Sæt skolerne fri

0

Kære V og S – hvorfor skal jeres perfektheds-kultur ramme byens børn og unge? 

Malene Søgaard-Andersen (SF) bragte 26. juni i år et læserbrev, der vedrører Fredericias skoler, hvor Malene Søgaard-Andersen(SF) ønsker et opgør med den nuværende skolestruktur og gerne vil skrue tiden tilbage til den gamle folkeskole, sammen med DF og Konservative. Byens byråd, der er tung vægtet af S og V, afviser fuldstændig at tage en dialog omkring hvad der er bedst for vores skoler i Fredericia. 
Mange af byrådets medlemmer klamrer sig op ad, at de er født og opvokset i byen – men når man kommer i byrådet, så kan det være man bliver ramt af glamourøst støv, og glemmer at man stadig blot er et menneske der kan have taget fejl i tidligere beslutninger?

Vores børn og unge er de seneste år blevet nedgraderet til kastebold, der bliver brugt i de politiske beslutninger, hvor man ser en trend ved at ville høste flest mulige stemmer.

Vi ser børn og unge der mistrives som aldrig før, vi ser forældre der vælger private tilbud til, fordi den kommunale folkeskole i lever op til deres forventninger og den nyeste analyse viser at næsten hver femte nyuddannede lærer forlader den danske folkeskole inden for 3 år, når virkeligheden rammer. Virkeligheden for hvilke rammer der er sat, af eksterne beslutningstagere, der ikke har forstand på skolesystemet – og de eksterne byråds-belsutningstagere, vil nu – ikke lytte til fagfolk om hvordan de bedste rammer for vores børn og unge skabes, til trods for at de har børn og unges trivsel som en del af deres faglighed. 

Så kære byråd, hvorfor ikke gå tilbage til en løsning der virkede? Eller er det for svært at erkende at man kan tage fejl, og viser i ikke blot de unge hvordan vi beholder den perfektheds-kultur der er opstået, hvor man ikke må erkende fejl og hvor der er mistrivsel som aldrig før. 

Derfor mener jeg, at man burde; 

● Sæt skolerne fri, stol på den faglighed lærerne kommer med, få fagfolk til at træffe beslutninger om hvordan rammerne bedst muligt sættes. 

● Skær alle driftsledere væk og skab for første gang i mange år en skolegang, der giver plus på økonomien og tilmed plus på børnenes trivsel.  

● Få fagligheden til at stige blandt det uddannede personale, ved at videreuddanne og få dem til at udvikle sig, i stedet for at tabe deres faglighed på gulvet. Fokusér ikke blot på ledergruppen, men på hele lærergruppen.

Politiet beslaglagde leaset bil

0
(Arkivfoto)

En 41-årig mand kørte søndag spirituskørsel. I den forbindelse beslaglagde politiet den leasede bil, som han kørte i.

Episoden fandt sted søndag klokken 05:13 i Oldenborggade i Fredericia, hvor bilisten blev bragt til standsning. Det viste sig, at den 41-årige havde en promille over det tilladte og ikke havde nogen førerret.

Ydermere kørte han i en leaset bil, som politiet beslaglagde og afleverede tilbage til leasingselskabet.

Tidligere minister skifter parti

0
Foto: AVISEN


Den tidligere radikale minister og folketingsmedlem Christian Friis Bach skifter til Venstre. Det glæder partiformand for Venstre, Troels Lund Poulsen.

Den tidligere radikale minister og folketingsmedlem Christian Friis Bach skaber politisk røre ved at skifte parti til Venstre. Troels Lund Poulsen, en af Venstres ledende skikkelser, byder Bach velkommen og roser hans beslutning om at slutte sig til partiet, der kommer efter flere samtale mellem Friis Bach og Venstres ledelse.

Christian Friis Bach har en lang og bemærkelsesværdig karriere i dansk politik. Det er kort tid siden, at flere medier nævnte, at han kunne være en formandskandidat på sigt for De Radikale.

Den tidligere minister blev medlem af Radikale Venstre 1984 og markerede sig tidligt som en engageret og vidende politiker. Han var udviklingsminister fra 2011 til 2013 i Helle Thorning-Schmidts regering, hvor han arbejdede for at styrke Danmarks indsats inden for international udvikling og bistand. Udover sin ministerpost har Bach også arbejdet som generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp og som leder af FN’s økonomiske kommission for Europa (UNECE).

