-0.1 C
Copenhagen
fredag 26. december 2025

Sofa-vælgerne kan afgøre Fredericias fremtid

0
Sofa-vælgerne kan afgøre Fredericias fremtid

Når fredericianerne går til stemmeurnerne den 18. november 2025, er det største spørgsmål ikke, hvem der vinder valget – men hvem der overhovedet møder op.

Alt for mange vælgere bliver hjemme, og det er et alvorligt problem for demokratiet.

For hver gang en borger vælger at blive væk, har vedkommende i virkeligheden allerede taget stilling – til, at politik ikke betyder noget.
Det er en resignation, der langsomt tømmer demokratiet for mening.

Når for mange lader være med at deltage, mister fællesskabet sin sammenhængskraft, og systemet sin legitimitet.

Sofavælgerne er i virkeligheden magtfulde, fordi deres fravær gør de mest trofaste partistøtter til dem, der alene sætter retningen.
Resultatet bliver, at beslutningerne i sidste ende repræsenterer færre og færre.

Endnu mere bekymrende er det, at mange af dem, der bliver hjemme, ofte er mennesker, som i forvejen kæmper med samfundets udfordringer – udsatte, syge eller pressede borgere, som har opgivet troen på, at deres stemme betyder noget.
Det er en negativ spiral, hvor de, der mest har brug for forandring, mister indflydelsen på den.

Hvad skal Fredericia egentlig?

Fredericia er en by med mange styrker. Det er her, vi bor, arbejder og færdes.
Det er vores by.

Men hvis vi vil invitere nye borgere og nye kræfter indenfor, skal vi også turde åbne os – både i handling og i fortællingen om os selv.
Det betyder noget, hvordan vi taler om Fredericia, og hvordan vi viser os frem.

Desværre har byen gennem årene været præget af sager og skandaler, som har tegnet et mindre flatterende billede.
Siden tiden med Thomas Banke og Jacob Bjerregaard har borgmesterkontoret været et sted med ustabilitet, og senest forlod også Steen Wrist posten før tid.

Uanset årsagerne har det givet ridser i lakken.
Det er svært at fremstå som en samlet, stærk by, når fortællingen udadtil handler om personfnidder og politiske fald.

Drift er ikke nok

Fredericia har i årevis været drevet som en velsmurt, økonomisk maskine – men sjældent med et budget, der rammer rigtigt.
Drift har været nøgleordet: at få tingene til at fungere, at få tallene til at hænge sammen.

Men måske er tiden kommet til at spørge, om det er nok.

Vi taler om folkeskoler, om institutioner, om økonomi og familieafdeling.
Men alt for ofte bliver det ved snakken.
Problemerne bliver analyseret og drøftet, men sjældent løst.
Der mangler et løsningskatalog, en retning, en vilje til reelt at ændre noget.

Et valg om ærlighed og ansvar

Kommunalvalget i 2025 burde være en anledning til netop den ærlighed.
Alligevel lød det på det seneste byrådsmøde, at Socialdemokratiet ikke vil fremlægge spareforslag før efter valget.

Det sender et uheldigt signal – for hvordan skal vælgerne tage stilling, hvis de ikke ved, hvad partierne står for?

Fredericia fortjener politikere, der tør vise, hvad de vil, før stemmerne er afgivet.
Og Fredericia fortjener borgere, der deltager i det fælles ansvar for at vælge retningen.

Demokratiet kan kun fungere, hvis begge dele er til stede:
Ærlighed fra de folkevalgte og deltagelse fra vælgerne.

Valget i november handler derfor ikke blot om drift og økonomi, men om troværdighed, tillid og modet til at tage del.
Hvis hverken politikerne tør melde klart ud, eller borgerne gider tage stilling, mister byen sin stemme.

Og det har Fredericia ikke råd til.

Turan Savas: Politik er mennesker – ikke maskiner

0
Turan Savas: Politik er mennesker – ikke maskiner

POLITIK. Fredericia har haft tre socialdemokratiske borgmestre på to valgperioder, hvoraf to forlod posten før tid. Det er et tema, der naturligt rejser spørgsmål om stabilitet – også blandt vælgerne. Men for byrådsmedlem og mangeårige socialdemokrat Turan Savas er svaret enkelt: Politik handler om mennesker, og mennesker kan ikke love fire år frem i tiden.

Turan Savas har fået Ridderkorset for sit mange årige virke i lokalpolitik. Flere end de afgåede borgmestre, men han mener ikke, at der er grund til at tale om emnet igen.

»Behøver man virkelig forklare vælgerne det her? Vælgerne ved jo godt, hvad der er sket. Alle ved jo, hvorfor Jacob stoppede, hvorfor Steen overtog, og også hvorfor Steen stoppede, hvor Christian overtog. Det er jo ikke nogen hemmelighed,« siger Turan Savas indledningsvis, da han bliver spurgt de mange borgmesterskift i Socialdemokratiet Fredericia.

