TrekantBrand blev kaldt til Fredericia Vold klokken 11.59 i dag ved Vester Voldgade, hvor en borger var kommet i nød.
– Hændelsen involverede en mand, der tilsyneladende var faldet og havde pådraget sig nogle rifter på hans hånd. Indsatslederen fra TrekantBrand udtalte, at mandens skader ikke var alvorlige, og at han umiddelbart var i stand til at gå derfra af egen kraft.
Personredning, TrekantBrand. Foto: AVISEN
– Han har fået nogle rifter på hans hånd, ikke videre alvorligt, sagde indsatslederen. Omstændighederne omkring hvordan manden kom til skade er stadig uklare, og politiet er blevet kontaktet for at få en præcis forklaring.
– For at få præcis information om, hvordan han er faldet og andre detaljer, skal man ringe til politiet, oplyste indsatslederen.
Madsby Pige Cup 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Denne weekend vil Fredericia fF være vært for Madsby Pige Cup, et stort fodboldstævne, der forventes at tiltrække omkring 4-5.000 mennesker. Stævnet, som har været afholdt af Fredericia fF siden 1996, finder sted fra fredag til søndag, med indmarch fredag klokken 20:00 og over 600 kampe, der skal afvikles i løbet af weekenden.
– Det er det allerstørste vi har oplevet i år. Vi er på 196 hold, fortæller stævnekoordinator Svend Erik Kristensen.
– De kommer fra hele Danmark, Sverige, Tyskland. Vi har endda et hold fra Berlin og et fra Skåne.
Forberedelserne til stævnet er i fuld gang, med mange mennesker i gang med planlægningen og ledelsen, der sætter gang i de mange kampe, der skal afvikles. Arrangementet strækker sig over ni forskellige skoler, og der arrangeres buskørsel hele weekenden, med undtagelse af dem, der er tæt på.
Madsby Pige Cup 2022. Foto: AVISEN
– Vi har et telt oppe mod legeparken og en campingplads mod åbanen. Vi kommer også til at bruge kunstgræsbanen ved stadion, da vi har så mange hold med. Men vi vil helst holde det nede omkring vores egne baner, da det giver en bedre oplevelse med alle de mennesker, forklarer Kristensen.
Med trænere og ledere er der omkring 2.300 mennesker direkte involveret i stævnet.
Svend Erik Kristensen. Foto: AVISEN
– Jeg hører i byen, at hotellerne melder udsolgt. Mange kommer fra Sjælland og Nordjylland. Mit bud er, at der i alt vil være mellem 4-5.000 mennesker i løbet af weekenden.
Stævnet er ikke kun en stor begivenhed for fodboldentusiaster, men også en vigtig økonomisk begivenhed for Fredericia fF.
– Vi kender ikke resultatet endnu, men det er en hjørnesten i økonomien. Kræmmermarkedet og dette stævne hjælper os enormt, slutter Kristensen.
Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem for Enhedslisten (Ø) i Fredericia er bekymret for kommunens økonomi, udfordringerne i familieafdelingen, og det presserende behov for at håndtere overforbruget.
Cecilie Roed Schultz er bekymret over, at bufferpuljen, som er beregnet til uforudsete udgifter, drænes til projekter og events. Hun mener, at familieafdelingen har været ansvarlig for et kæmpe overforbrug, de bruger nemlig langt mere end budgetteret. Denne opgave beskriver hun som enorm, især da det nu ser ud til, at beløbet er på 53 millioner og ikke de forventede 36 millioner. Foruden de 16 millioner der skal tilbagebetales, grundet takstfejl på dagtilbudsområdet.
– Vi er dybt bekymrede for økonomien. Bufferpuljen har kun få penge tilbage, men den bliver stadig drænet til projekter og events. Overforbruget i familieafdelingen er enormt, ydermere grundet takstfejl, er vi nødt til at betale en stor sum penge tilbage. Det er svært at finde alle de nødvendige penge i et allerede lagt budget. Det ser ud til, at vi mangler 53 millioner, ikke de oprindeligt beregnede 36 millioner, fortæller Cecilie Roed Schultz.
– Situationen er meget kritisk lige nu, mange mennesker har det rigtig skidt. Det virker umuligt at finde de nødvendige penge på en ansvarlig måde, og det er en stor udfordring at håndtere overforbruget. Vi står overfor et stigende antal underretninger og et presserende behov for at udføre forebyggende arbejde. Daginstitutioner er det eneste område, hvor vi er på rette spor, og jeg kunne aldrig drømme om at trække penge fra dette område, da det altid har været vores kernefokus. Vi er nødt til at finde flere penge til dette formål. Bufferpuljen er ved at blive drænet, og vi kan ikke overskride serviceloven, fortsætter hun.
