Torsdag aften klokken 19.23 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en opmærksom borger på Vonsildvej i Kolding.
Borgeren havde bemærket en mand på knallert, som udviste tegn på at være påvirket af alkohol, og forsøgte at tilbageholde ham, mens politiet blev tilkaldt. Politiet reagerede hurtigt på anmeldelsen og ankom til stedet, hvor de anholdt en lokal mand i halvtredserne.
Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at manden blev sigtet for spirituskørsel på knallert.
En rutinekontrol førte lørdag aften til anholdelsen af en lokal mand i tyverne på Kalkbrænderivej i Vejle. Sydøstjyllands Politi modtog kl. 18.48 en anmeldelse, som resulterede i, at en patrulje standsede en personbil i området.
Under kontrol af føreren af bilen, blev det hurtigt klart, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at den unge mand blev anholdt på stedet og efterfølgende sigtet for narkopåvirket kørsel.
Sydøstjyllands Politi og beredskaberne modtog lørdag aften kl. 18.16 en anmeldelse om mulig brand på Tulipvej i Vejle. Anmeldelsen drejede sig om røgudvikling i en teknisk installation.
Ifølge vagtchef Mads Flansmose fra Sydøstjyllands Politi, var der dog ingen tegn på flammer, og ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.
– Vi kunne hurtigt konstatere, at der ikke var ild, men at røgudviklingen stammede fra en teknisk installation, udtalte vagtchefen.
I disse timer opleves et voldsomt uvejr, hvor kraftige skybrud og lyn præger bybilledet. Flere steder i Jylland buldrer og brager det nu, mens vejret viser sine voldsomme kræfter. I Nordjylland forventes langvarig regn, hvor der i løbet af seks timer kan falde mellem 25 og 35 mm regn.
I resten af Jylland samt store dele af Fyn er vejret mere ustabilt. Atmosfærens ustabilitet betyder, at nedbøren her kan blive intens, men også kortvarig. Der kan opstå store lokale forskelle, og derfor er der udsendt varsel om lokale skybrud, som kan ledsages af kraftige vindstød og torden. I disse områder kan der falde mellem 15 og 25 mm regn på blot 30 minutter. Længere mod øst er der også en risiko for lokale skybrud med kraftige vindstød og torden.
Uvejret skyldes, at Danmark lige nu befinder sig på grænsen mellem varm og fugtig luft mod øst og kølig luft mod vest. Denne grænse, der markerer en frontzone, har i Nordjylland allerede givet anledning til spredt regn lørdag eftermiddag. Frontzonen forventes dog at blive markant mere aktiv i de kommende timer, men det er endnu usikkert præcist, hvornår de første kraftige tordenbyger vil slå til.
Situationen udvikler sig løbende, både med hensyn til nedbørsmængder og geografisk udstrækning. Vi følger udviklingen tæt og vil opdatere varslerne ved væsentlige ændringer.
Borgere i de berørte områder opfordres til at tage forholdsregler og holde sig opdateret på vejrsituationen.
Læs også
I sidste uge oplevede store dele af Trekantsområdet et voldsomt uvejr med intense tordenbyger og talrige lynnedslag. Med udsigt til, at sådanne vejrfænomener kan blive en del af en længere periode, deler Jarl Vagn Hansen, direktør for TrekantBrand, sine erfaringer og giver vigtige råd til, hvordan man som borger bedst beskytter sig mod de farer, som kraftige tordenvejr kan medføre.
Med de stigende temperaturer og klimaforandringerne i baghovedet ser vi nu en tendens til, at tordenvejr ikke kun bliver hyppigere, men også mere kraftfulde.
– Alt andet lige, når tordenvejr bliver kraftigere og voldsommere end tidligere, øges sandsynligheden for lynnedslag, og dermed også risikoen for lynbrande, siger Jarl Vagn Hansen.
Den øgede risiko kræver, at vi i højere grad forbereder os på de potentielle skader, der kan opstå i forbindelse med lyn.
Risikoen for lynbrande stiger
Når lynene rammer, kan det medføre alvorlige skader på bygninger, især hvis lynet rammer direkte ned i en bolig.
