Aftalepartierne bag Grøn Fond afsætter 150 millioner kroner til en kystpulje for at sætte tempo på klimatilpasningen og understøtte kommunernes kystbeskyttelsesindsatser. Puljen er målrettet de steder, hvor risikoen er størst og åbner inden sommerferien.
For at dæmme op for oversvømmelser og erosion, hvor havet gnaver af kysten, vil alle landets kommuner senere på året kunne søge om støtte til kystbeskyttelsesprojekter så som diger, sandfodring og højvandsmure.
Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Fond (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre) har besluttet at afsætte 150 mio. kroner til en kystpulje i 2024.
Det sker som led i udmøntning af Klimatilpasningsplan 1 og Grøn Fond.
– Jeg er glad for den brede opbakning til at forlænge kystpuljen med 150 millioner kr. i 2024. De stormfloder, som vi har set i efteråret og vinteren, viser desværre tydeligt, hvor vigtig klimatilpasning i kystområderne er, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Puljen er en forlængelse af kystpuljen, der er uddelt siden 2020, og aftaleparterne er enige om, at midlerne skal målrettes de steder, hvor risikoen er størst, og der kan opnås mest mulig beskyttelse for pengene.
Samtidig sættes der fokus på tempo, så projekter langt fremme i planlægningen, kan realiseres hurtigt.
Fokus på naturbaserede løsninger
I år vil projekter med kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger så som eksempelvis kunstige klitlandskaber og kystfodring blive prioriteret højere end tidligere.
– Naturen er under pres i vores kystområder. Derfor lægger vi i denne pulje særlig vægt på, at projekter skal fremme kystnaturen og de store værdier, som den rummer, siger ministeren.
Endelig indebærer den politiske aftale, at 1.095 mio. kr. i 2025-2029 skal afsættes til kystbeskyttelse på Vestkysten i fællesaftaler med kommunerne, der er særligt udsat for oversvømmelse og erosion.
Fredericia Håndboldklub spiller søndag på hjemmebane mod GOG. Nu melder klubben udsolgt.
Kampen er den altafgørende for de to hold om at komme i DM-semifinalen. FHK skal, hvis de selv skal afgøre deres skæbne, vinde kampen, mens GOG kan nøjes med uafgjort. Vinder FHK ikke, så er de afhængige af at TMS Ringsted som minimum spiller uafgjort mod Skjern.
Vinder Skjern til gengæld mod TMS Ringsted, og vinder FHK samtidig, så vil GOG ryge ud i mørket. Derfor er der meget på spil, og det kan mærkes hos den fredericianske håndboldklub, der til kampen har sat en maks kapacitet på 2.350 tilskuere, da TV2 kommer med deres helt store setup.
– Vi har ikke prøvet at kunne melde udsolgt flere dage i forvejen. Når det har sket, så har det typisk været en dag før eller på selve dagen. Det vidner noget om, hvad der er på spil, og hvad det er for et produkt vi har med at gøre, siger adm. direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.
FHK har som følge af, at der er udsolgt nu oprettet en venteliste, der vil blive taget i brug i så fald, at der bliver frigivet pladser op til kampen. Om det sker er uvist, men hvad sikkert er, at der bliver tryk på kedlerne.
– Det er en af de kampe, som man virkelig glæder sig til. Tiden kan ikke gå hurtigt nok før det bliver søndag. Det er en sæsonafgørende kamp for både os og GOG, og den situation havde man nok ikke forudset vi begge ville stå i nu i den afgørende slutspilskamp, forklarer Thomas Renneberg-Larsen.
Til opgøret vil FHK formentlig uden problemer kunne have solgt på den anden side 3.000 billetter. Især hvis der er tale om siddepladser, der især for den ældre generation er noget mere attraktiv end en ståplads. Det er dog ikke noget, som Thomas Renneberg-Larsen tænker på.
– Jeg synes, at vores arena har en fin størrelse. Størrelsen gør, at der ikke ser tomt ud, selvom der “kun” er 1.800-1.900 tilskuere, som er det vi rammer gennemsnitligt over en hel sæson. Vil man være sikker på en plads til alle kampe, så kan man også købe et sæsonkort, siger Thomas Renneberg-Larsen.
Hvem der er favoritter til opgøret er svært at sige på forhånd. Der er spillet fire indbyrdes opgør mellem de to hold i denne sæson, og det er endt med to sejre til begge hold. Seneste møde i slutspillet endte med en FHK-sejr i Gudme, ligesom det var tilfældet i grundspillets kamp på Sydfyn mellem de to hold.