– Jeg har en rigtig god nyhed, som jeg har glædet mig til at dele med jer. Folketingsmedlem og tidligere minister Christian Friis Bach melder sig i dag ind i Venstre, og han indtræder dermed også i vores folketingsgruppe, siger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

– I de gode snakke, som Stephanie og jeg den seneste tid har haft med Christian, har han betonet, hvor meget Venstre altid har fyldt i hans familie, at han selv trådte sine politiske barnesko i Venstres Ungdom, og at han nu er klar til at vende tilbage til Venstre. Det glæder mig meget.

Christian Friis Bach har en dyb forbindelse til Venstre, som går tilbage til hans barndom. På sin Facebook-side skriver han:

– Jeg er rundet af ’højskolevenstre’. Som barn var min mor og far venstrefolk og min mor, som stadig lever og er 92 år, var aktiv i lokalbestyrelsen. Min morfar var sognefoged og venstremand, min tipoldefar blev i 1892 valgt til Folketinget for Venstre i Frederikshavnskredsen. Jeg startede selv mit politiske virke i Venstres Ungdom.

Han forklarer også sin tidligere overgang til Radikale Venstre og hans engagement i en regering hen over midten. Han minder om den sidste nat i regeringsforhandlingerne i 2022 som en af de fineste øjeblikke i hans politiske karriere.

– Regeringen har skabt en langt mere rolig og værdig demokratisk samtale og en række solide politiske resultater – senest med den grønne trepart, som er et eksempel på at store og positive forandringer kan skabes fra midten og med dialog.

– Jeg har i flere år haft et tæt og godt samarbejde med Christian, som jeg kender som en dygtig, ihærdig og hæderlig politiker med stor viden og erfaring. Jeg glæder mig derfor meget over, at han vælger at blive en del af Venstre, siger Troels Lund Poulsen.

Smækker ikke med døren

Christian Friis Bach sender også en stor tak til Radikale Venstre, hvor han har været medlem i næsten 40 år:

– Jeg har fået meget fra Radikale Venstre, men jeg har også givet meget. Jeg har knoklet på alle niveauer i baglandet – lokalbestyrelser, storkredse, hovedbestyrelse, forretningsudvalg, valgudvalg, resolutionsudvalg, internationalt udvalg. Jeg har bakket op om talrige radikale kandidater og knoklet med plakater, pjecer, programmer, resolutioner og artikler, siger han og slutter:

– Jeg ser frem til at bidrage til og bakke op om Venstre og regeringen.

Michael Hansen: Det bedste hold vandt

0

FC Fredericias cheftræner erkender, at Kolding var bedst i fredags, da fredericianerne tabte 1-0.

FC Fredericia var frustrerede efter nederlaget mod Kolding. De mente, at de to gange undervejs i opgøret blev snydt for et straffespark. Michael Hansen mener også, at det kunne være blevet dømt, men fastslår samtidig, at Kolding ganske enkelt bare var bedre på dagen.

  • Jeg synes, at det bedste hold vandt. Når det er sagt, så kunne heldet have tilsmilet os med straffespark. Kolding beskæftigede os og gav os problemer med måden, vi ville spille på – de havde mange afslutninger og frie afslutninger. Der må vi erkende, at det fik vi ikke skabt, så på den måde var det ikke dommerne, der var involveret, men vi føler, vi kunne have fået 1-1 på et straffespark, siger Hansen.

Se hele indslaget med ham her:

Stoffer fundet i bil kørt af påvirket person

0
Bilister risikerer at løbe ind i en af politiets målrettede sprit- og narkokontroller i løbet af de kommende uger. Foto: Rådet for Sikker Trafik

En person kørte rundt påvirket i Brenderup i Middelfart Kommune.

Det skete lørdag klokken 02:21 på Bogensevej i Brenderup, da den sigtede, ifølge Fyns Politi, kørte en personbil med en promille over det tilladte. Ydermere var han påvirket af euforiserende stoffer, og der blev fundet stoffer i bilen.

Danmark smadrede også Norge

0

Pytlick og Lauge førte Danmark til sejr i OL-gruppespillet. I anden halvleg var Emil Nielsen, der lukkede Norge helt ned.

De danske håndboldherrer afsluttede søndag deres gruppespil ved OL i Paris med en overbevisende sejr over Norge. Med en sejr på 32-25 sikrede Danmark sig førstepladsen i gruppen, og især Simon Pytlick og Rasmus Lauge imponerede med deres spil.

