Kære læser,

I lyset af Kristi Himmelfartsferie, hvor min kone og jeg benyttede os af vores autocamper, ønsker jeg at gøre op med en fastlåst og forældet holdning, jeg ofte møder. Denne antager, at autocamperturister aldrig bidrager økonomisk til de byer, de besøger, i modsætning til bådturister.

I realiteten, er mange af os autocamperturister tidligere sejlere. Vi har ikke glemt værdien af at støtte de lokalsamfund, vi besøger. På vores seneste tur, handlede min kone begejstret tøj i Bogense, vi nød måltider på fiskerestauranten og indkøbte dagligvarer fra lokale butikker som Netto og Menu. På Fænøsund spiste vi også, og selvom vi valgte fri camping, efterlod vi ingen spor. Jeg må indrømme, at vi sprang Fredericia over på denne tur – jeg har ellers et svagt punkt for Cafe Carlos’ gode vin, og det er bedst, hvis jeg kan gå tilbage til min autocamper bagefter.

Det er sandt, at som autocamperturister, har vi ofte det meste med. Vand, strøm, solceller på taget, samt faciliteter til spildevand og toiletter. Men det er præcis grunden til, at vi er så gode til at holde orden. De fleste af os er oppe i årene og forstår at opføre os på en respektfuld og ansvarlig måde.

Det er uundgåeligt, at der vil være nogle, der har haft uheldige oplevelser med uansvarlige autocampister. Men lad mig forsikre dig, at de er undtagelsen, ikke reglen. Med alle de faciliteter, vi har i vores campere, er der ingen grund til at forstyrre naturen unødigt.

Som autocampister, ønsker vi blot at finde et sted at parkere, tæt på centrum eller ude i naturen, så vi kan nyde jeres smukke by og omgivelser. Jeg kan forsikre jer, vi vil bidrage økonomisk undervejs. Så lad os ændre den fastlåste holdning og give autocamperturisterne den anerkendelse, de fortjener.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her