– Hvis et lyn rammer et hus, vil der normalt være en skade, og ofte en større skade på huset. Det kan både være fysisk skade på taget, og det kan også ødelægge alle elinstallationerne, fordi strømmen vandrer ned i jorden, forklarer Jarl Vagn Hansen. Denne type skader kan være særligt udbredte i ældre huse, hvor elinstallationerne måske ikke er opdaterede, og hvor der stadig findes jernrør til vand og varme, som strømmen kan vandre langs.
Borgere, der oplever lynnedslag, reagerer ofte hurtigt ved at ringe til 112, hvilket er det rette at gøre, da lynnedslag kan have skjulte konsekvenser.
– Hvis der sker et lynnedslag, og det rammer folks hus, ringer de typisk 112, fordi de for det første er blevet forskrækkede. Men det er ikke nødvendigvis fordi, der er synlig ild, siger Hansen.
Han påpeger, at det ofte kan lugte brændt, eller at stikkontakterne kan hoppe ud af væggen, uden at der nødvendigvis er en synlig brand. Her træder beredskabet til for at undersøge, om der er opstået en skjult brand inde i husets konstruktion, hvilket kan være særligt farligt, da elledningerne løber inde i væggene.
Forberedelse og forebyggelse er nøglen
Selvom lynets ødelæggende kraft kan føre til betydelige skader, kan mange af disse undgås gennem grundig forberedelse og korrekt vedligeholdelse af hjemmets installationer. Jarl Vagn Hansen opfordrer til, at borgerne sikrer, at deres elinstallationer er i orden, og at de ikke forsøger at ordne elarbejde selv.
– De bedste råd er, at man ikke skal fuske med strømmen derhjemme. Det bedste er, at ens elarbejde er udført af en autoriseret elektriker, så man er sikker på, at det er korrekt, siger han.
Dette er afgørende for at undgå farlige situationer som kortslutninger eller endda elektriske stød, som kan være livstruende. Derudover understreger Hansen, at korrekt installerede sikkerhedssystemer kan forhindre mange af de problemer, som et lynnedslag kan forårsage. For eksempel kan et korrekt installeret relæ forhindre, at huset bliver strømløst under et uvejr, hvilket ellers kan føre til omfattende skader og farlige situationer.
Ingen grund til frygt
Selvom klimaforandringerne og de deraf følgende vejrudfordringer kan virke skræmmende, er der ingen grund til at være bange for at bo i Danmark, forsikrer Jarl Vagn Hansen.
– Man skal dog ikke være bange for at bo i Danmark, fordi lynene ofte rammer det højeste punkt, og der er som regel træer eller andet ved siden af, som de rammer i stedet. Men i og med at der kommer flere lyn, og de bliver kraftigere, øges risikoen for, at det rammer på et tidspunkt.
Han opfordrer til, at borgerne tager de nødvendige forholdsregler for at beskytte sig selv og deres hjem, så de er forberedt, hvis uheldet skulle være ude. Det indebærer blandt andet at sikre, at alle elinstallationer er korrekt installeret og vedligeholdt.
Fredericia Kommune står over for en beslutning i de kommende budgetforhandlinger: hvordan man bedst beskytter byens drikkevand mod forurening. Klima-, Energi- og Miljøudvalget har fremsat et udvidelsesforslag, der skal sikre, at gamle og ubrugte brandhaner fjernes fra byens forsyningsnet. Dette tiltag er ikke kun en praktisk beslutning, men også en nødvendig foranstaltning for at beskytte borgernes helbred.
Udvalgsformand Tommy Rachlitz Nielsen (C) understreger vigtigheden af denne investering, idet stillestående vand i ubrugte ledninger udgør en potentiel risiko for drikkevandsforurening.
Brandhaner er en essentiel del af ethvert byområde, da de spiller en kritisk rolle i brandbekæmpelse. Men i takt med at infrastrukturen opgraderes, og nye løsninger tages i brug, er mange af de ældre brandhaner blevet overflødige. I Fredericia er langt de fleste brandhaner, der ikke længere er i brug, blevet malet sorte som en indikator på deres inaktivitet. Problemet opstår, når disse inaktive brandhaner ikke bliver fjernet. Hvis de stadig er forbundet til hovedledningen, kan der stå stillestående vand i ledningsnettet, som ikke længere cirkulerer. Dette stillestående vand udgør en forureningsrisiko, da det kan udvikle bakterier og andre skadelige stoffer, som potentielt kan sive ind i byens drikkevandsforsyning.
