Koncert med Vibykoret på CLAY

0

Lørdag d. 25. maj gæster Vibykoret Middelfart og giver koncert i smukke rammer i Café CLAY med Lillebælt som bagtæppe.

Koret tæller 35 medlemmer og hører med sine knap 120 år på bagen til blandt de ældste kor i Århus. Publikum kan forvente et at opleve sange fra korets forårsprogram, der består af natursange, sagnsange, forårssange og nogle enkelte satser fra Schuberts “Deutsche Messe”. Der vil også indgå et par fællessange i programmet.
Vibykoret er et velklingende amatørkor, der blev stiftet i 1907 i Viby, men hører nu til i Aarhus, hvor koret øver i huset Trøjborg.

Repertoiret består af alsidig klassisk musik, og koret giver 4-6 koncerter om året.

Koret ledes af Rasmus W.M. Beyer, der tiltrådte som dirigent i august 2023. Rasmus W.M. Beyer er en ung komponist og dirigent, der er i gang med sin uddannelse på AM-linjen på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Billetter á 50 kr kan købes på claymuseum.dk. Der er kaffe/te og kage med i prisen.

Flertalsafgørelser på udenrigsområdet er gift for Danmarks suverænitet

0

Udenrigspolitik er et anliggende for Danmark.

Det kan være naturligt at alliere sig med ligesindede lande i udenrigspolitiske sager – men det bør ikke begrænses til EU.

Dansk Folkeparti mener generelt, at Danmark bør erkende, at vi i lyset af vores størrelse, skal indtage en mere tilbagetrukken udenrigspolitisk position end tidligere.

På de fleste områder i EU kræves der i dag enstemmighed eller kvalificeret flertal for at træffe beslutninger.

På det forsvars-, udenrigs-, og sikkerhedspolitiske område (FUSP) er der i EU i dag dog krav om enstemmighed. Kommissionen har et ønske om at ændre dette til flertalsafgørelser. I forbindelse med afstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022 kaldte daværende udenrigsminister Jeppe Kofod scenariet om flertalsafgørelser på forsvarsområdet urealistiske og lovede en ny folkeafstemning i tilfælde af, at enstemmigheden blev afskaffet. Løftet blev dog ikke skrevet ind i loven men alene anført i bemærkningerne.

Nu er der imidlertid grøde i regeringen. Den 23. maj 2023 udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at ”det giver god mening at diskutere om man på en pragmatisk måde kunne begynde at bruge flertalsafgørelser” på forsvarsområdet. Den 16. november 2023 tilkendegav statsminister Mette Frederiksen lignende tanker.

I praksis vil flertalsafgørelser på FUSP betyde, at beslutninger om en fælles hær eksempelvis vil kunne træffes med almindeligt flertal. Det samme gælder også spørgsmålet om at pålægge landene at udsende tropper. Det vil også betyde, at Danmark ikke vil kunne føre sin egen udenrigspolitik. Den vil blive fastlagt i Bruxelles.

Dansk Folkeparti vil kræve, at regeringen holder det løfte, de gav til danskerne i forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022 om en folkeafstemning.

Dansk Folkeparti vil gennem Europa-parlamentet modarbejde ambitionerne om flere flertalsafgørelser.

Hvis du ligesom Dansk Folkeparti og jeg er modstandere af at overføre så vigtige beslutninger i hænderne på EU, så sæt dit kryds hos os og gerne personligt.

Jeg er opstillet som nummer 6 på liste O og du kan stemme på mig i hele Danmark.

Sune Nørgaard Jakobsen

Kandidat til Europa-Parlamentsvalget 2024 

Dansk Folkepart.

Vækst og sikkerhed i EU går hånd i hånd

0

En stærk økonomisk vækst i EU er afgørende for at sikre forsvaret af både unionen og NATO. En sund økonomi giver medlemslandene mulighed for at øge forsvarsbudgetterne uden at skære ned på andre vigtige kernevelfærdsområder. Økonomisk styrke gør det muligt at investere i avanceret forsvarsteknologi og militært udstyr, hvilket forbedrer vores samlede forsvarskapacitet og evnen til at imødekomme NATOs styrkemål.

Økonomisk vækst støtter også forsvarsindustrien, skaber arbejdspladser og fremmer innovation. Dette gør forsvarssektoren mere attraktiv som karrierevej og sikrer et kompetent og dedikeret militærpersonel. En stabil og velstående økonomi bidrager til social stabilitet og sammenhængskraft inden for EU, hvilket mindsker den radikaliserende højredrejning vi ser i flere EU-lande.

Desuden gør økonomisk vækst det muligt at finansiere fælles forsvarsprojekter inden for EU og NATO, hvilket øger samarbejdsevnen mellem medlemslandene. Med økonomisk styrke kan EU også indgå strategiske partnerskaber og alliancer, der styrker vores samlede forsvarskapacitet.

En stærk økonomi giver EU større diplomatisk indflydelse på den internationale scene, hvilket kan bruges til at fremme fred og sikkerhed globalt. Det gør det også muligt for EU at indgå fordelagtige handelsaftaler, der kan inkludere sikkerhedsklausuler og samarbejdsaftaler.

Økonomisk vækst skaber en robust finansiel basis, der gør EU bedre i stand til at håndtere økonomiske og sikkerhedsmæssige kriser uden dramatiske nedskæringer i forsvarsbudgetterne. Det er derfor afgørende, at vi prioriterer økonomisk vækst for at sikre et stærkt og effektivt forsvar i EU.

Som med alle store udfordringer vesten har stået foran nogensinde er vækst svaret.

Nikolaj Steffenauer, Liberal Alliance, EP-kandidat

Derfor bør du sætte dit kryds ved Dansk Folkeparti til EU-valget

0
En stædig mand (Foto: Fredericia AVISEN)

Af Stig Gerdes, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti, Fredericia.

Vi har et Danmark uden demokrati, med en svag regering og et land, hvor intet fungerer, skønt Statsministeren mener det modsatte.

