En motorvejsbro over E20 ved Langeskov på Fyn trænger til at få foretaget en række reparationer, og derfor vil det være nødvendigt at totalspærre broen i en længere periode.
I næste uge tager Vejdirektoratet fat på arbejdet med at renovere en motorvejsbro, der går over E20 ved Langeskov på Fyn.
Der er tale om broen ved tilslutningsanlæg 47, der bliver brugt som overførsel af Omfartsvejen. Broen bliver især benyttet af lokale virksomheder i det nærtliggende industrikvarter.
Arbejdet går i gang mandag 3. juni og forventes afsluttet i slutningen af oktober. Det vil være nødvendigt at foretage en totalspærring af broen i en betydelig del af arbejdsperioden.
Sådan foregår arbejdet
Den mere end 50 år gamle bro skal have omisoleret sit brodæk, og der skal laves nye kantbjælker, autoværn og fortov.
For alle tiltagene gælder, at de er levetidsforlængende og vil forbedre broens holdbarhed.
Information til trafikanterne
I perioden mandag 10. juni til fredag 20. september vil det være nødvendigt at totalspærre broen, hvorfor der vil blive etableret en midlertidig omkørselsrute på nogle få kilometer. Omkørslen sker ad Mariesmindevej, Røjrupvej og Industrivej.
I den del af udførelsesperioden, hvor motorvejsbroen ikke er totalspærret, vil der være kortvarige spærringer af det ene kørespor på broen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Den ulighed, som kommer af, at mennesker ikke kan leve værdige liv, fordi de fødes med mentale eller fysiske handicap, eller fordi de rammes af sygdom og ulykker. Den ulighed, som kommer af, at børn fødes ind i familier, hvor forældre på grund af misbrug og psykiske udfordringer ikke tager sig ordentligt af børnene. Det er uligheder, som Liberal Alliance, ligesom alle andre gode mennesker, vil mindske med alle acceptable midler.
Men debatten om såkaldt “økonomisk ulighed” bør ikke begrænses til denne virkelige og uretfærdige ulighed. Når partier som Enhedslisten, Socialdemokratiet og Venstre beklager sig over “fordelingen af skattelettelser” ved en afskaffelse af top- og toptopskat i Danmark, handler det på intet tidspunkt om mennesker, som er ramt af den type uheld, vi fortsat skal bekæmpe. Det handler 100 procent om, at disse partier har svært ved at acceptere, at nogle har mere succes med at tjene penge end andre, intet mindre end en genreral totalt manglende forståelse af hvordan den virkelige verden fungere.
Den sociale indsats i Danmark står og falder ikke med de maksimalt 1 procent af de offentlige udgifter, som finansieres med opkrævning af top- og toptopskat. Selv hvis vi havde en flad beskatning, hvor alle indkomster blev ramt af den nøjagtigt samme skatteprocent, ville personen med en indkomst på 4 mio. kr. stadig betale 10 gange så meget i skat som personen med en indkomst på 400.000 kr. Alle, der forstår procentregning, forstår også, at udsagnet “de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder” ikke afhænger af en progressiv skatteprocent.
Den debat, som vi faktisk har om såkaldt “ulighed” i forbindelse med en afskaffelse af top- og toptopskat, handler derfor om noget ganske andet, nemlig:
Synes vi, at vi skal have et samfund, hvor mennesker ved egen indsats skal have lov til at klare sig økonomisk godt? Hvor det er muligt at have overskud, som kan geninvesteres i nye virksomhedsidéer til gavn for hele samfundet? Eller som kan bruges på privat godgørenhed, hvor man mener, at det offentlige ikke gør det godt nok? Eller som kan bruges på at forsøde livet for egen familie?
Ser vi virkelig skævt til vores gamle ven fra folkeskolen, vores søster eller vores kollega, som på grund af flid, disciplin, dygtighed, målrettethed eller en blanding af det hele endte med en højere årsindkomst end vi selv gjorde?
At være din egen lykkes smed er ikke egoisme, men hjælp til selvhjælp ved igennem flid at opsøge det held der skal til for at arbejds- og privat livet lykkes.