Danmark gik ind til kampen med visheden om, at point mod Norge ville sikre holdet førstepladsen i gruppen, mens et nederlag ville sende holdet ned på andenpladsen. Efter en kontrolleret indsats, hvor specielt målmand Emil Nielsen lukkede fuldstændig af i anden halvleg, kunne Danmark trække sig sejrrigt ud af opgøret.

Med sejren sluttede Nikolaj Jacobsens hold gruppespillet med maksimumpoint. Det står dog endnu ikke klart, hvem Danmark skal møde i kvartfinalen, da dette afhænger af resultatet i søndagens sene kamp mellem Spanien og Kroatien. Danmark skal møde fjerdepladsen fra gruppe A.

Danmark lagde stærkt ud med varieret angrebsspil, hvor de første tre scoringer kom fra forskellige positioner. Simon Pytlick, Rasmus Lauge og Lukas Jørgensen dominerede i kampens indledning, mens Mathias Gidsel til en afveksling misbrugte et par store chancer. Gidsel spillede sik landskamp nummer 75.

Pytlick var dog brandvarm og noterede sig for seks mål på seks forsøg efter 18 minutters spil. Mathias Gidsel, som også kom på måltavlen med en scoring efter et hurtigt opgiverkast, havde en mere anonym første halvleg, men viste sin styrke ved at stjæle bolden og score to gange i tomt mål.

En enkelt bekymring opstod, da Rasmus Lauge humpede fra banen kort før pausen, men han var klar igen til anden halvleg, hvor han fortsatte sit storspil. Første halvleg sluttede 17-12 til Danmark, hvor Pytlick dog nåede at misse et langskud.

Anden halvleg startede dramatisk med en sammenstød mellem Sander Sagosen og Niclas Kirkeløkke, hvilket resulterede i en flækket læbe for Kirkeløkke. Lukas Jørgensen fortsatte dog med at imponere og scorede mellem benene på den norske keeper.

Mikkel Hansen fik begrænset spilletid, men trådte ind og scorede på et straffekast, da det var nødvendigt. Norge formåede at lukke ned for Gidsel, men resten af det danske hold fortsatte med at dominere. Rasmus Lauge mindede om sin præstation fra VM-finalen mod Frankrig ved at score fra en presset situation.

I kampens afslutning hævede Emil Nielsen sin redningsprocent, mens Simon Pytlick fortsatte med at score. Pytlick blev topscorer med ni mål, inden både han og Lauge fik et velfortjent hvil. Thomas Arnoldsen og Mikkel Hansen overtog, men formåede ikke helt at opretholde rytmen, hvilket dog ikke ændrede på det samlede resultat.

Mathias Gidsel afsluttede kampen med sin tredje scoring, da han skruede bolden udenom den norske målmand Kristian Sæverås. Danmark kunne dermed fejre en flot sejr og se frem til kvartfinalen.

Skadet får ved Hyby Strand

0

Flere besøgende ved Hyby Strand har bemærket et får, der er kommet til skade, mens det græsser på de åbne arealer. Bekymringen spreder sig hurtigt digitalt, og mange efterlyser ejeren af fårene på sociale medier for at sikre, at det sårede dyr får hjælp. Normalt ville der være skilte med ejerens kontaktoplysninger på stedet, men disse er midlertidigt fjernet i forbindelse med opsætningen af et nyt hegn. Fåreavler Rasmus Buhl er blevet kontaktet, og vil tilse fåret.

Ejeren, Rasmus Buhl, bliver dog hurtigt kontaktet og reagerer straks, da han fik besked.

– Jeg vil se til fåret. Jeg er glad for at få besked. Som udgangspunkt har fårene det rigtig godt, de er lige kommet til det areal, og jeg var ved dem i går. Men et får kan være trådt forkert, præcis som vi mennesker kan, så derfor vil jeg tjekke til det nu, siger Rasmus Buhl og fortsætter:

– I forhold til skiltningen, så er der helt sikkert sket det, at de er kommet væk, da man i Fredericia Kommune har besluttet, at der skal græsse geder, hvorfor man har opsagt aftalen med mig. Det betyder også, at der blev sat et nyt hegn op, og der er mine skilte kommet ned. Men bare rolig, vi tjekker tit til dyrene, og vores nummer står også på skiltet langs Strandstien.

Dyrenes ejer har nummer 40 41 12 95, hvis du skulle se et får, der har brug for hjælp.

