Kulturrejse til London

Af
Karsten Merrald Sørensen
-
0
Lamperne sørger nærmest for at indramme områderne i Chinatown. Foto: Karsten M. Sørensen

H.C. Andersen skrev i ”Mit Livs Eventyr” det berømte citat At rejse er at leve. Det er blevet brugt i mange forskellige sammenhænge, og vel også misbrugt i andre. Der er dog noget sandhed i ordene. Jeg får i hvert fald en masse inspiration og energi samt gode refleksioner af at rejse ud og se andre kulturmiljøer. Her i påskedagene i 2024 tog jeg på en kulturrejse til London sammen med min datter på 11 år. Det var hendes første tur til London, og vi havde mange ting, som vi gerne ville opleve. Det vil jeg skrive om i tre artikler, hvor vi kommer omkring forskellige ting i den store engelske hovedstad.

Når jeg besøger andre byer, sammenligner jeg ofte de miljøer med Fredericia. Jeg overvejer ofte, om man kunne medtage noget og omforme det, så det vil give mening i en Fredericia-kontekst. Det vil jeg skrive om i denne artikel. Selvfølgelig kan man ikke sammenligne de to byer direkte. London er en af verdens største byer, hovedstad for England og tidligere centrum for et verdensomspændende imperium. Derfor er byen også en sand smeltedigel af mennesker og kulturer. Alligevel er der elementer, som man kan blive inspireret af.

Underground: Metrosystemet Underground i London er nemt at overskue og bruge. Foto: Karsten M. Sørensen

Min datter og jeg tog med fly fra Billund til Stansted Airport. Herfra gik turen mod London med det direkte tog til Liverpool Street Station, og herfra til vores hotel i Whitechapel-området. Her skulle vi holde til i tre dage, hvor London skulle opleves. Whitechapel er et område, som dels består af en meget stor moske, dels nye moderne store byggerier, dels en stor mængde ældre flotte bygninger samt en hel del nedslidte. Herudover er det meget tæt på Tower of London og Tower Bridge. Whitechapel er dog mest kendt for den store overbefolkning og massive fattigdom i 1800-tallet samt i særdeleshed for fem uopklarede mord begået i 1888 af Jack the Ripper. Denne sag har stor mytisk tiltrækningskraft, og der er både skrevet bøger og produceret flere film om mordene.

Jack_the_Ripper: Gyde i Whitechapel-området, hvor guidede aftenture med fokus på Jack the Ripper starter. Foto: Karsten M. Sørensen

Lokalt i området kan man høre mere om det på et lille museum, der ærlig talt kunne trænge til en moderne opdatering i forhold til formidling, eller ved at tage en af de guidede ture om aftenen med fokus på Jack the Ripper. Jeg var tiltrukket af det, men vi lod være, da det ikke ligefrem var noget min 11-årige datter syntes var en særlig god idé. Det må blive en anden god gang for mit vedkommende, men jeg kunne godt finde på at lade vores eget museum udvikle nogle guidede ture i Fredericia med fokus på de uhyggelige begivenheder, som også har fundet sted i Fredericia.

I stedet gik min datter og jeg Londons gader tynde. Den meget velfungerende Underground sendte os hurtigt helt downtown. Londons centrum er fyldt med bymæssige oplevelser. Oxford Street er en af byens store butiksgader, hvor den ene store bygning efter den anden byder især turister velkomne til at bruge deres penge. Her fik den 11-årige lov til at styre os ind i både Disney Store og tøjbutikker. Jeg var mere interesseret i områderne, der lå lidt længere fra de store gader. Når man går rundt, opdager man nemlig, at Londons gader emmer af kultur. Overalt møder man større eller mindre statuer, som er med til at skabe noget miljø, og sender tankerne afsted. F.eks. fandt vi på Leicester Square en statue af William Shakespeare, der var omringet af mindre statuer af forskellige engelske filmpersonligheder som Mary Poppins, Harry Potter, Mr. Bean og Charlie Chaplin. Omkring pladsen var der både butikker og restauranter, mens selve pladsen havde både grønne områder og plads til hvil på bænke. Her tænkte jeg straks, hvor godt det fungerede, og det burde kunne overføres til visse af Fredericias pladser. Kombinationen af kultur og grønne områder bidrager stort til lysten til at bruge pladsen.

Shakespeare: Statue af William Shakespeare. Foto: Karsten M. Sørensen

Det er ikke altid, at der skal gøres meget før et område får et særligt miljø over sig. I de mindre gader i Londons centrum oplevede vi f.eks. en meget simpel detalje. I de mindre gader, hvor der ikke var plads til biler, stod der lygtepæle midt i gaderne. På disse lygtepæle var der hængt to blomsterkummer på, som man så gik under, når man spadserede ned gennem gaderne. Det gav en god, nærmest tryg, fornemmelse. Nogle gange skal der ikke meget til. Vi fik på en måde næsten samme fornemmelse, da vi besøgte Chinatown. Her var gaderne selvfølgelig fyldt med mennesker, butikker og restauranter, men ophængningen af kinesiske papirlamper overalt over gaderne mellem bygningerne skabte det rum, som Chinatown var. Her var et særligt kulturmilø midt i London. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det måske kunne overføres til Fredericia på en eller anden måde?