I vores samfund tager vi os af dem, som rammes af uheld. Den ulighed vil vi alle gøre noget ved. Det er grundprincipperne i er velfærdssystem.
I Liberal Alliance blander vi det ikke sammen med den såkaldte “ulighed”, som kommer af, at halvdelen af befolkningen er bedre til at tjene penge end gennemsnittet.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia og KV25 Kandidat.
Den 5. juli udkommer journalist, forfatter og fredericianer Christian Ingemann Nielsens næste bog Rød terror under Den Kolde Krig, der handler om de terrororganisationer, som skabte frygt og rædsel fra slutningen af 1960’erne.
I Rød terror under Den Kolde Krig portrætteres nogle af de mest navnkundige terrororganisationer i den vestlige verden, bl.a. Rote Armee Fraktion i det daværende Vesttyskland, De Røde Brigader i Italien, GRAPO i Spanien samt Japans Røde Hær, lige som Danmarks egen terrorforbindelse, Blekingegadebanden, har et kapitel.
Christian Ingemann Nielsen blev på en skoletur til 1980’ernes Øst- og Vestberlin stærkt optaget af Den Kolde Krig og de mennesker, som på begge sider af jerntæppet var med til at præge den hverdag, som efterkrigstidens generationer voksede op i.
For nogle år siden skrev han derfor Den Kolde Krigs dobbeltagenter om de udspekulerede, farlige eller efter egen overbevisning velmenende spioner og agenter, der tjente begge sider af jerntæppet. Denne bog har længe været udsolgt.
I sin nye bog forlader Christian Ingemann Nielsen de statslige efterretningstjenester og deres agenter for i stedet at kaste sig over græsrødderne i form af venstrefløjens skjulte netværk, som for nogles vedkommende resulterede i terrorhandlinger som kidnapninger, likvideringer, bombesprængninger og bankrøverier. Alt sammen for at fremme sagen, der var inspireret af Østblokkens kommunistiske regimer.
– Selv om Den Kolde Krig sluttede for længe siden, kan der helt åbenlyst trækkes spor fra datidens terror til flere af nutidens væbnede konflikter. Det har ikke hidtil været muligt at give et fyldestgørende overblik over den vestlige verdens kommunistiske terrororganisationer, bl.a. fordi oplysninger fra de åbnede, østeuropæiske efterretningsarkiver først i de seneste år har gjort os klogere på Østblokkens hjælp til terroristerne. Det har været sindssygt spændende at arbejde med dette bogprojekt, og nu glæder jeg mig til at se udgivelsen på tryk, siger Christian Ingemann Nielsen.
Rød terror under Den Kolde Krig er en dokumentarisk bog, der går bag om terroristernes motiver uden at undskylde deres handlinger.
Christian Ingemann Nielsen (f. 1971) er opvokset i Odense og bor i Fredericia. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og er mangeårig journalist, redaktør og kommunikationschef. Han har også studeret historie, ligesom han en kort overgang var særlig rådgiver i Forsvarsministeriet. Derudover er han gift, far til to voksne sønner og inkarneret OB- og landsholds-fodboldfan.
Rød terror, 164 sider, ill., 249 kr. Bogen kan allerede nu forudbestilles via www.ubirex.dk.
Energinet har gennemført en række forbedringer af IT-sikkerheden det seneste år, men er fortsat i gang med at gennemføre de sidste tre punkter i en omfattende handleplan. Implementeringen har vist sig mere kompliceret end først antaget. Derfor afsluttes de sidste punkter først i år. I en ny rapport følger Rigsrevisionens op på sin tidligere undersøgelse.
Rigsrevisionen kritiserer, at Energinet ikke er nået helt i mål med at implementere en række anbefalinger vedrørende Energinets IT-sikkerhed fra en ekspertgruppe fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Anbefalingerne skulle efter planen have været færdigimplementeret i 2023. Ekspertgruppen blev nedsat efter kritik af Energinets IT-outsourcing i 2022.
Syv af de udpegede ti anbefalinger blev efter planen gennemført i 2023. Arbejdet med at gennemføre de sidste tre anbefalinger er i gang, men har vist sig mere kompliceret end først antaget. Derfor afsluttes de først i år. Det finder Rigsrevisionen kritisabelt.