– Der står brandhaner, der ikke bruges, og når ledningen står der, er den ikke blokeret ved hovedledningen. Så der står stillestående vand fra brandhanen og ud til hovedledningen, siger Tommy Rachlitz Nielsen.
Forvaltningen i Fredericia Kommune har beregnet, at fjernelsen af en enkelt brandhane vil koste omkring 25.000 kroner. I alt er der registreret 300 ubrugte brandhaner i TREFOR Vands forsyningsområde i Fredericia. Hvis alle disse brandhaner skal fjernes, vil det kræve en betydelig økonomisk investering. Derfor foreslår Klima-, Energi- og Miljøudvalget, at der afsættes 500.000 kroner årligt over en årrække til dette projekt.
Tommy Rachlitz Nielsen forklarer, at pengene ikke kun skal afsættes til direkte fjernelse af brandhanerne, men også til at sikre, at fjernelsen sker i forbindelse med andre anlægsprojekter.
– Når vi afsætter penge til det, er det fordi, så står der penge til at fjerne de her brandhaner, som vi alligevel graver i området, så vi får mest muligt for pengene, siger han.
Ved at koordinere fjernelsen af brandhanerne med eksisterende anlægsarbejde, kan kommunen minimere omkostningerne og sikre, at projektet udføres så effektivt som muligt.
Det primære mål med fjernelsen af de ubrugte brandhaner er at beskytte byens drikkevand mod potentiel forurening. I takt med at klimaforandringerne intensiverer, og risikoen for ekstreme vejrforhold stiger, bliver det stadig vigtigere at sikre en robust og sikker drikkevandsforsyning. Fredericia Kommune har derfor besluttet at tage dette skridt for at minimere risikoen og sikre, at borgerne kan stole på kvaliteten af deres drikkevand.
Dette afspejler en ansvarlig tilgang til kommunens infrastruktur og viser en vilje til at investere i langvarige løsninger, der beskytter borgerne mod skjulte farer i forsyningsnettet.
Fredericia er ikke den eneste kommune, der står over for udfordringen med ubrugte brandhaner. Mange nabokommuner har allerede afsat midler i deres budgetter til lignende projekter, og det er naturligt, at Fredericia følger trop. Ved at investere i fjernelsen af ubrugte brandhaner viser Fredericia Kommune, at den tager drikkevandssikkerhed alvorligt og er villig til at tage de nødvendige skridt for at beskytte sine borgere.
I sidste ende handler forslaget om mere end bare at fjerne ubrugte brandhaner. Det handler om at sikre, at Fredericias drikkevand er beskyttet mod forurening og at sikre borgernes sundhed. Med en planlagt investering på 500.000 kroner årligt over de kommende år viser kommunen, at den er parat til at tage ansvar for denne vigtige opgave. Tommy Rachlitz Nielsens udtalelser understreger vigtigheden af at handle nu, før problemet bliver større, og omkostningerne endnu højere. Fredericia Kommune har derfor en klar mulighed for at vise lederskab inden for drikkevandssikkerhed og klimatilpasning ved at vedtage dette forslag i de kommende budgetforhandlinger.
Fredericia Håndboldklubs træner, Gudmundur Gudmundsson, var ikke tilfreds med sit holds præstation i første halvleg af træningskampen mod Bjerringbro-Silkeborg, som endte med et 39-36 nederlag.
Efter kampen lagde Gudmundsson ikke skjul på sin skuffelse over holdets indsats i de første 30 minutter, hvor BSH dominerede og hurtigt opbyggede en stor føring.
– Det var en meget dårlig første halvleg. Det var uheldigt at se på, og det var ikke godt nok. Vi spillede for langsomt, brændte gode chancer, og de scorede på alt. Vi dækkede også dårligt op. Det var bare meget dårligt, sagde den islandske FHK-træner.
Gudmundsson påpegede, at det ikke kun var i angrebet, at FHK havde problemer, men også defensivt, hvor holdet kæmpede med at finde den nødvendige stabilitet og struktur. BSH udnyttede FHK’s fejl til fulde og straffede dem med en række hurtige scoringer, der gjorde det svært for FHK at komme tilbage i kampen.
Men på trods af den skuffende første halvleg var der også positive elementer at tage med fra kampen, især i anden halvleg, hvor FHK viste en markant forbedring. Gudmundsson roste sit hold for at løfte niveauet efter pausen.