Lygtepæl: Lille gade i London med blomsterkrukker i lygtepælene. Foto: Karsten M. Sørensen

På den måde kan man blive inspireret på et hav af måder ved at tage på kulturrejser. Det er selvfølgelig ikke alt, der skal kopieres en til en, men det er jo tilladt at reflektere over sine oplevelser og lade sig inspirere af det. I de næste artikler vil jeg skrive lidt mere omkring nogle af de andre kulturoplevelser, som London også bød på i påskedagene 2024.

ESG-rapport baner vejen for fremtidens VVS-løsninger

Af
Andreas Andreassen
-
0

I en tid hvor bæredygtighed og social ansvarlighed bliver stadig vigtigere, tager Andresen’s VVS i Fredericia føringen ved at udarbejde en omfattende ESG-rapport, der bruges aktivt i firmaets hverdag.

Hvad er ESG?

Det spørgsmål møder man stadig, når virksomhedernes konsulenter har travlt med kaste om sig med internationale begreber, så inden vi når til interviewet med Stig Andresen og Jan Søe Dybdal, så er her en kort præsenteret.

ESG står for Environmental, Social, and Governance – tre centrale områder, der måler en virksomheds bæredygtighed og samfundsansvar. Environmental dækker over miljøpåvirkninger som CO2-udledning, energiforbrug og affaldshåndtering. Social handler om forholdet til medarbejdere og samfund, herunder arbejdsforhold, diversitet og ligestilling. Governance refererer til ledelsespraksis, herunder bestyrelsens struktur, etiske retningslinjer og gennemsigtighed.

Andresen’s VVS har taget ESG-rapportering til sig som et værktøj til at forbedre og dokumentere deres bæredygtige og sociale initiativer, og det har været en lærerig proces, hvor man allerede gjorde mange ting i forvejen, det fortæller bestyrelsesmedlem Jan Søe Dybdal.

– Først og fremmest er det ikke et lovkrav for små- og mellemstore virksomheder at lave en ESG-rapport, men mange større virksomheder gør det, og her er det også lovpligtigt. Vi talte om det i bestyrelsen, fordi vi allerede er leverandører til mange større virksomheder, hvilket naturligvis smitter af. Jeg synes også, det er vigtigt at se ind i den tid, vi går i møde. Det betyder noget. Da vi begyndte at undersøge, analysere og dykke ned i ESG, fandt vi også ud af, at Stig og co. allerede gjorde mange ting i forvejen. Nu er det lagt ind i rapporten, siger Jan Søe Dybdal.

Investering i bæredygtighed

I en tid, hvor bæredygtighed og virksomheders sociale ansvar bliver stadig vigtigere, tager flere organisationer innovative skridt for at forbedre deres rapporteringsprocesser. En virksomhed, der har gjort netop dette, er XYZ Firma, som har udviklet en avanceret rapporteringsmodel, der går langt ud over de traditionelle skabeloner. Ved hjælp af økonomisk støtte fra Erhvervshus Syd og egen investering har de skabt en omfattende rapport, der dækker alt fra CO2-tal til målsætninger og FN’s verdensmål.

– Vi er gået skridtet længere end de skabeloner, hvor man kan skrive tal ind og få en standardrapport. Vi søgte Erhvervshus Syd om tilskud til at lave den første rapport, og fik 60.000 i tilskud, og så har vi naturligvis også selv brugt økonomi på rapporten, der indeholder alt fra CO2-tal, målsætninger og verdensmål, som man skal følge. Nu er 2023-rapporten klar, og i 2025 er vi klar med den næste, forklarer Stig Andresen.

Grønne løsninger og teknologi

– Vi gør det grundlæggende, fordi vi bliver nødt til at tænke i den grønne bane, hvor vi leverer mange løsninger. Det er alt fra fjernvarmeservice, energiservice, hvor vi optimerer varmen og energien, det kan være med nye løsninger og ny teknologi. Der sker meget i disse år. Vi var hurtige til at beslutte at sætte ord på vores arbejde med ESG. Omvendt kunne vi vælge at hoppe med fra starten eller få det trukket ned over hovedet, vi valgte det første, fortsætter Stig Andresen.

Fremtidssikring af VVS-branchen

Når det kommer til fremtidens behov, er nogle ting uundgåelige. Elementer som elektricitet, VVS, vand, varme og strøm vil fortsat være nødvendige selv om hundrede år. For at sikre, at deres virksomhed forbliver relevant og bæredygtig, har XYZ Firma truffet strategiske beslutninger for at optimere deres installationer og miljøpåvirkning.

– El og VVS vil der også være brug for om 100 år. Vand, varme og strøm er der også brug for der, og når vi blandt andet optimerer installationer, skal vi også være med. Det er klart, derfor kontaktede vi rådgiver Michael Poulsen, som har hjulpet os med at lave rapporten. Arbejdsmæssigt har vi haft kontakt til vores leverandører, og det er mange forskellige mennesker, fra benzinselskaber til grossister. Det gav os en oversigt over CO2 osv., siger Stig Andresen.