Rasmus Buhl er nu på vej til Hyby Strand for at sikre, at det sårede får får den nødvendige pleje. Besøgende kan være trygge ved, at fårene bliver nøje overvåget og passet på, trods de midlertidige udfordringer med skiltningen.

Magi og venskab: Johanne og Nanna forbereder sig på WICKED

0

Musicalen WICKED er en af de mest ikoniske og elskede teaterproduktioner i verden. Den fortæller historien om de to hekseveninder Elphaba og Glinda, og i den kommende opsætning på Fredericia Musicalteater er det Johanne Milland og Nanna Rossen, der skal udfylde disse roller. Det er ikke kun på scenen, at Johanne og Nanna har et tæt bånd; de mødte hinanden på musicalakademiet i Fredericia og har siden været rigtig gode veninder privat. Her deler de deres oplevelser og forventninger til denne spændende produktion.

Den første prøvedag for musicalen WICKED på Kulturkasernen i Fredericia var fyldt med glæde og forventning. De historiske omgivelser og den smukke solskinsdag dannede den perfekte ramme for en dag, hvor både skuespillere og det kreative team strålede af energi og entusiasme. Fra det øjeblik, deltagerne trådte ind i øvelokalet, kunne man mærke den positive stemning i luften. Latter og venlige bemærkninger flød frit mellem de mange deltagere, mens de forberedte sig på den kommende opgave.

Skuespillerne, der skal spille de ikoniske roller som Elphaba og Glinda, Johanne Milland og Nanna Rossen, blev hjerteligt modtaget af deres kolleger og Fredericia Musicalteaters øvrige ansatte. Deres nære venskab og fælles passion for musicalen var tydelig, og deres smil smittede af på alle omkring dem. Da de delte deres første oplevelser og indtryk af sangene og replikkerne, kunne man mærke en dyb følelse af fællesskab og samarbejde.

Johanne og Nanna er begge tydeligt begejstrede for at være en del af WICKED. Til den første prøvedag, hvor de blev interviewet, delte de deres tanker om processen og det arbejde, der ligger forude.

– Vi fik først replikkerne i dag, men Nanna og jeg har haft sangtimer inden i dag, siger Johanne og bliver suppleret af Nanna, om hvad man gør sig af forberedelser inden prøvedagen:

– Vi skal gøre synge så mange gange i ugen. Så vi skal gøre os klar til, at det er ‘sundt’ at synge så meget. Vi har hver især forskellige udfordringer, så det er vigtigt at have fokus på det, før man starter, forklarer hun.

Johanne Milland.

Det er klart, at både Johanne og Nanna tager deres forberedelser meget seriøst, og de forstår vigtigheden af at tage vare på deres stemmer og helbred i løbet af den intense prøvetid. Selvom de først officielt får replikkerne på prøvedagen, har de allerede set på materialet.

– Med det her materiale er det nødvendigt at kigge lidt på det inden, men det er ikke altid nødvendigt at øve sig. I princippet må vi ikke åbne det før, siger Johanne.

Nanna er enig og understreger vigtigheden af at kende sit materiale indgående, da det spiller en afgørende rolle i at kunne levere en troværdig og engagerende præstation på scenen.

– Det er vigtigt at se, hvad man skal lave, især når man har bærende roller, siger Nanna.

Særlig sang

En af de mest spændende og udfordrende sange i WICKED er “Defying Gravity”, som Nanna skal synge. Johanne ser frem til dette øjeblik med stor forventning.

– Jeg glæder mig til at se Nanna synge ‘Defying Gravity’. Jeg glæder mig til at se det, og jeg har hørt soundtracket mange gange igennem sommerferien. Jeg hørte det på vej hjem i fly fra ferie, og jeg brølede og græd på vej hjem i flyet. Jeg forestillede mig Nanna synge det, forklarer Johanne.

Dette viser det stærke bånd mellem de to veninder, hvor de støtter og glæder sig over hinandens succeser. Nanna deler også sine følelser omkring denne udfordring.

– Jeg glæder mig også til det, men jeg frygter det også lidt at stå og synge der for real. Det bliver rigtig svært, men også dejligt, siger hun.

Johanne og Nanna holdt på en hemmelighed

Tilbageblik på castingprocessen afslører, at det ikke kun var en spændende tid, men også en stressende en. Johanne beskriver det som en sjov oplevelse.