– Det vil være en større skuffelse for GOG, end for os, hvis de ikke kommer i semifinalen som dobbelt forsvarnede Danmarksmesterhold. Derfor er det største pres objektivt set på dem, selvom vi vil gøre alt for at komme i semifinalen. Vi tror helt klart på vores chance – på hjemmebane ved vi, at vi kan slå alle hold, slutter Thomas Renneberg-Larsen.
Der er kampstart mellem FHK og GOG søndag klokken 18:00.
Efter af have vundet en stor offentlig SKI-aftale for elevatorservice tidligere på året har den nordjyske specialist i teknisk facility management, Nordelektro A/S, nu åbnet en afdeling i Fredericia. Et skridt, der markerer en milepæl i firmaets ambition om at tilbyde landsdækkende teknisk service.
Tidligere på året kunne Nordelektro annoncere deres største serviceaftale nogensinde med en vundet offentlig SKI-aftale for elevatorservice i 14 kommuner i Jylland og på Fyn samt i Region Nordjylland. En aftale der på daværende tidspunkt blev estimeret til at øge virksomhedens omsætning med op til 50 procent, når den er fuldt implementeret. Siden er antallet af elevatorer i aftalen steget fra 1.000 til 1.200 styk. Virksomheden ser allerede nu, at antallet kan komme til at stige yderligere de kommende tolv måneder.
Som følge af den øgede aktivitet har Nordelektro nu åbnet en afdeling i Fredericia, hvor der pr. 1. maj er ansat ti nye kollegaer. En af de nyansatte er Nicolas Højgaard, der tiltræder som afdelingschef, og som kommer med en bred erfaring fra elevatorbranchen fra en stilling som servicechef hos en af verdens største elevatorvirksomheder TK Elevator. Hos Nordelektro får den nye afdelingschef indledningsvist ansvaret for at starte den nye afdeling, hvorefter han får ansvaret for Nordelektros samlede elevatorforretning.
–Vores salgschef Allan Nass har brugt de seneste måneder på at holde opstartsmøder med kommunerne i aftalen, og de glæder sig til samarbejdet. Flere boligforeninger har også valgt at tilslutte sig gennem SKI. Nu skal vi i gang med at sikre en solid leverance til vores nye kunder, og så skal vi naturligvis sikre, at aftalen kommercielt leverer det afkast, vi har budgetteret med, siger administrerende direktør i Nordelektro, Jesper Christiansen.
Den administrerende direktør supplerer, at Nordelektro anser det for sandsynligt at skulle rekruttere flere elevatorteknikere de kommende måneder, og at virksomheden har en ambition om at blive yderligere etableret i trekantområdet.
Nordelektro tiltrækker erfarne elevatorteknikere
På trods af den generelle mangel på specialiserede teknikere i branchen er alle de nyansatte i afdelingen i Fredericia erfarne elevatorteknikere. Det vækker begejstring hos virksomheden.
– Vi har kunnet tiltrække de kollegaer, vi har haft brug for indledningsvist. Det er ikke en selvfølge, at man kan tiltrække erfaren arbejdskraft, idet vi ser en udbredt mangel på specialiseret arbejdskraft i teknikbranchen. At vi har fået erfarne kompetencer ind fra starten, skyldes i høj grad, at vi har været i stand til at formidle den strategi, Nordelektro har om at blive en landsdækkende aktør inden for teknisk facility management, fortæller Jesper Christiansen.
Omfanget af kundeaftaler udvides
Udover den øgede aktivitet gennem SKI-aftalen udvider Nordelektro også kundebasen med nye kunder. Nordelektro har blandt andet indledt et nyt samarbejde med Danmarks største medicinalfirma om levering af to godselevatorer til en fabriksudvidelse i Kalundborg. Derudover er virksomheden udvalgt til at stå for el-service hos Nordea Pension Ejendomme i Aarhus. Yderligere har eksisterende kunder som Mekoprint og Kunsten i Aalborg opgraderet deres aftaler om teknisk facility management fra maskinservice til at gælde alle tekniske services.
– Økonomisk er vi lige nu præcis, hvor vi skal være i forhold til budgettet for året med de 15 procent vækst, vi har budgetteret med uden SKI-aftalen. Vi har nu afsluttet den turn around som vi igangsatte sidste år og Nordelektro tjener nu penge måned efter måned, siger Jesper Christiansen.