Forberedelse til udbudsprocesser

– Ser man ind i udbudsprocesser i dag, både hos private og offentlige virksomheder, stilles der krav. Har man gjort sit forarbejde og styr på nøgletallene, er processen også nemmere, når man byder på et udbud. Derudover ligger der også de strategiske tanker omkring forretningsudviklingen og hvordan man driver virksomhed. Hvad gør vi selv for at optimere energi, affald og lignende i en tid, hvor affald bliver en ressource. Det er i sidste ende også løsninger for Hr. og Fru. Jensen. De kræver også energieffektive og bæredygtige løsninger, og her spiller Andresen’s VVS en central rolle, forklarer Jan Søe Dybdal.

Med fokus på uddannelse og social ansvarlighed, tager virksomheden konkrete skridt for at sikre fremtidens arbejdskraft og støtte lokalsamfundet.

– Ser man på S’et i vores ESG-rapport, har vi også et socialt ansvar som fokus, derfor tager vi lærlinge. Vi skal sikre fremtidens arbejdskraft. Når vi arbejder med verdensmålene, er der 17 verdensmål, vi har valgt at sætte særlig fokus på tre: Bæredygtig energi, Kvalitetsuddannelse, Anstændige jobs og økonomisk vækst, siger Jan Søe Dybdal.

– Vi glæder os til at præsentere rapporten for vores kunder, og vi kommer naturligvis også til at fortælle meget mere. Det er vigtigt, at vi tænker os om, fordi det vi laver og gør, har indvirkning på klima, mennesker og vores forretningsudvikling. Vi spiller en rolle i samfundet, og derfor betyder efteruddannelse og uddannelse af medarbejdere i forhold til at være en del af de bæredygtige løsninger. Vi støtter også lokalsamfundet i dagligdagen, både via sponsorater og når vi hjælper unge mennesker, der har brug for et skulderklap og et skub, supplerer Stig Andresen.

Fremtidens arbejdskraft

– Vi gør også en social indsats for at få flere unge til at vælge de erhvervsfaglige uddannelser. Det gør vi på flere niveauer, både ved det brede samarbejde med Fredericia Håndværkerforening, men også ved at tale med de unge generelt, det giver os en stor værdi og det at se, når det så lykkes, det er alt værd, slutter Stig Andresen

Budfrist på omdiskuteret bygning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Ejendomsmæglerfirmaet Nordicals, der står for salget af Gothersgade 20b i Fredericia, har sat en budfrist på bygningen og oplyser, at der kan bydes frem til den 27. juni klokken 12:00.

Fredericia Kommune har stået over for en tumultarisk proces i forbindelse med salget af ejendommen på Gothersgade 20B. Efter en mislykket salgsproces, der kostede skatteborgerne hele 722.000 kroner uden noget resultat, er ejendommen nu sat til salg igen. Kommunen har besluttet at lade ejendomsmæglerfirmaet Nordicals stå for salget endnu en gang, men denne gang uden at betale salær for opgaven. Dette skal forhåbentlig sikre, at kommunen undgår de store økonomiske tab, der tidligere belastede skatteborgerne.

Salgschef Thomas Andersen har bekræftet, at Nordicals vil håndtere salget igen, men denne gang betaler kommunen kun for markedsføring og de ekstra timer, som Nordicals bruger. Jon Stefansen, indehaver af Nordicals i Trekantområdet, har udtrykt deres vilje til at hjælpe lokalsamfundet ved ikke at tage salær for denne opgave, selvom de juridisk set kunne have gjort det. Som privatbeboere i kommunen ønsker de at give lidt tilbage til byen.

– Vi behøver ikke salæret. Vi bor selv i kommunen privat også, så vi giver lidt tilbage på den måde, selvom vi rent juridisk godt kunne have taget noget. Det er i princippet den samme opgave som sidst, alt andet lige må flere have interesse i at kigge på bygningen. Førhen var der en mindstepris på den, og det gør, at nogen ikke melder deres interesse. Jeg gætter på, at vi har materiale klar i slutningen af denne uge, har Stefansen tidligere udtalt til AVISEN.

Alvorlige mangler stoppede salg

Baggrunden for det nye salg er en historie fyldt med skuffelser og økonomiske byrder. Ejendommen blev oprindeligt solgt til en stor investor i byen, Bent Jensen, der havde planer om at omdanne bygningen til liberale erhverv. Nordicals havde allerede modtaget et salær på 500.000 kroner for salget, men handlen gik tilbage, da ejendommen blev udbudt på et forkert grundlag. Det blev senere afsløret, at bygningen havde alvorlige mangler, herunder elektriske stød, vandpytter, åndedrætsbesvær og risiko for brandfare, som kommunens direktør for Vækst, Teknik og Klima, René Olesen, og hans medarbejdere var klar over, men ikke havde informeret Bent Jensen om. Dette førte til den fejlslagne handel og kostede kommunen dyrt.

Frustrationen blandt borgerne i Fredericia har været stor. Mange føler, at pengene kunne have været brugt bedre på at forbedre byens infrastruktur eller ansætte flere SOSU-assistenter. Den økonomiske byrde har været tung for skatteborgerne, og tilliden til kommunens håndtering af ejendomssalget er blevet kraftigt udfordret.

Men nu, med en ny budrunde og ingen mindstepris, er håbet tændt igen. Bygningen på Gothersgade 20B er atter til salg, og denne gang kan interesserede købere byde frem til den 27. juni klokken 12:00.

