Ny undersøgelse: Foreningerne holder liv i lokalsamfundene

0

En undersøgelse fra SDU viser, at foreningslivet både skaber liv og aktivitet og bidrager til udviklingen af lokalsamfundene, og særligt i de mindre byer. DIF opfordrer regeringen til at tænke idrætsforeningerne ind, når der lanceres udspil om landdistrikterne.

Danskere, der er aktive i foreninger i landdistrikter, bidrager i høj grad til de lokale samfund gennem frivillige indsatser. Det er konklusionen i en ny undersøgelse, der er foretaget af SDU’s Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC).

Den konklusion vækker både genkendelse og glæde i Danmarks Idrætsforbund (DIF):

– Undersøgelsen er endnu et kæmpe skulderklap til de frivillige i foreningerne. Det understreger den enorme værdi, der bliver leveret ikke blot for medlemmerne, men også for deres lokalsamfund i form af et aktivt forsamlingshus og engagement i det lokale forretningsliv. Et velfungerende foreningsliv kan være forskellen på udvikling og afvikling i de mindre lokalsamfund, siger Thomas Bach, der er næstformand i DIF.

Blandt foreningerne i de mindre landdistrikter med 1000-3000 indbyggere er der for eksempel 33 % af foreningerne, der er helt enige i, at foreningen altid vil engagere sig i opgaver, som har betydning for lokalsamfundets bevarelse og udvikling.

Tænk foreningerne ind i udviklingen

Undersøgelsen peger dog på, at foreningerne kan spille en større rolle, hvis de bliver inddraget bedre lokalt:

– En af grundene til, at det er vanskeligt for civilsamfundet at overtage kollektive opgaver, er måske, at de inddrages for sent og ikke får tilstrækkelig indflydelse på, hvordan de skal inddrages og på hvilke opgaver, civilsamfundet kan løse, siger leder af CISC Evald Bundgaard Iversen i en pressemeddelelse.

På baggrund af undersøgelsen opfordrer DIF folketingets partier til at tænke foreningslivet ind fra politisk side. Ikke kun lokalt, men også nationalt:

– Det er vigtigt, at man fra politisk hold ikke blot tager bidraget fra de frivillige i foreningslivet for givet. Det kræver, at man indtænker foreningerne tidligt både ved at inddrage i processerne, men også ved at indtænke resurser, når Regeringen for eksempel skal udmønte det nye udspil om landdistrikterne, siger Thomas Bach.

Det har foreningerne bidraget til de seneste 5 år:

  • Byer med mindre end 3000 indbyggere: Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (59 %), grønne områder (49 %), skoler (42 %), daginstitutioner (30 %) og dagligvarebutikker (30 %)
  • Byer med 3000 til 5000 indbyggere: Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (47 %), skoler (26 %), dagligvarebutikker (23 %), grønne områder (22 %) og ældreinstitutioner (22 %)
  • Byer med mere end 5000 indbyggere: Kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter (46 %), skoler (37 %), grønne områder (26 %) og private virksomheder (20 %)

Live: Kan FC Fredericia udskyde oprykningsfesten igen?

0

FC Fredericia ødelagde for en uge siden AaB’s oprykningsfest, der blev udskudt. I dag kan de gentage det med en sejr mod Sønderjyske på udebane. Vi er til stede i Haderslev, hvor vi liveopdatere fra opgøret.

Indbrud på museum

0

Museerne i Fredericia er blevet udsat for et indbrud.

Indbruddet er sket i museets garage på Jernbanegade, hvor en hængelås er blevet klippet op, og man har stjålet haveredskaber.

Defekt forlygte endte med at afsløre narkopåvirket bilist

0

En mand fra Fredericia kørte onsdag rundt med en forlygte, der ikke virkede. Det endte med at afsløre, at han kørte bil i påvirket tilstand.

Episoden fandt sted på Vesterbrogade onsdag klokken 03:30, hvor politiet standsede en bil, da den ene forlygte ikke virkede.