Der er halv milliard i kommunekassen, og det frustrerer Schultz, at disse penge ikke kan bruges på grund af det såkaldte serviceloft, som regeringen har indført.
– Vi er nødt til at finde penge et sted. Bufferpuljen bliver drænet, som jeg lige sagde, og vi kan ikke overtræde serviceloven. Alle partier, undtaget os og DF har fastsat et loft for, hvor meget vi må bruge på velfærd. Vi har en halv milliard i kommunens kasser, men vi kan ikke bruge dem på grund af serviceloftet. Der er mange partier, der taler om bedre velfærd, men kun Enhedslisten støtter ikke op om økonomiaftalen. Vi har ikke bakket op om det. Det klinger hult, når man siger, man vil bruge penge på velfærd. I den debat føler jeg mig ret alene. Mange taler om, hvad de gerne vil, men meget få følger ordene op med handling. Det er dyrt at have mange børn og mange ældre i en kommune. Det er noget alle kommuner står over for lige nu, siger Cecilie Roed Schultz.
Hun opfordrer til civil ulydighed ved at foreslå, at kommunen overskrider serviceloftet. Hun argumenterer for, at kommunen skal bruge bufferpuljen til uforudsete regninger i stedet for at tage penge fra daginstitutionerne eller seniorområdet.
– Hvorfor var vi ikke bedre til at budgettere, spørger folk? Det kan vi diskutere i det uendelige, men vi er nødt til at løse det. Jeg synes ikke, vi skal tage pengene fra dem, der ikke har noget med det at gøre, bare fordi de deler udvalgsområde. Socialområdet ligger sammen med seniorområdet. Men de ældre skal da ikke ‘betale’ for socialområdet. Det er her, bufferpuljen skal træde i kraft. Det ser ud til, at vi i byrådet er ret uenige om det, siger Roed Schultz og uddyber:
– Derfor stemmer jeg også nej til nogle af de forslag, der bliver fremsat. Hvorfor kan vi ikke bruge af vores penge i kommunekassen, når H. M. Dronningen kommer på besøg, i stedet for at tage dem fra bufferpuljen? Her står vi helt alene. Jeg mener, at vi bør tage bøden for at bryde serviceloftet. Det har vi gjort før. Der er grænser for, hvad vi kan tillade os at gøre. Jeg er ikke bange for at lægge et budget, der ligger lidt over serviceloftet. Men alle andre i byrådet er nok mere konservative.
Enhedslistens frontperson i Fredericia ønsker derfor at ændre den grundlæggende tilgang til kommunal økonomi. Hun mener, at det ikke er et nulsumsspil, og at der er måder at “gøre lagkagen større på”. Hun opfordrer til mere kreativitet og innovation i stedet for konstant at kæmpe om, hvem der skal gives til, og hvem der skal tages fra.
– Vi bliver ofte drillet med, at vi ikke har styr på økonomien, men vi tager det meget alvorligt. Jeg modtager ofte kritik for alle mine spørgsmål, men vi ønsker at undersøge tingene til bunds. Det er derfor, spørgsmål til økonomien er så vigtige. Det er jo ikke fordi, vi ikke er med, når det gør ondt. Vi skal finde mindst 50 millioner til børneområdet. Vi er lidt pessimistiske omkring dette budget, fortæller hun og slår fast, at debatten skal være mere nuanceret.
– Det betyder, at hvis vi ønsker en nuanceret debat, møder vi en mur 9 ud af 10 gange. De gange hvor der bliver lyttet, giver det ofte mening. Jeg er bange for, at det går for sent op for de andre politikere, at pengene snart løber ud. Og de er ikke brugt på velfærd. Jeg synes, det er super ærgerligt. Vi fremsætter forslag, når de er gode og gennemarbejdede. Det bliver mindre sjovt at være politiker til efteråret, når vi ikke har flere penge.
Men politikere kan gøre noget, og det er også hendes pointe, når hun ser på tal og budgetter. Hun nævner blandt andet læreresagen som et eksempel:
– Hele sagen med skolerne var vanvittig. Hvis politikerne ikke træder ind, så driftes ting bare. Så var lærerne bare blevet fyret. Når en direktør bare går ind og vil fyre 22 lærere på grund af budgettet, så skal der nogen andre ind over.
Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten i Fredericia.
På trods af den omfattende udfordring erkender Schultz, at hun nyder at løse problemer og er opsat på at finde løsninger på disse udfordringer. Hun er fast besluttet på at fortsætte med at være vagthund for økonomien og sikre, at de udsatte borgere i Fredericia ikke betaler prisen for de økonomiske udfordringer.
– Det bliver en kamp om, hvem der skal gives til, og hvem der skal tages fra. Men vi kigger aldrig ind i, hvordan vi fundamentalt kan ændre ting. Ting, der kommer i udbud, ender ofte med at koste mere, end hvad vi selv kunne løse det for. Det eneste vi opnår, er at vi mister kontrollen, slutter den fredericianske politiker.
Hun cementerer herved, at hvad borgerne ønsker, ikke er det de får, eller hvad pengene er bliver brugt til.
To mænd er både ved byret og landsret dømt for ulovlig import og handel med franske bulldogs, de har importeret fra Polen. Sagen er nu fremlagt ved Højesteret, da mændene ønsker strafnedsættelse i dommen. Sagen er et vigtigt skridt for domsafsigelser omkring dyrekriminalitet, men Dyrenes Beskyttelse savner fokus på dyrevelfærden.
To mænd har været for Højesteret, da de har forsøgt at få strafnedsættelse i en sag om ulovlig import og salg af over 100 Franske Bulldogs. Hundene blev hentet i Polen og gennem en række annoncer i Gul og Gratis og Den Blå Avis solgt til danske købere som værende stueopdrættede, danske hvalpe. Hvalpene blev desuden solgt uden den nødvendige dokumentation for, at de dels var vaccineret mod rabies og chipmærket, inden de forlod Polen.
Mændene er tidligere dømt i både byretten og landsretten, men sagen har nu været ved Højesteret, fordi den er principiel. Det betyder, at den har samfundsmæssig interesse, og at den kan danne grundlag for, hvordan der dømmes i lignende sager fremover.
-Vi er meget interesserede i denne sag, da det kan have store konsekvenser for, hvordan domstolene fremover udnytter strafferammen, når det kommer til dyrekriminalitet. De mange syge hvalpe har haft dybt kritisable forhold, for slet ikke at tale om de forældrehunde som er i Østeuropa, og bliver brugt som avlsmaskiner, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse så gerne at dommen fokuserede på de enorme dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, der er forbundet med at hunde avles og importeres illegalt. Hundene lever kummerligt, og mange af hvalpene tages fra deres mor alt for tidligt, hvilket resulterer i varige mén og udfordringer senere i livet.
Problemet kan løses Den store, økonomiske gevinst ved avl af hunde har skabt et marked, hvor hunde avles dels i Danmark, men også i udlandet under dårlige forhold, og hvalpene sælges til intetanende hvalpekøbere. For at komme problemet til livs har Dyrenes Beskyttelse en række forslag, som skal gøre det langt sværere at importere og sælge hvalpe illegalt i Danmark.
Først og fremmest skal onlinesalg af hunde kun være muligt for den registrerede hundeejer. Hvis hundene kun kan sælges af den registrerede ejer i Dansk Hunderegister, i og med at salgsannoncerne kun kan oprettes af ejer, bliver ejeroplysningerne 100 procent sporbare. Dette vil gøre det betydeligt sværere at sælge ulovligt importerede hvalpe.
Dyrenes Beskyttelse mener derudover, at Fødevarestyrelsen årligt bør gennemføre Klar Til Hund-kampagnen, som allerede er udarbejdet og har et indhold, der kan hjælpe kommende hundeejere til at navigere i markedet med salg af hunde.
-Det er en stor beslutning at få hund, og mange er uerfarne i markedet. Der er desværre flere faldgruber og skrupelløse sælgere, som ønsker profit og ikke tænker på, at hunden skal ud i et godt hjem, der kan møde dens behov. Derfor har køberne brug for oplysning, siger Jens Jokumsen.
Efterforskning skal hjælpe Til slut ønsker Dyrenes Beskyttelse hårdere straffe, da det har en præventiv effekt på overtrædelser af lovgivningen. Strafferammen tillader nu kun bødestraffe på op mod 30.000 kr. for erhvervsmæssigt hundehold ved gentagende overtrædelser og kun fængsel i op til 2 år. Hertil kommer mulighed for frakendelse af retten til privat- og erhvervsmæssigt hold af dyr.
