Dilettant betegnes i teatersammenhæng som en ikke-professionel udøver, der lejlighedsvis optræder i forestillinger, hvis primære formål er socialt: underholdning og finansiering af gode formål mv. Lige nu spilles der dilletantteater i Erritsø Forsamlingshus.

Komtessen fra bagerforretningen opført at Erritsø dilettanterne på en nyopbygget scene med lys som i det kongelige teater, jow, det sagde instruktør Michael Kristensen indledningsvist.

Fortidens sandheder kommer frem, hemmelige biograf ture. Foto: AVISEN

AVISENs anmelder kan jo ikke fortælle om hele stykket, det må publikum komme og se, men forestillingen åbner og drejer sig om forviklinger og forvirringer i et baglokale i en mindre bagerforretning, hvor økonomien kunne være bedre stillet. Bagerkonen med den skarpe tunge plager sin mand for mangt og meget og det bliver hurtigt klart, at der er spændinger mellem parret. Taler de sammen, så småsnakker de, men de er tydeligvis ikke på samme side og hvor konen er direkte er manden lunefuld og ironisk. 

Kage til alle. Foto: AVISEN

Tilsæt en pludselig forbedret økonomi hos den ene part, lidt aristokratisk oprindelse og en mere jævn baggrund i familien. Et par yngre damer, der er mere varme på bageren end det varmeste franskbrød er. Konflikter og hemmeligheder kommer frem, og spændingerne mellem parret og andre implicerede parter bliver mere intense. Her er helte og kæltringer i alle afskygninger. 

Ikke alt er fred og idyl i den lille bagerbutiks baglokale der bruges som kontor, privat og pauserum fra forretningen. Foto: AVISEN

Til sidst eskalerer situationen, og publikum ser en voldsom og følelsesladet scene spillet ud foran dem, hvor bagerkonen, nå ja så skal der vist ikke røbes mere. 

Selvom skuespillerne ikke er professionelle, er deres passion og energi smitsom, publikum blev synligt fanget af forestillingens intense drama. Amatører ja, men der var flere gode præstationer, især i mimikken og i flere af bagerkonens scener, så jeg ligheden i mellem en ung Lily Broberg og bagerkonen.

Helte og kæltringer. Foto: AVISEN

Dilettant er som børnenes Mester Jacob, man buer af de slemme, klapper og hujer på de gode. Så publikum er med hele vejen ikke kun med grin og klap, men den aktuelle stemning, det er charmen ved dilettant. 

Stående ovation til de optrædende. Foto: AVISEN

Der er efter forestillingen en følelse af, at man har været vidne til noget særligt og autentisk, skabt af mennesker, der elsker teater og ønsker at udtrykke sig kunstnerisk. Stykket gav spænding, intriger, humor og forviklinger, hvor de ”rigtige” alligevel ender med at få hinanden til sidst så meget tør jeg godt røbe.

Slut prut finale. Foto: AVISEN

Poul Rand, Anmelder Fredericia AVISEN.