– Vi talte godt sammen i halvlegen og så et helt andet hold på banen i anden halvleg. Vi vandt anden halvleg med 21-14 og spillede meget bedre, sagde han.
Denne reaktion vidner om et FHK-hold, der er i stand til at rette op på fejl og finde tilbage til et højere niveau, når det virkelig gælder. Det faktum, at FHK formåede at vinde anden halvleg så overbevisende, giver en vis optimisme frem mod den kommende sæson, selvom der stadig er områder, der skal arbejdes med.
Gudmundsson vil nu fokusere på at bygge videre på de positive elementer fra anden halvleg og sikre, at holdet kan levere en mere stabil og konsekvent præstation over hele kampen. Nederlaget til BSH i denne sidste træningskamp giver værdifulde læringspunkter, som holdet kan tage med ind i sæsonen, hvor ambitionerne stadig er høje.
Selvom resultatet ikke gik FHK’s vej, viste anden halvleg, at holdet har potentialet til at spille op mod stærke modstandere. Nu handler det om at bringe denne indsats ind i hele kampen, når sæsonen for alvor går i gang på fredag, hvor FHK møder HC Midtjylland i pokalturneringen.
Se hele indslaget med Gudmundsson her:
Det er netop blevet muligt at gå på opdagelse i 2 millioner sider skibsjournaler. Rigsarkivet har digitaliseret mere end en halv kilometer skibsjournaler. Det sker med støtte fra A.P. Møller Fonden og i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut.
Vejrobservationer fra gamle skibsjournaler, som denne fra skibet Ditmarsken Orlogsskib 1712, giver forskerne mulighed for at analysere klimaforhold gennem flere århundreder og styrker klimaforskningen. Rigsarkive.
– Vi åbner op for søfartshistorien på en helt ny måde, fortæller arkivar Adam Jon Kronegh. Skibsjournalerne er kun få klik væk, så alle kan udforske dem og læse de sirligt håndskrevne fortegnelser om livet ombord på skibene.
Skibsjournalerne ligger frit tilgængeligt på Rigsarkivets hjemmeside – de går helt tilbage til midten af 1600-tallet og frem til og med starten af 1900-tallet. Det omfattende materiale bærer vidnesbyrd om, at kaptajner og styrmænd ved lov skulle notere position og vejrobservationer samt hverdagslivet ombord. Det gjaldt også dramatiske begivenheder som storme, sygdomme og endda pirateri.
– Vejrobservationerne i skibsjournalerne udgør en unik kilde til fortidens klima, siger Adam Jon Kronegh. Vi kan gå tilbage og se, om et bestemt område var dækket af is, hvor koldt det var og om en storm havde ramt. Det er oplysninger, som klimaforskerne kan bruge til at forbedre deres klimamodeller.
Klimaforsker ph.d. Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut er enig:
– Kun hvis vi kender fortidens vejr, kan vi sige, hvor store ændringerne til i dag er. Det gør det muligt overhovedet at lave udsagn om fremtidens klima. I projektet stiller vi blandt andet data fra Øresundsregionen og fra sejladser til Grønland til rådighed. Det er regioner, som er af særlig interesse for klimaforskningen.
Find dine forfædres rejser til søs
Udover at levere præcise historiske vejrdata, som kan styrke fremtidig klimaforskning, tilbyder skibsjournalerne også en enestående ressource for historiske studier og for slægtsforskning af mere maritim karakter.
– Skibsjournalerne er en kilde, der er værdifuld både for professionelle historikere og for alle med interesse i søfartshistorie. Enhver, der rejste ud i verden, måtte vælge enten landevejen eller søvejen. For mange af dem der valgte søvejen, har vi nu mulighed for at udforske og opdage nye detaljer om deres rejser og de begivenheder, der fandt sted ombord. Så det er bare at komme i gang! fortæller Adam Jon Kronegh.
Kunstig intelligens høster klimadata
Digitaliseringen af alle skibsjournaler er den første milepæl i projektet. Det næste, der skal ske er læsning af de mange tabeller og tekster i skibsjournalerne ved hjælp af kunstig intelligens. Dataspecialister i Rigsarkivet har udviklet en algoritme, der kan læse de håndskrevne vejrobservationer og sortere i de enorme mængder af klimadata. Derefter skal resultaterne kvalitetssikres ved Danmarks Meteorologiske Institut.