Fakta Nordelektro A/S Nordelektro har afdelinger i Aalborg, Frederikshavn og Fredericia og løser tekniske opgaver i hele Danmark for en bred vifte af kunder inden for blandt andet industri, produktion, kontorerhverv, detailhandel, uddannelse og bolig. Virksomheden er specialist i Teknisk Facility Management og efterser pt. flere end 15.000 tekniske anlæg. Nordelektro er etableret i 1934 og beskæftiger knap 60 medarbejdere.
Kolding Byråd har godkendt kommunens regnskab for 2023, der sætter to – eller faktisk tre – streger under, at Kolding Kommune har en robust økonomi. Det er bl.a. lykkedes at nedbringe den langfristede gæld betydeligt og samtidig holde udgifterne i ro – også på det specialiserede socialområde, som mange andre kommuner har store udfordringer med.
Det var et regnskab uden alarmklokker, Kolding Byråd skulle tage stilling til på seneste byrådsmøde. Og det blev også godkendt af alle medlemmerne.
– Regnskabet ser rigtigt godt ud på mange måder. Vi kan godt tillade os at konkludere, at vi har en robust økonomi i Kolding Kommune, konstaterer borgmester Knud Erik Langhoff.
Han fremhæver, at det er lykkedes at nedbringe den langfristede gæld med 108,9 mio. kroner. Heraf er 96 mio. kroner gået til at nedbringe kommune-kreditten.
– Det er virkelig noget, der betyder noget. For det viser, at vi har betalt mere af på vores lån, end vi har optaget af nye lån. Sådan bør det være, når man vil have en sund økonomi, understreger Knud Erik Langhoff.
Der er penge nok i kassen
Et andet positivt træk er, at likviditeten er steget. Byrådet har en budgetstrategi, der siger, at der i gennemsnit hen over året skal være mindst 400 mio. kroner i kassen til at betale regninger med.
– I 2023 har vi haft en højere likviditet end vores minimumsgrænse. Og som tingene ser ud nu, vil vi også være i stand til at bevare likviditeten på den rigtige side af de 400 mio. kroner frem til og med 2028. Det er godt, for det er en forudsætning for, at vi bl.a. kan gennemføre de anlæg, vi har budgetteret med. Pengene er nemlig allerede disponeret til service og anlæg i de kommende år, påpeger borgmesteren.
Budgetterne bliver overholdt
Den grundlæggende årsag til, at kommunens økonomi er robust, skal findes i en kontinuerlig fælles indsats for at overholde budgetterne. Det gælder hele vejen rundt i samtlige af byrådets politiske udvalg.
– Selv om det måske lyder som en selvfølgelighed, så er det en afgørende forudsætning, at budgettet bliver overholdt. Og her i Kolding lægger samtlige politiske udvalg et stort arbejde i løbende at følge op på deres budgetter sammen med embedsfolkene. Det lønner sig i sidste ende. Selv på det specialiserede socialområde, som så mange andre kommuner har problemer med, har vi formået at holde udgifterne inden for rammen, pointerer Knud Erik Langhoff.
God styring af det specialiserede socialområde
Det hænger netop sammen med en tæt budgetopfølgning. Hver eneste måned bliver der holdt nøje øje med, hvordan udgifterne udvikler sig på det specialiserede socialområde. Det sker gennem dialog på tværs af de forvaltninger og afdelinger i kommunen, der har berøring med området. Det tætte samarbejde gør det lettere at forudse og tage højde for eventuelle stigende udgifter.
– Det er et kardinalpunkt for Kolding Kommune, at vi vil styre det specialiserede socialområde så godt som overhovedet muligt. Det er vigtigt, så vores samlede økonomi ikke væltes af ekstraordinære udgifter på dette område, og så vi samtidig kan overholde kravene til at levere en god service for borgerne. Og det lykkes rigtig godt hos os takket være et godt samarbejde mellem politikere og embedsfolk, understreger Knud Erik Langhoff.
Den tredobbelte bundlinje
Som noget nyt sætter Kolding Kommune ikke bare to, men tre streger under årets resultat. Regnskabet forholder sig nemlig for første gang til hele tre bundlinjer – økonomi, social og miljø.
Byrådet har i sit arbejdsgrundlag sat fokus på bæredygtighed under overskriften ”Fremtidens bæredygtige kommune”. Årsregnskabet redegør for kommunens økonomiske bundlinje, mens et tillæg har til formål at give et indblik i Kolding Kommunes aftryk og indsatser på de to øvrige bundlinjer. ”Afrapportering på den tredobbelte bundlinje” er et bilag til regnskabet.