Det viste sig, at føreren af bilen, en 27-årig mand fra Fredericia, kørte bil uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Kesi og HUGORM fuldender årets line-up for Grøn 2024

0

Det er et stort og kraftfuldt punktum, der bliver sat på årets program, når Muskelsvindfonden og Tuborg i dag løfter sløret for årets to sidste artister. Der er lagt op til en kæmpe fejring af dansk livemusik, når Kesi og HUGORM sammen med Blæst, Burhan G, Jada, Scarlet Pleasure, Tobias Rahim og TV·2 drager på turné fra den 18.-28. juli.

Billetsalget til årets grønne koncerter er kommet historisk flot fra start, og i løbet af den seneste uge har arrangørerne kunne melde udsolgt i først Valby i lørdags og senest Næstved i mandags. Det er cirka to måneder tidligere end i 2023, og dermed det tidligste tidspunkt nogensinde, at Grøn har kunnet melde nogen byer udsolgt.

Med dagens offentliggørelse af Kesi og HUGORM er alle årets otte artister til Grøn 2024 offentliggjort.

Gigantisk gadefest på Grøn

Oliver Kesi Chambuso, bedre kendt under navnet Kesi, er et af de største navne i dansk musik, og trods sin unge alder har han allerede opnået stor succes med utallige hits og udsolgte koncerter. Kesi debuterede som 18-årig i 2011 og har siden gennembrudshittet “Søvnløs” i 2014 siddet tungt på toppen af hitlisterne. Hitmageren er stadig uundgåelig på de danske radiostationer og hitlister, hvor han står bag kæmpehits som “Kom Over”, “Følelsen”, “Blå Himmel” og ikke mindst en af landets allerstørste hits “Ibiza”. Gennem de seneste 13 år har Kesi akkumuleret næsten 900 mio. streams – et tal som kun en lille håndfuld af danske artister kan komme i nærheden af.

Da rapperen fra Nørrebro for første gang stod på den grønne scene i 2019, blev publikum inviteret indenfor til en vaskeægte gadefest. I sommeren 2023 markerede Kesi for alvor sin plads som landets ukronede hitkonge, da han lagde Roskilde Festivals Orange Scene ned med Camp Kesi. Nu er han igen klar til at tage på turné med sin usammenlignelige energi på en scene- og der er lagt op til en gigantisk hitparade, når han går på scenen på Grøn til sommer:

– Grøn for mig betyder sammenhold, der betyder hygge og det betyder fællesskab. Jeg glæder mig til at komme ud og nyde en masse gode dage med en masse gode mennesker, både foran og bag ved scenen, udtaler Kesi.

HUGORM snor sig ind på den grønne scene

Med Simon Kvamm i front kom rocktrioen HUGORM overbevisende ud af deres skjul i 2020 med den anmelderroste EP: “FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT”. Debut-EP’en opnåede hurtigt en særlig stjerneplads blandt fans, og trioen har siden markeret sig på den danske musikscene med et utal af fantastiske live-optrædener på blandt andet Smukfest, Tinderbox og totalt udsolgte shows på adskillige af landets største spillesteder.

Sidste år høstede rockbandet prisen for Årets Danske Rockudgivelse med hjem til GAFFA-Prisen 2023 for deres anmelderroste studiealbum “TRO, HUG & KÆRLIGHED”. Rocktrioen afsluttede 2023 med en fuldkommen udsolgt turné i fællesskab med komikeren Frank Hvam. HUGORM er som en slange med vokseværk og tager til efteråret på en arena-turné, der kulminerer i et kæmpe show i Royal Arena til november. Inden da gælder det rockgruppen fra Klitmøllers debut på Grøn til sommer, hvor HUGORM vil slå det grønne publikum omkuld med deres intense liveperformance og spektakulære sceneshow.

Bandet udtaler:

– Det er kæmpestort for HUGORM at komme på Grøn. Vi har brugt et par år på at finde vores musikalske ståsted og ikke mindst få nogle koncert-kilometer i benene, og nu føler vi os klar til at komme ud til alle de mennesker, Grøn er en platform til at nå. Og vi føler os overbeviste om, at HUGORM for dem vil være et vitamin-boost, de ikke vidste, de gerne ville have!”

Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater

0

Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.

Faglærte kan i gennemsnit forvente at tjene knap 17 millioner kroner gennem et arbejdsliv. Det er knap 3,5 millioner kroner mere end for 25 år siden.

Og selvom akademikere stadig kan forvente en højere livsindkomst, har de faglærte halet betydeligt ind på akademikerne de seneste 25 år.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistisks registre.

I 1997 kunne en akademiker forvente at tjene 71 procent mere end en faglært. I 2022 er det 59 procent.

– Faglærtes indkomst er halet ind på akademikeres. Det er især et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Andelen af akademikere på arbejdsmarkedet er kraftigt stigende, mens der bliver færre faglærte, siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Vi har nok kun set toppen af isbjerget. I de ældre årgange på arbejdsmarkedet er der mange faglærte og få akademikere. De bliver erstattet af yngre årgange med mange akademikere og relativt få faglærte. Derfor falder det relative udbud af faglærte, og vi må derfor forvente, at indkomstforskellene falder yderligere, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Elektrikeres livsindkomster stikker af fra humaniora-kandidaternes

Analysen viser også den forventede livsindkomst for seks udvalgte uddannelsesgrupper.

Opgørelsen viser blandt andet, at elektrikeres forventede gennemsnitlige livsindkomst i 1997 var på niveau med humanisternes. Men nu kan elektrikerne forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater set over et arbejdsliv.

– Vi har en udfordring med at sikre nok faglært arbejdskraft til for eksempel grøn omstilling, mens mange unge nok tænker, at universiteterne er den mest sikre vej til en høj indkomst. Vores analyse viser et mere nuanceret billede. For eksempel kan det faktisk bedre betale sig at blive elektriker end at læse humaniora, siger Rasmus Lindø Kaslund.

Også kontoruddannede har halet kraftigt ind på humanisterne.

abel: Elektrikere kan forvente en højere livsindkomst end humanister

Tabellen viser den gennemsnitlige livsindkomst (erhvervsindkomst, 18-60 år) opgjort hvert år siden 1997.

UddannelseForventet livsindkomst i 1997Forventet livsindkomst i 2022
Kontor         13,1 mio. kr.         17,0 mio. kr.
Elektriker         16,5 mio. kr.         21,3 mio. kr.
Maskinmester         19,5 mio. kr.         26,7 mio. kr.
Sygeplejerske         14,1 mio. kr.         17,8 mio. kr.
Humaniora-kandidat         16,2 mio. kr.         18,3 mio. kr.
Civilingeniør         26,7 mio. kr.         29,1 mio. kr.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik

Bredt samarbejde i Syddanmark skal få flere til at blive sygeplejersker

0

En analyse viser, at det danske samfund kommer til at mangle 8.200 sygeplejersker i 2030, hvis ikke der bliver gjort noget. De syddanske kommuner, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, UC SYD og Region Syddanmark har derfor i fællesskab taget udfordringen op for at sikre, at der også i fremtiden er sygeplejersker nok.

Danmark kommer til at mangle sygeplejersker, hvis ikke flere vælger at tage uddannelsen. Derfor er Region Syddanmark, Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark, UC SYD, UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole og de syddanske kommuner gået sammen om en ny kampagne, der skal få flere til at vælge sygeplejefaget til.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V), Region Syddanmark, siger:

– Jeg er glad for, at vi er så mange aktører, som samarbejder om denne kampagne. Det vidner om, at det er en vigtig sag, og jeg håber, at vi med kampagnen kan sætte fokus på, hvor meningsfyldt sygeplejerskefaget er, og at flere dermed får lyst til at søge ind på studiet. Vi har lige nu de sygeplejersker, som vi skal bruge, men når vi ser ud i horisonten, så er vi bekymrede.

En analyse fra Danske Professionshøjskoler i 2021 viste, at Danmark vil mangle over 8.000 sygeplejersker i 2030, og de seneste år har der været et bekymrende lavt optag på sygeplejerskeuddannelserne.