– Det lyder kedeligt, men det er det faktisk ikke. Der er mange muligheder for fejl. I løbet af århundreder findes der er også mange værdier, som ikke er fejlagtige, men ’bare’ ekstreme og her bruger vi meteorologisk kendskab for at adskille de to fra hinanden. Det glæder jeg mig til, forklarer Martin Stendel.
I dag klokken 10:00 blev årets Stafet For Livet i Fredericia skudt i gang, og for første gang fandt arrangementet sted i den naturskønne Madsbyparken. Flytningen fra løbebanen ved Erritsø Fællesskole til Madsbyparken blev gjort for at øge synligheden og engagementet omkring eventet. Dagen er fyldt med aktivitet, hvor deltagere i alle aldre går eller løber på de tre ruter på henholdsvis 600 meter, 1100 meter og 1800 meter.
Borgmester Christian Bro åbnede begivenheden med en rørende tale, hvor han delte en personlig fortælling om sin ungdomsven Steen, der tragisk mistede livet til kræft. Hans ord satte tonen for dagen og mindede alle om, hvorfor Stafet For Livet er så vigtig.
– Kræft er en sygdom, som vi nærmest alle har haft tæt på, sagde Bro og fortsatte med at beskrive Steen, der altid var iklædt forvaskede cowboybukser, en rød sweater og en sort læderjakke med mange lynlåse.
– Steen kom aldrig igennem 1.G. Ja, det var et underligt skoleår for os. Det er et underligt skoleår for alle, der er ramt af den sygdom, sagde Bro og understregede, hvor personligt kræft kan ramme os alle.
I sin tale understregede Christian Bro også den alvorlige realitet, at kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og at antallet af ramte er stigende.
– Det er forfærdeligt, at det går den vej. Heldigvis leder forskningen til nye fremskridt i behandlingen af kræft. Det betyder, at flere og flere overlever, sagde Bro og udtrykte samtidig sin taknemmelighed over for Kræftens Bekæmpelse og alle de mennesker, der bidrager til Stafet For Livet.
– Jeg vil også gerne takke Kræftens Bekæmpelse og alle jer, der bidrager til Stafet For Livet, tilføjede han, og betonede vigtigheden af fælles indsats i kampen mod kræft.
Madsbyparken var dagen igennem fyldt med liv og glæde. Der var opstillet forskellige boder, som solgte alt fra lækre snacks og forfriskende drikkevarer til grillmad og søde sager. Lokale foreninger og virksomheder havde bidraget til at skabe en festlig stemning, og der var noget for enhver smag. Mange deltagere benyttede sig af muligheden for at nyde en velsmagende burger, en kop kaffe eller en is mellem runderne på ruten. Boderne skabte en hyggelig markedsstemning, hvor man kunne slappe af og tanke op til næste omgang på stien.
De forskellige boder gav også deltagerne mulighed for at samle sig i små grupper, hvor de kunne dele oplevelser, nyde hinandens selskab og støtte hinanden. For mange var dette en vigtig del af dagen, da Stafet For Livet ikke kun handler om at gå eller løbe, men også om at skabe fællesskab og støtte dem, der har kræft tæt inde på livet.
Pladsen var fyldt med mennesker, der deltog i hold, ofte klædt i farverige T-shirts, der symboliserede deres sammenhold og formål. Nogle hold havde deres egne telte, hvor de kunne hvile sig, dele mad og drikke, og tilbringe tid sammen i løbet af dagen. Stemningen var præget af optimisme og håb, og overalt kunne man høre latter og se smil, selvom dagens formål mindede om en af de mest alvorlige udfordringer, vi står overfor som samfund.
Som dagen skred frem, fortsatte deltagerne ufortrødent med deres runder på ruterne. Energien blev holdt oppe af den gode mad og drikke fra boderne samt den fællesskabsfølelse, der fyldte Madsbyparken. For mange var det en dag, hvor de kunne finde støtte i hinanden og føle sig forbundet med andre, der også har kræft tæt inde på livet.