Et kommunalt regnskab med tre bundlinjer kan ses som en pendant til virksomheders ESG-regnskaber, hvor man ud over økonomi bl.a. også måler virksomheden på miljø og social ansvarlighed.
Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en rammeaftale, der sætter retning for handicapområdet nu og i fremtiden. Det er første gang nogensinde, der bliver lavet en samlet aftale på handicapområdet.
Alt for mange mennesker med handicap oplever at få en hjælp, der er for dårlig eller kommer for sent. Samtidigt er udgifterne til området steget voldsomt. Der bruges med andre ord flere penge – uden borgerne oplever bedre kvalitet. Det skaber et pres på de kommunale budgetter. Og det presser tilliden til velfærdssamfundet.
Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en rammeaftale, der sætter retning for handicapområdet nu og i fremtiden. Aftalen skal danne rammen om store gennemgribende forandringer på det samlede handicapområde og består af 25 elementer. På en og samme tid skal rammeaftalen understøtte forudsigelighed, den rette hjælp i tide, tryghed for mennesker med handicap og en bæredygtig og forudsigelig økonomi for kommunerne. Initiativerne er blevet til efter dialog med parterne i arbejdsforummet Sammen om Handicap.
– I dag skriver vi et helt nyt kapitel i dansk handicappolitik. Tak til aftalepartierne og parterne i Sammen om Handicap for at indgå i respektfulde og konstruktive drøftelser på trods af nogle meget modsatrettede holdninger. Det brede samarbejde munder nu ud i den første store aftale på handicapområdet nogensinde. Det er på høje tid at sætte en retning, så vi på det her område nu og i fremtiden går mod forudsigelighed, mindre meningsløs visitation og større tryghed for mennesker med handicap og deres familier, siger Social – og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Trapholt har med projektet Trapholt ArtMates skabt et fællesskab for unge fra Kolding og omegn, med kunst og kultur som omdrejningspunkt. De unge planlægger selv alt fra kreative workshops og oplæg med kunstnere til fællesspisninger og udflugter. Det er en unik mulighed, siger en af de unge – og vigtigt for mental sundhed og trivsel, siger Trapholts direktør.
Kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding er nu halvvejs i projektet Trapholt ArtMates, der blev opstartet i 2022. Projektet løber til og med 2025.
Trapholt ArtMates er et fællesskab bestående af 15 frivillige ambassadører, der planlægger og udvikler events og aktiviteter for unge i og omkring Kolding – med fokus på kunst, design og kunsthåndværk.
Et fællesskab på tværs af uddannelsessteder Trapholt ArtMates er skabt for at åbne flere unges øjne for kunstoplevelser og for at skabe et fællesskab for unge i Kolding og omegn, i dette tilfælde på Trapholt.
– Tidligere har der ikke været et sted i Kolding, hvor unge fra forskellige uddannelser kunne mødes. Det har vi skabt med Trapholt ArtMates. Fællesskabet omfatter i dag studerende fra bl.a. Designskolen Kolding, Sonic College, SDU og IBA. Vi laver forskellige events, som fx fællesspisning, linoleumstryk og kreative aktiviteter på Trapholt samt studiebesøg hos kunstnere. Samtidig er vi tilstede i Kolding og omegn, bl.a. for at gøre nytilflyttere og studerende opmærksomme på tilbuddet, forklarer projektleder for Trapholt ArtMates, Terese Sau Hansen.
Medindflydelse højner relevans for de unge Deltagerne i Trapholt ArtMates har selv indflydelse på hvilke arrangementer, der afvikles. ArtMates-ambassadørerne udvikler og driver også en podcast om kunst og kunstoplevelser, som Trapholt formidler.
– ArtMates giver os unge en unik mulighed for at komme tæt på kunstnere og få indblik i deres kunstneriske processer, tanker og perspektiver. Det er berigende, at vi selv får lov at tage ejerskab over processen. Vi er selv med til at planlægge og udvikle arrangementerne og dermed sikre, at de forskellige events er relevante og interessante for os som målgruppe. Mange af os frivillige er selv kreative, og Trapholt ArtMates giver os en ny forståelse af vores kreative praksisser og ikke mindst et fællesskab med ligesindede, fortæller Camilla Kirstine Vemmelund, der er en af ArtMates-ambassadørerne.
De næste events under Trapholt ArtMates forventes at blive studiebesøg hos danske kunstnere samt en fællesskabende kunstproces i samarbejde med kunstnere.
