En virksomhed på Strevelinsvej i Fredericia har været udsat for et tyveri.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra mandag klokken 22:49 til tirsdag klokken 23:03, hvor 56 paller er blevet stjålet fra virksomheden.
En virksomhed på Strevelinsvej i Fredericia har været udsat for et tyveri.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra mandag klokken 22:49 til tirsdag klokken 23:03, hvor 56 paller er blevet stjålet fra virksomheden.
En 25-årig mand skabte sig tirsdag på Fredericia Banegård i så høj grad, at han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Sydøstjyllands Politi fik en anmeldelse om episoden, der udsprang af, at den 25-årige havde været voldsom og råbte højlydt på banegården. Men inden politiet fik fat i ham, var han kommet ind i et tog.
Det lykkedes politiet at anholde den 25-årige mand, der er fra Kolding, på banegården i Horsens.
En 28-årig mand er sigtet for at have stjålet en pakke fra et pakkefirma, der ikke tilhører ham.
Episoden fandt sted tirsdag klokken 07:05 og frem til 10:29, hvor politiet sigtede vedkommende på Mosegårdsvej i Erritsø.
Pakken, der har en værdi på 250 kroner, er nu blevet leveret til den rette ejer.
Claus Hansen er netop tiltrådt som ny direktør for Lillebælt Sport og Kultur, og han ser frem til at skabe et stærkere samarbejde med lokalområdet og sikre, at Lillebælthallerne bliver et naturligt samlingspunkt for alle byens borgere.
– Det er gået rigtig fint indtil nu, fortæller Claus Hansen om sin første tid som direktør. Vi har fire lokationer og en gruppe medarbejdere, der er utroligt dedikerede til at gøre det så godt som muligt. Der har manglet en leder i 8-10 måneder, og der kom jeg så ind i billedet. Jeg har fået en fantastisk modtagelse, og vi har brugt tiden på at finde ud af, hvordan vi kan opnå noget sammen.
Claus Hansen lægger vægt på synlighed og tilgængelighed som centrale elementer i sin vision for hallerne.
– Vi skal være dygtigere til at fortælle, hvad vi kan tilbyde, og vi skal være synlige, når brugerne, foreningerne og borgerne besøger vores haller. De skal se, at vi har åbent, og at vi er klar til at yde en god service.
Ny café skaber liv i hallerne
En af de første tiltag, Claus Hansen vil indføre, er et nyt cafékoncept, der skal skabe mere liv i hallerne.
– I efteråret starter vi med en café, der skal være et sted, hvor man kan mødes og mærke livet i hallerne, siger han. – Caféen vil have åbent fra kl. 17.00 til 21.00, og man kan få aftensmad eller snacks. Der vil være aktivitet og liv, når hallerne bruges.
Claus Hansen ser også et stort potentiale i at tiltrække de lokale beboere i de omkringliggende områder til hallerne.
– Vi tænker meget på at levere gode tilbud til de godt 600 parcelhuse, vi har lige uden for vores døre. Vi skal kunne tilbyde god mad til en fornuftig pris – det kan være alt fra dansk bøf med bløde løg til andre klassiske retter.
Koncerter og arrangementer på programmet
Foruden dagligdagsaktiviteter ønsker Claus Hansen at udvide brugen af hallerne til at omfatte flere kulturelle og sociale arrangementer.
– Vi vil gerne se vores haller og omgivelser blive brugt til koncerter og større events. Vi er åbne for alt fra 80’er-fester til mindre koncerter, forklarer han. Vi glæder os meget til at afholde koncert med Hansi Hinterseer i oktober 2025, fortsætter han.
– Billetsalget er startet, og vi har 1.800 billetter til salg, både almindelige billetter og spisebilletter. Det kom lidt i stand ved et tilfælde, da Hansi skulle spille i Viborg og Slagelse, og der manglede et sted på Fyn eller i Trekantområdet. Det blev os, og vi glæder os til at byde op til sang og fest den 25. oktober 2025. Vi kan allerede mærke, at et navn som hans giver omtale, og det har vi brug for.

Stærkere kommunikation og foreningsliv i fokus
Claus Hansen understreger, at kommunikation bliver en vigtig del af hans strategi fremover.