Flere som dig

Biografgængere vil i hele maj måned blive mødt med videospots i alle de syddanske biografer. Filmene viser mødet mellem tidligere patienter og deres sygeplejersker, og de viser, hvor stort et aftryk sygeplejerskerne sætter hos de mennesker, som de hjælper.

Ud over videospots i biograferne vil syddanskerne også møde kampagnen i busser og tog samt på de sociale medier. Kampagnen sætter fokus på det vigtige arbejde, som sygeplejerskerne udfører, og som sætter uudslettelige spor i deres patienter, hvad enten de arbejder i kommunerne, i regionerne eller et helt tredje sted.

Formand for KKR Syddanmark og borgmester i Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen (S) siger:

– Sygeplejerskernes faglighed er helt afgørende for vores velfærdssamfund, og de fleste af os har på et eller andet tidspunkt oplevet at være i berøring med sundhedsvæsenet og føle os sårbare. I de situationer gør sygeplejerskers professionalisme og empati en verden til forskel for os, og det er den forskel, vi gerne vil belyse i kampagnen.

Under kampagnesloganet ”Flere som dig” vil samarbejdspartnerne sætte fokus på nogle af de mange tusinde sygeplejersker, der gør en forskel for andre hver eneste dag. For det er flere som Lone, Charlotte, Morten og alle de andre sygeplejersker, som hver dag tager sig af borgere og patienter, som Danmark har brug for flere af.

Kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark John Christiansen forklarer:

– Der er behov for en ny fortælling om sygeplejerskefaget – både i forhold til hvad jobbet som sygeplejerske faktisk indeholder og i forhold til alle de muligheder, en uddannelse som sygeplejerske giver adgang til. Der er så mange forskellige specialer og områder, man kan arbejde inden for, og der er utallige arbejdspladser, som ansætter sygeplejersker. Derfor er vi gået med i kampagnen.

En akademisk uddannelse med mange muligheder

Der er cirka 50.000 sygeplejersker, som har beskæftigelse i Danmark, og størstedelen arbejder på sygehuse, i hjemmeplejen, i lægekonsultationer eller lignende, men der er også sygeplejersker, der arbejder i fængsler, i medicinalindustrien, i uddannelsessektoren og mange andre steder.

Direktør for Området for Sundhed ved UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole Kim Bøg-Jensen siger:

– Vi har allerede et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de største af sygeplejerskernes kommende arbejdspladser. Det betyder, at vi er sammen om at udvikle fagligheden blandt kommende generationer af sygeplejersker. Denne fælles kampagne er bare endnu et eksempel på, hvordan vi løfter opgaven i fællesskab.

Der er sket meget, siden de første danske sygeplejersker blev uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863. Inden da blev sygepleje udført af ufaglærte kvinder, mens både kvindelige og mandlige sygeplejerskestuderende i dag undervises på bachelorniveau i en lang række fag som eksempelvis psykologi, anatomi, farmakologi, sygdomslære, etik og jura. Sygeplejerskeuddannelsen er adgangsgivende til en række kandidatuddannelser, ligesom en del sygeplejersker vælger at gå ledelsesvejen, blive forskere eller vælger en helt anden vej i arbejdslivet efter endt uddannelse.

Direktør for samfund & sundhed ved UC SYD Anette Nicolaisen siger:

– Vi står i en alvorlig situation, hvor der er for få, der vælger at læse til sygeplejerske, og det er en potentiel trussel mod sundhedsvæsenet i hele vores landsdel. Uden dygtige sygeplejersker får vi et svækket lokalt sundhedsvæsen. Et stærkt samarbejde med aftagerfeltet skal sikre, at det bliver attraktivt at læse til sygeplejerske, og at nyuddannede sygeplejersker er rustet så godt som overhovedet muligt til det arbejdsmarked, de træder ind i. Ellers risikerer vi, at for mange forlader faget igen.

Gentagende lovbrud fører til beslaglæggelse af bil

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 30-årig kvinde er blevet sigtet for flere alvorlige forseelser, herunder kørsel under påvirkning og uden førerret.

