POLITIK. Spørger man Jonas René Jensen, om der skal være en tredje forbindelse over Lillebælt, kommer svaret ikke prompte, som det gør hos flere af hans kolleger i debatten. Danmarksdemokraten fra Middelfart Byråd trives egentlig godt med de to broer, der er. Men når han tænker sig om, ender han alligevel ved et ja, og det er hverken trængsel eller køretider, der afgør sagen for ham.
»Den gamle Lillebæltsbro holder ikke for evigt. Der skal ikke meget til, før vi er koblet af fra Jylland, og hvis der bliver begået en handling mod den nye Lillebæltsbro, så har vi ingen forbindelse. Sker der noget på Storebæltsbroen, har man stadig færger, man kan sætte ind. Vi er sårbare på den del,« siger Jonas René Jensen til AVISEN. »Så forsyningssikkerhedsmæssigt synes jeg, det er på sin plads at få en tredje forbindelse. Vi kommer nok ikke udenom, at den bliver nødvendig.«
Med det argument lægger han sig tæt op ad den kurs, staten selv har lagt, efter at den strategiske analyse af en ny forbindelse er genoptaget med fokus på netop forsyningssikkerhed frem for trængsel. Men dermed hører enigheden med både analysen og flere af de lokale fortalere også op. For hvor kommissoriet forudsætter, at en ny forbindelse placeres parallelt med de eksisterende broer, vil Jonas René Jensen ikke lægge sig fast på noget som helst endnu. »Min største udfordring er, hvor den skal være. Man kunne jo også gå ud fra Føns og over mod Kolding. Vi sender meget trafik den vej mod Syd- og Sønderjylland. Hvis jeg vidste præcis, hvor den skulle ligge, så ville jeg have en holdning,« påpeger han.
Og det er ikke kun linjeføringen, der nager ham. Det er også dem, der i sidste ende skal tegne stregen. »Det er jo Vejdirektoratet, der i sidste ende står for sådan nogle ting. Man kender det klassiske udtryk med, at der er 200 kilometer fra Middelfart til København, men 2.000 kilometer fra København til Middelfart. Har de nok forstand på, hvordan tingene skal være herovre? Jeg er bange for, at det bliver en ret hurtig beslutning,« siger Jonas René Jensen.
Han peger samtidig på en modsætning, han har svært ved at få til at gå op. Politikerne taler om, at flere skal køre sammen og bruge kollektiv trafik, og bygger så nyt, fordi analyserne viser, at der kommer flere biler, end vejene kan bære. »Jeg synes, det er modsigende,« siger han og efterlyser i samme ombæring svar på, hvad Femern-forbindelsen kommer til at betyde, når den åbner. Kan den aflaste noget af trafikken over Lillebælt, vil han gerne vide det, før der bygges.
Modsætningerne hober sig i det hele taget op for danmarksdemokraten, jo længere man taler med ham om projektet. For også på naturens vegne undrer han sig over det, der er i vente. »Vi snakker hele tiden om, at vi skal bevare naturen og passe på Lillebælt, og så skal vi pilotere en ny bro i Lillebælt, som skal gå ud gennem et kæmpe stykke skovområde, fordi den skal ligge, hvor den kan være. Det trækker næsten i det komiske.«
Skal der bygges, har han til gengæld en klar mening om, hvad forbindelsen skal kunne. Jernbanen skal med, for skinnerne på den gamle bro kan efter hans vurdering ikke kapere den trafik, man ønsker sig, og Middelfart Station er for lille til ambitionerne om mere tog over Fyn.
Og den gamle bro fylder da også mere i hans tanker end som blot et par slidte skinner. For måske er »den tredje Lillebæltsbro« slet ikke det rigtige ord for det, der skal bygges. Broen fra 1935 har en begrænset levetid, og i hans øjne kan det ende med, at man i virkeligheden skal tale om en erstatning. »Hvis den gamle Lillebæltsbro ender med at være i en stand, hvor den ikke er forsvarlig at bruge, så burde vi måske lave den om til det, den også bruges til i dag med Bridgewalking, altså bruge den til en masse ting, for der er masser af skøn natur derude omkring. En bro koster penge at vedligeholde. Når de er færdige med at male i den ene ende, starter de forfra i den anden,« siger han og tilføjer, at en tredje bro i hans øjne bør følges af en grundig overhaling af den gamle.
Hvem der skal betale for det hele, er han til gengæld ikke i tvivl om. »Det koster alt sammen penge, desværre. Det er også derfor, jeg synes, vi skal bruge penge fra København,« slutter Jonas René Jensen.