Verden er under stærk forandring og det kommende EU-valg er meget, meget vigtigt. Der er en tæt sammenhæng mellem FN, WHO og EU. De er alle korrupte. FN kan ikke skaffe fred i verden. WHO forsøger at få verdensherredømmet over alle landes sundhedsvæsener, og derved gennemføre general overvågning, kontrol og magt over borgerne. EU vil have total magt i alle medlemslande og støtter derfor WHO. Dette SKAL for enhver pris forhindres. Dansk Folkeparti er det eneste parti i Danmark, der vil mindske EU’s magt, og styrke Danmarks selvbestemmelse. Derfor bør du stemme på Dansk Folkeparti, hvis du vil sikre Danmarks fremtid! Mindre EU – Mere Danmark!

FN er en kolos på lerfødder, der ikke har mulighederne for at skabe fred i verden. Det skyldes, at fem lande har vetoret, som ofte bevirker at større globale konflikter ikke kan løses. Især USA, Kina og Rusland bruger deres vetoret for at hindre løsningen af globale konflikter. Rusland-Ukraine krigen kunne være løst diplomatisk tilbage i 2013. EU inddæmmer Rusland ved at optage/ love at optage Ruslands randstater i EU og/eller Nato. Rusland svarede igen ved at true med krig. Den omvendte Cuba krise truede. Gaza-krigen kunne været undgået, hvis ikke jøderne havde brudt aftalen med palæstinenserne og vedvarende udvidet bosættelserne. Palæstinenserne blev fuldstændig klemt inde, så en uovervejet eksplosion måtte komme.

Verdens våbenindustrier har enorm indflydelse i disse diplomatiske spil!

FN burde have mandat til at forhindre krige overalt i verden. Det er desværre utopi. Interessen for fred er ikke tilstede!

WHO er en underafdeling i FN, som prøver at få verdensherredømmet over sundhed, for at kunne styre verden efter deres agenda. Det er WHOS generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus ,der har udarbejdet de snedige planer, der vil blive underskrevet ila. 2 -4 uger. EUs medlemslande, inkl. Danmark, er villige til at afgive deres suveræne ret til WHO, så de kan styre landenes sundhedsvæsner. Det vil være en katastrofe. USA, Australien og England argumentere, at den juridiske bindende traktat vil give overdreven magt til WHO. Borgerretsbevægelser over hele jorden er dybt bekymrede, især over den øgede globale overvågning, som dette vil medføre.

WHO`s leder Tedros Adhanom Ghebreyesus er anklaget for folkedrab – fængslinger, tortur og mord- i perioden 2013-2015, hvor der var borgerkrig i Etiopien. Vil du have tillid til ham, som en af verdensherrerne, sammen med bl.a. Klaus Schwab stifteren af World Economic Forum? Det vil EU og den danske regering, som dermed svigter deres befolkninger groft. Sker dette, er der ingen tvivl om, at vi som medlemmer i EU, ligesom mange andre lande, i overskuelig fremtid vil få indført QR-koder, ekstrem overvågning, frihedsberøvelse, digital ID og pas som i Kina. WHO og dets medlemslande kan så overvåge, spore og kontrollere borgerne, så meget de lyster. Overvågningen af befolkningerne sker bl.a. i tilfælde af kommende pandemier og nye vacciner, og de vil være bundet på hænder og fødder. Det bør vi for enhver pris forhindre. For interesserede henvises til artiklen med kommentarer: “WHO verdensherredømme – et overgreb mod verdens befolkninger”, på min Facebook side d. 23/4 24 samt FB-siden ” Exit WHO!!(FN)”.

Ved EU-valget d. 9/6 24 vil jeg opfordre alle til at stemme på Dansk Folkeparti, fordi det er eneste parti, der vil begrænse EUs og dermed FN´s og WHOs indflydelse, og værne om danske værdier, bibeholde vor møntfod osv.!

De mange krige i Afrika og Mellemøsten har medført folkevandringer mod Europa, som har bevirket en højredrejning i mange lande, som vil slå igennem på EU parlamentets sammensætning efter valget d. 9/6.

Partiet AfD ( Alternative fur Deutschland) har voldsom fremgang i Tyskland, og bliver forsøgt angrebet via efterretningsvæsenet for at minimere dets fremgang. D. 13/5 afsagde højesteret følgende dom: AfD er under mistanke for at være et ekstremistisk parti. Det betyder, at efterretningstjenesten kan fortsætte med at overvåge og aflytte AfD`s medlemmer. Men det kan de gøre alligevel! Jeg ligestiller dommen med det justitsmord, der er ved at blive begået mod advokat Reiner Fuellmich. Er Tysklands retsvæsen under opbrud? Når det er sagt, er det vigtigt at pointere, at de mest rabiate, racistiske og fascistiske politikere selvfølgelig ingen plads skal have i EU parlamentet!

EU er ved at æde sig selv op indefra, ved at ekspandere uhæmmet mod øst. Omkostningerne vil på det menneskelige og økonomiske plan blive uoverskuelige. Krisen i Georgien viser, at landet nu trues med at få en russisk marionet regering ved indførelse af “Ruslands loven”, og derved blive udelukket fra den planlagte optagelse i EU. Putin gør, hvad han kan for at bevare håbet om et ” Storrusland”.

Som verdenssituationen er for øjeblikket, er det nødvendig med en hård udlændinge politik med en permanent grænsekontrol, så vi ikke bliver løbet over ende af fremmede folkeslag, og hindre indsmugling af narkotika og steroider samt få styr på kriminaliteten her i landet. Jeg vil gøre opmærksom på Faysa Idle´s bog ” Et ord for blod”, der beskriver et parallel samfund i Stokholm, som vi bestemt ikke ønsker i Danmark.

EU vil have en EU-hær på 5.000 mand, som senere udbygges til 60.000 mand. Hvad skal den bruges til? Den er ikke stor nok til at forsvare EU eller angribe ydre fjender. Vi er medlemmer af NATO, som har styrken til dette. Hvad skal en EU-hær så bruges til? Det eneste formål må være, at EU-hæren kan bruges til er at holde ro og orden indenfor EUs egne grænser, når medlemslandenes borgere i fremtiden vil opponere mod EUs kommende restriktioner, overvågning, kontrol og magtanvendelse samt holde styr på flygtninge og immigranter.

FN, WHO og EU driver deres magtspil om verdensherredømmet med korruption, manipulation, løgne og diplomati for, gennem frygt for sygdomme og krige, at binde alle folkeslag på hænder og fødder. Disse organisationer bør derfor bekæmpes med alle til rådighed, stående midler.