Energinet tager kritikken til efterretning og fortsætter arbejdet med at styrke IT-sikkerheden – både på de udpegede områder og generelt i alle dele af virksomheden.
Ærgerligt, men vi kæmper videre – Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi ikke kunne færdigimplementere de sidste tre af de i alt ti anbefalinger inden for den forventede tidsplan ved udgangen af 2023. Men det har vist sig, at det tager mere tid, hvis vi skal gøre det på en sikker og forsvarlig måde, som ikke kompromitterer vores forsyningskritiske drift. Vi har løbende haft en god og konstruktiv dialog med den ekspertgruppe, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, har nedsat, om de udfordringer der er, og om de løsninger, vi arbejder med. Og vi arbejder hårdt for at komme helt i mål, siger Signe Horn Rosted, direktør for Tech og Innovation i Energinet.
Hun forklarer, at løsningerne er komplekse, og at flere af dem skal implementeres i systemer, der skal køre og fungere døgnet rundt, året rundt uden afbrydelser, og i systemer som er driftskritiske. Derfor har det krævet meget grundige analyser for at finde de rigtige løsninger, ligesom de skal implementeres med stor forsigtighed og samtidig med mange andre forandringer i Energinets systemlandskab det seneste år.
Sideløbende med implementeringen af de sidste anbefalinger fra ekspertgruppen, er der lavet en række tiltag, der minimerer risici for IT-sikkerheden, indtil de sidste tre løsninger er helt på plads.
Står et bedre sted – Samtidig med at vi forbedrer IT-sikkerheden på de områder, Rigsrevisionen og ekspertgruppen har anbefalet, så har vi de senere år investeret markant i generel forbedring af IT-sikkerheden, så vi står bedst muligt rustet, i takt med at cybertruslerne hele tiden vokser og dukker op på nye måder. Vi er et langt bedre sted end for blot få år siden, men omvendt så stiger truslerne også hele tiden, så det er et evigt kapløb, siger Signe Horn Rosted.
Fremtidens grønne styresystem Ud over det løbende arbejde med at opdatere og forstærke IT-sikkerheden, så udvikler Energinet den nye digitale infrastruktur, som i fremtiden skal understøtte styringen af det danske elsystem og dermed sikre danskernes forsyning.
Et helt grønt elsystem er på flere områder markant anderledes end et traditionelt elsystem. Fordi elproduktionen i fremtiden hovedsageligt vil komme fra vind og sol og dermed svinge efter vind, vejr, skyer på himlen mm., skabes der ny kompleksitet og ubalancer i elsystemet. Derfor er der behov for markant øget digital understøttelse, herunder nye avancerede AI-løsninger og data om produktion og forbrug, der konstant fødes ind i kontrolsystemerne. Det skal sikre balance og sikker forsyning også i et grøn elsystem. Det dilemma møder Danmark som et af de første lande i verden, fordi vores andel af grøn, svingende elproduktion er blandt de højeste i verden.
Samtidig med at styringen af elsystemet bliver mere digitalt, skal det skærmes mod eksterne trusler fx hackerangreb. Også derfor er Energinet i disse år ved at etablere helt nye platforme og sikkerhedsmodeller for den forsyningskritiske drift, som skal erstatte det nuværende systemlandskab og sikre stor robusthed i både systemer og drift i fremtidens grønne elsystem.
Tre personer blev tirsdag testet for narko på Egumvej i Fredericia.
Sydøstjyllands Politi så en mistænkelig bil holde på Egumvej tirsdag klokken 21:28, hvorfor en patrulje standsede dem.
De tre personer i bilen blev alle testet for, om de var påvirket af narko og blev i første omgang alle sigtet, men to af sigtelserne endte med at frafalde.
I samme forbindelse blev de visiteret, og den ene person, en 25-årig mand fra Fredericia, blev fundet i besiddelse af omkring to gram hash, hvilket han blev sigtet for.