Bygning rummer også butikker

Bygningen på Gothersgade 20B rummer en række attraktive lejemål. I stueplan finder man tre detaillejemål, herunder Den Gyldne Ovn, et ledigt lejemål tidligere anvendt til tøjbutik, og USO Modetøj & Sko. Disse butikker er velholdte og ligger ideelt placeret i gågademiljøet, hvilket sikrer en god kundetilstrømning. Ejendommen indeholder i alt fem erhvervslejemål med fine parkeringsforhold på matriklen og byder på gode muligheder for projektudvikling. På 1. og 2. sal findes kontorlokaler, som tidligere har været anvendt af Fredericia Kommune. Potentielle købere skal ifølge salgsmaterialet gøre sig bekendt med bygningens tilstand via de tilgængelige bygningsrapporter i datarummet samt ved egen besigtigelse.

Salget af ejendommen på Gothersgade 20B starter torsdag den 27. juni 2024, kl. 12:00, og det vil ske på grundlag af de indkomne tilbud. Hvis der ved tilbudsfristens udløb ikke er indkommet nogen tilbud, vil det fortsat være muligt at byde, indtil salget er gennemført. Det fremgår af salgsmaterialet, som Nordicals har udleveret til AVISEN.

Nu sættes Gothersgade 20B til salg igen

Middelfarts festival for Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Konceptet med musikfestivaler hænger uløseligt sammen med en enorm mængde frivilligt arbejde. Uden de frivillige ville økonomien på ingen måde hænge sammen, da der ikke er lagt løn ind i omkostningerne. Rock Under Broen har siden sin begyndelse i 1989 været helt afhængig af at have Fredericia som naboby, fordi fredericianerne har været flittige og faste gæster til musikken under den bro, vi deler med Middelfart. Mange byer har forsøgt sig med festivaler, også Fredericia med Madsby Rock, der lukkede ned i 2017 efter seks år, fordi foreningerne bag festivalen vurderede, at deres indsats ikke stod mål med resultaterne.

Da coronaen lukkede ned for Rock Under Broen i 2021, blev situationen hurtigt alvorlig. Der skulle betales regninger. En udskudt festival var en katastrofe for arrangørerne. Men det lykkedes Bent Frandsen sammen med holdet at få reddet det hele. Forrige år kunne man så genåbne festivalen, og det blev en bragende succes med et enormt overskud på kontoen bagefter. Vejret og varmen var med Rock Under Broen, og folk havde efter to års nedlukning i den grad set frem til at komme ud af isolationen igen. De danske festivaler fejrede en kanonsæson, og også de mange sultne kunstnere fik smil på læberne af de festglade danskere rundt omkring i landet.

Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (tv), landstræner Nikolaj Jacobsen (mf) og Lene Beier (th) Foto: AVISEN

Det var en pavestolt borgmester for Middelfart, der fredag kunne holde en mindre tale til Rock Under Broen i et talk-arrangement hos EventC, hvor han talte om alt, det Middelfart har og giver, hvorfor det var oplagt at flytte til byen. Han er stolt af sin by, det kan man høre.

Det har Johannes Lundsfryd Jensen også grund til at være. Kommunen klarer sig enormt godt, ikke mindst takket være den årlige festival, der forvandler Middelfart til en metropol og centrum for den kulturelle slagmark ved Lillebælt. Fredericia er en saga blot i den forbindelse. I 2024 kunne man præsentere en hitparade af koncertnavne, der toppede med Lukas Graham. Der var mere end få gode grunde til at tage turen over broen for at høre musik. Og ser man bort fra mudderpølen, fungerede rammerne godt. Rock Under Broen er utvivlsomt en af årsagerne til, at det var svært for Madsby Rock at bide sig fast, hvorfor Fredericia ikke længere har sin egen musikfestival. Omvendt så er tilhørsforholdet til broerne noget, man deler med Middelfart, så selvom det er på den forkerte side af vandet, føles det næsten som hjemme, og gennem årene har flere nye partnerskaber st dagens lys. Mange fredericianere er også frivillige til Rock Under Broen. Men selve gevinsten ender nu alligevel hos de stærke folk fra Middelfart, der styrer Rock Under Broen med deres fynske dialekt.

I praksis betyder det næppe så meget. Ved at slå de to byer sammen, forøger man det potentielle publikum dramatisk. Det giver flere muligheder og større navne, og det ønsker koncertgæster i både Middelfart og Fredericia. Det er primært Middelfart Kommune, der støtter Rock Under Broen, men det gør man til gengæld helhjertet og uden at se sig tilbage. Middelfart vil frem, og det kan mærkes. At man i realiteten holder en festival for Fredericia, er både smart og smidigt på samme tid. Efter at Fredericia Kommune har sat sig på ikke mindre end to kommunale spillesteder i Fredericia, er det ikke attraktivt for private arrangører at satse på byen, der bruger millioner af kommunale skattekroner på at drive stederne selv fremfor at lade markedet arbejde frit. Det skal blive spændende at se, hvordan økonomien udvikler sig, samt om publikum følger med eller om der skal spilles for halvtomme, om end ambitiøse, lokaler i Tøjhuset og Eksercerhuset. Hvem ved, måske vil de kommunale spillefolk også til at lave en festival. De har jo Madsbyparken, og de rammer er helt fantastiske. De har også store fantasier. Så hvorfor ikke?

