Der er en særlig slags ærgrelse, som kun rammer dem, der næsten nåede det. Den bor i Fredericia nu, et år efter at byen for første gang i sin historie fik et hold i Superligaen, og få måneder efter at det samme hold måtte rykke ned igen.
Fredag den 9. maj 2025 stod tusinder på Monjasa Park og så noget, ingen i klubben havde oplevet før. Efter 24 sæsoner i den næstbedste række var FC Fredericia rykket op. Den 20. juli spillede de deres første kamp blandt de bedste, hjemme mod FC Nordsjælland, og Gustav Marcussen sparkede klubbens allerførste Superligamål i nettet, allerede i det første minut. En by, der aldrig havde været med, var pludselig med.
Så kom foråret, og med det de kampe, der afgør alt. Fredericia samlede 34 point, et tal, der de fleste år rækker til overlevelse. I år gjorde det ikke. Et nederlag til lokalrivalen Vejle i de sidste runder sendte holdet ned igen, og dagen efter var det matematisk beseglet. »Det har været den største sæson i klubbens historie. Den var tæt på at blive fuldendt, for vi var meget tæt på at overleve. Det er sjældent, at man spiller sig til 34 point og alligevel ikke får en sæson mere i rækken,« forklarer direktør Stig Pedersen.
Det er dét, der nager. Ikke at man kom til kort, men at man var så nær. »Vi sidder med følelsen af, at vi var så tæt på, at vi også har lov til at være ærgerlige. Vi burde have klaret det. Vi var virkelig tæt på,« siger han.
Og så er der alt det andet, det, der gør et nederlag til andet end et nederlag. For undervejs skete der ting i Fredericia, som ingen havde turdet håbe på. Uafgjort mod Midtjylland. Uafgjort mod AGF hjemme. Uafgjort mod FCK på egen bane. Resultater, en oprykker ikke skulle kunne hente. »Der har været mange højdepunkter, hvor vi leverede resultater, ingen havde drømt om,« bemærker direktøren.
Bag banen voksede klubben lige så hurtigt som stemningen på tribunerne. Stadion blev udvidet fra fire tusinde pladser til ti tusinde. Tilskuertallet blev flerdoblet, omsætningen nærmest fordoblet, og staben voksede fra 28 til over 40 ansatte. Det, der begyndte som en sæson i solen, satte sig som noget, der bliver stående.
Nu venter 1. division igen, rækken, hvor holdet hører til blandt de garvede. En stor del af truppen er væk, kontrakter er udløbet, lejespillere sendt hjem, og hen over sommeren bygger Pedersen et nyt hold op sten for sten. Der tales om udbygning af stadion, om nye træningsbaner, om en klub, der skal stå stærkere, end den gjorde, da den kom op første gang. »Vi er videre nu, og vi kigger ind i nogle spændende planer,« slutter han.
Vejen op tog 24 år sidste gang. Om den bliver kortere denne gang, ved ingen endnu. Men i Fredericia har man smagt det nu, og det siges at være vanedannende.
BILLEDER DU KAN BRUGE:
Læs alle artikler fra magasinet STRØM her