– Vi skal være bedre til at få vores budskaber ud, så borgerne ved, hvad vi kan tilbyde. I sidste ende er målet at få regnskabet til at gå op, så vi undgår underskud. Vi skal ikke nødvendigvis tjene en masse penge, når vi får kommunale tilskud, men vi skal være i balance.
Han ser også frem til en række forskellige arrangementer i den kommende tid.
– Man kan glæde sig til alt fra kreamesser og scrapbooking til loppemarkeder. Men vores hovedfokus er, at vi skal have foreningslivet til at fungere i vores rammer. Vi er 18 dedikerede fuldtidsmedarbejdere fra haller til bowlingcenter, der er klar til at tage imod brugere hver dag.
Afslutningsvis sender Claus Hansen en invitation til alle, der ønsker at bruge Lillebælthallerne:
– Husk, hvis man vil holde events, så kan man leje hallerne – vi er åbne for alt.
I en overraskende udvikling blev Vejle Boldklub tirsdag aften slået ud af Oddset Pokalen efter en nervepirrende straffesparkskonkurrence mod 3. divisionsklubben Brønshøj.
Kampen fik en dramatisk start, da Brønshøjs Aga udnyttede en fejl i Vejle-forsvaret efter blot to minutter og sendte bolden i nettet til 1-0. Vejle forsøgte ihærdigt at få overtaget, men hjemmeholdet formåede at holde dem fra at score i resten af første halvleg.
Omkring 15 minutter inde i anden halvleg lykkedes det Vejle at udligne. Efter et godt opspil sendte Kirkegaard bolden på tværs til Dimitrios Emmanoulidis, som sikkert scorede til 1-1. Denne stilling holdt resten af den ordinære spilletid samt den forlængede tid, og kampen måtte derfor afgøres på straffespark.
Straffesparkskonkurrencen bød på stor spænding. Begge hold scorede på deres første spark, men så missede Vejles Elvinus, og Brønshøj brændte kort efter. Seks efterfølgende scoringer – tre til hvert hold – holdt spændingen på kogepunktet. Da det blev Lasse Fløs tur for Vejle, skød han forbi målet, og Brønshøj kunne dermed afgøre kampen til stor jubel blandt tilskuerne.
Tirsdag aften blev der trukket lod til kvartfinalerne i pokalturneringen, og her åndede Fredericia Håndboldklub lettet op. Lodtrækningen resulterede nemlig i, at FHK skal møde Sønderjyske på udebane.
Lodtrækningen fandt sted i pausen under ligapremieren mellem GOG og Bjerringbro-Silkeborg, selvom GOG stadig mangler at spille deres ottendedelsfinale mod Team Sydhavsøerne på udebane den 10. september.
For FHK var ønskescenariet i lodtrækningen klart: de ville helst undgå at møde et stærkt hold som Aalborg på udebane. I stedet håbede de på en hjemmekamp mod en af de mere overkommelige modstandere, som Grindsted, Sønderjyske eller TTH Holstebro. Selvom drømmen om en hjemmekamp ikke gik i opfyldelse, er en udekamp mod Sønderjyske det næstbedste udfald for klubben.
Med det stærke hold, som FHK har samlet til denne sæson, er der en klar forventning om, at de kan besejre Sønderjyske på udebane. Kvartfinalen er en afgørende kamp, da målet for sæsonen er at nå Final4, og en sejr over Sønderjyske vil være sidste skridt på vejen for at få målsætningen realiseret.
Datoen for pokalkvartfinalen er endnu ikke fastsat, men kampen vil finde sted den 17. eller 18. december.
Hele lodtrækningen faldt således ud:
Grindsted GIF, Håndbold – TTH Holstebro
Sønderjyske Herrehåndbold – Fredericia Håndboldklub
Bjerringbro-Silkeborg – vinderen af kampen mellem Team Sydhavsøerne – GOG
Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold
Fra tirsdag kl. 15:30 til onsdag kl. 06:00 er der risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Der advares om, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 mm regn på blot 30 minutter.
Borgere opfordres til at holde øje med vejrudsigten og tage de nødvendige forholdsregler for at beskytte sig selv og deres ejendom mod potentielle oversvømmelser og andre skader, som kan opstå i forbindelse med kraftig nedbør.