I Fredericia og resten af Syddanmark blomstrer biodiversiteten snart endnu mere. Med støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, som i alt uddeler 62,4 millioner kroner til projekter over hele landet, får 20 grønne og et enkelt blåt projekt nyt liv. Et af de mest spændende initiativer finder sted i kanalbyen ved Fredericia Havn, hvor en ny bro bliver centrum for både maritim biodiversitet og lokale fællesskaber. Her vil tangdyrkning, fiskebørnehaver og muslingefarme trives side om side med dykkerklubber og kajakroere, alt imens lokale borgere og undervisningsinstitutioner kan lære om livet under vandet gennem et live undervandskamera.
Blomsterfluer, løbebiller og mariehøns får bedre livsbetingelser, når 20 grønne og et enkelt blåt projekt i Syddanmark er gennemført.
I disse dage får projekterne besked om, at de har modtaget støtte på op til en million kroner fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, hvor netop biodiversitet og bæredygtighed er i fokus.
Et af de syddanske projekter, der modtager 450.000 kroner i støtte, finder man i kanalbyen ved Fredericia Havn, hvor en bro ud fra et nyt maritimt center bliver hjemsted for blandt andet tangdyrkning, fiskebørnehaver og dyrkning af muslinger. Samtidig bliver det et samlingssted for dykkerklubben Bælthavens to foreninger, der kan bruge broen som anløbssted. Det samme gælder for områdets kajakroere.
Men også de lokale undervisningsinstitioner og befolkningen som helhed for glæde af formidlingen af den maritime biodiversitet som er en væsentlig del af projektet.
– Det kan jo være vanskeligt at følge med i hvad, der foregår under havoverfladen. Når man står og ser ud over vandet, er der ikke meget at se, fortæller Tobias Bendixen som er tovholder for projektet i regi af Fredericia Kommune.
– Så vi etablerer et undervandskamera, så man via interenettet kan følge livet under overfladen i realtid,” tilføjer han.
I alt støttes syddanske projekter med med 10,5 mio. kroner fra Her gror vi-puljen.
Støtten på samlet godt 62,4 mio. kroner fordeler jævnt sig på 57 kommuner over hele landet.
Får besked i disse dage
– Vi glæder os over, at vi må være med til at støtte op om bæredygti-ge initiativer over hele landet. Det er inspirerende at følge, hvordan borgere i mere end halvdelen af landets kommuner tager livtag med et væld af aktiviteter og oplevelser i bynaturen,” siger Nordea-fondens administrerende direktør, Henrik Lehmann Andersen.
Han peger desuden på, at de over 243 ansøgninger, som Nordea-fonden har modtaget, vidner om stor idérigdom og engagement i lokalsamfundene.
– Det medfører øget biodiversitet, mere genbrug og en øget bevidsthed om anvendelse af bæredygtige materialer – ikke bare i foreningslivet, men hos alle dem, der tager del i de lokale fællesskaber, siger han.
Mange af de støttede projekter er mindre anlægs- og facilitetsprojekter. Alle modtagere har forholdt sig til miljømæssig og social bæredygtighed i deres projekter, ligesom der er blevet lagt vægt på borgerinddragelse og biodiversitet i vurderingen.
Flere ind i fællesskabet
I forhold til social bæredygtighed har mange projekter fokuseret på at skabe værdi for flere brugergrupper og at skabe tilgængelighed for personer med handicap og andre sårbare grupper, så flere kan blive en del af fællesskabet.
Den miljømæssige bæredygtighed i projekterne afspejles bl.a. i valget af genbrugsmaterialer, brug af lokale, certificerede, og holdbare materialer, affaldshåndtering og beskyttelse af naturen.
I aften mødes byrådet i Fredericia for at træffe en afgørende beslutning om Helhedsplanen for Skærbæk. Planen, som blev godkendt den 18. december 2023, har været i offentlig høring fra den 8. januar til den 19. februar 2024. I denne periode modtog forvaltningen 94 høringssvar, som spænder over en række centrale emner, herunder institutionsforhold, natur, stier, byvækst, udvikling af havneområdet, trafik og miljø.
Forvaltningen har på baggrund af de indkomne høringssvar anbefalet, at byrådet vedtager Helhedsplanen med enkelte ændringer. Disse ændringer omfatter blandt andet justeringer i placeringen af fælles funktioner og institutioner samt et øget fokus på børn og unges liv. Desuden foreslås det at bevare et grønt område ved Juulsminde og tilpasse havneudvidelsen i overensstemmelse med Cowi’s forslag fra 2008.