-Ved at øge strafferamme op til 6 år vil en afledt effekt af den højere strafferamme være, at politiet får yderligere efterforskningskompetencer og dermed bedre kan efterforske sager om for eksempel hvalpefabrikker og anden organiseret kriminalitet med dyr, og på den måde kan vi få bugt med problemet, siger Jens Jokumsen.
Dyrenes Beskyttelses afdeling for efterforskning af ulovlig handel med hunde og hvalpe håndterer mellem 50 og 100 sager årligt. Hundene avles overvejende uden for Danmarks grænser under kummerlige forhold, og kommer ulovligt til Danmark. De kan være syge, fjernet fra tæven for tidligt og har ikke fået de lovpligtige vacciner, når de kommer til landet på ulovlig vis.
-Vores afdeling for efterforskning sidder med rigtig mange af disse sager, og samler materiale til politiet som kan bruges til at fælde de kriminelle bagmænd. Vores efterforskere er tidligere politifolk, som ved, hvordan politiet arbejder, siger Jens Jokumsen.
I Danmark har vi ca. 810.000 hunde fordelt på 617.935 privat hjem og i 2022 registrerede Dansk Hunderegister 66.743 nye hunde i danske hjem.
FHK havde ikke en høj udnyttelsesprocent angrebsmæssigt mod Aalborg i den afgørende DM-semifinale. Det kostede, og derfor spiller fredericianerne i dag første bronzekamp mod Skjern.
Det blev en hård dag på kontoret for Fredericia Håndboldklub (FHK) i den afgørende DM-semifinale mod Aalborg. Ikke mindst for FHK’s esser, Anders Kragh Martinusen og Kristian Stoklund, som ikke kunne konvertere deres sædvanlige effektivitet til det afgørende bidrag i kampen. Med henholdsvis to mål på otte skud og et enkelt mål på syv forsøg, var deres præstationer langt fra, hvad vi har set fra dem tidligere.
Da FHK triumferede over Aalborg hjemme med en knivskarp sejr på 30-29, var både Martinusen og Stoklund toneangivende med hver fire mål og fire assists. Hvis FHK skal have en chance for at tage noget med hjem fra Skjern i den første bronzekamp, er det uomtvisteligt, at disse to skal finde deres sædvanlige effektivitet og konverteringsrate tilbage.
Historisk set har FHK haft det svært mod Skjern siden deres tilbagekomst til ligaen i 2019. Trods tætte opgør og flotte resultater, herunder en uafgjort kamp på hjemmebane i efteråret, der endte 25-25, har FHK endnu til gode at hente en sejr over Skjern.
I sidste sæson var FHK tæt på at bryde denne trend. Ikke én, men to gange var de et hårstrå fra at vinde i Skjern, med nederlag på henholdsvis 32-31 og 28-26 i grundspillet og slutspillet. Tætte kampe, der vidner om et FHK-hold, der har potentialet til at overvinde Skjern, hvis bare profilerne Martinusen og Stoklund kan finde deres velkendte form.
Når kampen fløjtes i gang mellem Skjern og FHK klokken 18:30, vil øjnene blandt andet være på Martinusen og Stoklund. Kan de finde vejen til nettet med den effektivitet, man kender dem for, kan de meget vel være med til at skrive et nyt, historisk kapitel for FHK.
Med en investering på et større trecifret millionbeløb bliver DLG-koncernen nu medejer af energivirksomheden BioCirc, der vil etablere cirkulære energiklynger i Danmark. Det nye partnerskab skal være med til at sikre landbrugets centrale rolle i den grønne omstilling på energiområdet.
Dermed fortsætter DLG-koncernen, som et led i strategien Creating the Future 2030, med at inve-stere i løsninger og virksomheder, der kan muliggøre den grønne omstilling indenfor selskabets for-retningsområder. Frem mod 2030 vil koncernen investere mindst 2 mia. kr. med netop det formål, og investeringen i BioCirc er den hidtil største.
I BioCirc får DLG en partner, der de seneste år har investeret massivt i den danske produktion af biogas og allerede i dag er Danmarks næststørste producent med fem store biogasanlæg i Jylland og på Sjælland. På sigt er det ambitionen at etablere landbaserede, cirkulære energiklynger, hvor man vil samle biogasproduktion, solcelle- og vindmølleparker samt teknologier som elektrolyse, PtX, bioraffinering af græs og pyrolyse. BioCirc arbejder allerede i dag med en række kommuner om mulighederne for at etablere energiklynger, som vil indfri kommunernes 2030 klimamål og sikre en fuld grøn produktion af el, gas, brændstof og varme, som svarer til kommunernes forbrug.