I årtier er antallet af patienter med behov for psykiatrisk behandling steget betragteligt. Men er behandlingsformerne altid hensigtsmæssige? En af den medicinske verdens mest kendte danskere, professor emeritus Peter C. Gøtzsche, rejser i en ny bog et frontalangreb på psykiatriens anvendelse af psykofarmaka og magt.
Peter C. Gøtzsche var en af hovedkræfterne bag skabelsen af den verdensomspændende organisation Cochrane-samarbejdet, der i årtier placerede sig som et nyskabende element i den videnskabelige formidling af lægefaglig viden. Det gjorde ham til en både berømt og berygtet figur i den medicinske verden, hvor han stod i spidsen for det Nordiske Cochrane Center, der var placeret på Rigshospitalet.
Et af hans væsentligste bidrag var en konsekvent insisteren på videnskabelig redelighed, herunder at resultaterne skulle være upåvirkede af den magtfulde industri bag ved. Men det var psykiatrien, der fik rejst den største bølge af vrede mod professoren, der i flere bøger og artikler påpegede udtalte videnskabelige problemer på området.
Specielt kritikken af de såkaldte lykkepiller, der er blevet udbredt voldsomt de sidste 30 år, fik mange tilhængere af pillerne til at blive vrede på Gøtzsche. Nu er han tilbage med en hård kritik af selve psykiatrien.
– Jeg skrev bogen for at yde et bidrag til at revolutionere psykiatrien, efter 17 års studier af den psykiatriske forskningslitteratur havde lært mig, at psykiatrien som lægeligt speciale gør langt større skade end gavn, fortæller Peter C. Gøtzsche, og fortsætter:
– Den biologiske psykiatri er altdominerende. Den antager, at psykisk sygdom er et resultat af en funktionsfejl i hjernen og bruger psykofarmaka til stort set alle mentale helbredsproblemer i den tro, at de kan korrigere en ikke-eksisterende biologisk abnormitet. Det er ikke korrekt, og resultaterne af denne misforståelse er katastrofale.
Det store forbrug af psykofarmaka har medført, at langt flere får førtidspension, fordi de ikke kan komme tilbage til et normalt liv. Endnu værre er det, at psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og kræft. Verdenssundhedsorganisationen og FN har derfor for nylig opfordret til omfattende reformer med vægt på psykosociale interventioner.
Hvis man læser min bog, kan man selv afgøre, om man er enig med mig i, at psykiatri er en forbrydelse mod menneskeheden. Bogen opsummerer, hvad jeg har skrevet tidligere, og indeholder også en masse nyt stof. Jeg håber at opnå nogle tiltrængte ændringer med den.
Hvorfor mener Gøtzsche at psykiatrien endda er en forbrydelse mod menneskeheden? Han uddyber det således, at forbrydelser mod menneskeheden inkluderer mord, fængsling, tortur, forfølgelse af en særlig gruppe og umenneskelige indgreb med sigte på at forårsage alvorlig psykisk lidelse eller kropsskade. Psykiatriske patienter beskriver ifølge Gøtzsche ofte tvangsbehandling som en slags fængsling og tortur, og samtidig er der mange rapporter om, at skadelige behandlinger og handlinger undertiden har været helt beviste.
Guidelines og andre politikker har ført til mange uoprettelige skader, herunder tab af menneskeliv. Nogle af Gøtzsches kritikere påpeger, at han skræmmer folk væk fra en nødvendig behandling. Men det afviser han selv:
– Det er indiskutabelt at psykiatrien er i krise, samt at de nuværende behandlinger gør langt større skade end gavn. Derfor vil det kun være en fordel, hvis mine advarsler får nogle patienter til at undgå psykofarmaka og elektrochok. I stedet for skal de efterspørge psykoterapi og andre psykosociale interventioner.
I Storbritannien er invaliditet på grund af psykiske lidelser næsten tredoblet de sidste 3 årtier. Forskellen i den forventede livslængde mellem folk med alvorlige mentale lidelser og andre er blevet fordoblet.