Fokus på børn og unge
De 94 høringssvar har haft en betydelig indflydelse på planens udformning. Mange borgere påpegede, at planen ikke i tilstrækkelig grad omhandlede børn og unge samt de aktuelle forhold i Skærbæks institutioner. Flere udtrykte bekymring for, hvordan institutionerne kan følge med byens vækst. På baggrund af dette har forvaltningen tilføjet et tekstafsnit om børn og unges rolle i byen og justeret planen for bedre at understøtte udbygningen af fælles funktioner og institutioner.
Der var også betydelig bekymring for natur og byudvikling. Flere borgere opfordrede til at udnytte eksisterende grønne områder til bynatur frem for byfortætning. Som følge heraf har forvaltningen besluttet at friholde området vest for skolen ved Juulsminde fra bebyggelse og bevare det som grønt område.
Udviklingen af havneområdet var et andet centralt emne i høringssvarene. Mange borgere frygtede, at en udvidelse af havnen ville have store omkostninger for natur, miljø og byens eksisterende kvaliteter. Forvaltningen har derfor valgt at følge Cowi’s forslag fra 2008 og udelukker dermed idéen om landvinding mod vest.
Trafikale problemer og miljøkonflikter blev også adresseret i flere høringssvar. Forvaltningen erkender behovet for yderligere detaljer om, hvordan nuværende og fremtidige trafikale udfordringer skal løses, men bemærker, at konkrete trafikløsninger fastlægges i forbindelse med specifikke projekter.
Helhedsplanen for Skærbæk fungerer som en mellemformsplan, der placerer sig mellem kommuneplanlægning og lokalplanlægning. Selvom planen ikke er juridisk bindende, danner den en vigtig ramme for byens fremtidige udvikling. Den skal følges op af yderligere planlægning og projektbearbejdning for at kunne realiseres fuldt ud.
Aftenens byrådsmøde i Fredericia vil være afgørende for Helhedsplanens fremtid. Forvaltningen indstiller, at planen vedtages med de angivne ændringer og bemyndiges til at foretage mindre redaktionelle rettelser inden offentliggørelsen.
Tiden spoles tilbage til september 2012. FHK skal til at indlede sæsonen i Jyllandsserien efter tvangsnedrykning. En optur blev sat i gang, og nu står holdet foran en DM-finalekamp på hjemmebane.
Det lyder som utopi, men det er virkelighed. På knap 12 år har FHK rykket sig fra at spille i Jyllandsserien, hvor modstandere som Børkop, Kolding IF 3 og Tinglev var modstanderne. Dengang var træneren Frank Lagoni, og holdet bestod af lutter lokale spillere, der i sæsonerne inden havde haft status som andenholdsspillere til Fredericias bedste håndboldhold.
Nu stod de selv på banen for den klub, som de brændte for og tørnede ud for på lavere niveau, end de hidtil havde været vant til. Spillerne var blandt andet brødrene Christian og Mathias Johansen, Kenneth Jacobsen, Martin Lellek og Nick Knudsen. Ved enkelte lejligheder blev de suppleret af rutinerede profiler som Paw Peters og Mads Kiib. I sikker stil sikrede FHK sig oprykning og kom op i 3. division, hvor to sæsoner måtte tilbringes, inden turen gik op i 2. division.
Allerede dengang havde FHK en tiltrækningskraft. Stille og roligt begyndte man at bygge et hold op, som var bedre end den række, man egentlig spillede i. Spillere fra en højere hylde, blandt andet Chris Bust, Anders Johansen og Dann Guldmann, kom til FHK i den periode og var med til at højne niveauet på holdet, der i den første sæson i 3. division endte på fjerdepladsen. Sæsonen efter var der ingen tvivl: FHK var en klasse over de øvrige hold i rækken og kunne fejre oprykning til 2. division, hvor niveauet fik yderligere et nøk op på spillerfronten.