Savas, der har siddet flere valgperioder i Fredericia Byråd, mener, at partiet har håndteret de skift loyalt og internt – uden at bryde med vælgernes tillid.

»Det, der er sket i Fredericia, er, at Socialdemokratiet har skiftet personer, men ikke politik. Alle borgmestrene har været socialdemokrater, og de er valgt indefra. Vi har ikke hentet folk udefra eller skiftet partifarve, som man ser andre steder. Det har været partiets egne, som har ført stafetten videre,« siger han.

Han understreger, at de tidligere borgmestre ikke gik af af politiske årsager, men af personlige grunde.

»Jacob Bjerregaard stoppede af personlige årsager. Og Steen måtte også trække sig af personlige årsager. Hvis man går ind og hører hans afskedstale, kan man tydeligt høre det. Det er menneskeligt, og det må vi have respekt for,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at vælgerne stemmer på én borgmester og får en anden midt i perioden, svarer han med et skuldertræk og en realitet.

»Der kan ske mange ting i livet. Det ville være utopisk at give en fireårig garanti på, at et menneske kan blive siddende. Jeg ved heller ikke, om jeg vågner i morgen. Vi er jo ikke maskiner,« siger han.

Han afviser, at tilliden til Socialdemokratiet skulle have lidt et knæk efter de to skift.

»Jeg tror ikke, vælgerne har mistet tillid. De fleste kan godt forstå, at der kan opstå personlige situationer i livet, hvor man er nødt til at sige stop. Det sker i politik, og det sker i erhvervslivet. Vi kan ikke tvinge nogen til at blive i et job, de ikke længere kan eller vil bestride,« siger han.

Til gengæld mener han, at partiet har taget ved lære – og nu står stærkt med borgmester Christian Bro.

»Vi er sikre på, at den person, vi har valgt som borgmester, er den rette. Og vi tror på, at han fuldfører sin periode. Det er der ingen tvivl om. Men at love garantier – det tror jeg ikke, nogen mennesker kan,« siger Turan Savas.

Han stiller selv et modspørgsmål til dem, der taler om usikkerhed.

»Jeg forstår simpelthen ikke den usikkerhed. Hvor kommer den fra? Jeg har ikke hørt nogen borgere stille os det spørgsmål. Jeg møder ingen, der siger, de ikke har tillid. Jeg er helt sikker på, at Christian bliver siddende de næste fire år,« siger han.

Efter mere end et årti i lokalpolitik er Turan Savas vant til, at perioder skifter, og mennesker gør det samme. Men for ham er den røde tråd i politik stadig den samme.

»Det vigtigste er, at vi står ved vores værdier og vores ansvar. Fredericia skal have stabilitet – men stabilitet handler ikke om, at folk aldrig må skifte job. Det handler om, at partiet står fast og leverer resultater for borgerne. Det gør vi,« siger han.

Læs også

DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

0
DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

KLIMA. Skybrud, stigende havniveauer og stormfloder er blandt de klimahændelser, der fylder mest i de danske kommuners arbejde med klimatilpasning. Og når kommunerne planlægger, bruger de i stigende grad DMI’s digitale værktøj Klimaatlas som et fast redskab.

En ny undersøgelse fra IRIS Group blandt 85 af landets 98 kommuner viser, at hele 76 kommuner allerede anvender Klimaatlas aktivt i deres arbejde. Seks kommuner bruger det ugentligt, mens 20 logger ind et par gange om måneden.

Ifølge undersøgelsen er det især data om nedbør og vandstand, der bliver brugt flittigt. Over 85 procent af kommunerne anvender værktøjet i forbindelse med klimatilpasnings- og klimahandleplaner, og mere end halvdelen bruger det i konkrete projekter som kystsikring, byudvikling og risikovurderinger.

Forskningsleder på DMI, Mark R. Payne, peger på, at netop lokale vejrhændelser som skybrud og stormflod kan få store konsekvenser, og derfor er et pålideligt datagrundlag afgørende for kommunerne.

»Når kommunerne fremhæver nedbør og stormflod som de mest centrale klimavariable, skyldes det, at netop disse hændelser rammer lokalt og kan få store konsekvenser. Med Klimaatlas får de et autoritativt og ensartet datagrundlag, som styrker både planlægningen og samarbejdet mellem aktørerne,« siger han.

Resultaterne af undersøgelsen viser også, at værktøjet nyder stor tillid blandt kommunerne. Over 80 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Klimaatlas, og næsten alle – 96 procent – mener, at det giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger i klimatilpasningsarbejdet.

Særligt den lette adgang til komplekse klimadata og DMI’s rolle som troværdig national aktør bliver fremhævet som styrker.