– Det taler sit tydelige sprog om et speciale, der gør det forkerte. Konklusionen er, at psykiatrien skal revolutioneres. Psykiatri er et sammensat græsk ord. Psyche er sjælens gudinde og iatros betyder læge. Psykiatri er derfor et medicinsk speciale, selvom psykofarmaka bare gør ondt værre. Det burde slet ikke være et lægefag at beskæftige sig med psykisk syge patienter. Det er psykologer langt bedre til, og psykoterapi har klart bedre effekt på langt sigt end medicin har, slår Gøtzsche fast.
I 2019 viste en norsk undersøgelse, at 52 ud af 100 fortløbende indlagte patienter på et psykiatrisk hospital ville have ønsket et medicinfrit alternativ, hvis det havde eksisteret. Det får den erfarne læge og professor til at komme med et bud på, hvordan fremtidens psykiatri kan komme til at se ud:
– Hvorfor kan folk så ikke få et medicinfrit alternativ, når det også er det bedste og vil spare samfundet for rigtig mange udgifter? Flere studier har vist, at psykoterapi er billigere på langt sigt end at give folk medicin. At tilføre flere og flere midler til den nuværende psykiatri hjælper derfor ikke, medmindre psykiatrien bliver lavet radikalt om.
Bogen kan hentes gratis her: https://www.scientificfreedom.dk/books/
På mandagens byrådsmøde i Fredericia blev fremtiden for Det Bruunske Pakhus drøftet. Den historiske bygning, som har stået i Kirkestræde 3 siden midten af 1800-tallet, er en integreret del af byens kulturarv og fungerer i dag som et kulturhus med plads til møder, koncerter, teater og foredrag. Nu har byrådet besluttet at sætte Det Bruunske Pakhus til salg som en del af en strategi for ejendomsoptimering og reduktion af kommunale kvadratmeter, kendt som projektet “kloge m2”.
Det Bruunske Pakhus har en lang og rig historie i Fredericia. Det blev oprindeligt bygget som en del af en stor købmandsgård ejet af købmand Johannes Iver Bruun, der i 1780 købte grunden på Kirkestræde 3. Her opførte han en bygning, der oprindeligt fungerede som kornlader. Omkring 1850 blev de oprindelige lader revet ned, og den nuværende grundmurede bygning, kendt som Det Bruunske Pakhus, blev opført.
Gennem årene har pakhuset tjent forskellige formål, herunder som beboelse, kornmagasin, møbelforretning og lager. Men efter Anden Verdenskrig faldt bygningen i forfald, og i 1979 blev den registreret som bevaringsværdig og året efter fredet. Fredericia Kommune købte bygningen i 1981 og igangsatte en omfattende renovering. I 1986 kunne bygningen tages i brug som kulturhus og har siden været et samlingspunkt for byens kulturelle aktiviteter.
Med beslutningen om at sælge Det Bruunske Pakhus i 2025 søger kommunen nu om bevilling til at påbegynde salgsprocessen. Ifølge sagsfremstillingen vil der være omkostninger forbundet med at hyre en mægler, opdatere vurderinger og flytte de nuværende brugere til andre egnede lokaler. En af de mulige løsninger, der er blevet drøftet, er at integrere aktiviteterne fra Det Bruunske Pakhus i Den Kreative Skole, som allerede har behov for bygningsændringer, der kunne forbedre brugsværdien for både nuværende og fremtidige brugere.
Planerne for bygningsændringerne inkluderer installation af et nyt varmeanlæg, akustiske tilpasninger, opspartling af gulvet samt forbedrede toiletforhold, herunder handicaptoilet. Denne modernisering vil gøre det muligt for Den Kreative Skole at løfte sine forestillinger og aktiviteter til et nyt niveau.
Ejendommen blev i maj 2022 vurderet til 5,75 millioner kroner som en del af kommunens ejendomsoptimeringsprojekt. Men de præcise økonomiske konsekvenser af salget vil først blive kendt, når vurderingen opdateres i forbindelse med den kommende salgssag. Kommunen har budgetteret med en udgift på 1,7 millioner kroner til flytning og klargøring af brugbare lokaler samt mægleromkostninger på cirka 100.000 kroner.
Forvaltningen vurderer, at et salg af Det Bruunske Pakhus vil være fordelagtigt, både økonomisk og strategisk. Det vil frigøre midler, der kan geninvesteres i andre projekter, samtidig med at det sikrer, at de nuværende foreningsbrugere får passende faciliteter til deres aktiviteter.