Der skal indføres helt andre demokratiske spilleregler, før verden igen bliver beboelig!

Pas på derude. Verden er fuld af falske mennesker og falske nyheder!

Udvalgsformand henstiller til at droppe stridigheder

0

Kultur- og Idrætsudvalgsformand Peder Tind (V) er overrasket over, at pigefodboldprojektet Fredericia Q er dukket op. Det har efterfølgende givet en debat om, hvorfor al pigefodbolden i Fredericia ikke er samlet i Fredericia KF, som Fredericia Kommune aktivt støtter økonomisk.

Med den nye pigefodboldklub Fredericia Q, skabt gennem et samarbejde mellem Fredericia KFUM og EGIF Fodbold, er byen vidne til en opsplitning af pigefodbolden. Fredericia KF, som tidligere samarbejdede med KFUM og EGIF, står nu som en konkurrent til det nye projekt. Formand for Fredericia KF, Anne Frost, har tidligere udtrykt bekymring og undren over denne opsplitning, især da Fredericia KFUM og EGIF afviste en dialog om at fortsætte samarbejdet under én fælles enhed.

Peder Tind understreger, at det er klubbernes eget ansvar at finde den bedste organisering for pigefodbolden i Fredericia. Selvom kommunen har støttet initiativer for at fremme sporten, er det op til klubberne selv at finde fælles fodslag.

– Helt overordnet er det op til de klubber at organisere, som klubberne synes er bedst. Vi skal som kommune ikke glemme at sige, at den ene ikke er mere rigtig end den anden. Det er første gang jeg hører om det, og klubberne er i deres gode ret til det. Det er ikke kommunens opgave at styre det, og jeg har stor respekt for deres arbejde. Min opgave er at kigge på det med kommunens briller og vores ansvar er at fordele midlerne. Generelt var de penge forhandlet hjem i et budget for at skabe et fundament for en fælles pigefodboldsatsning, så det er ærgerligt, man ikke kan nå til enighed, men det er op til klubberne at organisere som de synes er bedst, siger Peder Tind og henviser til, at man for nogle år siden vedtog at afsætte 100.000 kroner årligt til pigefodbolden i Fredericia.

Tind fremhæver, at kommunens støtte til pigefodbolden i Fredericia har haft som mål at sikre, at pigerne bliver i lokalområdet og fortsætter med at spille fodbold. Han er åben for dialog og samarbejde med klubberne for at finde den bedste løsning fremadrettet.

– Helt grundtanken var for at sikre sig, at pigerne skulle fastholdes i Fredericia, og det var det, vi gav penge til, så det er svært for mig at sige, hvordan vi står i forhold til det, vi har kunnet læse hos jer. Jeg går gerne i dialog med dem og drikker en kop kaffe med dem, og en invitation vil jeg altid dukke op til, forklarer Peder Tind.

Han, peger på, at der findes forskellige synspunkter omkring udviklingen af pigefodbolden i Fredericia. Tind understreger vigtigheden af, at klubberne arbejder sammen for pigernes bedste, og at kommunen har gjort sit for at støtte initiativerne.

Læs også

– Der er to retninger. Jeg ønsker at styrke pigefodbolden og håber, man gør det for pigernes bedste og sikre sig, at det er de bedst mulige forhåbninger, også da vi afsatte midlerne, og hvilke stridigheder der må være, er noget klubbernes bestyrelse må tage med hinanden. Jeg ved, forvaltningen har gjort et godt stykke arbejde på at lande en samlet aftale, som man desværre ikke kan se sig selv i, men det er op til klubberne selv, og som kommune kan vi ikke tvinge dem til et samarbejde, siger Peder Tind.

Slutteligt opfordrer Peder Tind til en konstruktiv dialog mellem klubberne i Fredericia. Han fremhæver vigtigheden af at finde fælles løsninger og undgå offentlige uenigheder, der kan skade udviklingen af pigefodbolden.

– Jeg appellerer til, at klubberne kan sige, de er enige om at være uenige, da det handler om at skabe de bedste rammer. Hvis der er stridigheder, som det tyder på, og der er forskellige værdier, og får talt ud om det, så det ikke går ud over visionerne om pigefodbolden og pigerne selv. Jeg tror ikke, det gavner pigernes bedste, hvis man har uenigheder i pressen, slutter Tind.

Med disse udtalelser fra Peder Tind står det klart, at kommunen ønsker at se en løsning, hvor pigefodbolden i Fredericia kan blomstre til gavn for alle involverede. Dog er det nu op til klubberne selv at finde en fælles vej fremad.

Børn i udsatte familier tynges af social arv trods gode personlige forudsætninger

0

Samfundet har kun begrænset held med at hjælpe børn, der vokser op i socialt udsatte hjem, selvom børnene faktisk har gode personlige forudsætninger, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De udsatte familier er samtidig over en årrække blevet relativt fattigere, og det forstærker risikoen for, at børnene får problemer i voksenlivet.

Knap 71.000 børn voksede op i socialt udsatte familier i 2021, og størstedelen af familierne havde været socialt udsatte i mindst tre år i træk.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

En familie kategoriseres som socialt udsat, hvis mindst én ud af tre risikofaktorer er til stede. Faktorerne handler om forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og relativ fattigdom. Kriterierne tager afsæt i Eurostats definition af personer i risiko for fattigdom eller social eksklusion.

Stigning i fattigdom blandt socialt udsatte
Analysen viser, at de socialt udsatte familier er blevet relativt fattigere over den periode, hvor de tilgængelige data gør det muligt at følge dem. To ud af fem udsatte familier befinder sig økonomisk under fattigdomsgrænsen. Det er en stigning på 18,6 procentpoint fra 2015.

– Det er bekymrende, at de socialt udsatte børnefamilier er blevet relativt fattigere og flere af dem nu befinder sig under fattigdomsgrænsen. Vi ved nemlig, at relativ fattigdom i opvæksten går ud over børnenes skolegang og risikerer at trække spor langt ind i voksenlivet. Det at få en uddannelse er meget afgørende for ens senere tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til analysen.