Partnerskabet mellem DLG og BioCirc er ikke kun en god nyhed for DLG’s ejere, men for alle der øn-sker en større produktion af vedvarende energi, siger Jesper Pagh, Group COO og medlem af direk-tionen i DLG:
– Landbruget er allerede i dag en forudsætning for, at den grønne omstilling i gassektoren kan lyk-kes, og med BioCircs ’energiøer på land’ får vi mulighed for at tænke landbrug og energi helt sam-men i en cirkulær model, hvor landmændene i fremtiden får mulighed for at være både fødevare- og energiproducenter. På den måde kan vi hjælpe landmanden og det omkringliggende samfund med at reducere CO2-aftrykket ved at forløse det potentiale, der er i landmændenes biomasse og i deres jord, hvor energiklyngerne skal opføres. Det vil være med til at fremtidssikre dansk landbrug og rummer nogle spændende perspektiver.
Bertel Maigaard, adm. direktør i BioCirc, supplerer:
– Det har været vigtigt for BioCirc at få landmændene med i ejerkredsen, da de i dag er vores pri-mære samarbejdspartnere. De leverer en stor del af den biomasse, som vi omdanner til CO2-neu-tral energi. Dette bidrag er helt essentielt i at indfri ambitionen om at skabe cirkulære energiklyn-ger, der sikrer en fuld grøn omstilling lokalt til gavn for klimaet. Med dansk landbrug i ryggen står vi stærkt, og jeg er derfor også stolt af, at DLG’s ejere nu får mulighed for at blive en del af vores for-retning. Det stærke netværk af landmænd giver os en stor styrke i forhold til at indfri ambitionerne om at bidrage positivt til landbrugets grønne omstilling og de nationale klimamålsætninger.
Synergieffekter mellem landbrug og biogasproduktion
Partnerskabet mellem BioCirc og DLG skal i første omgang gøre det både enkelt og profitabelt for andelsselskabets 26.000 landmandsmedlemmer at levere biomasse til dansk biogasproduktion.
Det giver dem en klimagevinst hjemme på gården og bidrager samtidig til den grønne omstilling af energiproduktionen.
– Vi er ikke eksperter i at producere biogas, men vi har stor viden om og erfaring med alt det, der er rundt om selve produktionen. Vi er vant til at handle med de danske landmænd, ligesom vi i dag spiller en stor rolle omkring levering og afhentning af produkter på bedrifterne. Det er nogle af de kompetencer, som vi skal sætte i spil, mens BioCirc fortsat tager sig af driften og udviklingen af energiaktiviteterne, siger Jesper Pagh.
Stort potentiale i fremtiden
I 2022 udgjorde biogas 34 procent af det samlede danske gasforbrug. Ambitionen er, at biogas i 2030 skal dække 100 procent af Danmarks gasforbrug.
– Der er et enormt vækstpotentiale i biogas, og det er netop den vækst, vi vil ind og være en del af. Vores rolle bliver at skubbe på udviklingen og kommercialisere det med landmandens interesser for øje, siger Jesper Pagh.
Biogassen fremstilles ved at biomasse i form af husdyrgødning og andre organiske restprodukter afgasses. Det strategiske samarbejde mellem DLG og BioCirc skal være med til at sikre netop forsy-ningen af biomasse fra danske landmænd til danske biogasanlæg.
DLG skal i samarbejde med BioCirc facilitere at biomassen afhentes hos landmanden og leveres til biogasanlæggene. Når den afgassede biomasse leveres retur til landmanden, kan den bruges som gødning på marken. Fordi biomassen er afgasset, vil den mindske CO2e-aftrykket i landmandens klimaregnskab.
– Der er fortsat et stort potentiale for produktionen af biogas herhjemme. Inden for få år vil bran-chen ikke alene kunne dække det danske forbrug, der vil også være gode eksportmuligheder, fordi vi leverer en gasform, som er cirkulær, og som kan erstatte naturgas. Det har stor interesse både inden for og uden for Danmarks grænser, siger Bertel Maigaard.
Fakta om BioCirc Group
BioCirc er en cirkulær bioøkonomisk virksomhed, der blev stiftet i Danmark i 2021. Virksomhedens formål er at etablere og producere grøn energi i form af el, gas, brændstof og varme. BioCircs am-bition er at etablere landbaserede cirkulære energiklynger, der sikrer en fuld grøn omstilling lokalt.