»Vi er meget glade for den store tilfredshed og de konstruktive input fra kommunerne. Klimaatlas er et levende værktøj, som vi løbende videreudvikler, så det bliver endnu mere relevant og anvendeligt – både for kommuner, rådgivere og borgere,« siger Mark R. Payne.

Klimaatlas bliver ikke kun brugt i planstrategier, men også i den daglige sagsbehandling og i dialogen med borgere, politikere og presse. Flere kommuner har flere medarbejdere tilknyttet arbejdet med værktøjet, og det bliver ofte anvendt i samarbejde med forsyningsselskaber og rådgivere.

Undersøgelsen viser samtidig, at kommunerne gerne ser, at Klimaatlas udvikles yderligere. Næsten 90 procent ønsker, at værktøjet fremover kan vise såkaldte koblede hændelser – som når stormflod og ekstrem nedbør rammer samtidig. Derudover ønsker 65 procent en forenklet version, som borgere nemt kan bruge.

Fakta om DMI’s Klimaatlas:
Klimaatlas er et gratis digitalt værktøj, der viser, hvordan det danske klima forventes at udvikle sig frem mod fremtiden. Det bygger på FN’s Klimapanels scenarier og DMI’s egne klimamodeller og viser blandt andet udviklingen i nedbør, temperatur, havniveau og stormflod.
Over 80 kommuner bruger i dag Klimaatlas aktivt som grundlag for klimatilpasningsplaner, risikovurderinger og konkrete projekter. Data kan ses som interaktive kort, grafer og rapporter – og bruges bredt af kommuner, forsyningsselskaber og myndigheder.

Kloakmessen 2026 lover rekordstor aktivitet – og måske en sejltur i en bundfældningstank

0
Kloakmessen 2026 lover rekordstor aktivitet – og måske en sejltur i en bundfældningstank

MESSE. Når Kloakmessen 2026 løber af stablen i Fredericia den 29. og 30. januar, bliver det med rekordstor opbakning fra branchen. Over 160 udstillere har allerede meldt deres ankomst, og messeområdet udvides til hele 15.000 kvadratmeter – den største udgave nogensinde.

Hos Danske Kloakmestre er forventningerne derfor høje. Formand Verner H. Kristiansen håber på stor tilstrømning – og har endda sat noget på spil for at fejre det.

»Hvis vi kommer over 5.000 besøgende, så har jeg lovet at sejle over Mariager Fjord i en bundfældningstank,« siger den nordjyske formand med et grin.

Hvor sejladsen skal foregå, er dog endnu ikke besluttet.

»Det kan være, jeg tager det smalleste sted, som er få hundrede meter langt, eller at jeg tager hele vejen fra Hobro til Mariager for at få en tur ud af det. Jeg overvejer også at tage den forhåbentlig sødygtige bundfældningstank med på messe, så folk kan se ‘fartøjet’,« fortæller han.

For Verner H. Kristiansen er Kloakmessen årets højdepunkt.

»For os i branchen er det her jo som juleaften. Det at gå rundt og opleve atmosfæren, fagfolk der taler sammen på kryds og tværs, indslag på scenen, demonstrationer af udstyr, DM i kloakarbejde og så videre, det er virkelig skønt,« siger han.

Messen i Fredericia byder på alt fra tunge maskiner til tekniske løsninger, og i år bliver der sat særligt fokus på tv-inspektion, slamsugning samt sikkerhed og arbejdsmiljø.

Ifølge Berlingske har de større aktører inden for slamsugning haft markant vækst de seneste ti år, og det afspejler sig i interessen. Store slamsugere vil endda kunne ses inde i messehallen.

Men Verner H. Kristiansen understreger, at der også er alvorlige emner på programmet.

»Vi oplever desværre nogle gange, at arbejdsmiljø er et konkurrenceparameter. Hvis vi skal ned i en brønd, skal vi være tre mand og bruge særligt sikkerhedsudstyr. Hvis man gør det alene, kan man måske gøre det billigere – men hvad hvis man ikke kommer op igen,« siger han og håber, at messen kan bidrage til en mere fælles ansvarsfølelse i branchen.

Kloakmessen bliver også et sted for vidensdeling om nye udfordringer.

»Der er aktuelt meget fokus på rensning af regnvand fra parkeringspladser og på problemer med højt grundvand. Vi vil gerne være med til at klæde flere på til at løse opgaverne effektivt og sikkert,« siger Verner H. Kristiansen.

Om det ender med en rekord – og en usædvanlig sejltur over Mariager Fjord – må tiden vise. Men formanden lægger ikke skjul på, at han glæder sig »vildt« til nogle travle og festlige messedage i Fredericia.

Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

0
Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

SF kræver handling efter Bramming-sagen: Profit på bosteder skal stoppes

0
SF kræver handling efter Bramming-sagen: Profit på bosteder skal stoppes

Et år efter lukningen af det private opholdssted Ungecenteret Sejrsgård i Bramming, hvor alvorlige afsløringer om svigt, vanrøgt og mulig økonomisk fusk førte til lukning, kræver SF nu en grundlæggende oprydning på området.