Børn, der vokser op i socialt udsatte familier, er kendetegnet ved, at de scorer lavt på forskellige trivselsindikatorer i forhold til deres jævnaldrende. De har for eksempel højere fravær fra skolen, der indgives markant flere underretningssager på dem, og der bliver oftere sat forebyggende indsatser i gang overfor dem.

Potentialet for at løfte de udsatte børn hæmmes af øget fattigdom
Analysen viser, at langt de fleste af børnene fra de udsatte familier faktisk har gode personlige forudsætninger for at klare sig godt.

Tre ud af fire socialt udsatte børn har personlige forudsætninger, der på en række områder ligner dem, som børn fra ikke-udsatte familier har.

– Børns muligheder for at klare sig godt i voksenlivet præges i høj grad af deres familiemæssige baggrund. Men vi ved også, at der er et kæmpestort potentiale. Der er en stor uudnyttet mulighed for at hjælpe de her børn, hvis vi kan bryde den sociale arv. Når børnene i disse familier i stigende grad vokser op i relativ fattigdom, risikerer det tværtimod yderligere at forværre deres udsigter, fordi fattigdom i barndommen har store konsekvenser i voksenlivet, siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysens hovedkonklusioner

Antallet af børn i socialt udsatte familier var knap 71.000 i 2021.

De socialt udsatte børnefamilier befinder sig indkomstmæssigt omkring fattigdomsgrænsen med to ud af fem familier under grænsen. Fra 2015 til 2021 er andelen af familier, der ligger under fattigdomsgrænsen vokset med 18,6 procentpoint svarende til, at hver femte familie er gået fra at være over til under fattigdomsgrænsen.

Flertallet af børnene, der vokser op i de socialt udsatte familier, har objektivt gode individuelle forudsætninger målt på diagnoser og specialundervisningsbehov. Men de hæmmes af deres udsatte baggrund, hvilket kan aflæses på omfanget af skolefravær, underretninger og forebyggende foranstaltninger.

Tabel: Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har individuelt gode forudsætninger
Tabellen viser størrelsen af fire grupper med forskellige karakteristika identificeret blandt 10-14-årige børn i socialt udsatte familier.

KarakteristikaAntal børn i gruppenAndel af socialt udsatte børn
Børn af dansk oprindelse med gode forudsætninger8810 børn39,3 pct.
Ikke-vestlige børn med gode forudsætninger7670 børn34,2 pct.
Børn med diagnoser og svage forudsætninger4950 børn22,1 pct.
Børn med kriminelle forældre980 børn4,4 pct.

Nyt forslag skal give mere retshjælp i Syd- og Sønderjylland

0
(Foto: AVISEN)

Mangel på frivillige udgør en stor barriere for at yde retshjælp udenfor de store studiebyer. I Sønderborg Kommune er man derfor uden retshjælp, da lokale advokater lukkede for advokatvagten i 2008, og Sønderjyllands Retshjælp lukkede og slukkede på grund af mangel på frivillige i 2022. Det efterlod dengang mellem 800 og 1000 borgere i det sønderjyske lokalt uden adgang til juridiske råd. I Varde Kommune stod man i 2020 uden retshjælp, da et par advokater gik på pension. Året efter forbarmede den ene sig dog og åbnede en ny.

– Det her er et kæmpe problem at rekruttere frivillige, når man kommer længere fra de største byer. For rekrutteringen af jurister er svær, når den skal ske langt væk fra der, hvor jura udbydes som studie, og det efterlader samfundets sårbare i yderområderne på retssikkerhedsmæssig gyngende grund, for de har ikke har bare råd til dyre advokater. Det resulterer i en ulige adgang til at få ret, især fordi de mennesker ikke altid bare lige kan tage det offentlig transport til næste større by, og det er en uholdbar udvikling, forklarer Karina Lorentzen.

Nyt forslag skal øge rekrutteringsbasen til retshjælp
Men i dag tirsdag behandles et forslag fra SF om ’s retsordfører Karina Lorentzen om at tillade at rekruttere andre fagligheder til retshjælpen end jurister, fx socialrådgivere til sociale sager eller økonomer og revisorer til gældsrådgivning. Det skal sikre, at borgerne ikke står helt uden hjælp.

En stor del af de sager, retshjælpen rådgiver om, handler nemlig om sociale sager eller sager ved jobcentre, hvor socialrådgivere lige så godt kunne rådgive. Således angiver en rapport fra Justitia fra 2019, at netop de sociale sager fylder meget i Sønderjylland.

– I dag er det er strengt krav for at kunne lave retshjælp, at den skal bemandes af jurister. Men i stedet for at det skal spærre, så der slet ingen retshjælp er, kunne vi tillade at man kan få socialrådgivere til at se på de sociale sager, mens revisorer og økonomer kan rådgive i de økonomiske sager, så der i det mindste er mulighed for at få en form for hjælp. Det håber jeg, at ministeren også kan se ideen i, siger Karina Lorentzen.

I dag er en ny retshjælp åbnet i Aabenraa og Haderslev, men Sønderborg har – ligesom flere andre kommuner i regionen, fx Vejen – ikke har retshjælp. I Horsens er Den sociale Fonds Retshjælp også lukket på grund af mangel på frivillige. Her skal man nu til Århus for at få hjælp. Og i Stevns Retshjælp kører de på pumperne.

Politiker spurgte til plakater inden Royal Run

0

Royal Run 2024 i Fredericia blev en folkefest, men en debat om valgplakater langs ruten skabte røre i vandene. Fredericia AVISEN har talt med gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Tommy Rachlitz Nielsen, om oplevelsen og de politiske overvejelser bag.

Tommy Rachlitz Nielsen og Kirsten Hassing Nielsen fra den konservative byrådsgruppe i Fredericia deltog i Royal Rub i Fredericia.

– Overordnet set havde vi en fantastisk dag i Fredericia i går. Da jeg løb den store rute, var det feststemningen i hele byen, der overstrålede valgplakaterne, indleder Tommy Rachlitz Nielsen. Han deltog i løbet iført sin FHK-trøje som en gestus til kampen dagen efter, som han desværre ikke kan overvære, da han skal arbejde i Luxemburg.

Debatten om valgplakaternes placering opstod, da kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget begyndte at hænge plakater op lørdag, blot få dage før Royal Run. Nielsen kontaktede i torsdags borgmesteren i Fredericia, Christian Bro, for at høre, om kongehuset havde en holdning til valgplakaterne i forbindelse med det populære løb.