FHK var i en klasse for sig igen. En oprustning med markante skikkelser som Lars Knudsen, Anders Eriksen, Anders Munch og ikke mindst klubkoryfæet Peter Nielsen bar frugt. FHK var ganske enkelt bedre end de øvrige hold i rækken og rykkede op med otte points forspring ned til nummer to, HC Odense. Dermed var FHK tilbage i landets næstbedste håndboldrække i 2016, og det varslede igen nye tider i den fredericianske håndboldklub.
Jesper Houmark med taktiktavlen, da han stadig var cheftræner. Foto: AVISEN
Houmark med hovedrolle
Jesper Houmark blev ansat som cheftræner, hvor han dannede en duo med Ole Bruun Andersen i den første sæson og siden selv overtog tøjlerne. Det skulle vise sig at blive en beslutning, som FHK ikke fortryder. Houmark er stadig i FHK den dag i dag i en rolle som assistenttræner, og Houmark er om nogen blevet et synonym med FHK’s optur.
Med Houmarks tilkomst til klubben blev der også sadlet om på spillerfronten, hvor FHK nød godt af den nye cheftræners netværk fra særligt ungdomsmiljøet i Aarhus, hvor FHK stadig den dag i dag har spillere på holdet, som han kender fra den tid i form af Martin Bisgaard. En anden af de spillere, som Houmark fik hentet til FHK i 1. division, viste sig at få stor betydning også. Målmanden Jimmi Andersen. Da FHK rykkede op i ligaen var han den afgørende profil og rullede gardinet fuldstændig ned i den sæson og var 1. divisions med afstand bedste keeper.
Inden det kom så vidt med oprykningen brugte FHK nogle sæsoner på at etablere sig i 1. division. Det var vigtigt for klubben ikke at tage for store spring, selvom det nemmeste ville være at gå ud og hente den ene gode spiller efter den anden, og så kunne rykke op. Sådan valgte man ikke at gøre, og det er noget af det, som FHK den dag i dag høster frugterne af, hvor der ikke er kæmpe stjerner på holdet, men i stedet et sammentømret kollektiv.
FHK-spillerne efter, at de blev sat af ved Ryes Plads og hyldet af flere hundrede fans. Foto: AVISEN
Op til 2018/19-sæsonen skulle der ske noget for FHK. Planen hed oprykning senest i 2020, men med tilgangen af Emil Tellerup, Kristian Stoklund og Rune Schrøder var det klart, at FHK ville komme til at dominere rækken. Indvielsen af moderniseringen af thansen Arena markerede, at et fort skulle opbygges, og med et tilskuergennemsnit, som flere ligaklubber misundeligt kunne se, blev der opbygget en bastion i Fredericia, som var svær at komme til. Oprykningen blev sikret i næstsidste spillerunde i den legendariske Bavnehøj Hal på Vesterbro i København. Til stede i hallen var omkring 150 medrejsende fans, og hjemme i Fredericia ventede minimum det dobbelte antal på spillerbussen, da den ankom på J.B. Nielsens Plads, og det endte ud i en oprykningsfest, som der stadig tales om den dag i dag.
Opturen i ligaen
To år skulle FHK efterfølgende bruge på at etablere sig i ligaen, hvorefter den i tredje sæson bød på deltagelse i slutspillet. Der endte FHK ikke med at spille nogen rolle og hentede blot en enkelt sejr i en betydningsløs kamp mod Mors-Thy i sidste runde, men fra sidste sæson kom der andre boller på suppen. Islandske Gudmundur Gudmundsson fik løftet FHK til nye højder, selvom det ikke så sådan ud i grundspillet, som FHK endte på en syvendeplads. I slutspillet skete der dog ting og sager. Gudmundsson havde toppet formen på FHK’erne rigtigt og tog fusen på hele håndbold-Danmark, da FHK først tvingede Aalborg ud i en tredje DM-semifinale og sidenhen vandt bronzen over tre kampe mod Skjern.
Fejring af bronze på J.B. Nielsens Plads. Foto: AVISEN
Ikke nok med det, så er rejsen fortsat i denne sæson. FHK kom for første gang i klubbens historie i Final4 og sluttede grundspillet i ligaen på andenpladsen, hvilket medfører europæisk deltagelse for FHK til næste sæson. Efter ellers at have snørklet lidt med det undervejs i slutspillet, strammede FHK grebet, da det gjaldt, og havnede i semifinalen mod Ribe-Esbjerg. Efter to tætte opgør blev alt sat på plads i den tredje kamp med en sejr på 34-25.
