POLITIK. »Jeg synes, det er et rigtig svært spørgsmål.« Sådan lyder de første ord fra Linda Johnsen, når talen falder på en tredje forbindelse over Lillebælt. SF’s byrådsmedlem i Middelfart, formand for Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget og medlem af Økonomiudvalget, minder samtidig om, at nationale trafikforbindelser ikke er det, en kommunalpolitiker normalt beskæftiger sig med i hverdagen.
»Sådan en forbindelse er noget, der deler vandene. Og når vi drøfter det, kommer der mange diskussioner om, hvordan fremtiden ser ud. Den teknologiske udvikling går meget stærkt, og hvordan påvirker den vores trafikvaner og vores behov for infrastruktur? Det er enormt svært at spå om,« siger Linda Johnsen til AVISEN.
Alligevel mener hun ikke, at Middelfart kan tillade sig at se den anden vej. For byen ligger, hvor Danmark krydser. »Vi er et trafikknudepunkt i hele Danmark, og det giver os rigtig mange fordele som kommune i forhold til bosætning, virksomheder og arbejdspladser. Men det giver også en ulempe i citationstegn. Derfor er vi også nødt til at tage ansvar og forholde os til den infrastruktur, der er over bæltet, selvom det i sidste ende er en national beslutning,« siger hun og peger på, at motorvejen allerede udbygges på den fynske side, mens arbejdet er i gang ved Kolding. »Der er ingen tvivl om, at der er meget trafik over den nye Lillebæltsbro, og det bliver der mere af. Og uanset om man er for eller imod biltrafik og mere asfalt, er der ingen af os, der gider holde i kø. Det er ikke godt for den enkelte, virksomhederne, miljøet eller noget som helst.«
Men når snakken falder på, hvad en ny forbindelse skal kunne, er det skinnerne frem for asfalten, der optager SF’eren. »Når vi diskuterer det i SF, er vi mest optaget af, hvordan vi kan forbedre den kollektive trafik. Og her handler det først og fremmest om, hvorvidt man kunne lave en ny jernbaneforbindelse. Som det er nu, er den gamle bro den eneste passage mellem øst og vest, og det er både sårbart og kritisk,« siger Linda Johnsen.
Hun skeler samtidig til de baneplaner, der allerede ruller hen over landsdelen. »Lige om lidt kommer der måske højhastighedstog over Vestfyn, og jeg forestiller mig ikke, at den gamle bro kan tage dem. Det ved jeg ikke nok om, men jeg forestiller mig simpelthen ikke, at den er egnet til det. Og så bliver den i endnu højere grad en flaskehals, hvis der sker et eller andet,« siger hun.
Bag bekymringen for flaskehalsen ligger samtidig en ambition, der rækker videre end selve bæltet. »Jeg vil rigtig gerne være med til at styrke den grønne omstilling, og der er en jernbaneforbindelse en god ting. Vi ved, at offentlig transport bliver brugt, når den er tilgængelig, sammenhængende og stabil. Men det kræver, at det fungerer, og at der er plads på banenettet,« fastslår hun.
Spørger man hende ligeud, om hun så er for eller imod en tredje forbindelse, får man ikke et ja eller nej. Man får en metode. »Vi er i hvert fald kommet frem til, at fokus på en jernbaneforbindelse og på at forbedre den kollektive trafik er det allermest væsentlige for os. Jeg synes, det er svært at tage mere detaljeret stilling på nuværende tidspunkt, også fordi vi alle sammen venter på den analyse, der kommer i december. Den kan give meget mere indsigt i, hvilke perspektiver og udfordringer der er. Har trafikprognoserne ændret sig? Hvad er klimaeffekterne, både i anlægs- og driftsfasen? Den skulle gerne give os et helt andet grundlag at tage stilling ud fra,« siger Linda Johnsen med henvisning til den statslige analyse af forbindelsen, hvis resultater ventes ved årets udgang.
Berøringsangst skal tilbageholdenheden dog ikke forveksles med. For behovet for at diskutere en ny forbindelse kommer ikke ud af ingenting, understreger hun, det opstår, fordi Middelfart er det sted, hvor man krydser i Danmark. »Jeg vil ikke sidde og sige, at der skal komme en bro i morgen, eller at der aldrig nogensinde skal komme en bro. Jeg tror, vi fik det opsummeret på en måde, der hed: Lad os skynde os langsomt. Vi kan ikke være bekendt at sylte det, for det er en reel problemstilling. Men vi står heller ikke et sted, hvor vi siger, at den skal bygges på mandag,« siger hun med et glimt i øjet og en hilsen til byrådskollegaen Steffen Daugaard (DF), der i AVISEN har efterlyst netop dét tempo.
På den anden side af bæltet har hendes partifælle i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, meldt sig i modstandernes rækker, og den forskel er Linda Johnsen helt afklaret med. »Jeg har fuld respekt for, hvordan SF Fredericia står i det her, og jeg deler deres opmærksomhed og bekymring i forhold til støj og miljø. De italesætter også den kollektive trafik, og der er vi sådan set enige. Jeg forestiller mig bare, at vi ikke kan komme udenom at udbygge banenettet, hvis vi skal have bedre kollektiv trafik. Det er måske dér, vi er i forhold til det her,« siger hun og tilføjer, at nuancerne i debatten netop viser, hvor kompleks sagen er.
Tilbage er ventetiden frem mod december, og den deler hun med både tilhængere og modstandere. »Jeg tror, der bliver rift om at læse den analyse. Det er i sidste ende ikke en beslutning, vi skal tage. Men det er i allerhøjeste grad noget, der påvirker os,« slutter Linda Johnsen.
Læs også