– Borgmesteren undersøgte det via forvaltningen og kom tilbage med, at valgplakater var helt fint på ruten, forklarer Nielsen.

– Borgmesteren nævnte også, hvad vi vidste; at loven tillader ophængning af plakater om lørdagen, men vi kunne naturligvis have aftalt noget andet internt mellem partierne, fortsætter Nielsen.

Valgplakterne betød ikke det store på ruten

– Men det mener jeg skulle være sket via byens store parti på nuværende tidspunkt; Socialdemokratiet. Det lyder måske nemt for mig, der ikke stiller op til EP-valget, men vi kunne have lavet en aftale, selvom vi gjorde som vi plejer, den konservative gruppeformand.

Trods debatten oplevede Nielsen, at valgplakaterne ikke spillede en stor rolle under selve løbet.

– Ærligt talt, så jeg forholdsvist få plakater på ruten. Desværre var Østre Voldgade voldsomt pyntet op med valgplakater. Vi overvejede netop dette område, men afholdt os fra at hænge plakater op der. Det skulle være en fest og ikke politik. Vi behøver ikke blande skidt og kanel. Men heldigvis blev det en folkefest, og folks fokus var et andet sted.

Selvom mange borgere på sociale medier udtrykte, at valgplakaterne kunne have ventet til efter løbet, mener Nielsen, at det vigtigste var, at Royal Run blev en succes.

– Jeg forstår godt debatten, som mange rejste på de sociale medier. Det havde været et fint signal at sende, men så skulle vi have mødtes og aftalt det. Jeg var også selv for sent ude. Men i sidste ende skæmmede plakaterne ikke synderligt, og det handlede om alt mulig andet, siger han.

Tommy Rachlitz Nielsen understreger, at Royal Run blev en triumf og en festdag for Fredericia, til trods for diskussionerne om valgplakaterne.

Læs også

Gulløv håber på pigefodboldsamarbejde trods gnidninger

0

Den seneste udvikling i pigefodbolden i Fredericia har skabt debat, efter at Fredericia KFUM og EGIF Fodbold etablerede et nyt samarbejde under navnet Fredericia Q. Dette har ført til en opsplitning af pigefodbolden i byen og forskellige synspunkter blandt de involverede parter. Næstformand i Kultur- og Idrætsudvalget, David Gulløv (A), har nu udtalt sig om situationen.

David Gulløv værdsætter initiativrige individer, der skaber muligheder for alle aldersgrupper og køn. Hans optimisme og samarbejdsvilje afspejler hans erfaringer fra tidligere samarbejder i fodboldmiljøet.

– Jeg kan godt lide driftige mennesker, der skaber muligheder for ung som gamle, mænd som kvinder, så på den måde er jeg optimistisk og jeg vil helst samarbejde på tværs alle steder så vidt muligt, og derfor indgik jeg selv samarbejdet med drengefodbolden da jeg var formand i Fredericia KFUM. Kan det ikke lade sig gøre, så skal man arbejde videre på det, siger Gulløv.

David Gulløv udtrykker både skuffelse og håb over den nuværende situation i pigefodbolden i Fredericia. Han reflekterer over tidligere samarbejder og ser potentiale for fremtidig udvikling og samarbejde.

– Det ærgrer os helt vildt, men der har været gnidninger fra start siden Fredericia KF etablerede sig som selvstændig klub, og da KF etablerede sig som samarbejde, var der ingen gnidninger. Det er en anden situation nu end dengang. Det er ærgerligt for pigerne og fodbolden, men jeg har også en idé om det er muligt at samarbejde. Der sker en udvikling hele tiden, og det er det, der sker på drengesiden, hvor det også var svært at samarbejde. Der fik man et samarbejde op at stå, så på sigt er jeg optimist. Jeg glæder mig meget over, der er tilbud til pigerne, og det vokser, siger David Gulløv.

Til gengæld glæder han sig over, at så mange parter vil fremme pigefodbolden i Fredericia. På sigt håber han, at man kan arbejde sammen på kryds og tværs.

– Jeg tror, at alle vil pigefodbolden det bedste. Pigefodbolden er inde i en rigtig god udvikling generelt set, og det er også den tilbagemelding vi får fra Fredericia KF, og når der nu er omkring 110 piger klar til at starte i Fredericia Q, så vidner det også om det, og det er en god udvikling, forklarer Gulløv.

Fredericia KF har fået kunstgræsbanen ved Fredericia Idrætscenter som deres hjemsted, og da den blev etableret hed det sig, at den primært var allokeret til pigefodbolden. Men hvad så, hvis Fredericia KF-projektet smuldrer?

– Vi kan ikke flytte banen, og så må man se, hvordan banen kan indgå i de relationer der er, og så må vi se, hvordan vi kan bruge banen bedst muligt, og sådan skal det være med kommunale faciliteter og se, hvor de giver mest gavn. Det er det, vi står med kunstgræsbanen lige nu. Uanset udviklingen giver det mulighed for, at FC Ungdom kan bruge banen også. Vi mangler stadig, når vi ser på fodbolden, kunstgræsbaner i Fredericia, slutter David Gulløv.

David Gulløv udtrykker både optimisme og ærgrelse over den nuværende situation i pigefodbolden i Fredericia. Han anerkender de udfordringer, der ligger i at få klubberne til at samarbejde, men ser også potentialet for vækst og udvikling i pigefodbolden. Det er nu op til klubberne at finde en vej frem, der bedst tjener pigernes interesser og fremmer sporten i byen.

DJØF dræber – Absolut nej

0

Liberal Alliance i Danmark og i Fredericia er ikke imod DJØF’r og andre akademiske grupper i kommunalforvaltning, det vil Jeg slå fast med 7” søm. Det handler som kommunalbestyrelse om at se deres værdifulde kompetencer brugt på den mest hensigtsmæssige måde.

Men en udfordring større end at få en teenager til at rydde op på sit værelse er at få tilpasset det akademiske Danmark til noget den almindelige borger kan forstå og sikre deres viden bruges relevant.