Mandag har partiet kaldt social- og indenrigsministeren i samråd, efter at en ny rapport fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser, at svindel og økonomisk kriminalitet fortsat finder sted på danske bosteder.

»Det her var jo ikke bare en enlig svale. Det er et symptom på et system, hvor der svindles med ydelser og hjælp, mens børnene eller andre sårbare borgere bliver tabt på gulvet. Det viser rapporten fra NSK, som har undersøgt flere bosteder. Og det skal stoppes,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF.

Sagen fra Bramming, hvor børn levede under kummerlige forhold, og ansatte gentagne gange slog alarm, står for SF som et skræmmende eksempel på, hvordan tilsyn og kontrol ikke har været tilstrækkelige.

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt er problemet strukturelt. »Når et opholdssted bryder loven og svigter børn, burde reaktionen være øjeblikkelig. I stedet har systemet set passivt til, mens både børn og ansatte råbte på hjælp. Det er uacceptabelt, og profit på bosteder bør stoppes helt,« siger hun.

SF kræver nu en handlingsplan, der skal sikre:
– at svindel med offentlige ydelser til opholdssteder og botilbud konsekvent bliver efterforsket af politiet.
– at Socialtilsynene får styrkede beføjelser til straks at lukke og politianmelde steder, hvor børn udsættes for svigt.
– at der indføres større gennemsigtighed i økonomien og et stop for profit, så offentlige midler bruges på børnene – ikke på privat gevinst.

For SF handler det ikke blot om enkeltstående sager, men om et system, hvor de økonomiske incitamenter for at drive private botilbud er blevet for store. Partiet henviser til erfaringer fra Sverige, hvor lignende former for velfærdskriminalitet har spredt sig i sektoren.

»Vi har fået et system, hvor nogle få tjener store penge på at levere “hjælp”, de slet ikke giver. Det er misbrug af både skattekroner og børns liv. Staten må gribe ind – nu,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Samrådet finder sted mandag klokken 10.30.

Baggrund:
Ungecenteret Sejrsgård i Bramming blev lukket i 2024, efter at JydskeVestkysten og DR dokumenterede alvorlige svigt og mistanke om fusk. I en ny efterretningsvurdering fra NSK kobles flere private botilbud til økonomisk kriminalitet. SF mener, at sagen understreger behovet for et grundlæggende opgør med profit på udsatte borgere.

Marc Melgaard langer ud efter kreditering af lokalt arbejde i Middelfart

0
Marc Melgaard langer ud efter kreditering af lokalt arbejde i Middelfart

Uenigheden handler ikke om, hvorvidt der skal investeres i lokalsamfundene, men om hvem der skal have æren, når lokale ideer bliver løftet ind i den politiske proces. Ifølge Venstres Marc Melgaard er der tale om en fordrejning, når et borgmester Johannes Lundsfryd Jensen præsenterer 71 tiltag som sit eget projekt uden at nævne lokaludvalgene, der efter Melgaards opfattelse har trukket det tunge læs.

»Lokaludvalgene er faktisk ikke nævnt. Og det er os, som har lavet arbejdet, det er os, der har produceret det. Det er os, der er kommet med idéerne, og det er os, der følger med,« siger han. For Melgaard er pointen lige så enkel, som den er principiel. Kreditten skal følge arbejdet, og arbejdet er ifølge ham skabt nedefra.

Han peger på, at de lokale udviklingsplaner udspringer af en flerårig proces i lokalsamfundene, hvor foreninger og frivillige har indsamlet input og prioriteret konkrete projekter gennem borgerinddragelse. »Vi har lavet borgerinddragelse i lokaludvalget, i lokalsamfundene. Det er ikke byrådet eller kommunen, der har gjort det. Det er os, der har gjort det, og vi har den løbende dialog med lokalbefolkningen,« siger han.

Melgaard oplever, at fortællingen om de 71 tiltag tegnes ovenfra, som om de er udviklet og løftet politisk alene. Han fremhæver, at lokaludvalgene »i bund og grund er selvstændige foreninger«, der hvert år leverer forslag og prioriteringer – også i spørgsmål, der ikke nødvendigvis fremgår af et trafiksikkerhedskort eller en central prioriteringsliste. »Det er fint, at man samler op og giver tyngde. Men man må også fortælle sandheden. Det her er lokaludvalgenes arbejde. Det er ikke byrådet, det er ikke ham,« siger han.

