KULTUR. Tallene først, for de er fundamentet under ethvert spørgsmål om et nyt kulturhus i Kanalbyen. Museet i Fredericia er en kommunal kerneopgave med et fast årligt driftstilskud. Musicalteatret er noget andet. Det har aldrig givet et reelt overskud, og efter AVISENs beregning har musicalsatsningen gennem årene kostet et trecifret millionbeløb. Dertil kommer det kapitel, ingen fredericianer har glemt. I marts 2020 gik Fredericia Teater konkurs efter svigtende billetsalg i København og et merforbrug på markedsføring, der aldrig var godkendt af bestyrelsen. Kurator opgjorde gælden til godt 70 millioner kroner fordelt på 3.400 kreditorer, og den største kreditor var Fredericia Kommune, som sidenhen købte konkursboet for 4,5 millioner kroner og lod musicalen genopstå i det nuværende Fredericia Musicalteater.
Det er den fortid, det nye kulturhus skal bygges oven på. Derfor var AVISENs spørgsmål til borgmesteren og Susanne Eilersen også ligetil: Er det en risiko, byen skal løbe igen?
Peder Tind viger ikke fra spørgsmålet, men han vender det om. I hans øjne er fortiden selve argumentet for at forpligte sig på rammen nu. »Jeg mener, det er afgørende, at vi træffer en beslutning om, hvilken vej vi skal. Det er ingen hemmelighed, at musicalteatrets bygningsmasse er af ældre karakter, og vil vi have musical af den kaliber om 40 år, skal vi forpligte os på rammen. Og her synes jeg, det er interessant at tale om fonde, om det private perspektiv, men også om staten,« siger borgmesteren.
Og så trækker han den streg, der siger mest om projektets skala. For første gang sættes der nemlig et beløb i nærheden af drømmen. »Det her handler ikke om, at fredericianerne skal se os i byrådet finde en halv milliard i vores kasse. Det handler om, at vi skal aktivere fondene, erhvervslivet og staten. Det her er der ingen, der kan alene. Og uagtet hvad der historisk er sket med teatret, står vi i dag med et stærkt brand, et stærkt potentiale og en stærk direktør,« siger Peder Tind.
Men hvorfor overhovedet lade et teater med den historik være halvdelen af fundamentet? Museet står i forvejen med en attraktiv grund doneret af kommunen, så AVISEN ville vide, hvorfor man ikke bare bygger til museet og lader teatret ligge. For Susanne Eilersen er svaret, at teatrets værdi ikke kan gøres op i teatrets eget regnskab. »Vores teater er en stor motor i Fredericia, også i forhold til turisme og bosætning. Teatret har et image. Jeg kan huske en tid før den første succes med musicalteatret og en tid efter, hvor vi har fået flere restauranter, caféer og gode vinbarer. Det er afledte effekter af, at folk udefra kommer til byen. Et museum og Fredericias historie brænder jeg utrolig meget for, men jeg synes godt, en by som Fredericia kan rumme begge dele,« siger hun.
Tilbage stod det spørgsmål, der skiller vandene i enhver debat om offentligt støttet kultur, og som AVISEN stillede borgmesteren direkte: Skal teatret på noget tidspunkt kunne give overskud, eller vil det altid køre med tilskud? Her bliver svaret mere rundt. »Meningen er, at teatret skal lykkes med at formidle fantastiske forestillinger. Og i dag har vi et teater, som gør det rigtig godt økonomisk og er i balance,« siger Peder Tind, der medgiver, at den præcise konstruktion for et kommende kulturhus skal der kigges på i fællesskab.
Dermed står regnestykket åbent, indtil fonde, erhvervsliv og stat har meldt sig, og indtil byrådet ved den kommende budgetbehandling sætter retning for, hvad Fredericia selv vil med drømmen. Det eneste, der ligger fast, er præmissen. Et kulturhus i den kaliber bliver ikke til for kommunekassens penge alene, og et teater med konkurs i bagagen skal denne gang være en del af løsningen frem for en del af regningen.
AVISEN følger op med reaktioner fra blandt andre teaterdirektør Thomas Bay og museumsdirektør Simon Faber.