Vi kan ikke undvære DJØF, den brede akademiker gruppe med de mange opgaver. DJØF’ernes analytiske og strategiske evner til at udvikle og implementere langsigtede planer og forbedringer efter kommunalbestyrelsens anvisninger er hjerteblod for Liberal Alliance i Fredericia.

Ved at strømligne organisationerne, optimere og decimere kan Fredericia få en smidigere forvaltning. Dog ikke med den nuværende kommunalbestyrelse der mangler fremsynet.

DJØF’ernes opgaver omfatter, men ikke begrænset til:

  1. Uddannelsesplanlægning:
    1. Udvikling af strategier for skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
    1. Implementering af efteruddannelsesprogrammer for lærere og pædagogisk personale.
  2. Sundhedsfremme og forebyggelse:
    1. Planlægning og gennemførelse af folkesundhedsprogrammer.
    1. Samarbejde med sundhedsmyndigheder om vaccinationer og sundhedsoplysning.
  3. Social service og integration:
    1. Udvikling af integrationsinitiativer for nye borgere og flygtninge.
    1. Tilrettelæggelse af støtte og service for socialt udsatte grupper.
  4. Økonomisk planlægning og administration:
    1. Budgetlægning for kommunale institutioner og projekter.
    1. Overvågning og styring af kommunale midler.
  5. Miljø og bæredygtighed:
    1. Udvikling af bæredygtighedsstrategier, herunder affaldshåndtering og genbrug.
    1. Fremme af grønne initiativer som energieffektivisering og reduktion af CO2-udslip.
  6. Kulturel og fritidsmæssig udvikling:
    1. Planlægning og gennemførelse af kultur- og fritidsaktiviteter.
    1. Bevarelse og udvikling af kulturelle institutioner som museer og teatre.
  7. Byplanlægning og infrastruktur:
    1. Udvikling af byplaner og infrastrukturprojekter, såsom vejbygning og renovering af offentlige områder.
    1. Tilrettelæggelse af transportmuligheder og trafiksikkerhedsprogrammer.
  8. Arbejdsmarkedsinitiativer:
    1. Udvikling af arbejdsmarkedsprogrammer for at øge beskæftigelsen.
    1. Samarbejde med lokale virksomheder om jobskabelse og erhvervsudvikling.

Disse opgaver kræver en solid portion akademisk forståelse samt evnen til at omsætte teori til praksis, da forskningsanalyse, politikudvikling og indsigt i den kommunale økonomi skal sættes i forhold til hinanden mv. Akademiske ressourcer anvendes ofte i kommunerne til forskning, dataanalyse samt udvikling af politikker og programmer. De spiller også en rolle i uddannelse og træning af kommunalt personale og hjælper med at klæde beslutningstagere på med information om bedste praksis og evidensbaserede metoder. Derudover kan akademiske ressourcer indgå i partnerskaber med kommunen for at tackle komplekse udfordringer gennem fælles indsats og vidensdeling.

Bureaukrati i en kommune, som i mange andre offentlige og private organisationer, opstår ofte som en naturlig konsekvens af behovet for at organisere, regulere og håndtere komplekse opgaver og tjenester.

Her er en uddybning af hvordan bureaukratiet typisk kan udvikle sig i en kommune:

  1. Vækst i opgaver og ansvar: Når en kommune vokser, stiger antallet af opgaver og ansvar. For at administrere disse effektivt, etableres der ofte flere afdelinger og underafdelinger, hver med sine specifikke funktioner. Dette kan medføre øget bureaukrati, da strukturer bliver mere komplekse.
  2. Regulering og overholdelse af love: Kommuner er underlagt en bred vifte af lovgivninger og regler, som de skal overholde. For at sikre compliance oprettes der procedurer og retningslinjer, der skal følges. Dette kan føre til et lag af bureaukrati, hvor dokumentation og kontrolprocesser bliver centrale.
  3. Standardisering og ensartethed: For at sikre retfærdighed og lighed i behandlingen af borgere indfører kommuner ofte standardiserede processer. Mens dette kan fremme effektivitet og fairness, kan det også føre til stivhed og mindre fleksibilitet, som er kendetegnende for bureaukratiske systemer.
  4. Risikoaversitet og kontrol: Kommuner ønsker at minimere risici og fejl, hvilket fører til udvikling af omfattende kontrolmekanismer og godkendelsesprocesser. Dette lag af forsigtighedsforanstaltninger kan yderligere komplicere bureaukratiet.
  5. Feedback og evaluering: For at forbedre tjenester og respons over for borgerne indføres der ofte omfattende feedback- og evalueringsprocesser. Disse kan blive bureaukratiske, hvis de ikke håndteres effektivt, med mange niveauer af rapportering og godkendelse.
  6. Samarbejde og koordination: Koordinering mellem forskellige afdelinger og sektorer inden for kommunen kan kræve komplekse kommunikations- og beslutningskanaler, som yderligere kan cementere bureaukratiske strukturer.

Selvom bureaukrati ofte opfattes negativt, tjener det også en vigtig funktion ved at sikre konsistens, retfærdighed i forvaltningen af kommunale opgaver. Udfordringen ligger i at balancere nødvendigheden af bureaukratiske strukturer med behovet for effektivitet og borgernær service

Bureaukrati i en kommune kan generere flere problemer, herunder langsommere beslutningsprocesser, ineffektiv ressourceallokering, øget kompleksitet i procedurer, manglende fleksibilitet og innovation samt øgede omkostninger. Det kan også føre til frustration hos borgere og virksomheder på grund af unødvendige bureaukratiske barrierer, hvilket kan hæmme udviklingen og væksten i lokalsamfundet. Her kan øget åbenhed medvirke til af dæmpe evt. borgerfrustration.

Borgernes forventninger til kommunen kan variere meget, men de drejer sig ofte om effektiv, retfærdig og transparent forvaltning af ressourcer og tjenester, herunder uddannelse, sundhed, infrastruktur og social støtte. Når det kommer til uddannelse og opdragelse af børn, er der en interessant dynamik mellem forældrenes ansvar og kommunens rolle, som er værd at udforske.