Kritikken rammer også en mere praktisk nerve. Lokale udfordringer kan være alt fra smalle veje til savnede samlingssteder, og de bliver ikke altid fanget af overordnede skemaer. »Jeg bor uden for Strib, og det er smalle veje. Ind imellem bliver der kørt et sidespejl af, fordi man ikke lige kan trække ud. Der er ikke langt fra et sidespejl til et barn. På den måde er det fint, at man får prioriteret ude i de lokale samfund,« siger Melgaard, der samtidig gerne giver byrådet anerkendelse, når prioriteringerne faktisk lander. »Det kan de da godt få lidt kredit for. Men at stille det op som om, man selv har lavet 71 konkrete initiativer, det er ikke rimeligt.«

I kommentarsporet til den omtalte artikel oplever han, at andre lokale stemmer bakker op om kritikken. »Du kan også se det i de andre kommentarer, specielt dem, der sidder i lokaludvalget. De har det på præcis samme måde,« siger han og henviser blandt andre til et indlæg fra Kenneth Moosgaard, som efter Melgaards opfattelse opsummerer situationen skarpt.

Spørgsmålet til sidst bliver, hvad der burde være gjort anderledes. Her er svaret kort. »Han fortæller sandheden. Han fortæller, at det her er lokaludvalgernes arbejde,« siger Marc Melgaard og gentager sit hovedkrav om korrekt kreditering. For ham er kernen i lokaldemokratiet netop det, som han mener, lokaludvalgene har leveret over tid: ideer, prioriteringer og en løbende dialog med borgerne, der bor der, hvor beslutningerne virker.

Ole Steen Hansen: Fagligheden skal styrkes, men det begynder med folkeskolen

0
Ole Steen Hansen: Fagligheden skal styrkes, men det begynder med folkeskolen

Dansk Industri har præsenteret et nyt ungeudspil med ti konkrete anbefalinger til kommunerne. Her peger organisationen blandt andet på faglige løft i dansk og matematik, obligatorisk erhvervspraktik, bedre samarbejde med erhvervslivet og en særlig indsats for unge uden job og uddannelse. I Fredericia møder udspillet genklang hos Socialdemokratiets mangeårige udvalgsformand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, som dog minder om, at meget af det allerede er i gang.

»Vi er jo meget enige med Dansk Industri. I vores politik og strategier er det fagligheden i dansk og matematik, vi har sat fokus på, og det arbejder vi allerede med. Men man bliver jo ikke god til dansk og matematik, hvis man ikke kommer i skole, så trivsel er vejen derhen. Det hænger sammen,« siger Ole Steen Hansen.

Han peger på, at Fredericia allerede har arbejdet systematisk med faglige løft gennem de seneste år. »Det meste af det, de foreslår, er faktisk i gang hos os. Det er svært at være uenig i, og jeg er også enig i, at vi skal efteruddanne vores matematiklærere. Vi har tidligere haft initiativer som Elevløftet, hvor matematiklærerne fik et stort løft, og det kunne godt give mening at gøre igen.«

Ifølge Dansk Industri skal halvdelen af landets matematiklærere efteruddannes inden 2029 – et mål, Ole Steen Hansen kalder ambitiøst, men ikke urealistisk. »Det kommer an på, hvordan man gør det. Det behøver ikke at være en lang uddannelse – det kan også være kortere kurser. Men det er klart, at vi skal i gang med noget, for matematik halter stadig lidt bagefter, selvom vi har fået løftet dansk.«

Fredericia har allerede indført obligatorisk erhvervspraktik som en del af kommunens kvalitetsprogram for folkeskolen, og det hilser udvalgsformanden velkomment. »Det er rigtig fint, at alle elever i 9. klasse nu skal i praktik. Det giver dem mulighed for at prøve sig selv af og se, hvad de kan og vil. Samtidig har vi startet juniormesterlærerordningen for de elever, der måske er lidt skoletrætte i dansk og matematik. Det er et rigtig godt tilbud, som 25 elever er begyndt på. De lærer i praksis, at man skal kunne bruge sine faglige færdigheder – også i erhvervsuddannelserne. Skal du være tømrer, skal du kunne regne vinkler ud,« siger han.

Fredericia Kommune samarbejder allerede med Business Fredericia om erhvervsplaymaker-ordningen, der fungerer som bindeled mellem skoler og virksomheder. »Det er vigtigt, at vi finder praktikpladser til alle elever, og at vi får plads til både dem, der klarer sig godt, og dem, der kæmper lidt mere. Det er et fælles ansvar – kommunen, skolerne, forældrene og erhvervslivet. Og jeg ved, at vores lokale håndværkerforeninger gør et kæmpe arbejde,« siger Ole Steen Hansen.

Unge uden job og uddannelse

Mere end 65.000 unge i Danmark står uden job eller uddannelse, og det er også et fokuspunkt i Fredericia. »Vi gør rigtig meget, og vi lykkes faktisk godt med at få unge i job og uddannelse. Men det er en løbende opgave. Lige så snart nogen kommer i gang, flytter nye unge hertil, som vi også skal hjælpe. Sidste år havde vi 46 unge, der flyttede til Fredericia uden job eller uddannelse,« fortæller han.