Kunne Fredericia have sin egen festival? Man vil næppe kunne komme op på de 22.000 gæster, som Rock Under Broen har ramt. Omvendt så er folkene fra Middelfart afhængige af det fredericianske publikum. Så hvis koncertnavnene var store nok, ville man muligvis kunne få succes. I hvert fald er det noget nemmere for fredericianere at komme hjem fra Madsbyparken end fra Middelfart. Og når nu kommunen så beredvilligt ønsker, at kommunen skal stå for alle de kulturelle tilbud, kan man med fordel aktivere alle de frivillige, der i dag tager til Middelfart Kommune og løser opgaverne for arrangørerne.

Stor interesse for Danmarks første nærhospital

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I går åbnede Region Syddanmark og Middelfart Kommune dørene på sygehuset i Middelfart for at fortælle nærmere om landets først nærhospital. Omkring 500 borgere mødte frem på den lune eftermiddag for at høre om nærhospitalet, få en fremvisning og se de kommende faciliteter, hvor håndværkerne snart går i gang med at renovere.

På pladsen omme bag det snart forhenværende Middelfart Sygehus var der opsat en scene, hvor regionsrådsformand for Region Syddanmark, Bo Libergren, startede med at tage ordet.

– Lige om lidt rykker håndværkerne ind, fordi huset bliver transformeret fra at være regionens til at være kommunens og regionens fælleshus. Nærhospitalet Middelfart samler regionale og kommunale tilbud tæt på borgernes hverdag lige her i hjertet af Middelfart. Jeg ved, at Middelfart Kommune længe har haft ambitionen om et integreret sundhedshus, det er en ambition, der deles i Region Syddanmark. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har været en ambition i flere år, og det er blandt andet derfor, at vi siden 2011 har etableret sundhedshuse sammen med en række kommuner i regionen, sagde Libergren blandt andet.

Johannes Lundsfryd Jensen (A), borgmester i Middelfart, mindede de fremmødte om den oprindelige idé og baggrundshistorien bag nærhospitalet. Han delte personlige anekdoter og refleksioner over, hvordan konceptet tog form og udviklede sig over tid, hvilket førte til det, vi ser i dag.

– På en sommerdag for to år siden sad jeg i min bil, da jeg blev ringet op af daværende regionsrådsformand Stephanie Lose, og vi talte om, at vi i fællesskab skulle blive bedre til at samarbejde omkring den nære sundhed. Ideen om nærhospital opstod lige der i telefonen på en jysk landevej, og nu står vi her to år senere og kan markere, at Region Syddanmark og Middelfart Kommune om lidt tager hul på at skabe Danmarks første nærhospital, sagde Lundsfryd.

Pernelle Jensen (V), formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, udtrykte sin store glæde og entusiasme over det nye samarbejde mellem regionen og kommunen. Hun fremhævede vigtigheden af dette samarbejde og de positive effekter, det vil have for borgerne i Middelfart.

– Jeg har glædet mig til at være her i dag, hvor vi markerer starten på et nyt samarbejde mellem Region Syddanmark og Middelfart Kommune. I sidste ende handler det ikke om os. Det handler først og fremmest om borgerne i Middelfart, fordi snart får I et nærhospital, der er skræddersyet til jer, og I får en tryg oplevelse gennem fremtidige sundhedsforløb, forklarede Pernelle Jensen.

Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart, Kaj Johansen (A), gav et indblik i den lange og udfordrende rejse, der har ført til etableringen af nærhospitalet. Han delte detaljer om processen og de mange overvejelser og beslutninger, der har været nødvendige for at nå til dette punkt.

– Vi har længe arbejdet med det her i udvalget. Det startede, da vi sad på Kongshøjcentret i Nørre Aaby, da vi kiggede på nogle rehabiliteringspladser, som ikke var tidssvarende længere, og så talte vi om, hvad vi skulle gøre for at få noget fornuftigt. Det greb om sig. Tanken om at lave et sundhedshus, hvor vi samler flere forskellige ting, kom på bordet allerede dengang. Talte vi også om et samarbejde med regionen, og det endte med, at vi købte noget jord og så skulle bygge noget og få et samarbejde op at stå. Der er sket mange ting. Det blev dyrt at bygge, og regionen traf andre beslutninger, og det, der engang så ud som noget andet, blev nu muligt at flytte ind på sygehuset, hvor vi flytter ind med de funktioner, vi vil have, sagde Kaj Johansen.

Nærhospitalet kommer blandt andet til at rumme følgende sundhedstilbud:

  • Regionalt daghospital
  • Lokal- og socialpsykiatri
  • Afdeling for Traume- og Torturofre
  • Røntgen og scanning
  • Blodprøver og EKG
  • Høreklinik
  • Jordemoderkonsultation
  • Smerteklinik
  • Lægevagt
  • Kommunale rehabiliteringspladser
  • Kommunal sundhedsklinik
  • Akutsygepleje
  • Kommunale akutpladser
  • Sundhedspleje

Nærhospitalet vil servicere cirka 75.000 borgere årligt og drives i fællesskab af Middelfart Kommune, Sygehus Lillebælt og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Middelfart Kommune har afsat 72 millioner kroner til projektet, mens Region Syddanmark bidrager med knap 25 millioner kroner til ombygningen. Ombygningen forventes at strække sig fra juni 2024 til maj 2025, og i august 2025 forventes alle nye funktioner at være flyttet ind.