Borgernes Forventninger til Kommunen

  1. Tilgængelige og Kvalitative Tjenester: Borgere forventer, at kommunen tilbyder adgang til højkvalitets offentlige tjenester som skoler, sundhedspleje og sociale ydelser. Dette inkluderer også godt vedligeholdte offentlige rum og infrastruktur.
  2. Effektivitet og Responsivitet: Hurtig og effektiv respons på henvendelser og problemer er en høj prioritet. Borgere ønsker, at kommunen er lydhør over for deres behov og hurtigt kan løse de problemer, de står overfor.
  3. Gennemsigtighed og Kommunikation: Der er en klar forventning om, at kommunen handler transparent og kommunikerer åbent om beslutninger og politikker, der påvirker lokalsamfundet.
  4. Fair og Ligelig Behandling: Borgere forventer at blive behandlet retfærdigt og uden diskrimination, og at ressourcerne fordeles jævnt.

Børn og forældre ansvar:

At få et barn i Danmark indebærer ofte en omfattende proces, der inkluderer prænatal pleje, fødsel på et hospital eller fødested, og derefter støtte og sundhedstjenester for både barnet og forældrene efter fødslen. Forældre har ret til barselsorlov og barselsdagpenge for at kunne tilbringe tid med deres nyfødte. Desuden er der et omfattende sundhedssystem, der tilbyder vaccinationer, sundhedsundersøgelser og andre ydelser til børn.

Fraskrivelse af Forældreansvaret:

I nogle tilfælde kan forventningerne til kommunen strække sig til områder, der traditionelt er set som forældrenes ansvar. Dette kan inkludere aspekter af børneopdragelse og uddannelse. Nogle forældre kan forvente, at skoler og andre kommunale institutioner spiller en større rolle i deres børns liv, hvilket kan føre til en form for fraskrivelse af forældreansvaret:

  1. Uddannelse og Socialisering: Forældre kan forvente, at skoler ikke kun tager sig af den akademiske uddannelse, men også af social og emotionel læring, disciplin og endda grundlæggende livsfærdigheder.
  2. Helbred og Velfærd: Kommunale sundhedstjenester kan ses som primære kilder til sundhedspleje og rådgivning, hvilket kan mindske forældrenes involvering i beslutninger om deres børns sundhed.
  3. Konfliktløsning og Adfærdsstyring: Nogle forældre kan forvente, at skoler håndterer næsten alle aspekter af børns adfærd og konflikter, som opstår i skoletiden.

Denne tendens kan være problematisk, da den kan lægge et urimeligt pres på kommunale institutioner og ansatte, og potentielt undergrave forældrenes rolle og ansvar. Et godt samfund kræver et samarbejde mellem kommunen og forældrene, hvor hver part forstår og respekterer grænserne for deres ansvarsområder.

Forældreansvaret omfatter en række opgaver og ansvar, herunder at sørge for barnets fysiske, følelsesmæssige og mentale velbefindende, opdragelse, uddannelse, sundhed og sikkerhed. Det indebærer også at træffe beslutninger på vegne af barnet, beskytte deres rettigheder og støtte deres udvikling og vækst. Forældreansvaret omfatter også at være rollemodeller, at give kærlighed, omsorg og støtte samt at skabe et trygt og kærligt hjemmemiljø. Dette er ikke en kommunal opgave.

Service niveauet:

Servicekvaliteten i en kommune henviser til standarden, kvaliteten og tilgængeligheden af de ydelser, som kommunen tilbyder sine indbyggere. Dette dækker en bred palette af tjenester, herunder sundhedspleje, uddannelse, sociale ydelser, infrastruktur, kulturelle aktiviteter, miljøbeskyttelse og meget andet. Et højt serviceniveau indikerer, at kommunen effektivt møder borgernes behov og forventninger. Omvendt kan et lavt serviceniveau tyde på problemer med fordeling af ressourcer, kvaliteten eller tilgængeligheden af de tilbudte tjenester. Serviceniveauet i kommunale tjenester kan variere betydeligt fra den ene kommune til den anden og påvirkes også af politiske beslutninger, økonomiske betingelser og lokale forhold.

Hvad der påvirker serviceniveauet mest er den kommunale udligning og de lokale politikkers forvaltning af samme, og om de tør sprænge rammerne trods straffen der kommer.

Den kommunale udligning er en ordning, der har til formål at udligne økonomiske forskelle mellem kommunerne. Dette sker ved at overføre midler fra de kommuner, der har større skatteindtægter eller større økonomisk formåen, til de kommuner, der har færre ressourcer til at finansiere deres serviceydelser. Formålet er at sikre, at alle borgere har adgang til nogenlunde samme niveau af offentlige tjenester, uanset hvor de bor i landet.

Udligningen sker på baggrund af en række faktorer, herunder kommunens skattegrundlag, indkomstniveau, befolkningens sammensætning, sociale og økonomiske forhold og udgifter til særlige opgaver. Der er flere forskellige udligningsordninger i Danmark, herunder den generelle udligning, særlig udligning og tilskud til kommuner med særlige opgaver. Formålet er at skabe økonomisk balance mellem kommunerne og sikre en mere retfærdig fordeling af ressourcerne på tværs af landet.

Incitamentsstrukturen:

Der kan spares på de kommunale budgetter ved at fremme incitamentsstrukturen, der i den kommunale kontekst refererer til de mekanismer, der motiverer kommunerne til at handle på en bestemt måde, typisk med henblik på at opnå bestemte mål eller resultater. Disse incitamenter kan være økonomiske, politiske eller sociale i naturen. Nogle eksempler på incitamenter i den kommunale kontekst inkluderer:

  1. Økonomiske incitamenter: Kommuner kan blive motiveret til at opnå effektivitet og omkostningsbesparelser for at forbedre deres økonomiske situation eller for at opnå belønninger, såsom bonusser eller øgede tilskud fra staten.
  2. Politiske incitamenter: Kommunale beslutningstagere kan blive motiveret af valgcyklusser, offentlig opinion eller interne politiske mål til at træffe bestemte beslutninger eller foranstaltninger.
  3. Sociale incitamenter: Kommuner kan blive motiveret af ønsket om at forbedre borgernes livskvalitet, styrke det lokale samfund eller opbygge et positivt omdømme blandt borgerne.

Incitamentsstrukturer kan være komplekse og variere afhængigt af politiske, økonomiske og sociale faktorer samt lokale forhold og behov. De spiller en væsentlig rolle i at forme kommunernes adfærd og beslutninger. Men dette vil være en del af Liberal Alliance politik i Fredericia at oplyse borgerne om de kan selv, ikke klientgøre dem efter den socialdemokratiske model med ret og pligt.