– Castingen var sjov, konstaterer hun, mens Nanna derimod, fandt det nervepirrende:

– For mit vedkommende var det nervepirrende, fordi jeg rigtig gerne ville det, så der var meget på spil.” Denne åbenhed omkring deres følelser viser, hvor meget denne produktion betyder for dem begge.

Nanna Rossen.

Efter castingen var de to skuespillere nødt til at holde på hemmeligheden i lang tid, hvilket var en udfordring i sig selv. Det var nemlig ikke offentliggjort, at WICKED skulle spille på Fredericia Musicalteater på det tidspunkt.

– Det var længe, vi gik og ikke måtte sige noget efter castingen. Men vi havde heldigvis hinanden. Vi havde også lavet promovideoer sammen, inden det blev offentliggjort, siger Nanna.

Nanna afslutter med at udtrykke, hvor meget det betyder for hende at være med i en musical som WICKED, der står højt oppe på listen hos musicalperformere at medvirke i.

– Det er en af dem, man allerhelst vil lave, så den ligger højt på bucketlisten, slutter Nanna.

Brinch: Hele stadion kunne se, der var straffespark

0

FC Fredericias Jeppe Brinch lagde ikke skjul på, hvad han mente om, at holdet ikke blev tildelt et straffespark.

1-0 viste måltavlen på Autocentralen Park efter de 2×45 minutter mellem Kolding og FC Fredericia, men det kunne være gået anderledes. I slutminutterne følte FC Fredericia sig snydt for et straffespark, men dommer Nanna Andersen vinkede afværgende.

– Det er ikke vores bedste kamp. Vi kom ikke godt ud og satte ikke det flow, vi gerne ville, og så synes jeg, vi startede skidt i anden halvleg og indkasserede et mål. Vi kom i en skidt periode og så kom vi lidt igen mod slutningen. Vi fik en af de chancer, der kan give et point, som vi var ude efter, og så synes jeg, det er åbenlyst for enhver, siger Brinch og peger ned på straffesparksfeltet.

https://www.fksslamson.dk/

Brinch fik selv gult kort i forbindelse med det manglende straffespark. Spørgsmålet var, hvad han sagde til dommeren?

– Jeg spørger, hvordan der ikke kan være straffespark, når hele stadion kan se det. Vi forsøger at redde det ene point, vi kunne få med derfra, men vi var heller ikke selv gode nok og lavede ikke de chancer, der skulle til, forklarer Jeppe Brinch.

Episoden til sidst i kampen var ikke den eneste. I første halvleg blev FC Fredericias Daniel Kristjansson også nedlagt i Koldings straffesparksfelt, uden at der blev dømt noget. Det gjorde det frustrerende for Fredericia.

– Det er det, man synes, og det signalerede jeg også til hende. Det blev ikke til mere, og det blev en kamp, der var på deres præmisser, så vi var også selv udenom det, siger Brinch.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Næste gang FC Fredericia skal i kamp er på søndag mod Esbjerg på Monjasa Park.

Ny FHK’er peger på forbedringspunkter

0

William Moberg var glad for de første minutter i FHK-trøjen, da FHK vandt 34-26 mod HØJ, men han pegede på to punkter, som kan forbedres.

FHK vandt kampen 34-26. Det var holdets første træningskamp, og dermed Mobergs første kamp i Middelfart Sparekasse Arena siden skiftet fra IFK Sävehof.

– Det var sjovt. Der var flere fans, end jeg forventede, siger Moberg.

Moberg startede på banen som playmaker. Han bidrog selv med fire mål og flere assists, men der er mange elementer af spillet og samspillet at træne endnu. Blandt andet holdkammeraternes løbemønstre.

– Det er svært i begyndelsen, vi har kun trænet i en uge, vi gjorde det fint, men vi kan gøre det bedre, forklarer Moberg.

Særligt en ting mener svenskeren skal blive bedre.

– Vi skal kende hinanden bedre og lave hurtigere afleveringer, siger han.

Næste gang FHK skal i kamp, er på tirsdag, hvor TTH Holstebro er modstanderen.

Se hele indslaget med William Moberg her:

Glenn Bech slutter sin turné mellem reolerne i Gothersgade

Glenn Bech slutter sin turné mellem reolerne i Gothersgade

KULTUR. En af landets mest omtalte forfattere lander i Gothersgade om eftermiddagen fredag. Glenn Bech afslutter sin signeringsturné i Billunds Boghandel i Fredericia, og...