Den første DM-finale tabte FHK 31-26. Nu venter den anden DM-finale onsdag klokken 20:00 i Fredericia, knap 12 år efter at FHK spillede Jyllandsserie-kampe mod Børkop, Kolding IF 3, Tinglev og de øvrige otte hold i Jyllandsserie-puljen.
Camilla Nowak Kirkedal, Steen Wrist, Susanne Eilersen på pressemøde 12. marts 2021 (Foto: AVISEN)
Fredericia Kommune har tidligere benyttet sig af advokatfirmaet Horten, da Økonomiudvalget godkendte, at forvaltningen sendte et tocifret millionbeløb til Horten i “Borgmestersagen”. Kommunen fik intet ud af sagerne, udover regninger. Nu afslører en ny TV 2-dokumentar, ‘Den sorte svane’, at en af firmaets topadvokater og partnere har været klar til at ignorere økonomisk kriminalitet.
Dokumentaren ‘Den sorte svane’ afslører skjulte optagelser, hvor advokat og partner Nicolai Dyhr flere gange erklærer sig parat til at ignorere økonomisk kriminalitet. Som konsekvens har Horten iværksat en undersøgelse af Dyhrs praksis, og han er fratrådt sin stilling. Navngivne advokater, erhvervsfolk, rockere og bandemedlemmer afsløret i at samarbejde om eller se igennem fingre med omfattende svindel, der både koster statskassen og miljøet dyrt, og blandt dem er Dyhr.
Det er ikke første gang, at et advokatfirma, som Fredericia Kommune benytter sig af, er i søgelyset. Højesteret afsagde den 20. november 2023 dom i sagen anlagt af den danske stat (Skatteforvaltningen) mod advokatfirmaet Bech-Bruun i den såkaldte udbytteskattesag. Bech-Bruun blev i Højesteret dømt til at betale 400 mio. kr. til staten for i forbindelse med sin rådgivning af den tyske bank, North Channel Bank, i 2014 at have handlet ansvarspådragende over for Skatteforvaltningen.
– Der er ikke kommet nye oplysninger som ændrer på den orienteringssag vi fik i Økonomi og Erhvervsudvalget tilbage i december, sagde Wrist dengang.
Nu er det kommet til en ny sag, denne gang med Horten, som Fredericia Kommune benyttede i forbindelse med Borgmestersagen, der endte med at sende regninger for millioner af kroner til kommunekassen.
– Jeg er ikke inde i den pågældende sag, men generelt set kan jeg sige, at vi altid holder øje med de advokatfirmaer, vi bruger i Fredericia Kommune, og så undersøger vi det nærmere, siger Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Larsen.
Heller ikke De Konservatives gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, vil kommentere på spørgsmålet, om Fredericia Kommune skal tage samarbejdet med Horten op til overvejelse som følge af sagen.
– Det er ærgerligt for Horten, men jeg kan ikke gå i detaljer endnu, da jeg ikke har set udsendelsen og jeg vil derfor vente med at danne mig en holdning til jeg har set dokumentaren, forklarer Rachlitz.
‘Den sorte svane’ er en TV 2-dokumentar i fem afsnit, der afslører samarbejde mellem navngivne advokater, erhvervsfolk, rockere og bandemedlemmer om omfattende svindel. Afsløringerne stammer fra skjulte optagelser på et kontor på Frederiksberg, ejet af TV 2’s muldvarp, erhvervsjuristen Amira Smajic. Hun giver seerne indsigt i den kriminelle underverden og afslører sit dobbeltspil under optagelserne.
FHK var fysisk overmatchet mod Aalborg, men slap fra det med skindet på næsen uden at ramme topniveauet. Hvis FHK kan finde et modtræk, er der mulighed for en sejr i onsdagens DM-finale i Fredericia.