Bag BioCirc står en række danske investorer, og selskabet forvaltes af Maigaard & Molbech. Den administrerende direktør i BioCirc Group er Bertel Maigaard. De har kontorer i Middelfart og Kø-benhavn og har ca. 100 ansatte. BioCircs vækst i biogassektoren forventes at fortsætte i årene frem, og med en omsætning på mere end 1 mia., ønsker virksomheden at spille en markant rolle i Danmarks grønne omstilling.
I de tidlige dage, da Toyota Fredericia som de kaldte sig dengang, så dagens lys, var det med udelukkende japanske biler under navnet. Tiden er skredet frem, navnet er ændret til ATbiler, og flere bilbrands har indtaget salgslokalet. Nu blæser vinden dog i en ny retning: De store skilte med Fiat og Jeep er væk, og ATbiler genopfinder sig selv som ren Toyota-forhandler fra den 30. juni.
Daglig leder hos ATbilers Fredericia-afdeling, Carsten Pedersen, uddyber årsagen til dette skift og de generelle tendenser i bilbranchen.
Carsten Pedersen, AT Biler Fredericia. Foto: AVISEN
– Lige nu er det primært brugte biler, vi sælger. Salget af nye biler står stille, og jeg er ikke sikker på, om det er, fordi folk tænker mere på økonomien. Vi har sjældent biler, der har kørt over 100.000 km på lager. Jeg har hørt fra mine kolleger, at det generelt går lidt stille for sig, siger han.
ATbiler har en finger på pulsen og forsøger at forstå kundernes bekymringer om fremtiden. Carsten Pedersen forklarer, at Toyota er i gang med at udvikle brintteknologi og at de fortsætter med at investere i det område. Dog er der udfordringer forbundet med dette, herunder en mangel på brinttankstationer.
– Kunderne er også bekymrede over elbilernes fremtid – specifikt omkring muligheden for opladning og tilgængeligheden af ladestandere. “Efterspørgslen på elbiler er dog ikke den største i øjeblikket, påpeger Carsten Pedersen og uddyber:
– Fremtiden ligger stadig hos Toyota. Vi har tidligere haft et samarbejde med Jeep og Fiat, men fra den 30.6 vil vi kun forhandle Toyota. At have kun ét mærke gør det nemmere for både værkstedet og sælgerne. Nu har vi ét stort hus, så importørerne ikke har forskellige krav. Vi går tilbage til det gamle koncept med udelukkende Toyota.
Han mener, at Toyotas tiltag – som at købe sig ind i Fiats fabrik i Italien – vil gøre en positiv forskel. De planlægger at sætte deres eget præg på produktionen, og han ser dette som et tegn på Toyotas engagement og deres vilje til at innovere.
– Vores faste kunder, der tidligere har købt mange biler hos os, spørger ofte, hvor meget der kan gives i rabat. Og ja, der kan gives rabat. På en Aygo tjener vi måske 2.500 kroner, tilføjer han.
Det er dog vigtigt at bemærke, at der kan være ventetid på nye biler. Specielt elbiler i topudstyrsniveau vil først være klar til levering i august. Pedersen slutter:
– Brugte biler sælges som de er, men på nye biler kan der være lidt leveringstid.
ATbilers tilbagevenden til deres Toyota-rødder markerer en spændende tid i deres virksomhedsfortælling. Det er et bevis på deres fleksibilitet og vilje til at tilpasse sig markedets dynamik, alt imens de bevarer deres kerneidentitet.
Auction Group, Byens Bilpleje og Dansk Auto Logik har i samarbejde skabt Wefleet – en ny digital aktør i Europa. Konceptet er et effektivt værktøj til at styre alle aktiviteter og arbejdsgange omkring flådehåndtering.
Wefleet Manager er det nye effektive værktøj for alle typer af flådeejere i bilbranchen. Værktøjet fra Wefleet kan give bilimportører, leasingselskaber, brugtvognsforhandlere og nyvognsforhandlere store besparelser på tidsforbrug og stærkt reducerede leadtimes i flådehåndteringsprocessen.
Bag oprettelsen af selskabet står tre markante initiativtagere, der alle er markedsledende inden for hver deres forretningsområde; Auction Group, der er firmaet bag AUTOproff, samt Byens Bilpleje og Dansk Auto Logik.