Fredericia Kommune står over for en vigtig opgave i bestræbelserne på at beskytte miljøet og sikre sundhed på kommunale arealer. Klima-, Energi- og Miljøudvalget har derfor fremsat et udvidelsesforslag, der skal afværge risikoen for spredning af forurening fra tidligere lossepladser og potentielt forurenede områder. Forslaget indebærer en investering på 2 millioner kroner årligt fra 2025 og 2026, hvilket vil gøre det muligt at gennemføre grundige undersøgelser og iværksætte nødvendige afværgeforanstaltninger.
Udvalgsformand Tommy Rachlitz Nielsen understreger, at dette initiativ er afgørende for at sikre, at forureningen ikke breder sig, og for at gøre kommunens arealer mere anvendelige og sikre for fremtiden.
Fredericia Kommune ejer flere arealer, hvor der tidligere har været lossepladser, og disse områder kan potentielt udgøre en trussel mod miljøet, hvis forureningen ikke håndteres korrekt. En stor del af forslaget omhandler netop kortlægning af disse arealer for at få et klart billede af omfanget af forureningen, herunder risikoen for gasdannelse og udledning af skadelige stoffer som PFAS via drænvand.
Tommy Rachlitz Nielsen forklarer, at formålet med projektet er at sikre, at forureningen ikke breder sig fra disse områder:
– Man vil sikre, at de kommunale arealer, der er forurenet, bliver undersøgt, og at forureningen ikke breder sig i første omgang. Det er en sikkerhedsventil, siger Rachlitz.
Med dette tiltag viser kommunen et klart ansvar for at forhindre yderligere miljøskader og beskytte borgernes sundhed.
Forslaget indebærer en systematisk kortlægning af de kommunale arealer for at identificere og forstå omfanget af forureningen. Nielsen bemærker, at selvom nogle steder er mere oplagte at undersøge end andre, er det nødvendigt at få en samlet oversigt:
– Antallet er det, vi skal kortlægge. Nogle steder er mere åbenlyse end andre, siger Rachlitz.
Denne kortlægning vil give kommunen et klart overblik over, hvilke områder der kræver akut indsats, og hvilke der kan vente eller håndteres på en anden måde.
Kortlægningen vil ikke kun fokusere på synlige forureninger, men også undersøge underjordiske risici, såsom gasdannelse, der kan udgøre en trussel for både miljø og beboerne i nærheden. Resultaterne af disse undersøgelser vil være afgørende for at kunne disponere over arealerne på en forsvarlig måde, med færre restriktioner og mindre risiko forbundet med forurening.
Når kortlægningen er gennemført, vil næste skridt være at iværksætte nødvendige afværgeforanstaltninger for at sikre, at forureningen ikke spreder sig yderligere. Dette kan inkludere oprensning af forurenet jord, bortskaffelse af forurenede materialer og installation af systemer, der kan forhindre udledning af skadelige stoffer som PFAS. Rachlitz understreger kommunens ansvar i denne sammenhæng:
– Vi har en forpligtelse til at sørge for, at forureningen ikke breder sig, siger Rachlitz.
En effektiv håndtering af forurening vil også gøre det muligt for kommunen at anvende disse arealer mere frit i fremtiden, uden at skulle tage højde for miljømæssige restriktioner. Det vil kunne åbne op for nye anvendelsesmuligheder, hvilket både vil gavne borgerne og øge værdien af de kommunale arealer.
Forslaget om en årlig investering på 2 millioner kroner til kortlægning og afværgeforanstaltninger er ikke kun en økonomisk prioritering, men også en investering i borgernes sundhed og miljøet. Ved at tage hånd om forureningen nu, kan kommunen undgå større omkostninger i fremtiden, både økonomisk og i form af sundhedsrisici.
Tommy Rachlitz Nielsen gør det klart, at kommunen ikke kan ignorere denne udfordring:
– Der skal også gøres noget ved det, siger Rachlitz.
Når forureningen er kortlagt og afværget, vil Fredericia Kommune stå med bedre muligheder for at anvende sine arealer uden de begrænsninger, der følger med forurening. Det vil også være muligt at træffe mere informerede beslutninger om fremtidig udvikling og anvendelse af disse områder.
I de kommende budgetforhandlinger vil det blive afgjort, om Fredericia Kommune får de nødvendige midler til at gennemføre dette vigtige arbejde. Det er klart, at en effektiv indsats mod forurening ikke blot er en investering i kommunens infrastruktur, men også i borgernes velbefindende og i miljøets fremtid.