Redegørelser :

Mange opgaver der for den almindelige borger ser ligegyldig ud og kan kaldes unødvendige tidsrøvere. MEN, Kommuner i Danmark skal udarbejde forskellige typer af redegørelser for at sikre transparens og ansvarlighed over for borgerne samt opfylde lovgivningsmæssige krav. Her er en oversigt over nogle af de vigtigste redegørelser, som en kommune typisk skal udarbejde:

  1. Årsregnskab og Budget:
    1. Kommuner skal udarbejde årlige regnskaber og budgetter, som detaljeret viser indtægter, udgifter, og planlagte økonomiske aktiviteter.
  2. Ligestillingsredegørelse:
    1. Som nævnt tidligere skal kommuner udarbejde en årlig ligestillingsredegørelse, der beskriver indsatsen for at fremme ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen og i kommunens tjenester.
  3. Miljømæssige og bæredygtighedsredegørelser:
    1. Afhængigt af kommunens størrelse og politikker kan der kræves redegørelser om miljøbeskyttelse og bæredygtighedsinitiativer, som beskriver kommunens indsatser for at beskytte miljøet og fremme bæredygtig udvikling.
  4. Beretning om Borgerinddragelse:
    1. Kommuner kan være forpligtede til at rapportere om, hvordan de inddrager borgere i beslutningsprocesser, herunder detaljer om offentlige høringer, borgermøder og andre former for engagement.
  5. Kvalitetsrapporter (Særligt i Sundheds- og Uddannelsessektoren):
    1. Kommuner skal ofte udarbejde kvalitetsrapporter for områder som sundhedstjenester og skolevæsen, hvor de evaluerer og rapporterer om tjenesternes kvalitet.
  6. Social- og Beskæftigelsesrapporter:
    1. Rapporter der detaljerer kommunens indsatser og resultater inden for social service og beskæftigelsesområdet.
  7. Tilsynsrapporter:
    1. Kommunerne skal regelmæssigt udarbejde rapporter om resultatet af tilsyn med institutioner som plejehjem, børnehaver og andre faciliteter, der kræver regelmæssig overvågning.

8. Klimaredegørelse:

En klimaredegørelse evaluerer kommunens indsats for at reducere sin klimapåvirkning og tilpasse sig klimaforandringerne. Den kan omfatte mål og resultater vedrørende CO2-udledninger, energiforbrug, affaldshåndtering, og initiativer til bæredygtig udvikling.

Disse redegørelser hjælper med at sikre, at kommunen opererer transparent og ansvarligt, samtidig med at de giver borgerne mulighed for at forstå og vurdere kommunens arbejde og prioriteringer.

Anbringelsesområde:

Et af de absolut tungeste områder er: Anbringelsesområdet der i Danmark beskæftiger sig med at arrangere alternativ bolig for børn og unge, der af forskellige årsager ikke kan bo hjemme hos deres biologiske familier. Disse årsager kan være alt fra sociale og familiemæssige problemer til personlige udfordringer, der gør det usikkert eller uegnet for barnet at blive i hjemmet.

Former for Anbringelse

Anbringelsen kan tage flere former, afhængigt af barnets behov og situation. De mest almindelige indbefatter:

  • Plejefamilier: Her bor barnet hos en anden familie, der er godkendt til at yde omsorg og støtte.
  • Døgninstitutioner: Disse tilbyder døgndækkende omsorg i mere strukturerede miljøer, ofte for børn med særlige behov.
  • Opholdssteder: Ligner døgninstitutioner men kan være mindre formelle og ofte fokuseret på en bestemt gruppe af unge.

Tjenester Indenfor Anbringelsesområdet

Anbringelsesområdet inkluderer en bred vifte af støttetjenester, der skal hjælpe børnene med at trives trods deres vanskelige omstændigheder:

  • Socialrådgivning: For at navigere i komplekse personlige og juridiske spørgsmål.
  • Pædagogisk støtte: Til at understøtte barnets uddannelse og personlige udvikling.
  • Psykologisk bistand: Til behandling af emotionelle og adfærdsmæssige problemer.
  • Skolegang og uddannelsesmæssig støtte: For at sikre, at barnets uddannelsesmæssige behov bliver opfyldt.
  • Sundhedspleje: For at adressere medicinske og sundhedsmæssige bekymringer.

Mål og Betydning

Målet med anbringelsesområdet er at sikre, at alle børn og unge, uanset deres baggrund eller omstændigheder, har adgang til de ressourcer og den støtte, de behøver for at udvikle sig sundt og sikkert. Det er afgørende for disse indsatser, at de drives med barnets bedste for øje, hvilket indebærer klarhed over retningslinjer, opretholdelse af høje kvalitetsstandarder og effektivt tilsyn.

Tilsyn og Kvalitetskontrol

Effektivitet og sikkerhed i anbringelsesområdet sikres gennem stringent tilsyn og kontinuerlig evaluering af de involverede institutioner og plejefamilier. Dette hjælper med at garantere, at anbringelserne lever op til de fastsatte standarder og er i overensstemmelse med børnenes bedste interesser.

I sidste ende er formålet med anbringelsesområdet at tilbyde en stabil og tryg opvækst for børn, der ikke kan være hos deres familier, og at give dem muligheder for at udvikle sig til sunde, lykkelige voksne. Det er som at opbygge en bro, det kræver stærke materialer, omhyggelig planlægning og dedikeret vedligeholdelse for at sikre, at den kan bære dem sikkert over til en lysere fremtid.

Dette er nogle af de opgaver den kommunale arbejde med. Alt kan blive bedre og smartere men ikke fra den ene dag til den anden.

Liberal Alliance Fredericia i det kommende byråd, vil gøre alt for at optimere den kommunale organisation, læs optimere. De kommunale opgaver er endeløse og udefra lidt svært at få overblikket over. I samarbejde med kommunalforvaltningen og lokal fagfolke vil vi analysere, lytte og lære før vi fastlåser os på en endelig organisatorisk struktur. Vi er ikke DJØF dræbere, vi ønsker optimal brug af alle ressourcer.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og kandidat til kommunalvalget 2025 i Fredericia.