For to år siden identificerede de tre initiativtagere til Wefleet et stort behov for et digitalt flåde- og processtyringsværktøj. Der fandtes ganske enkelt ikke et værktøj til at bevare overblikket over biler, interne- og eksterne samarbejdspartnere samt dokumentation og kommunikation i forbindelse med flådehåndtering.
– Gennem tiden har jeg set utallige eksempler på, hvordan flåder og puljer bliver administreret via mails, selvopfundne arbejdsgange og regneark. Løsninger, der ikke kan integreres med andre systemer. Med Wefleet Manger kan flådeejerne ”tracke” deres leveringstider og samtidig vide præcis, hvor bilen befinder sig i flowet, siger Group CEO hos Byens Bilpleje, Dennis Odgaard.
Kan optimere hele værdikæden
Udover at Wefleet letter flådeejernes administration og overblik, kan de tre initiativtagere sikre en komplet og optimal værdikæde. Blandt andet ved at tilbyde ydelser for Indkøb, salg, dokumentation, klargøring, udbedring af skader, forskellige former for SMART repair, transport og opbevaring, og derfor kan Wefleet konceptet være en enkel totalløsning for flådeejerne, hvis kunden ønsker det.
– AUTOproff har altid været drevet af idéen om digitale løsninger. Derfor tror jeg på, at den convenience, vi skaber med Wefleet og vores samlede produktkatalog, kan styrke vores fundament og skabe yderligere vækst. AUTOproff skal fortsat udvikle sig i Danmark, Norden og resten af Europa, og det kan bedst kan ske ved at tilbyde vores kunder en fuld palette. Og netop et stærkt defleet setup er vitalt for kundens tryghed og økonomi, siger Group CEO for Auction Group, Jesper Ratza.
Fuld fleksibilitet for flådeejerne
Wefleet begrænser ikke, hvem kunden ønsker at samarbejde med.
– Vi stiller vores serviceydelser til rådighed for systemet og kunden, så vi kan levere en totalløsning, men der er ingen binding for kunden, som frit kan vælge salgsplatform, klargøringsfirma, transportør osv. Med Wefleet sikrer vi, at kunden, uanset system og leverandør, får et tydeligt overblik over en bils rejse i Wefleet manager, siger CEO Kurt Rath fra Dansk Auto Logik.
Wefleet er fra begyndelsen skabt som et åbent system, hvor kunderne nemt kan integrere til deres eksisterende løsninger. Samtidig ejer kunderne selv alle de registrerede data. Processerne kan moduleres i systemet og giver mulighed for at track ’n’ trace bilerne gennem hele flowet.
– Der er ingen tvivl om, at Wefleet opfylder et stort behov i markedet. Systemet bygger på en stærk teknologi, som giver kunderne et reel-time styringsværktøj i forbindelse med flådehåndtering. Samtidig er det nogle af bilbranchens mest erfarne mennesker med stor viden og ekspertise inden for hvert deres felt. Det betyder, at konceptet er gennemtænkt og effektivt for flådeejerne, siger CEO for Wefleet, Thomas Nuppnau.
Fakta om Wefleet
Wefleets organisation består af CEO, Thomas Nuppnau, bestyrelsesformand Dennis Odgaard (Byens Bilpleje.com), bestyrelsesmedlem Jesper Ratza (Auction Group), bestyrelsesmedlem Kurt Rath (Dansk Auto Logik) og bestyrelsesmedlem Erik Svanvig (SKOV Advokater). Derudover består ejerkredsen også det innovative IT-firma i Vejle, Sharks Media, som har drevet softwareudviklingen.
Klokken 17:26 blev TrekantBrand kaldt til en voldsom brand på Vorsøvænget i Middelfart, hvor der er et hus i flammer.
Opdatering klokken 19:46:
– Med et præcist og målrettet samarbejde, udfører brandmændene en utrættelig opgave. Med økser i hænderne angriber de de forreste rester af husets tag. Hvert slag er en beslutsom handling, der bringer tagets fragmenter nærmere jorden.
– Midt i ruinerne, hvor asken stadig svæver og afspærringen løsnes, kan folk langsomt vende tilbage til deres hjem i de omkringliggende boliger. TrekantBrand har trukket sig tilbage med to vogne, men deres tilstedeværelse er stadig betydelig. De er i gang med at undersøge området grundigt, oplyser vores reporter:
– En skadeservicebil er også ankommet for at yde støtte. Desværre er der ikke meget at redde, da husets indre ligger åbent for øjnene, hvor vinduer er smadrede i tusinde stykker og alt indvendigt er ødelagt af branden. Intet tag er tilbage. Kun mursten og forkullede brædder står som vidnesbyrd om det, der engang var. Ingen er kommet til skade. På nuværende tidspunkt kan Fyns Politi ikke give oplysninger om brandårsagen, men de mener ikke, at det er resultatet af en ukrudtsbrænder.