Kunstoplevelser vigtigt for unges trivsel På Trapholt er man glad for at have fået en stærkere tilknytning til de unge i Kolding og omegn – og at give de unge positive oplevelser med kunst og kultur, siger direktør Karen Grøn:
– Unge er en underrepræsenteret gruppe på museet og i dansk kulturliv generelt. Det er en skam, især taget i betragtning hvor vigtigt kunst og kultur er for mental sundhed og trivsel. Med Trapholt ArtMates ønsker vi at skabe et socialt fællesskab, der inspirerer de unge til at bruge kunst- og kulturlivet – og selvfølgelig give dem gode oplevelser på Trapholt, understreger hun.
Projektet Trapholt ArtMates er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen. Trapholt arbejder i øjeblikket på en plan for at videreføre en unge-indsats, når dette projekt afsluttes i 2025.
Om Trapholt ArtMates Trapholt ArtMates er et fællesskab bestående af 15 ambassadører, der frivilligt planlægger og udvikler events og aktiviteter for unge i og omkring Kolding. Formålet er at åbne flere unges øjne for kunstoplevelser og at skabe et fællesskab for unge i Kolding og omegn.
Fællesskabet drives af kunst- og designmuseet Trapholt, der ligger naturskønt ud til Kolding Fjord.
Trapholt ArtMates afvikler omkring 6events årligt, hvor alle unge er velkomne. Nogle events er gratis, mens andre koster et symbolsk beløb. Eksempelvis koster det 50-75 kr. at deltage i fællesspisning, inkl. entré til Trapholt.
FC Fredericia lykkedes ikke med at sætte en kæp i hjulet på Sønderjyske, der vandt 2-1. Dermed er de retur i Superligaen efter to sæsoners fravær.
Der var spænding i luften på Sydbank Park i Haderslev, hvor Sønderjyske med lille tog imod FC Fredericia i en afgørende kamp. En uafgjort ville være nok for hjemmeholdet til at sikre deres tilbagevenden til Superligaen efter et par sæsoners fravær. Interessen for kampen var enorm, og den lune forårsaften skabte den perfekte ramme for en festlig fodboldaften. Fansene var mødt talstærkt op, klar til at støtte deres hold i dette vigtige opgør.
FC Fredericia var tæt på at sætte en dæmper på festen i det sønderjyske allerede fem minutter inde i opgøret. Den målfarlige Frederik Carsteensen blev spillet fri i dybden, men manglede lige det sidste i sin afslutning. I en forholdsvis fri position brændte han på målmand Nicolai Flø, som formåede at holde netmaskerne ubrudte. Den tidlige chance sendte et gys gennem hjemmeholdets fans, der kunne ånde lettet op efter den missede mulighed.
I den efterfølgende periode skabte Sønderjyske en række chancer for at komme foran i kampen. Disse muligheder faldt hovedsageligt til Mads Agger, der dog manglede den nødvendige skarphed foran mål. Særligt ét tilfælde stod ud, hvor han fik en gylden mulighed helt alene igennem mod FC Fredericias målmand, Mattias Lamhauge. Desværre for hjemmeholdet og de håbefulde fans, formåede Agger ikke at omsætte chancen til scoring, da hans forsøg gik forbi målet.
27 minutter inde i opgøret kom Sønderjyske endelig foran. Efter et hjørnespark opstod der tumult i straffesparksområdet, og en løs bold landede for fødderne af Kristall Ingasson. Uden tøven bankede han bolden hårdt og præcist op i det lange hjørne, hvilket efterlod FC Fredericias målmand, Mattias Lamhauge, uden chance for at redde. Ingassons mål til 1-0 sendte jubelbølger gennem Sydbank Park, da Sønderjyske tog et stort skridt mod deres mål om Superliga-oprykning.
Bare fem minutter efter Sønderjyskes føring, slog FC Fredericia tilbage. Sofus Berger modtog bolden inde i Sønderjyskes straffesparksområde. Efter et kort øjeblik, hvor han overvejede sine muligheder, besluttede han sig for at tage chancen. Med sit ellers sjældent benyttede højreben hamrede han bolden i mål og udlignede til 1-1. Berger viste stor beslutsomhed og teknisk kunnen ved at udnytte den mindste åbning i Sønderjyskes forsvar og sendte dermed bolden forbi en chanceløs Nicolai Flø.
Med ti minutter tilbage af første halvleg fik Sønderjyske en gylden mulighed for at tage føringen igen. Mattias Lamhauge, målmand for FC Fredericia, begik en fejl ved at samle en tilbagelægning op, hvilket resulterede i et indirekte frispark inde i feltet. Sønderjyske fik chancen til at straffe denne sjældne fejl, men desværre for hjemmeholdet og deres fans, blev frisparket sparket langt over mål. En stor chance blev spildt, og stillingen forblev 1-1, hvilket tilføjede endnu mere spænding til opgøret.