Hundepatrulje snuste sig frem til indbrudstyve i går – nu er de dømt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

To udenlandske mænd blev mandag den 10. juni anholdt i forbindelse med et indbrudsforsøg. Tirsdag den 11. juni blev de begge idømt straksdomme ved Retten i Kolding.

Mandag den 10. juni omkring kl. 15.00 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud på en adresse i Jelling.

Anmelder, der bor på adressen, var ikke selv hjemme, men kunne via sin mobiltelefon se en person på den videoovervågning, som vedkommende har installeret i sit hjem.

Sydøstjyllands Politi sendte en patrulje og en hundepatrulje til stedet med det samme. Her fik politihunden hurtigt færten og fandt to mænd på en kornmark i nærheden. Kl. 15.20 kunne politiet anholde to udenlandske mænd på henholdsvis 48 år og 33 år.

De to mænd blev fremstillet i grundlovsforhør tidligere i dag ved Retten i Kolding, hvor de var sigtet for indbrudsforsøg. Begge mænd erkendte forholdet og modtog en straksdom på 30 dages ubetinget fængsel samt udvisning fra Danmark med indrejseforbud i fire år. Både den 48-årige og den 33-årige modtog dommen.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklagerfuldmægtig Michelle Jønsson.

Cykeldrengene kåret til årets fredericianere

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med begrundelsen, at de har sat Fredericia på verdenskortet, blev “Cykeldrengene”, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, kåret til årets fredericianere tirsdag klokken 11:11.

Traditionen tro skulle årets fredericianer kåres, og som sædvanligt havde der været et hemmelighedskræmmeri op til, hvor Frederik den IIIs Laug ikke ville komme ind på, hvem det var, og det var derfor med spænding, at kåringen skulle finde sted på Rådhuspladsen i Fredericia.

Der var dog nogle, der vidste det, blev det hurtigt klart. Familie var troppet op, og hurtigt blev det klart, hvem der var tale om, nemlig barndomsvennerne Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, der har været venner i over 20 år, på trods af, at de begge er årgang 1997.

De gik begge på Skjoldborgvejens Skole og spillede fodbold sammen i Fredericia fF, og til dagligt var de allerede dengang sammen så tit som muligt, og siden har de udviklet et venskab, der er blevet deres levevej. I dag er de kendt som Cykeldrengene efter, at de har cyklet jorden rundt, vundet TV-programmet Alene i Vildmarken og været på cykel over indlandsisen. Imellem ekspeditionerne og deres eventyr har Nicklas og Emil holdt utallige foredrag, men nu kan de skrive mere på cv’et.

De er nemlig blevet kåret til årets fæstningsdrenge, efter at Frederik den III Laug havde valgt dem, og det offentliggjorde de traditionen tro den 11. juni klokken 11:11, hvor lauget marcherede fra Frederik den IIIs Plads og ind til Rådhuspladsen, hvor spændingen blev forløst ved “den selvbestaltede formand” Michael Kristensen.

Har gjort Fredericia kendt i hele verden

Kristensen spejdede rundt efter Cykeldrengene, som ikke var synligt til stede på Rådhuspladsen. Frederik den IIIs Laug konstaterede højlydt, at Nicklas og Emil nok var ude at cykle, og ganske rigtigt. Det var de. Cykeldrengene kom cyklende ind på Rådhuspladsen, satte cyklerne ved deres familie og fik derefter ord med på vejen af Michael Kristensen.

– I år har I med jeres ufattelige lyst til at opleve og udleve gjort Fredericia kendt i hele verden. Man kan i flæng nævne jorden rundt på cykel, polarekspeditionen, Alene i Vildmarken og på cykel over indlandsisen. Det er med stor glæde, at vi i Frederik den III Laug kårer jer til årets fæstningsdrenge, sagde Kristensen blandt andet.

Til applaus fra den fremmødte familie og andre interesserede fredericianere blev Nicklas og Emil tildelt medaljer og et billede i ramme som symbol på, at de er “årets Frederik,” samt en stor kage.

Dermed går Cykeldrengene i fodsporet på blandt andet Anders Østergaard, Bent Jensen og Melvin Kakooza, der tidligere har fået titlen som “Årets Fæstningsdreng.”

Se her alle vinderne af titlen:

