KULTUR. Da borgmester Peder Tind (V) og Susanne Eilersen (DF) foldede drømmen ud om et kulturhus til en halv milliard i Kanalbyen med musicalteater og museum under samme tag, meldte et spørgsmål sig i kulissen. Hvad skal der ske med Kulturkasernen, den gamle Bülows Kaserne, som byrådet i 2021 besluttede at omdanne til byens kulturelle mødested, og som Fredericia Kommune siden har brugt millioner af kroner på i både drift og istandsættelse af dele af bygningerne?
Dengang blev projektet præsenteret som banebrydende. Kunstnere fra hele landet skulle have til huse i de gamle bygninger, og der blev endda talt om et hotel. Et udvalg med tunge profiler blev nedsat for at forme visionen. I dag fremstår kasernen som et stille hjørne af byens kulturliv, hvor der er lidt administration, og hvor man kan samles til fællesspisning. Ingen har meldt ud, hvad der nu skal blive af stedet. AVISEN har talt med to af de daværende udvalgsmedlemmer.
Det var her, kulturen skulle samles. Et §17 stk. 4-udvalg med Turan Savas (A) i formandsstolen og Niels Martin Vind (V) som næstformand brugte to år på at forme visionen om 18.000 kvadratmeter kulturelt kraftcenter med udsigt til Lillebælt, og siden har kommunen sammen med landets tre kunstakademier arbejdet på kunstværksteder med atelierer og kunstnerboliger i de gamle bygninger. AVISEN har derfor spurgt de to, hvordan kulturhusdrømmen i Kanalbyen ser ud fra kasernens perspektiv.
For Turan Savas er tanken om at bygge stort ved vandet ikke ny. På svaret om Kulturkasernen svarer han på det aktuelle mulige kulturhus i Kanalbyen.
»Det er jo en spændende tankegang. Det er noget, vi har drøftet i fortiden. Det er jo ikke noget nyt,« siger Turan Savas, der gerne ser huset placeret i Kanalbyen, men samtidig minder om, at grunde og kvadratmeter dernede har en pris.
Han afviser ikke, at selve Kulturkasernen, som vi spurgte til, kunne rumme mere, hvis viljen var der. Men det koster mange penge.
»Det kan man jo sagtens, vi har mange tusind kvadratmeter derinde,« siger han, men peger i samme ombæring på, at der allerede er mange aktiviteter og en del administration i bygningerne, og at en ombygning ville koste.
»Som sagt ville det koste rigtig mange penge at bygge om på Kulturkasernen. Museet kan måske godt rummes, men sådan et nyt teater tror jeg ikke, der kan være,« siger Turan Savas og uddyber, at et teater stiller særlige krav.
»Et teater er ikke bare nogle lokaler, hvor man putter noget ind. Det kræver en hel del backstage og store tilskuerpladser,« siger han.
Kulturkasernens formål står til gengæld fast for den tidligere udvalgsformand.
»Hele formålet med Kulturkasernen er, at vi gerne vil samle kulturen på Kulturkasernen,« siger Turan Savas, der ikke ser det nye udspil som en modsætning til den vision.
»Det, man tænker, der skal være i det nye kulturhus, er jo teater og museer. Det er sådan set kun de to ting. Der er hverken bibliotek eller andre kulturtiltag,« siger han.
Han hæfter sig ved, at der i forvejen er afsat penge og fundet grund til museets fæstningsformidling, og at teatrets rammer er en kendt udfordring. Kan de to opgaver tænkes sammen i ét nyt byggeri, ser han det som velkomment.
Hos næstformanden er der ingen forbehold at spore.
»Jeg synes, det er en mega god idé. Vi har svært ved at komme i mål med begge dele, hvis vi kører parallelt. Der er langt større chance for, at vi gør det, hvis vi tænker det sammen. Og så får vi også mere liv i huset hele dagen, altså museum om dagen og musicals om aftenen. Det er der virkelig meget synergieffekt i,« siger Niels Martin Vind.
Han afviser samtidig, at Kulturkasernen kunne løfte opgaven.
»Der kan ikke laves museum på den måde, man laver moderne museer på, nede i de bygninger. Der kan heller ikke laves musicals. Der skal bygges noget, der er tidssvarende,« siger Niels Martin Vind og henviser til sit besøg hos teatret.
»Når man har fået rundvisning af Thomas Bay, direktøren dernede, kan man jo godt se, at de nye produktioner skal bæres ind. Der kan ikke køres en gaffeltruck ind med de ting, der skal bygges op. Jeg tror simpelthen ikke, det kan lade sig gøre uden at bygge nyt,« siger han.
Og hvor Kulturkasernen i visionsarbejdet blev omtalt som stedet, hvor byens kultur skulle mødes, trækker Niels Martin Vind i dag en grænse for, hvad der lå i den tanke.
»Der har aldrig været tale om museum og musicals dernede. Det har mere været nogle af de eksisterende kulturinstitutioner som Depotgården og Den Kreative Skole. Det var nogle af de institutioner, der skulle have synergieffekt af at komme derned,« siger Niels Martin Vind, der heller ikke genkender billedet af kasernen som samlingssted for al kultur i byen.
»Det er aldrig blevet sagt, at kulturen skulle samles ét sted. Ikke i de fire år, jeg har været med i hvert fald. Men jeg synes, det er en mega god idé, fordi jeg vil så gerne lykkes med det, og det tror jeg, chancen er større for, at vi kan med det her,« siger han.