Han peger på, at Fredericia har sociale udfordringer, der gør arbejdet mere komplekst. »Vi har en høj børnefattigdom sammenlignet med resten af landet. Det betyder, at mange familier har brug for hjælp, og det smitter af på skolen. Jeg ved, at hele byrådet investerer meget i familieafdelingen, og alle ønsker at kunne flytte flere midler over til skolen. Men først skal vi have flere familier til at lykkes. Det er grundlaget for, at børnene også lykkes i skolen.«

For Ole Steen Hansen er fritidsjob en vigtig del af løsningen. »Det er et af nøglepunkterne. Vi kan se, at unge, der har haft et fritidsjob, klarer sig bedre senere. De lærer, at der bliver stillet krav, og de får erfaring med at møde til tiden og tage ansvar. Vi har haft stor succes med at få flere unge i fritidsjob i Fredericia, og det arbejde skal fortsætte,« siger han.

Kommunen spiller en aktiv rolle i at skabe rammerne. »Ja, det er et fælles ansvar, men kommunen har også et klart ansvar. Vi har ansat folk til at arbejde med det, og helhedsplanen gør et stort arbejde. I sidste ende hjælper vi også os selv, for hvis de unge ikke kommer i job eller uddannelse, er det os, der skal betale ydelserne. Men først og fremmest handler det om at give dem en god start på livet.«

På spørgsmålet om transport og adgang til skole og job er en barriere, svarer Ole Steen Hansen, at det ikke er den største udfordring i Fredericia. »Vi har undersøgt det. Selv de, der bor lidt uden for byen, kører ofte sammen, og de fleste er over 18 år. I en kommune som vores, der ikke er så geografisk stor som for eksempel Vejle, ser jeg det ikke som det største problem,« siger han.

Dansk Industri foreslår, at kommunerne skal tage større ansvar for unge, der går i stå efter gymnasiet. Det er ifølge Ole Steen Hansen en relevant pointe. »Vi bruger mange midler på vejledning, når de unge skal vælge uddannelse efter folkeskolen, langt mere end vi lovgivningsmæssigt er forpligtet til. Om vi gør nok for de unge, der er færdige med gymnasiet, det ved jeg ikke præcist, men det er værd at se på. Det er jo et reelt problem, hvis man tager en uddannelse og så ikke får brugt den. Der tror jeg, vi kunne gøre mere i samarbejde mellem jobcenter og vejledning.«

Når han bliver spurgt, hvad den vigtigste investering er for at få flere unge til at tage del i fremtidens arbejdsmarked, svarer han uden tøven: »Det er at investere i folkeskolen. Det er dér, det hele starter. Hvis vi vil have unge, der trives, lærer og får lyst til at uddanne sig, så skal vi begynde dér.«

For Ole Steen Hansen er DI’s ungeudspil ikke et opgør med det eksisterende, men en bekræftelse af, at kommunen allerede bevæger sig i den rigtige retning. »Vi er godt i gang, men vi skal blive ved. Vi skal holde fokus på fagligheden, på trivsel og på, at ingen unge bliver tabt undervejs.«

Astrid Fogh efterlyser ro i klassen og plads til dem, der ikke passer i skemaet

0
Astrid Fogh efterlyser ro i klassen og plads til dem, der ikke passer i skemaet

Dansk Industri har lagt ti konkrete anbefalinger på kommunalpolitikernes bord. Unge skal have bedre vejledning, mere kontakt til virksomhederne, nemmere transport og tydeligere fagligt fokus. I Fredericia læser Alternativets spidskandidat Astrid Fogh udspillet som et velkomment spark til samarbejdet mellem skole og erhvervsliv, men insisterer på at begynde dér, hvor læring faktisk opstår. I tryghed, ro og rammer, som også passer til de elever, der ikke larmer forrest.

»Hvis man ikke er tryg, så kan man ikke lære. Vi har for store klasser, og der bliver stillet mange krav til, at børn skal være udadvendte og projektklare hele tiden. Jeg tror, det største fokus skal være på ro og fred i klasserne. Så skal de nok kunne lære det, der skal læres,« siger Astrid Fogh. Hun peger på, at de mange reformer har villet gøre skolen klar til fremtiden, men at fundamentet for den fremtid stadig er nærvær og overskuelige rammer i hverdagen.

DI foreslår blandt andet massiv efteruddannelse af matematiklærere frem mod 2029. Her holder Astrid Fogh igen, ikke fordi hun er imod dygtigere lærere, men fordi hun efterlyser præcision. »Det har jeg ikke en stærk holdning til, for spørgsmålet er, hvad det er, de skal lære. I folkeskolens første år handler det også om at danne mennesker med menneskelige egenskaber og en basisviden om samfundet – og selvfølgelig dansk og matematik. Teknologien skal nok komme senere, hvis interessen er der,« siger hun.