  • 1989: Vagn R. Hansen & J. B. Nielsen – Erhvervsrådet/Årets By
  • 1990: Børge Larsen – Byen for Alle
  • 1991: Henning Møberg – Grøn Kommune
  • 1992: Dan Dorshel – Spillestedet Det Bruunske Pakhus
  • 1993: Mogens Jeppesen – FHK
  • 1994: Mogens Ussing – Byrenovering
  • 1995: Bent Oxbøll – Fredericia lidt grønnere
  • 1996: Fredericias borgere – Årets By
  • 1997: Ole Nikolajsen – Triathlon
  • 1998: Henning Høngsmark – Fredericia Volds Bevarelse
  • 1999: Peter Fløe – Byggeri til nye virksomheder
  • 2000: Kaj Petersen – FHK
  • 2001: Helge Reinhardt – Kulturengagement
  • 2002: Mogens Zarling – Ambulancelæge
  • 2003: Jesper Larsen – Ungdommens Hus
  • 2004: Jordånden – Kunst
  • 2005: Kent Jensen – Jazzklubben Pakhuset
  • 2006: Team Jiyo – Showgruppe
  • 2007: Torben Vendt – Bjørn Nørgaard projektet
  • 2008: Carsten Bøttern – MC arrangement 2008
  • 2009: Mette og Rainer Gassner – gastronomi i topklasse
  • 2010: Olaf Helios – Ældresagen
  • 2011: Peter Mejer Mortensen – Fredericia Sommerrock
  • 2012: Uffe Steiner Jensen – Tidl. Borgmester Fredericia
  • 2013: Messe C, byens store messe- og konferencecenter.
  • 2014: Søren Møller – Fredericia Teater/Fredericia Musicalakademi
  • 2015: Anders Østergaard – Monjasa
  • 2016: Bent Jensen – t.hansen.dk
  • 2017: Bridgewalking Lillebælt – repræsenteret af Lone Skjoldaa
  • 2018: Event C
  • 2019: Madsby Legepark
  • 2020: Grundet corona ingen prismodtagere
  • 2021: Melvin Kakooza
  • 2022: 7.Regiments Musikkorps i Fredericia.
  • 2023: Kristian Bendix Drejer – Business Fredericia
  • 2024: Cykeldrengene, Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen
En dyb forbindelse og en ærefuld pris

Sune Nørgaard har ambitioner om byrådet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Sune Nørgaard Jakobsen var opstillet til Europa-Parlamentsvalget for Dansk Folkeparti. Spidskandidat Anders Vistisen kom ind for partiet, men det stopper ikke Nørgaards engagement i politik.

Sune Nørgaard fik i alt 644 stemmer og kunne notere sig, at Dansk Folkeparti i Fredericia, hvor han kommer fra, blev det femtestørste parti i byen med i alt 1.702 stemmer. Blandt andet overgår DF Liberal Alliance, Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten.

Nu kan Sune Nørgaard se tilbage på en hektisk periode, hvor han har skullet balancere sit daglige arbejde med valgkampen, hvor han har været på gader og stræder, deltaget i paneldebatter og stået til rådighed for pressen.

– Det har været en spændende proces. Jeg er blevet sat godt og grundigt ind i geopolitik og har lært en masse mennesker at kende i partiet. Vi gik tilbage og beholdt vores mandat, og det er vi rigtig glade for. Vi har sonderet terrænet for at gøre højrefløjen stærkere i Europa. Internt har det været godt. Der har været en god stemning blandt kandidatholdet, og baglandet har støttet op. Det har skabt et fællesskab, som jeg værdsætter, siger Sune Nørgaard.

Han medgiver, at det har været hårdt, men det er samtidig en døråbner for at ville mere politisk på sigt.

– Det har været intenst. Jeg er glad for, at det er slut, men jeg er også sulten på mere, forklarer Nørgaard.

Hvad er mere?

– Nu skal jeg trække vejret, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Der kommer et folketingsvalg på et tidspunkt og et kommunalvalg, men hvordan jeg griber det an, har jeg ikke taget stilling til endnu. Da jeg gik ind i politik, var det for at komme i byrådet, og det ønsker jeg stadig, siger Sune Nørgaard.

En valgkamp kan være hård, men det er ikke noget, der har sat et negativt præg på Sune Nørgaard.

– Valgkampen har ikke skræmt mig overhovedet. Tværtimod har jeg fået mod på mere og fået bredere kendskab og er bedre klædt på til politik. Partiet har gjort det godt, og der har været god stemning. Vi har lært hinanden at kende, og det har skabt et tæt forhold, hvilket gør det nemmere i fremtiden, siger Sune Nørgaard og uddyber, hvordan han vil bruge de erfaringer, han har gjort sig:

– Jeg vil bruge de kort, jeg har. Vi vil beholde vores to mandater i Fredericia til kommunalvalget og gerne have flere. Vi er i en tid, hvor tilliden til regeringen er lav, og det kommer også til at smitte af lokalt, og det skal vi udnytte, siger Sune Nørgaard.

Der er halvandet års tid til kommunalvalget i 2025, og mærkesagerne er klar for DF’eren.

– Jeg kommer til at slå ned på socialpolitikken, ældreområdet og skoleområdet. Det er mit kendetegn, som jeg vil kæmpe for, slutter Sune Nørgaard.

SF’er bliver største stemmesluger

Regionsrådsformand er åben for ændringer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Bo Libergren. Arkivfoto: AVISEN

Tirsdag 11. juni kl. 13.00 løftede Sundhedsstrukturkommissionen sløret for den længe ventede rapport med anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen. En rapport, som giver tre forslag til, hvordan sundhedsvæsenet fremover kan skrues sammen for at imødekomme og løse de udfordringer, der er på sundhedsområdet i dag.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) kvitterer for rapporten:

– Vi ser frem til at nærlæse rapporten og er spændte på at se, hvilke modeller for fremtidens sundhedsvæsen kommissionen er nået frem til. Det er vores oplevelse, at kommissionen har gjort et godt og solidt stykke arbejde, og det glæder os, at de har brugt tid på at komme ud på sygehuse, plejehjem mv. for at få input og blive inspireret af alle de gode indsatser, der allerede er i gang.