Lige inden pausen fik Sefer Emini også en chance for at ændre stillingen. I det 41. minut tog han et skud fra distancen, men desværre for ham og Sønderjyske manglede forsøget præcision og gik ved siden af målet. Dermed forblev kampens score 1-1 ved pausen, hvor begge hold kunne gå til omklædningsrummet og reflektere over de første 45 minutters spil, hvor chancerne havde været der, men den afgørende skarphed manglede.
Anden halvleg udviklede sig til en taktisk og noget låst affære, hvor begge hold kæmpede for at finde åbninger. Spillet var præget af forsigtighed, og begge hold forsøgte sig med langskud fra tid til anden, men ingen af forsøgene udgjorde nogen reel trussel mod målmændene. Dette gjorde kampen til en spændingsfyldt, men målfattig periode, hvor tilskuerne ventede på, at en gnist skulle tænde op under opgøret og bryde dødvandet.
Dramaet i kampen intensiveredes med 12 minutter tilbage af spilletiden. Tobias Klynser fra Sønderjyske, som var blevet indskiftet tidligere i anden halvleg, fik en kæmpe chance for at bringe sit hold foran. I en næsten perfekt position, med målet stort set åbent foran sig, formåede han imidlertid at sende bolden over mål fra kort afstand. Denne enorme mulighed blev misbrugt til stor frustration for både Klynser selv og de håbefulde tilskuere, der næsten kunne se sejren inden for rækkevidde.
I det 83. minut kom den længe ventede forløsning for Sønderjyske. Mattias Lamhauge fra FC Fredericia tabte grebet om et relativt ufarligt indlæg. Indskiftede Søren Andreasen kæmpede sig til bolden uden at begå frispark. Andreasen udnyttede chancen og satte roligt bolden i målet til 2-1, hvilket sendte hele Sydbank Park i ekstase. Samtidig med Sønderjyskes afgørende mål blev Lamhauge skadet i duellen og måtte lade sig udskifte. Frederik Mehder, FC Fredericias reservekeeper, kom på banen for at spille de sidste minutter af kampen.
Der blev ikke scoret yderligere i opgøret, og Sønderjyske kunne derfor fejre en 2-1 sejr over FC Fredericia. Denne sejr sikrede dem en plads i Superligaen med fire spillerunder tilbage i NordicBet Ligaen, til stor jubel for hjemmeholdets fans og spillere.
FC Fredericia, der med nederlaget forblev på tredjepladsen, skal næste gang i aktion den 12. maj på hjemmebane mod Kolding. For Sønderjyske venter der et spændende opgør mod AaB den 11. maj, hvor de vil møde stærk modstand i deres første kamp efter oprykningen.
Brian Nørholt ville stoppe en 52-årig mand, da han udviste truende adfærd over for en yngre mand. Det endte med, at Brian blev tildelt to knytnæveslag i hovedet, inden han fik lagt den 52-årige ned.
Episoden fandt sted på parkeringspladsen ved Circle K på Vejlevej i Fredericia, hvor en kvinde sad og ventede på kæresten, der var inde på tankstationen. Mens kæresten var inde på tanken, kom den 52-årige mand hen til kvinden i bilen og sagde, at han var fra politiet og ville beslaglægge bilen.
Han endte med at få nøglen, men kvindens kæreste kom ud fra tankstationen og fik stoppet det, da manden var i færd med at bakke. Det stoppede ikke der, da manden igen sagde, han var fra politiet. Det troede kvindens kæreste ikke på, og så steg den 52-årige mand ud af bilen og gik hen mod, hvad Brian Nørholt beskriver som en ung mand.
Og det var der, Brian Nørholt kommer ind i billedet. Han havde været i svømmehallen og holdt for rødt lys ved krydset ved Circle K. Inde på tankstationens parkeringsplads kunne han se et optrin.