Erhvervspraktik fylder også i DI’s udspil, og her kan Alternativets spidskandidat se gevinsten for de ældre klasser, hvis det gøres klogt. »Erhvervspraktik kan være en god idé, fordi øjnene bliver åbnet. Men ikke alle kan det samme. Vi har unge, som mistrives, unge med autisme eller ADHD. For dem skal der findes praktiksteder, hvor de faktisk kan trives. Det kræver særlige pladser og et blik for forskellighed,« siger hun. Når snakken falder på den kommunale rolle som brobygger, er hun pragmatisk. Hun kender ikke alle detaljer i DI’s idé om en erhvervsplaymaker, men ser værdien, hvis funktionen reelt skaber nye døre ind til virksomhederne. »Hvis en erhvervsplaymaker kan få flere erhvervsvirksomheder til at invitere unge ind, så er det rigtig godt. Det handler om, at vi rykker tættere på hinanden.«

Tallene for unge uden job og uddannelse er høje på landsplan. Astrid Fogh peger på en stor – og ofte overset – del af forklaringen. »Mange i den gruppe har psykiske udfordringer eller funktionsnedsættelser. De har masser af kapaciteter, men der er andre hensyn, der skal tages. Erhvervslivet bør tage mere medansvar og åbne arbejdsmarkedet, så man også kan løse konkrete opgaver i fleksible rammer i stedet for at passe ind i en klassisk 37 timers funktion fra dag ét,« siger hun og tilføjer, at støtte ude i virksomhederne ofte er det, der får hverdagen til at glide for både den unge og arbejdspladsen.

Et andet DI-spor handler om fritidsjob. Kun omkring en tredjedel af de unge har et. For Astrid Fogh giver fritidsjob god mening – både som erfaring og som et skridt ind i fællesskabet – men hun ser ansvaret som delt. »Fritidsjob kan give noget til CV’et og en oplevelse af at gøre gavn. Men unge og forældre må også selv tage ud og banke på. Virksomhederne skal til gengæld turde tage unge ind uden erfaring og skabe fleksible rammer,« siger hun.

Mobilitet er en nøgle, DI vender igen og igen. Her er Astrid Fogh konkret. »Transporten er en kæmpe udfordring, særligt uden for byerne. Nogle steder har vi store cykelstier, men i landkommuner mangler forbindelserne. Mindre busser oftere kunne være en løsning – det vigtige er, at man faktisk kan komme frem,« siger hun. Det handler ikke bare om at komme i skole, men om at kunne tage praktikpladser og job, der ligger på tværs af kommunegrænser.

DI foreslår også årlig vejledning til ufaglærte studenter, der risikerer at gå i stå efter gymnasiet. Her vrider Astrid Fogh fokus en anelse. »Jeg synes ikke, vi kun skal kigge på studenterne. Vi skal hjælpe alle unge, der går i stå – også dem, der slet ikke fik folkeskolens afgangseksamen. For nogle handler det om at få papirerne i hus, for andre om at finde en anden vej ind på arbejdsmarkedet,« siger hun.

I baggrunden ligger en simpel diagnose af tiden. Samfundet er blevet uoverskueligt. Kravene er mange. »Det vigtigste er, at vi møder de unge, hvor de er. Både som kommune og som virksomheder. Ikke alle passer ind i det samme skema. Hvis vi skaber trygge læringsrum, praktiske muligheder og fleksible indgange til arbejdsmarkedet, så får vi flere med – også dem, der ikke råber højst,« siger Astrid Fogh.

DI’s ungeudspil er dermed ikke et facit i hendes optik, men et startpunkt for et bredere lokalt arbejde. Ro i klassen, tidlig trivsel, praktik med omtanke, virksomheder der åbner dørene, og transport der er til at stole på. Puslespillet er komplekst, men retningen er klar. »Det er at kunne være i samfundet,« som hun formulerer det. Når rammen bliver menneskelig og vejen frem gøres konkret, følger læring, motivation og deltagelse efter.

Elisabeth Tejlmand: Vi skal styrke hele folkeskolen – og åbne arbejdsmarkedet for alle unge

0
Elisabeth Tejlmand: Vi skal styrke hele folkeskolen – og åbne arbejdsmarkedet for alle unge

De Radikales spidskandidat i Middelfart Kommune, Elisabeth Tejlmand, hilser Dansk Industris nye ungeudspil velkomment, men understreger, at løsningen ikke kun handler om dansk og matematik. Hun mener, at alle fag og elever skal løftes – og at uddannelse skal kobles tættere til virkeligheden.

»Jeg synes, vi skal styrke hele folkeskolen – ikke kun udvalgte fag. For mig handler det om at gøre skolen mere relevant og fremtidssikret, blandt andet ved at få teknologiforståelse ind som et nyt valgfag. Det bliver et vigtigt skridt,« siger Elisabeth Tejlmand.