– Vi oplever at stå et godt sted her i Region Syddanmark, både når det gælder behandlingen på vores sygehuse, men også i vores samarbejde med kommuner og almen praksis. Men dermed ikke sagt, at tingene ikke kan blive bedre – så vi er naturligvis åbne over for forandringer, hvis de kan føre til en bedre måde at drive sundhedsvæsenet på.

Regionsrådet forventes at godkende regionens høringssvar på et ekstraordinært møde 5 august 2024.

Se Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Sundhedsstrukturkommissionens rapport kræver vigtige politiske drøftelser

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
(Foto: AVISEN)

KL ser frem til at nærlæse Sundhedsstrukturkommissionens rapport, som nu endelig er landet. Der er gode takter i de tværgående anbefalinger, men der bliver brug for en grundig politisk drøftelse af, hvordan vi som samfund vil løse de udfordringer, vi står over for, når der kommer endnu flere ældre og kronikere.

De næste 10 år forventes der at komme over 150.000 flere ældre over 80 år. 1,4 mio. danskere har en kronisk sygdom, og hvert år konstateres i omegnen af 160.000 nye tilfælde. Det er dét, en sundhedsreform skal geare vores sundhedsvæsen til at kunne håndtere.

– Når vi hører kommissionen fremlægge rapporten, lyder det som om, der er mange gode tanker om at styrke det nære sundhedsvæsen. Men vi bliver bekymrede, når vi ser nogle af modellerne, hvor vi har svært ved at se, at de bidrager til at løse problemerne, siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.

Kommissionen peger på 3 modeller for fremtidens sundhedsvæsen, som alle kredser om yderligere centralisering frem for at have fokus på at styrke de lokale sundhedstilbud tæt på borgerne – og til gavn for borgerne.

– Nu skal vi have nærlæst rapporten og anbefalingerne, men det virker som om, at Sundhedsstrukturkommissionens to første modeller har mere fokus på, hvordan vi sikrer, at sygehusene ikke braser sammen, end på hvordan borgerne får nogle gode, stærke og trygge sundhedstilbud tæt på der, hvor de bor. Det er en kommunalreform ad bagvejen, og dét er ikke den opgave, som kommissionen har fået stillet, siger Sisse Marie Welling og fortsætter:

– Hovedopgaven er at tænke klogt på det samlede sundhedsvæsens vegne, så behovet for sundhedsindsatser bliver så lille som muligt. Det er også det, danskerne har brug for. Der er ikke nogen mennesker, der kan lide at være syge. Men alle modeller i kommissionens færdige arbejde peger, som vi læser det, på mere centralisering, og bliver set gennem sygehusbriller. Vi savner et større fokus på, hvad der skal til for at styrke det nære sundhedsvæsen, så man ikke er afhængig af hospitalerne.

Ingen omstilling i sigte

Foruden de 3 modeller peger kommissionen også på 6 tværgående anbefalinger, som er uafhængige af, hvilken model man vælger. Ifølge Sisse Marie Welling er der positive takter blandt forslagene.

– Vi er nødt til i langt højere grad at sikre, at der er læger til danskerne i hele landet. Det kommer kommissionen med nogle fornuftige forslag til. Og det er også nødvendigt, at social- og sundhedsmedarbejderen og den kommunale sygeplejerske i højere grad kan trække på viden og hjælp fra specialistkompetencer fra sygehusene, når der er behov for det. Men det er langt fra nok, siger KL-udvalgsformanden og fortsætter:

– Vi savner en model eller anbefaling, der handler om at omstille den nuværende tankegang og flytte opgaver til det nære sundhedsvæsen. I kommunerne vil vi ikke drive sygehuse, men hvis vi skal sikre, at borgerne ikke skal den lange vej til sygehuset, er det nødvendigt at opbygge en kapacitet tæt på borgernes hjem, der kan tage sig af kontroller, blodprøver, sårbehandling osv. Så vi reelt får omstillet vores sundhedsvæsen, så det er gearet til den kolossale udfordring, vi kigger lige direkte ind i.

Forspild ikke chancen

Sisse Marie Welling er glad for, at Sundhedsstrukturkommissionens arbejde nu er fremlagt, og ser frem til de politiske drøftelser, der nu går i gang. Det er vigtigt, at en reform reelt omstiller vores sundhedsvæsen.

– Først og fremmest skal det nære sundhedsvæsen styrkes markant – både økonomisk og kapacitetsmæssigt. Dernæst bør et nationalt myndighedsniveau stå for at sikre, at alle danskere i hele landet har en læge. Så skal vi have få, robuste regioner, som holder sig til deres kerneopgave – at levere ensartet behandling af høj kvalitet på landets sygehuse i hele landet. Og endelig skal vi have skabt en samarbejdsstruktur omkring almen praksis, kommuner og regioner, hvor der samarbejdes tæt og træffes forpligtende beslutninger.

– Vi har lige nu en historisk chance for at investere og prioritere det nære, og vi vil på det kraftigste opfordre Christiansborg til ikke at centralisere yderligere. Det vil være på bekostning af borgerne og patienternes hverdag. Og det vil kun skabe et større pres på vores samlede sundhedsvæsen.

1...1.3131.3141.315...2.107Side 1.314 af 2.107