– Ved el-ladestanderne stod en ældre og yngre mand. Den ældre mand slog efter den yngre, og da det blev grønt, kunne jeg se, at den unge løb væk fra den ældre. Jeg ville derfor hjælpe ham og kørte derind. Jeg kørte 1-2 meter op bag ham og dyttede kraftigt og rullede vinduet ned og råbte, at manden skulle stoppe. Det hjalp ikke. I stedet vendte han sig om mod mig og gik mod mig. Jeg synes, at han virkede fattet og forventede derfor, at han ville sige noget, siger Brian Nørholt og fortsætter:
– Helt umotiveret gav han mig to hurtige knytnæveslag. Det hele skete inden for ti sekunder. Jeg tog derefter fat i hans højre arm, rev ham ind i bilen. Jeg prøvede at få min sele af og tog hans arm i brydergreb. Det gjorde ham rolig, og så kunne jeg få selen af. Jeg tog ham derefter ud af bilen og lagde ham ned. Jeg ringede derefter til politiet, der kom og optog rapport.
På forhånd tænkte Brian Nørholt ikke over at sige noget til den 52-årige mand, da der er væsentlig fysisk forskel på de to personer.
– Jeg handlede instinktivt. Manden, som slog mig, er mindre end mig og der er vel 50 kilo til forskel på os, og derfor var jeg ikke nervøs. Da han slog mig, var det derfor ret dumt af ham. Jeg tænkte, at der var noget galt med manden, men han havde en pæn skjorte og pæne bukser på, så jeg troede, at han var normal. Da jeg hørte historien om fra de implicerede, så blev jeg vred, og det var jeg ikke, da jeg lagde ham ned. Jeg synes, at det er enhvers pligt at reagere i sådan en situation, og det gjorde jeg, slutter Brian Nørholt.
Den 52-årige mand er efterfølgende sigtet for vold, tyveri af personbil og for spirituskørsel.
Op mod 240.000 danskere var for nylig på skraldejagt i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforening årlige affaldsindsamling. Samlet set blev der fjernet mere end 100 ton affald fra natur, gader og veje – heriblandt tusindvis af de små hvide snus- og nikotinposer.
Frivillige danskere landet over gav for to uger siden naturen, gader og stræder en veritabel forårsrengøring, da børn og voksne rykkede ud med affaldssække, handsker og gribetænger i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, der i løb af stablen midt-april.
I løbet af en enkelt uge blev der registreret 116 ton affald.
Blandt affaldet var enorme mængder af de såkaldte snus- og nikotinposer. De små poser er en relativt ny affaldstype, som Affaldsindsamlingen derfor i år havde valgt at sætte fokus på.
Indsamlerne blev bedt om at tælle og registrere, hvor mange de fandt. Og det endelige resultat landede altså på 115.000 stk. Det reelle tal er sandsynligvis højere, da ikke alle indsamlere tæller eller registrerer.
Udfordring i hele landet
Der er fundet flest af de små hvide poser i de større byer, men registreringen tegner samtidig et billede af, at det er et landsdækkende problem. Således svarer 76 % af alle, der har registreret affald, ja til, at de har fundet snus- og nikotinposer på deres indsamling, mens kun 19 % svarer nej. Sluttelig svarer 5 % ved ikke.
Og spørger man danskerne bredt, er de også opmærksomme på dem i gadebilledet. Over halvdelen af danskerne mener således, det flyder med snus- og nikotinposer, mens 2 ud af 3 oplever, at affaldstypen er et stigende problem. Det viser en ny undersøgelse som Epinion har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening.
For Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, vidner årets resultat om, at vi stadig har et kulturproblem med affald.
– På trods af vi er i 2024, finder vi stadig enormt meget affald, som nogen har smidt i vores byer og natur. Man kan prøve at forestille sig: Når en trods alt lille procentdel af befolkningen på én uge kan samle så store mængder affald og jo i sagens natur kun kan dække en brøkdel af Danmarks areal – hvor meget affald og nikotinposer ligger der så ikke reelt derude?
– Hvis vi for alvor skal problemet til livs på den lange bane, er vi nødt til alle sammen at blive bedre til at respektere naturen og vores omgivelser. Samtidig ligger der en helt grundlæggende opgave i, at vi som samfund skal blive bedre til at producere mindre emballage, genbruge og genanvende meget mere. Det vil ikke alene skåne naturen for en masse affald, men er også afgørende i forhold til at nedbringe Danmarks enorme ressourceforbrug, siger hun.
Største opbakning til indsamlingen nogensinde
Aldrig har så mange deltaget i Affaldsindsamlingen som i år. Danmarks Naturfredningsforening vurderer, at op imod 240.000 børn og voksne var ude at samle skrald fra den 8. til 14. april.
