etageejendoms kælder.
Episoden var sket i Prinsessegade skråt over for udgangen til Domus Axel. Adskillige brandbiler blev kaldt til stedet, og flere patruljevogne var også på stedet.
Flere af brandbilerne holdt og var klar til at assistere hvis nødvendigt, men de forlod hurtigt stedet, hvor der til gengæld var samlet en stor menneskemængde på den modsatte side af vejen.
Efter en hurtig tilstedeværelse begyndte TrekantBrand så småt at pakke sammen efter et 30 minutters arbejde.
En af de ting, der fylder meget hos SF’s EP-kandidat, Villy Søvndal, er krigene i Europa. Det fortalte han blandt andet til 1. maj-arrangementet i Fredericia i Tøjhusets baggård.
Traditionen tro samledes fagbevægelsens partier i Tøjhusets baggård, hvor det var muligt at forsyne sig med noget koldt at drikke og pølser, og ikke mindst for en snak med de forskellige partier, der også havde opsat en stand.
Blandt talerne til arrangementet for Fredericias borgmester, Christian Bro (A), EP-kandidat Selma Bolø (Ø), EP-kandidat Andi Hellbo Sejersen (A) og EP-kandidat Villy Søvndal (F).
Det helt store trækplaster var Villy Søvndal, der var sidste taler klokken 16:15. Søvndal har en fortid i Folketinget, Regionsrådet og senest Kolding Byråd, som han officielt trådte ud af den 30. april for at hellige sig til EP-valgkampen.
Under talen satte Villy Søvndal blandt andet fokus på krigene i Europa.
19-årig Malthe Hejsel har indgået en ny treårig aftale med Fredericia Håndboldklub.
Malthe Hejsel bliver til næste sæson førsteårs senior, og i den forbindelse har han forlænget aftalen med FHK.
– Malthe er et af de talenter, vi tror rigtig meget på. Vi har set Malthes udvikling igennem de seneste par år, og den har været rigtig god, og vi ser gode muligheder for at bygge endnu mere på ham. Vi har senest set med Jonas Kruse, hvordan en af vores egne unge spillere nu er en etableret del af ligaholdet, og det tror vi på, at Malthe kan gå samme vej, siger administrerende direktør Thomas Renneberg-Larsen.
Hovedpersonen selv, der er en højrehåndet bagspiller, kommer til at træne fast med ligaholdet fra næste sæson.
– Planen er, at jeg primært skal spille på 2. divisionsholdet, men træne fast med ligaholdet det første års tid. Så må vi se, hvad der skal ske i det andet og tredje år af aftalen, men mit håb er, at jeg kommer til at slå igennem og få chancen på ligaholdet, siger Malthe Hejsel.
På afstand har Hejsel kunnet se Jonas Kruse få chancen på ligaholdet, og det er motiverende for ham som ung spiller.
– Det er fedt at se en ung spiller få chancen, og det er også det, der har været med til at gøre, at jeg har forlænget min kontrakt, da jeg kan se, at man giver de unge chancen. Nu har jeg selv set Kruse, der er to år ældre end mig, slå igennem, og det giver mig tro på, at jeg også kan, forklarer Malthe Hejsel.
Flere gange i indeværende sæson har Malthe Hejsel været med på bænken til ligakampe samt fået indhop i pokalturneringen mod lavere rangerende hold, ligesom han har trænet med ligaholdet flere gange.
– Det har været fedt at være med til kamp og få lidt minutter og mærke niveauet. Når jeg har været med til træning, har det været en helt anden rolle for mig end når jeg har trænet med U19. På U19-holdet er jeg en, der lærer fra mig, mens jeg på ligaholdet er i en helt anden rolle, hvor det er de ældre, som kommer med råd og vejledning til mig, og det er med til at hjælpe mig med at udvikle mig, slutter Malthe Hejsel.
I hjertet af Fredericia Håndboldklubs kommende europæiske eventyr står thansen-grundlæggeren, Bent Jensen. En mand hvis engagement og vision har været afgørende for Fredericia Håndboldklub. Med en ny femårig hovedsponsoraftale med Middelfart Sparekasse står Jensen og FHK på tærsklen til nye højder, klar til europæisk håndbold i den kommende sæson. Den nye sponsoraftale markerer en vigtig milepæl, hvor Jensen og co sætter trumf på genrejsningen af fredericiansk håndbold.
Det lå i luften, at der var noget under opsejling med en ny storsponsor til Fredericia Håndboldklub. På dagsordenen til mandagens byrådsmøde lå et lukket punkt med titlen, “Navneændring”. Navneændringen indikerede, at der var en ændring undervejs på en kommunal bygning, og med et fodboldstadion og en håndboldarena, ville det være nærliggende at tro, at det drejede sig om enten Monjasa Park eller thansen Arena.
Det oplagte bud var, at det drejede sig om håndboldarenaen, da FHK skal spille europæisk håndbold i næste sæson. Et bud kunne derfor være, at en anden virksomhed udover thansen, AD Danmark, ADP og Fredericia Kommune ville spæde ekstra til for at give Fredericia Håndboldklub endnu flere økonomiske midler. Tirsdag kunne sløret løftes for, at Middelfart Sparekasse har indgået en femårig hovedsponsoraftale med FHK, som indebærer, at de bliver hovedsponsor og får arenanavnet, og dermed overtager navnesponsoratet fra thansen, som har haft det siden 2010.
