De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige. For vi kunne altid have gjort noget andet, også selv om vi, dengang valget og beslutningen skulle træffes, ikke så andre udveje. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.
Hvad er en tvivlsom beslutning?
Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. I september sidste år skrev jeg en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:
Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste, som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange andres vegne.
De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop er fysiologisk særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi i nogen grad bevidst kan påvirke det også.
Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor, vores og lederens evnen til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.
Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført, og dels på hvor længe beslutningen fastholdes. Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar beslutning. Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.
En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.
En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om tvivlens nådegave.
Strategien for tvivlsomme beslutninger
Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er af natur bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.
Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.
Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er begge også dele af strategien.
Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset.
Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?
Hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? Forleden faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/artikler.html. Artiklen uddyber fint ovenstående artikel.