– Mens vi kan ærgre os over, at vi stadig finder så meget affald, så glæder vi os virkelig over, at flere og flere danskere bakker op og generelt passer på naturen. Vi ved, at det sender et stærkt signal, når folk ser vores indsamlere – de bliver simpelthen hyldet som helte – så vi håber det påvirker en stor del af danskerne, siger Maria Reumert Gjerding.
Legepladsen ved Naturcenter Lundingsvej og en badebro ved Hyby Strand i Fredericia blev torsdag indviet.
Legepladsen har egentlig været i brug i nogen tid, men er ikke officielt blevet indviet. Ligesom det er tilfældet med badebroen og nogle undersøgelsesborde ved Hyby Strand, er legepladsen etableret via midler fra Nordea Fonden, som har gjort det muligt at opføre det hele.
John Nyborg, der sidder i forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt, kunne løfte sløret for, at legepladsen hedder Marinas Legeplads. Det fortalte han til fremmødte børnehavebørn fra Kløverløkken og Østervold, der blev budt på is og tangbrød i forårsvarmen. Og nydt – det blev der. Fra at have været ivrige blev der pludselig stille, da børnene blev forsynet med is, inden John Nyborg skulle tale. Inden det kom så vidt, løftede han sløret for, at han på dagen fyldte 61 år, og så var det ellers tid til fødselsdagssang, inden det kom til det reelle formål: Den officielle åbning af Marinas Legeplads, der er kommet i stand via et tilskud fra Nordea Fonden på ti millioner kroner, der er gået til projektet “Bælt i balance”.
Legepladsen er nøje inspireret af, hvad man finder ude i Lillebælt. John Nyborg interagerede med børnene og spurgte, hvad de forskellige ting var, og selvom det ikke var givet, at de vidste det allerede i en børnehavealder, så var der alligevel svar på alle spørgsmålene, der drejede hen mod det maritime. Eksempelvis hvad det var for et dyr fra vandet, der var formet på legepladsen. Der var tale om et marsvin, der er et særligt kendetegn fra Lillebælt.
– Den her legeplads er en del af Naturpark Lillebælt. Det er lykkedes os at lave en flot legeplads her, sagde John Nyborg.
Særligt børnene fra Østervold kendte til legepladsen på forhånd, da børnehaven ligger små fem minutters gang væk fra legepladsen, der ligger for enden af Lundingsvej. I både vådt og tørt er turen gået derhen, fortæller pædagogerne, som kunne berette om, at den allerede er populær blandt børnene.
Lene Rydal fra Nordea Fonden og Lars Bak. Foto: AVISEN
Det var ikke kun legepladsen, som skulle indvies. Via strandstien gik turen hen til Hyby Strand. Her fortalte landskabsarkitekten fra Vej og Park, Lars Bak, at der er opsat en måler på stien, som viste, at der sidste år gik 100.000 mennesker forbi på det pågældende stykke. Omkring 700 meter nede af stien kunne man se de nye undersøgelsesborde samt badebroen.
– Det er en formidlingsbro. Helt tilbage i 50’erne har der været en badebro, og Hyby Lund har været et historisk populært område for byens børn at søge ud. Derfor var det oplagt at lave en badebro, hvor der tidligere har været en. Vi har tænkt mange tanker om, hvordan man laver en formidlingsbro, da man kan lave mange spændende ting på den. Vi skal bare ikke glemme, hvor hårdt Lillebælt kan være, og det har vi selv oplevet tidligere. Vi har fået lavet det af holdbart materiale, sagde Lars Bak, som redegjorde for, hvorfor der endnu ikke er kommet en trappe op ved broen. Forklaringen lød, at grundet stormskader, så er materialet, som den skal laves af, meget efterspurgt og kommer først om nogle uger.
Lars Bak fortalte, at hensigten med formidlingsbroen og bordene er, at man kan undersøge, hvad der er i Lillebælt, og så tage det med op til bordene for at se, hvad det er.
– Så kan man se, hvad det eksempelvis er for en krabbe man har fået med op, sagde Lars Bak.
Faciliteterne er en integreret del af et ambitiøst initiativ i Naturpark Lillebælt, som har til formål at opgradere og formidle de kystnære områder i naturparken, til fordel for offentligheden. Dette skal bidrage til en forbedret forståelse for de marine og kystnære zoner. Både legepladsen og badebroen er skabt som en del af “Bælt i Balance” projektet, og er realiseret med finansiel støtte fra Nordea Fonden, den Europæiske Union, og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Folkeskolelærerne i Fredericia står til at få en ændret hverdag, hvis anbefalingerne i kataloget »Fredericia i fremtiden« bliver fulgt. Tre af de 24 anbefalinger...