– Det betyder ikke, at thansen kommer til at give færre penge til FHK. Hvis vi skal videre kan sport og penge ikke skilles ad. Har man ingen penge, kan man ikke få, siger Bent Jensen, formand i FHK og CEO for thansen.
Og man skal ikke tage fejl af Bent Jensens engagement i FHK. Det har været der siden, at han først med thansen engagerede sig i klubben, blev arenasponsor efter kyllingeselskabet, DANPO, men også da engagerede sig som træner for sine børn.
Da FHK gik konkurs, trak Jensen ikke stikket. Sammen med en række andre forenings- og erhvervsfolk lagde han en klar plan, om, at Fredericia Håndboldklub skulle tilbage i ligaen senest i 2020. Planen blev fulgt nøje, og man kom foran planen. Kulminationen kom i foråret 2019, da FHK kom retur til ligaen, og siden har etableret sig som en del af toppen i dansk håndbold.
Jensen kunne have fået det til at ske tidligere, men han har hele vejen igennem haft en filosofi om at bygge Fredericia Håndboldklub op fra bunden – ligesom han gjorde med sin egen virksomhed. Lag for lag blev der lagt på, og administrationen blev gradvist udvidet, og holdet gradvist gjort bedre uden at lave for mange udskiftninger år for år. Skrækeksemplet på at købe sig til et godt hold fra start var AG København, og sådan ville man ikke gøre i FHK, hvor man ville have spillere, der var i klubben over en årrække, bosatte sig i byen og blev en del af lokalsamfundet. Derfor bor hovedparten af FHK-spillerne i Fredericia, hvor klubben hjælper dem med at finde en bolig. Jensen og FHK har som vision, at spillerne skal beskattes i den by, som de repræsenterer på håndboldbanen og samtidig være nogen, som man kan se i bybilledet for den håndboldglade befolkning.
Derfor gør det ikke Bent Jensen noget, at endnu flere bider til bolle økonomisk i Fredericia Håndboldklub. Tværtimod. Han vil kun klubben det bedste, og kommer ikke til at skrue ned for sit engagement. At der nu kommer yderligere økonomiske muskler til fra andre aktører som Middelfart Sparekasse, der har opgraderet sponsoratet, er derfor en gave til området.
Ny aftale giver stor værdi
For Bent Jensen handler det ikke om, at der nu skal skrues op for det sportslige setup, selvom FHK i næste sæson skal ud at spille europæisk håndbold.
– Vi har allerede holdet til at spille europæisk, synes jeg, så det handler ikke kun om det. Aftalen sender et signal om, at vi fortsat vil være en del af toppen i dansk håndbold, forklarer Bent Jensen.
Det, at aftalen er femårig giver store perspektiver for FHK. Det sender et signal om, at klubben vil forblive i toppen af dansk håndbold og spille med om det ædle metal, når ligaen skal afgøres.
– Middelfart Sparekasse er en meget stor aktør i vores lokalområde. Det er en virkelig stærk kommerciel partner, vi har i dem, og at de nu har opgraderet deres sponsorat er en anerkendelse af det produkt, som vi har. Det giver os samtidig en stabilitet med så lang en aftale, der med dens længde er ret unik i sportens verden, hvor det ikke ses ofte, at man tegner sponsorater med sådan en længde, siger Bent Jensen.
FHK satte en målsætning om at spille med om medaljer og kvalificere sig til europæisk håndbold i 2025. Det mål er allerede nået et år før tid. Fremadrettet venter nye mål, og i den henseende er Middelfart Sparekasse en vigtig aktør.
– Det er et vigtigt rygstød for os på vores nye eventyr. Vi skal fastholde vores position i tophåndbold, og så må vi se, hvad det ellers kan blive til, slutter Bent Jensen.
I denne sæson indfriede FHK en anden af klubbens målsætninger om at deltage i pokalturneringens Final4, og ende på andenpladsen i grundspillet i ligaen. Andenpladsen betyder, at FHK er sikret at spille europæisk håndbold i næste sæson. Hvad det bliver til for FHK i denne sæsons slutspil, er ikke afgjort endnu. Holdet står foran en altafgørende kamp mod GOG på søndag, hvor FHK med en sejr sikrer sig førstepladsen i slutspilspuljen, men med et pointtab er afhængige af Skjerns opgør mod TMS Ringsted.
Netop kampen mellem FHK og GOG markerer det nye hovedsponsorat. Der vil være konkurrencer i hallen, ligesom Bent Jensen og adm. direktør i Middelfart Sparekasse, Martin Baltser, vil uddybe tankerne omkring den nye aftale for klubbens partnere i ADP Loungen.
SPORT. Fredericia Beach Tournament løb lørdag af stablen for sjette gang på Østerstrand, hvor judokaer fra hele Danmark og dele af Tyskland kæmpede på...