Tidligt mandag morgen den 1. maj blev en 30-årig kvinde fra Odense Kommune anholdt af politiet på Risingsvej i Odense C. Klokken 10:49 stoppede politiet kvinden, der nu er sigtet for en række alvorlige lovovertrædelser i forbindelse med bilkørsel.

Ifølge politirapporten blev kvinden stoppet under kørsel i en tilstand, hvor hun var påvirket af euforiserende stoffer. Dette førte til en sigtelse for både at køre under indflydelse og for besiddelse af euforiserende stoffer, hvilket strider imod den danske lovgivning om euforiserende stoffer.

EU ægte demokrati? og pejlepind til folketingsvalget?

0

Liberal Alliance er tæt på at indhente Socialdemokratiet i størrelse. Venstre balancerer på kanten af spærregrænsen, Moderaterne, som tidligere indsamlede ca. 9 procent af stemmerne ved folketingsvalget, ligger under de Konservatives 5,9 procent.

Socialdemokratiet arbejder for et mere humant asylsystem og ønsker at sætte en stopper for skattesvindel. Venstre fokuserer på at fremme frihed, sikkerhed og øget handel. Moderaterne er ivrige efter at afskaffe de resterende EU-forbehold og ønsker en mere bæredygtig landbrugssektor. De Konservative sætter ind på at øge handelen, bekæmpe kriminalitet og styrke sikkerheden ved EU’s ydre grænser. Liberal Alliance stræber efter et EU, der er et bastion for fred, frihed og frihandel. Dansk Folkeparti, rebellen der kræver mere Danmark og mindre EU.

Et demokratiske underskud og et centralt styret bureaukrati. EU blev skabt som et politisk projekt og ikke blot som et økonomisk samarbejde. Det fremgår klart af Rom-traktatens forord fra 1957, som Danmark også er part i, at målet er at “skabe grundlag for en stadig tættere union mellem de europæiske folk”, det indikerer en kontinuerlig politisk integrationsproces, google teksten.

Et føderalt politisk projekt, dog opfatter de fleste medlemslande det primært som et handelssamarbejde med politiske undertoner. Resultatet er en Union, der hverken er helt det ene eller det andet, men forsøger at forene begge dele.

EU parlament, er ikke har reel lovgivningsmagt, autoriteten kommer ikke fra vælgerne, men fra Kommissionen. Kommission, der fungerer som EU’s regering, er ikke valgt af folket, men udpeget af medlemslandene. Kommissionens politiske overhoved er Ministerrådet, bestående af medlemsstaternes statschefer, er heller ikke valgt af EU-borgerne, men nationalt, hvilket betyder at EU-politik ofte bliver sekundær i forhold til national politik.

En bureaukratisk rodebutik, Kommissionen har opbygget en magtbase, som oprindeligt ikke var intentionen. Direktiver og forordninger bliver udstedt i en strøm, som ofte står i konflikt med nærhedsprincippet, hvilket har ført til bizarre sager som krumme agurker og kanelsnegle, til stor frustration for de danske vælgere.

Vil du vide mere om Liberal Alliances perspektiv på, hvad der er galt med EU, og hvordan fremtidens EU bør se ud? Spørg Liberal Alliances dygtige kandidater i Region Syd, Nicolai Steffenauer og Henrik Dahl, tjek deres profiler for dybere indsigt.

Der er 705 medlemmer af Europa-Parlamentet. Danmark har 14 medlemmer, som vælges hvert 5. år.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.

Dødsfald Fredericia den 1. maj 2024

0

Knud Erik Larsen, 1940-2024

Aage Mogensen, 1936-2024

https://gardeniablomster.dk/
Michel Belli kommer til Fredericia med pappas sange: »Jeg kan ikke lade være. Det føles rigtigt«

Michel Belli kommer til Fredericia med pappas sange: »Jeg kan ikke lade...

0
KULTUR. Han ringede til Lars i vinterferien. Det var sidste år, en dag der lignede de fleste andre dage, bortset fra at Michel Belli...