KULTUR. Normalt går det sådan for sig i teaterverdenen. Der ligger et manuskript, der ligger en setliste, og så øver man, til det sidder. Sådan er det ikke gået til i prøvesalen hos Teater Malstrøm, hvor efterårets rockteaterkoncert STØJ siden foråret er blevet til på en måde, som selv de garvede på holdet har skullet vænne sig til.
»Vi har ændret fremgangsmåden i forhold til, hvordan Malstrøm har gjort det før. Det er et udviklingsprojekt, hvor vi har seks spillere med, som er en del af udviklingsprocessen og selv har skullet udvikle deres karakterer og få historien frem. Så det er en lidt anderledes arbejdsproces, end de fleste har været vant til, hvor man bare kommer og får at vide, at der er et manus og en setliste, og så kører man,« fortæller instruktør Laura Pazdecki til AVISEN.
Metoden er hentet fra det, der i teatersprog hedder devising, hvor en forestilling ikke ligger færdig på forhånd, men arbejdes frem i fællesskab. Og det gør noget ved de mennesker, der skal stå på scenen, mener instruktøren. »Det gør, at de er meget mere involverede, og de har selv haft en stemme i, hvordan deres karakter skal udfolde sig på scenen. Det giver dem et ejerskab, tror jeg.«
Det, de seks har bygget sammen, kredser om alt det, vi mennesker helst ikke siger højt. STØJ bærer undertitlen »en rockteaterkoncert om det usagte«, og bag titlen ligger et spørgsmål, holdet har kredset om i månedsvis: Hvad er det egentlig, der støjer i vores liv? »I koncerten er det helt tydeligt, at musikken er rockmusik, så det kommer til at støje. Men vi har også arbejdet med, hvilke følelser og ydre faktorer der kan rykke os i livet og i vores relationer til hinanden,« forklarer Laura Pazdecki.
For instruktøren selv har processen været lige så uvant som for spillerne. Hun har tidligere lavet en del musicals, hvor manuskriptet lå fast fra dag ét, og friheden i det åbne rum har haft sin pris. »Det er udfordrende i sig selv ikke at have noget konkret at starte med. At blive ved med at være i det og sige, at vi ikke lægger os fast på en løsning endnu. Der skal være plads til at lave fejl, lave om og prøve noget af, som måske ikke bliver til noget. Det har bestemt været udfordrende, men også spændende, og jeg er virkelig taknemmelig for det, spillerne har givet i vores prøverum,« siger hun.
Inden holdet gik på sommerferie, var forestillingen så småt ved at finde sin form. Setlisten med koncertens numre blev lagt fast, og prøverne gik ind i en mere planlagt fase med korstemmer og arrangementer, der skal læres. Helt færdigbygget bliver STØJ dog aldrig på papiret. »Mærker vi, at noget ikke fungerer, eller at noget skal laves om, så bliver det lavet om.«
Publikum kan opleve resultatet fra premieren den 19. september og frem til den 10. oktober. Efter sommerpausen venter nu de sidste uger på scenen i Tøjhuset, hvor instruktøren og hendes seks medskabere skal gøre STØJ færdig, så færdig, som den slags nu bliver. »Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver rigtig godt,« lyder det fra en instruktør, der har svært ved at vente på september.