Salget af Det Bruunske Pakhus markerer et vendepunkt for en af Fredericias mest ikoniske bygninger. Beslutningen afspejler kommunens ønske om at optimere brugen af offentlige bygninger og frigøre midler til andre vigtige projekter. Men salget kommer også med en risiko for at miste et vigtigt kulturhus, der har tjent som samlingspunkt for byens kulturelle liv i næsten 40 år.
Fremtiden for Det Bruunske Pakhus afhænger nu af, hvem der bliver den næste ejer, og hvordan de vil forvalte denne unikke del af Fredericias bygningsarv. Mens forberedelserne til salget skrider frem, vil mange følge udviklingen nøje for at se, hvordan denne vigtige del af byens historie vil blive bevaret og givet nyt liv i de kommende år.
På mandagens byrådsmøde i Fredericia blev en længe ventet beslutning om salget af en omstridt kommunal bygning endelig truffet. Gothersgade 20B, der tidligere har været genstand for omfattende kritik og juridiske komplikationer, er nu solgt til UIV A/S for 9 millioner kroner. Denne pris ligger langt under den oprindelige salgspris, hvilket afspejler de udfordringer og problemer, der har omgivet ejendommen.
Gothersgade 20B har været centrum for stor opmærksomhed, efter at et tidligere salg til erhvervsmanden Bent Jensen i november 2023 blev annulleret. En aktindsigt afslørede alvorlige mangler ved bygningen, som ikke var blevet oplyst i udbudsmaterialet. Problemerne omfattede dårlige luftkvalitetsforhold, usikre brandveje og vinduer, der ikke kunne åbnes, hvilket udgjorde en alvorlig sikkerhedsrisiko. Efter afsløringen blev handlen med Bent Jensen annulleret i foråret 2024, og ejendommen blev sendt i et nyt udbud uden en mindstepris.
Med en budfrist den 28. juni 2024 modtog kommunen to bud på ejendommen, hvoraf UIV A/S afgav det højeste på 9 millioner kroner. Dette beløb er 11 millioner kroner lavere end den oprindelige pris, som Bent Jensen havde tilbudt før afsløringen af bygningens alvorlige problemer.
Den nye ejer, UIV A/S, har store planer for Gothersgade 20B. Ifølge sagsfremstillingen ønsker de at totalombygge og facade-renovere ejendommen for at skabe 24 nye lejligheder af høj kvalitet. Der er planer om at tilføje altaner og udnytte muligheden for at skabe et attraktivt udendørsmiljø med en tagterrasse. Projektet understøtter både Fredericia Kommunes bosætningsstrategi, der fokuserer på at skabe flere attraktive boliger i midtbyen, og midtbystrategien, som sigter mod at revitalisere byens centrum.
Salget af Gothersgade 20B til UIV A/S Ejendomme medfører økonomiske konsekvenser for Fredericia Kommune. Oprindeligt var ejendommen vurderet til at kunne sælges for 20 millioner kroner, men den afsluttede handel betyder, at kommunen har lidt et økonomisk tab på 11 millioner kroner. Dette tab vil blive reguleret på kommunens pulje for salg af ejendomme.
Selvom salgsprisen er markant lavere end forventet, vurderer forvaltningen, at tilbuddet fra UIV A/S Ejendomme er det mest fordelagtige under de givne omstændigheder. Den planlagte ombygning og renovering vil ikke kun give ejendommen et tiltrængt løft, men også styrke midtbyens udvikling og tiltrække nye beboere til området.
Med overtagelsen af Gothersgade 20B den 1. december 2024 står UIV A/S Ejendomme overfor en betydelig opgave. Ejendommen kræver omfattende renoveringer for at leve op til nutidens sikkerheds- og sundhedsstandarder. Den nye ejer vil skulle investere betragtelige midler i både at opgradere bygningens struktur og forbedre dens faciliteter for at sikre, at den bliver en attraktiv boligmulighed i Fredericias centrum.
Fredericia Kommune har samtidig betalt millioner for at flytte medarbejdere fra Gothersgade 20B til Sct. Joseph-bygningen, der skulle renoveres for millioner for at være klar. Samlet set har de to sager kostet skatteborgerne et betydeligt beløb.