Hvor Dansk Industri i deres udspil foreslår, at halvdelen af landets matematiklærere skal efteruddannes inden 2029, peger Elisabeth Tejlmand på et andet og mere grundlæggende problem.

»Efteruddannelse er fint, men udfordringen er jo, at vi mangler uddannede lærere generelt. Omkring 20 procent af dem, der underviser i folkeskolen, er slet ikke læreruddannede. Det er dér, vi skal starte,« siger hun. Hun mener, at efteruddannelse skal være en del af et bredere fokus på kvalitet i undervisningen.

»Vi skal have flere uddannede lærere og et stærkere fokus på at gøre læreryrket attraktivt. Det handler ikke kun om faglighed, men også om arbejdsvilkår og respekt for professionen.«

Elisabeth Tejlmand bakker samtidig op om idéen om erhvervspraktik for alle elever i 8. og 9. klasse.

»Det er en fremragende idé. Vi har elever, der keder sig i skolen, og som har brug for at komme ud og mærke, hvordan en arbejdsplads fungerer. Mange finder motivation og retning, når de får lov at prøve sig selv af i praksis. Det kan være det, der gør forskellen,« siger hun. Hun støtter også tanken om en erhvervsplaymaker – eller arbejdsmarkedsformidler – i hver kommune.

»Det giver god mening. Vi har i forvejen nogen, der matcher unge med virksomheder, men det er et område, vi kan styrke. Det handler om at bringe skole og erhvervsliv tættere på hinanden,« siger hun.

Et særligt fokus for Elisabeth Tejlmand er de unge, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – ikke mindst dem med funktionsnedsættelser.

»Når man ser på de 65.000 unge, der står uden job eller uddannelse, så har en stor del af dem en eller anden form for funktionsnedsættelse. Her skal vi som samfund blive bedre til at åbne arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal turde tænke i fleksible løsninger, hvor man løser konkrete opgaver frem for at passe ind i en standardfunktion på 37 timer,« siger hun.

Hun understreger, at kommunen og virksomhederne skal arbejde tæt sammen om det.

»Der skal gives støtte ude i virksomhederne. Det kræver både tid, tålmodighed og samarbejde, men det kan lade sig gøre. Vi skal bare turde gå vejen sammen.«

Mens flere politikere ser det som et kommunalt ansvar at skabe flere fritidsjob, har Elisabeth Tejlmand en anden tilgang.

»Jeg synes, det er et fælles ansvar. Forældre og unge må også tage initiativ – tage cyklen og banke på ude hos virksomhederne. Men virksomhederne skal til gengæld skabe rammerne for, at der er plads til unge i fleksible forløb. Det kræver, at vi mødes på midten,« siger hun.

Adgangen til uddannelse og job er en udfordring, især i kommuner som Middelfart, hvor mange unge pendler.

»Transporten er en kæmpe udfordring. Vi skal gøre flextrafikken billigere og udbygge busruterne, så de unge lettere kan komme rundt. Og når de skal i erhvervspraktik eller uddannelse, skal det ikke være busforbindelserne, der spænder ben,« siger hun.

De Radikale har allerede foreslået, at al skolekørsel og transport til institutioner skal være gratis – også for de unge. »Det handler om lige muligheder. Hvis man ikke kan komme frem, så mister man chancen for at deltage,« siger hun.

Dansk Industri foreslår årlig vejledning til studenter, der står stille efter gymnasiet. Elisabeth Tejlmand er ikke afvisende, men mener, at systemet allerede i dag rummer mange muligheder. »De fleste unge, der ikke er i gang, har kontakt med en socialrådgiver eller UU-vejledning. Men jeg synes, virksomhederne skal være glade for, at vi har unge, der tager et sabbatår og gerne vil ud og opleve noget. Det kommer de styrket tilbage fra.«

For Elisabeth Tejlmand handler den vigtigste investering i de unge om nysgerrighed og nytænkning. »Jeg tror, vi skal blive ved med at tænke i smarte løsninger og være nysgerrige på, hvad der motiverer de unge – og hvad virksomhederne har brug for. Der er ikke én opskrift, men vi skal turde prøve nye veje,« siger hun.

Hun peger på, at mange unge efter corona og flere års testpres har brug for at genfinde motivationen.

»Vi har nogle årgange, der har haft det ekstra svært. De har brug for, at vi tror på dem og giver dem mulighed for at prøve sig selv af – både i skolen og i virkeligheden,« slutter Elisabeth Tejlmand.

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

Mænd stoppede bilister ved tankstation – politiet rykkede ud

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede torsdag middag ud efter en anmeldelse om mistænkelig adfærd ved Vejlevej i Kolding. Klokken 12.33 modtog politiet en henvendelse om,...