Der var ikke tilstrækkeligt med toppræstationer fra FHK i søndagens kamp mod Aalborg, og det er nødvendigt for at slå Aalborg, især når det er i Sparekassen Danmark Arena, hvor det nordjyske hold er ubesejret i denne sæson. Det helt store problem for FHK var de otte straffekast, som alle blev omsat sikkert af Mikkel Hansen.
Et af temaerne var, at FHK’erne ikke kunne holde den store og stærke Simon Hald, som der blev begået tre straffekast på. Derudover blev der begået to straffekast på både Thomas Arnoldsen og Mads Hoxer, mens de to øvrige straffekast blev begået mod René Antonsen og Aleks Vlah.
Det betyder, at fire af de straffekast, som FHK begik, var på Aalborgs store, tunge stregspillere. Dem kan FHK ikke matche i en fysisk duel. Den eneste, der tilnærmelsesvis har fysikken til det, er Evgeni Pevnov, som desværre er ude resten af sæsonen. Derfor skal FHK tænke alternativt. De tre bagspillere, Thomas Arnoldsen, Aleks Vlah og Mads Hoxer, kan FHK godt matche fysisk, og det handler derfor mere om timingen i den henseende.
Eksempelvis kan Gudmundur Gudmundsson trække forsvaret længere tilbage og dermed gøre hullerne bagved de fremskudte forsvarsspillere mindre. På den måde tvinges Aalborg-spillerne til at skyde længere ude fra. Skud fra distancen er ikke Thorsten Fries’ største styrke, men til gengæld er Sebastian Frandsen ikke dårlig til den disciplin. Derfor kunne det være en mulighed at trække forsvaret en anelse tilbage, hvilket samtidig vil give dårligere arbejdsvilkår til Aleks Vlah, der ikke er nogen stor skytte, men som formåede at lave fem mål. Langskud er heller ikke Thomas Arnoldsens spidskompetence, så det vil være nærliggende at prøve en mere defensiv udgave af forsvaret, selvom det går på kompromis med FHK’s normale spillestil.
Skarpheden skal øges
Offensivt skal FHK også forbedre sig. Svenske Fabian Norsten havde 15 redninger og var den helt store spiller for Aalborg. Til gengæld skal flere af FHK’s bagspillere byde ind. Det blev blot til 11 scoringer i åbent spil fra alle FHK’s bagspillere tilsammen. Særligt Reinier Taboada havde en dårlig dag i Aalborg med nul mål på tre forsøg og en enkelt udvisning. Cubaneren, der storspillede i den afgørende semifinale mod Ribe-Esbjerg med ni mål, er sikkert opsat på at tage revanche i hjemmekampen.
En anden faktor, der skal ændres, er FHK’s keepere. Hverken Thorsten Fries eller Sebastian Frandsen ramte dagen, og de havde tilsammen blot seks redninger. Det er bemærkelsesværdigt, at FHK slap helskindet fra Aalborg med et nederlag på fem mål, og faktisk undervejs havde muligheden for at komme tættere på flere gange, men misbrugte muligheden. For eksempel ved stillingen 25-22 med 13 minutter igen, hvor Anders Martinusen havde muligheden for at reducere yderligere, men brændte forsøget på Norsten.
Det blev sigende for FHK’s præstation, der var lige ved og næsten. Når man er lige ved og næsten, vinder man ikke mod Aalborg. I thansen Arena har FHK tidligere vist, at alt kan ske, og fredericianerne er ubesejret mod Aalborg i de seneste tre hjemmekampe. I den seneste sæson vandt FHK over dem to gange på hjemmebane, og i denne sæson endte opgøret i grundspillet uafgjort efter, at Mikkel Hansen udlignede på straffekast efter tid.
Derfor har FHK vist, at intet er umuligt. Med en ellevild thansen Arena i ryggen, som er udsolgt, kan FHK få vinger igen, ligesom det var tilfældet i den afgørende slutspilskamp mod GOG og den afgørende DM-semifinale mod Ribe-Esbjerg.
Kampen mellem FHK og Aalborg starter onsdag klokken 20:00.
HM Kongen blev modtaget af borgmester Anders Møllegård og middelfarteren Yasmin Juel Amer, der var Kongens vært i byen. Efter rundvisning og kulturelle indslag...