– Dronen svæver stadig i luften, og fra den anden side af huset fortsætter de med at sprøjte vand på ruinerne ved hjælp af en slange.
Opdatering klokken 19:00:
På vejen står naboer og beboere, der taler med hinanden, samlet i deres fælles undren og bekymring.
Flammerne er så voldsomme, at bilister på vej over Lillebæltsbroen tydeligt kan observere den tykke, sorte røg, der stiger op i luften. Også borgere i Fredericia- og Middelfartområdet er blevet opmærksomme på branden.
Situationen er ekstremt alvorlig, og flammerne rager op igennem taget på huset. Det er en skræmmende syn, der har fået beboere og naboer til at evakuere området i frygt for, at branden kan sprede sig yderligere.
– På nuværende tidspunkt er årsagen til branden ukendt, og der er ingen oplysninger om eventuelle tilskadekomne. Beredskab og brandvæsen arbejder intensivt på stedet for at bekæmpe flammerne og begrænse skaderne, oplyser vores reporter og fortsætter:
– Midt i kaoset, når flammerne danser og vandet strømmer, træder TrekantBrand ind som en massiv tilstedeværelse. Vejbanen mod Bornholmervej drukner i vand, mens Fyns Politi markerer deres tilstedeværelse med en afspærring blot 100 meter fra huset. En drone svæver i luften, som et vågent øje over scenen. Slukningskøretøjer fylder lokationen – stigevogne og automobilsprøjter er på vagt.
– TrekantBrand har rullet udstrakte slanger, der nu bliver frakoblet og gjort klar. Vidner står ved politiets afspærring og betragter det hele. Kun husets jernkomponenter står tilbage, som et dystert minde om taget. Røglugten hænger tungt i luften og spreder sig i hele området.
Regeringen tager et historisk skridt fremad med et ambitiøst forsvarsforlig, der foreslår at investere ca. 143 mia. kroner i dansk forsvar og sikkerhed over det næste årti. Med en kraftig investering forventes det at sikre Danmarks opfyldelse af NATO’s målsætning om at bruge to pct. af BNP på forsvar og sikkerhed varigt fra 2030. Det er en bekræftelse på Danmarks forpligtelse til at styrke vores forsvar i lyset af et skiftende og mere udfordrende trusselsbillede.
Fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, understreger, at dette nye forsvarsforlig signalerer en stærk vilje til at møde fremtidens udfordringer. Med denne investering søger regeringen at forberede vores forsvar på at håndtere både traditionelle militære trusler og nyere trusler som cyberangreb og angreb på kritisk infrastruktur.
En væsentlig del af forliget er implementeringen af et rammeforlig, der vil sikre en overordnet strategisk retning og økonomisk ramme for dansk forsvar og sikkerhed over de næste ti år. Regeringen lægger vægt på at kunne tilpasse forsvarets kapaciteter og initiativer efter de skiftende forhold, hvilket vil gøre det muligt at lave justeringer i forliget, hvis situationen kræver det.
Troels Lund Poulsen påpeger, at disse nye investeringer i Forsvaret vil have en bred række af positive virkninger for hele samfundet. Foruden at styrke vores forsvar, vil disse investeringer også skabe nye arbejdspladser, fremme dansk forskning og industrien generelt.
Et nøgleelement i forliget er at styrke Danmarks bidrag til internationale indsatser, herunder støtten til Ukraine. Regeringen har annonceret, at den vil øge militærstøtten til Ukraine med yderligere 21,9 mia. kr. fordelt over de kommende år. Dette betyder, at Danmark allerede i 2023 og 2024 vil opfylde NATOs målsætning om at bruge 2 pct. af BNP på forsvar og sikkerhed.
Forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig begynder i denne uge. Med dette nye forsvarsforlig signalerer regeringen et klart engagement i at styrke Danmarks forsvar og sikkerhed, samtidig med at det fremmer vækst og stabilitet inden for vores land. Det er et løfte om, at Danmark er klar til at møde fremtidens udfordringer hovedet højt og armene stærke.
Ovenpå den store diskussion omkring hvem der skal betale for de investeringer, som der er behov for indenfor forsvaret, så viser Liberal Alliance deres...